”Danske Mænd og Kvinder!”

Således råbte Grundtvig forsamlingen an, da han i sommeren 1851 tog turen fra København til Lejre for at holde tale. Netop den sommerdag i Lejre er senere blevet skrevet ind i historiebøgerne, og den vækkes nu på sin vis til live igen på Grundlovsdag 2025:

”I Lejre er der en lang historisk tradition for politiske folkefester helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Det første store grundlovsmøde i Herthadalen ved Ledreborg blev afholdt i 1854, men går vi blot tre år tilbage før denne dag, fandt det første danske folkemøde faktisk sted ved skibssætningen i Gammel Lejre med N.F.S Grundtvig som taler,” forklarer Maja Lindholm Kvamm, museumsinspektør på Lejre Museum.

Historiens vingesus

Når vi den 5. juni på Grundlovsdag kan fejre det danske demokrati, bliver det derfor muligt at opleve lidt af historiens vingesus på samme sted. Lejre Museum afholder nemlig gratis Grundlovs-arrangement ved den samme skibssætning.

”Lejres forbindelse til fortiden inspirerede dengang til både taler og sange, hvor folk samledes om en fælles national identitet. Det er derfor, vi her i 2025 tager afsæt i de samme historiske rammer i vores fejring af grundloven,” siger museumsinspektør Maja Lindholm Kvamm.

Taler og sang i demokratiets navn

Fejringen anno 2025 bliver med både taler og sang i demokratiets navn.

Årets grundlovstaler er Laura Lundager Jensen, som til daglig er præst i Osteds grundtvigske valgmenighed, lektor ved Københavns Professionshøjskole og Nødebo Skovskole samt formand for bestyrelsen på Lejre Højskole.

Til at styre fællessangen og sørge for, at selv fuglene højt oppe over Gl. Lejres historiske landskab kan følge med, er musiker og sangformidler Nikolaj Muldkjær hentet ind. Han står til daglig for projektet ’Sangskatten’.  Der er desuden gratis kaffe og kage efterfølgende.

Program:

10.00: Grundlovstale ved Laura Lundager Jensen

10.15: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær.

10.45: Kaffe og kanelstang

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2025, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Hele arrangementet finder sted i skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie – eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.

I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture hen over sommeren.

Vandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11.15 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale guider tager dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, stråtækte landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

“De historiske vandringer giver en fantastisk mulighed for at opdage nyt om det smukke Lejreområde,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.

“Her kommer man ud i naturen i godt selskab, og bliver samtidig klogere på områdets historie undervejs”.

Turene varierer mellem 2 og 9 km og har forskellige temaer. Du kan for eksempel gå “I Beowulfs fodspor” eller tage med på Åvandring. Turen “Rundt om Knapsø” er barnevognsvenlig, og andre ture starter med en kort bustur til Gevninge eller Osted. Der er noget for alle, og museet tør godt love, at det bliver hyggeligt.

Turene er åbne for alle, der kan lide at vandre, og kræver ikke tilmelding på forhånd. Det eneste, du skal huske, er godt fodtøj og en madpakke.

Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger et stenkast fra Lejre Museum – i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:
Hver torsdag og søndag i juni, juli og august. De fleste ture starter kl. 11.15 ved Lejre Museum. Bemærk, at vandreture med bustur har særlige mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Gratis
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Se det fulde program for årets sommervandringer her

Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér!

I 1925 flyttede Kirsten Nielsen – hvis familie havde boet på Gl. Kongsgaard siden midten af 1700-tallet – ind på gården og indrettede stuehuset med familiens møbler. Hun åbnede dørene for besøgende, og lige siden har gæster kunnet besøge den stemningsfulde mindestue for områdets bondekultur i hjertet af Gl. Lejre.

Den 1. juni fra kl. 11.00 til 16.00 fejres jubilæet med taler, sang og festlige indslag for hele familien. Kl. 12.00 finder den officielle fejring sted, hvor blandt andre ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard holder tale. Her serveres også en særlig jubilæumskage, og der synges fællessange.

Dagen byder, som traditionen foreskriver, på lokalhistorisk teater, spillemandsmusik og boder med salg og demonstration af gamle håndværk som plantefarvning, hørproduktion og trædrejning. Sultne gæster kan glæde sig til flæskestegssandwich fra Lejre Museumsforening, mens det frivillige havehold sælger hjemmebag og varm kaffe. Der er aktiviteter for børn – de kan blandt andet prøve at støbe lys og lege gamle lege – mens de voksne kan tage på havevandring, prøve at slå med le eller nyde en kold fadøl i solen.

“I 100 år har mennesker besøgt Gl. Kongsgaard for at få et glimt af livet, som det var engang. Men det, der gør oplevelsen særlig – dengang som i dag – er mødet med de mennesker, der løfter stedet,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.

“Da Gl. Kongsgaard åbnede som museum, var det Kirsten Nielsens stærke vilje, der bar projektet. I dag er det det lokale, frivillige fællesskab og områdets store kærlighed til stedet, der holder det levende – og det mærker man tydeligt til sæsonåbningen.”

Tid, pris og sted:

1. juni 2025, kl. 11.00–16.00

Gratis adgang

Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

Gl. Kongsgaard holder åbent hver torsdag og søndag fra kl. 13.00 til 16.00 i juni, juli og august. Der er gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde kaffe og kage i de idylliske, historiske omgivelser.

Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.

Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.

Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.

I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.

Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.

”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.  

Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.

”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.

Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.

Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.

”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”

 Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.

”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.

Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.

Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.

”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve. 

ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.

Manifestér din status, mens du lever – og også på din rejse til dødsriget. Det var tankegangen hos de magtfulde konger, der befolkede Lejre i yngre jernalder. I sit bidrag til det store fællesnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’, der netop er udkommet som bog, genskaber ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, Lejres skibssætninger: De bådformede stenformationer, der markerer de afdødes sejltur til dødsriget.

Spektakulære fund i Lejre

I sit forskningsprojekt genbesøger Julie Nielsen en udgravning, som Nationalmuseets arkæolog Harald Andersen forestod i gravhøjen Grydehøj i Lejre i 1956. I samme periode undersøgte han i området en velbevaret vikingetidsgravplads fra omkring år 900- 950.

”Man kan sige, at han med sit spektakulære fund var personen, der genopdagede Lejre,” siger Julie Nielsen.

Genskaber skibssætninger

Mange ved, at der omkring Grydehøj har stået én skibssætning. Færre er klar over, at gravhøjen var omkranset af en mindre flåde med mindst fire skibssætninger. Konkret har Julie Nielsen prøvet at genskabe stenformationerne ved at koble gamle og nye tegninger af dem.

”Jeg forsøger at rekonstruere skibssætningerne for at vise, hvor og hvordan de stod i landskabet. Og ikke mindst hvad de betød – i sig selv, i samspil med gravhøjen, med vikingetidsgravpladsen – med Lejre i et større perspektiv,” forklarer Julie Nielsen.

Mytiske sten med og uden grave

Skibssætninger kommer i mange former: I Lejres stræber store, ovale sten på højkant mod himlen. Stenformationerne knytter sig til flere historiske perioder, fortæller Julie Nielsen:

”Med inspiration fra bronzealderens skibssætninger konstruerer yngre jernalders mennesker deres egne udgaver. Det er interessant, at de læner sig op ad en tradition, men samtidig skaber en ny ved at gøre skibssætningerne så store og monumentale.”

Skibssætningerne forbinder vi med gravsteder, men man ser også skibssætninger uden grave. ”Det giver anlæggene en nærmest mytisk karakter,” pointerer Julie Nielsen.

Sten udstråler kongers magt

I projektet ’Viking Dynasties’ sammenligner forskere fra Danmark og Sverige de to søsterdynastier med hver deres sagnomspundne slægt: skjoldungerne i Lejre og ynglingerne i Gamla Uppsala i Sverige.

”Vi ser ikke skibssætninger i selve Gamla Uppsala. Ynglingerne har til gengæld runesten. De har anvendt skibsbegravelser, hvor de stedte de døde til hvile i rigtige både ved de nærliggende gravpladser – Valsgärde og Vendel,” siger Julie Nielsen.

Hun fremhæver desuden Lejre-skibssætningens størrelse.

”Den afspejler opblomstringen af Lejres monumentale periode omkring 650. Vi kan sammenkoble den med Lejres kongehaller, der viser kongernes enorme storhed, status og magt.”

Folk valfartede til døde i gravhøj

Som en del af sit projekt har Julie Nielsen med nye kulstof 14-dateringer tidsbestemt knoglemateriale fra gravhøjen Grydehøj. Hendes forskning viser, at gravhøjen er blevet opført omkring år 650. Og at skibssætningen sandsynligvis blev rejst samtidig med gravhøjen.

”Jeg tror, at højen fortæller historien om en fyrstelig gravlæggelse i yngre jernalder – med et stort anlagt ligbål, der er brændt ned, hvorefter højen er opført. Højen stod formentligt åben en periode, så folk kunne valfarte hertil og sige farvel til afdøde. Sådan som mennesker også i dag tager afsked med statsoverhoveder og kongelige,” siger Julie Nielsen.

Rejsen til dødsriget er showoff

Samme bygherre står bag skibssætning og gravhøj, mener Julie Nielsen. De to elementer ser hun som dele af én imposant minde- og gravplads. Hun drager parallel til den tidligste Lejre-hal ved Mysselhøjgård-bopladsen: Den imponerende halbygning, der her er opført på en jordplatform og omkranset af en smuk stenformation, viser Lejres indtræden i sin storhedstid med ekstravagante byggerier.

”Ikke kun i de store haller, der tilhørte de levende, men også i begravelsesceremonierne, de afdødes rejse herfra og deres fysiske aftryk udtrykker vores forfædre et showoff uden lige,” siger Julie Nielsen.

Deler viden med svenske forskere

Som forsker føler hun sig privilegeret ved med sit projekt at bidrage til ’Viking Dynasties’.

”Det internationale samarbejde har været utroligt spændende. Fagligt og personligt har det beriget at få et dybdegående indblik i udgravningerne i Gamla Uppsala og dele værdifuld viden med forskerne dér.”

Bog er efterspurgt

I ’Viking Dynasties’ formidler Julie Nielsen og hendes forskerkolleger Lejres fortid til et internationalt publikum, der længe har efterspurgt den viden og indsigt, bogen giver.

”Vi håber, at værket på sigt vil trække flere gæster til Lejre Museum – at folk vil føle, at de må hertil og have det fulde og virkelige billede af det, vi kalder kongerigets vugge,” siger Julie Nielsen.

”Danske Mænd og Kvinder!”

Således råbte Grundtvig forsamlingen an, da han i sommeren 1851 tog turen fra København til Lejre for at holde tale. Netop den sommerdag i Lejre er senere blevet skrevet ind i historiebøgerne, og den vækkes nu på sin vis til live igen på Grundlovsdag 2025:

”I Lejre er der en lang historisk tradition for politiske folkefester helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Det første store grundlovsmøde i Herthadalen ved Ledreborg blev afholdt i 1854, men går vi blot tre år tilbage før denne dag, fandt det første danske folkemøde faktisk sted ved skibssætningen i Gammel Lejre med N.F.S Grundtvig som taler,” forklarer Maja Lindholm Kvamm, museumsinspektør på Lejre Museum.

Historiens vingesus

Når vi den 5. juni på Grundlovsdag kan fejre det danske demokrati, bliver det derfor muligt at opleve lidt af historiens vingesus på samme sted. Lejre Museum afholder nemlig gratis Grundlovs-arrangement ved den samme skibssætning.

”Lejres forbindelse til fortiden inspirerede dengang til både taler og sange, hvor folk samledes om en fælles national identitet. Det er derfor, vi her i 2025 tager afsæt i de samme historiske rammer i vores fejring af grundloven,” siger museumsinspektør Maja Lindholm Kvamm.

Taler og sang i demokratiets navn

Fejringen anno 2025 bliver med både taler og sang i demokratiets navn.

Årets grundlovstaler er Laura Lundager Jensen, som til daglig er præst i Osteds grundtvigske valgmenighed, lektor ved Københavns Professionshøjskole og Nødebo Skovskole samt formand for bestyrelsen på Lejre Højskole.

Til at styre fællessangen og sørge for, at selv fuglene højt oppe over Gl. Lejres historiske landskab kan følge med, er musiker og sangformidler Nikolaj Muldkjær hentet ind. Han står til daglig for projektet ’Sangskatten’.  Der er desuden gratis kaffe og kage efterfølgende.

Program:

10.00: Grundlovstale ved Laura Lundager Jensen

10.15: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær.

10.45: Kaffe og kanelstang

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2025, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Hele arrangementet finder sted i skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie – eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.

I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture hen over sommeren.

Vandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11.15 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale guider tager dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, stråtækte landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

“De historiske vandringer giver en fantastisk mulighed for at opdage nyt om det smukke Lejreområde,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.

“Her kommer man ud i naturen i godt selskab, og bliver samtidig klogere på områdets historie undervejs”.

Turene varierer mellem 2 og 9 km og har forskellige temaer. Du kan for eksempel gå “I Beowulfs fodspor” eller tage med på Åvandring. Turen “Rundt om Knapsø” er barnevognsvenlig, og andre ture starter med en kort bustur til Gevninge eller Osted. Der er noget for alle, og museet tør godt love, at det bliver hyggeligt.

Turene er åbne for alle, der kan lide at vandre, og kræver ikke tilmelding på forhånd. Det eneste, du skal huske, er godt fodtøj og en madpakke.

Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger et stenkast fra Lejre Museum – i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:
Hver torsdag og søndag i juni, juli og august. De fleste ture starter kl. 11.15 ved Lejre Museum. Bemærk, at vandreture med bustur har særlige mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Gratis
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Se det fulde program for årets sommervandringer her

Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér!

I 1925 flyttede Kirsten Nielsen – hvis familie havde boet på Gl. Kongsgaard siden midten af 1700-tallet – ind på gården og indrettede stuehuset med familiens møbler. Hun åbnede dørene for besøgende, og lige siden har gæster kunnet besøge den stemningsfulde mindestue for områdets bondekultur i hjertet af Gl. Lejre.

Den 1. juni fra kl. 11.00 til 16.00 fejres jubilæet med taler, sang og festlige indslag for hele familien. Kl. 12.00 finder den officielle fejring sted, hvor blandt andre ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard holder tale. Her serveres også en særlig jubilæumskage, og der synges fællessange.

Dagen byder, som traditionen foreskriver, på lokalhistorisk teater, spillemandsmusik og boder med salg og demonstration af gamle håndværk som plantefarvning, hørproduktion og trædrejning. Sultne gæster kan glæde sig til flæskestegssandwich fra Lejre Museumsforening, mens det frivillige havehold sælger hjemmebag og varm kaffe. Der er aktiviteter for børn – de kan blandt andet prøve at støbe lys og lege gamle lege – mens de voksne kan tage på havevandring, prøve at slå med le eller nyde en kold fadøl i solen.

“I 100 år har mennesker besøgt Gl. Kongsgaard for at få et glimt af livet, som det var engang. Men det, der gør oplevelsen særlig – dengang som i dag – er mødet med de mennesker, der løfter stedet,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.

“Da Gl. Kongsgaard åbnede som museum, var det Kirsten Nielsens stærke vilje, der bar projektet. I dag er det det lokale, frivillige fællesskab og områdets store kærlighed til stedet, der holder det levende – og det mærker man tydeligt til sæsonåbningen.”

Tid, pris og sted:

1. juni 2025, kl. 11.00–16.00

Gratis adgang

Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

Gl. Kongsgaard holder åbent hver torsdag og søndag fra kl. 13.00 til 16.00 i juni, juli og august. Der er gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde kaffe og kage i de idylliske, historiske omgivelser.

Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.

Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.

Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.

I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.

Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.

”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.  

Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.

”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.

Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.

Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.

”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”

 Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.

”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.

Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.

Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.

”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve. 

ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.

Manifestér din status, mens du lever – og også på din rejse til dødsriget. Det var tankegangen hos de magtfulde konger, der befolkede Lejre i yngre jernalder. I sit bidrag til det store fællesnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’, der netop er udkommet som bog, genskaber ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, Lejres skibssætninger: De bådformede stenformationer, der markerer de afdødes sejltur til dødsriget.

Spektakulære fund i Lejre

I sit forskningsprojekt genbesøger Julie Nielsen en udgravning, som Nationalmuseets arkæolog Harald Andersen forestod i gravhøjen Grydehøj i Lejre i 1956. I samme periode undersøgte han i området en velbevaret vikingetidsgravplads fra omkring år 900- 950.

”Man kan sige, at han med sit spektakulære fund var personen, der genopdagede Lejre,” siger Julie Nielsen.

Genskaber skibssætninger

Mange ved, at der omkring Grydehøj har stået én skibssætning. Færre er klar over, at gravhøjen var omkranset af en mindre flåde med mindst fire skibssætninger. Konkret har Julie Nielsen prøvet at genskabe stenformationerne ved at koble gamle og nye tegninger af dem.

”Jeg forsøger at rekonstruere skibssætningerne for at vise, hvor og hvordan de stod i landskabet. Og ikke mindst hvad de betød – i sig selv, i samspil med gravhøjen, med vikingetidsgravpladsen – med Lejre i et større perspektiv,” forklarer Julie Nielsen.

Mytiske sten med og uden grave

Skibssætninger kommer i mange former: I Lejres stræber store, ovale sten på højkant mod himlen. Stenformationerne knytter sig til flere historiske perioder, fortæller Julie Nielsen:

”Med inspiration fra bronzealderens skibssætninger konstruerer yngre jernalders mennesker deres egne udgaver. Det er interessant, at de læner sig op ad en tradition, men samtidig skaber en ny ved at gøre skibssætningerne så store og monumentale.”

Skibssætningerne forbinder vi med gravsteder, men man ser også skibssætninger uden grave. ”Det giver anlæggene en nærmest mytisk karakter,” pointerer Julie Nielsen.

Sten udstråler kongers magt

I projektet ’Viking Dynasties’ sammenligner forskere fra Danmark og Sverige de to søsterdynastier med hver deres sagnomspundne slægt: skjoldungerne i Lejre og ynglingerne i Gamla Uppsala i Sverige.

”Vi ser ikke skibssætninger i selve Gamla Uppsala. Ynglingerne har til gengæld runesten. De har anvendt skibsbegravelser, hvor de stedte de døde til hvile i rigtige både ved de nærliggende gravpladser – Valsgärde og Vendel,” siger Julie Nielsen.

Hun fremhæver desuden Lejre-skibssætningens størrelse.

”Den afspejler opblomstringen af Lejres monumentale periode omkring 650. Vi kan sammenkoble den med Lejres kongehaller, der viser kongernes enorme storhed, status og magt.”

Folk valfartede til døde i gravhøj

Som en del af sit projekt har Julie Nielsen med nye kulstof 14-dateringer tidsbestemt knoglemateriale fra gravhøjen Grydehøj. Hendes forskning viser, at gravhøjen er blevet opført omkring år 650. Og at skibssætningen sandsynligvis blev rejst samtidig med gravhøjen.

”Jeg tror, at højen fortæller historien om en fyrstelig gravlæggelse i yngre jernalder – med et stort anlagt ligbål, der er brændt ned, hvorefter højen er opført. Højen stod formentligt åben en periode, så folk kunne valfarte hertil og sige farvel til afdøde. Sådan som mennesker også i dag tager afsked med statsoverhoveder og kongelige,” siger Julie Nielsen.

Rejsen til dødsriget er showoff

Samme bygherre står bag skibssætning og gravhøj, mener Julie Nielsen. De to elementer ser hun som dele af én imposant minde- og gravplads. Hun drager parallel til den tidligste Lejre-hal ved Mysselhøjgård-bopladsen: Den imponerende halbygning, der her er opført på en jordplatform og omkranset af en smuk stenformation, viser Lejres indtræden i sin storhedstid med ekstravagante byggerier.

”Ikke kun i de store haller, der tilhørte de levende, men også i begravelsesceremonierne, de afdødes rejse herfra og deres fysiske aftryk udtrykker vores forfædre et showoff uden lige,” siger Julie Nielsen.

Deler viden med svenske forskere

Som forsker føler hun sig privilegeret ved med sit projekt at bidrage til ’Viking Dynasties’.

”Det internationale samarbejde har været utroligt spændende. Fagligt og personligt har det beriget at få et dybdegående indblik i udgravningerne i Gamla Uppsala og dele værdifuld viden med forskerne dér.”

Bog er efterspurgt

I ’Viking Dynasties’ formidler Julie Nielsen og hendes forskerkolleger Lejres fortid til et internationalt publikum, der længe har efterspurgt den viden og indsigt, bogen giver.

”Vi håber, at værket på sigt vil trække flere gæster til Lejre Museum – at folk vil føle, at de må hertil og have det fulde og virkelige billede af det, vi kalder kongerigets vugge,” siger Julie Nielsen.

”Danske Mænd og Kvinder!”

Således råbte Grundtvig forsamlingen an, da han i sommeren 1851 tog turen fra København til Lejre for at holde tale. Netop den sommerdag i Lejre er senere blevet skrevet ind i historiebøgerne, og den vækkes nu på sin vis til live igen på Grundlovsdag 2025:

”I Lejre er der en lang historisk tradition for politiske folkefester helt tilbage fra midten af 1800-tallet. Det første store grundlovsmøde i Herthadalen ved Ledreborg blev afholdt i 1854, men går vi blot tre år tilbage før denne dag, fandt det første danske folkemøde faktisk sted ved skibssætningen i Gammel Lejre med N.F.S Grundtvig som taler,” forklarer Maja Lindholm Kvamm, museumsinspektør på Lejre Museum.

Historiens vingesus

Når vi den 5. juni på Grundlovsdag kan fejre det danske demokrati, bliver det derfor muligt at opleve lidt af historiens vingesus på samme sted. Lejre Museum afholder nemlig gratis Grundlovs-arrangement ved den samme skibssætning.

”Lejres forbindelse til fortiden inspirerede dengang til både taler og sange, hvor folk samledes om en fælles national identitet. Det er derfor, vi her i 2025 tager afsæt i de samme historiske rammer i vores fejring af grundloven,” siger museumsinspektør Maja Lindholm Kvamm.

Taler og sang i demokratiets navn

Fejringen anno 2025 bliver med både taler og sang i demokratiets navn.

Årets grundlovstaler er Laura Lundager Jensen, som til daglig er præst i Osteds grundtvigske valgmenighed, lektor ved Københavns Professionshøjskole og Nødebo Skovskole samt formand for bestyrelsen på Lejre Højskole.

Til at styre fællessangen og sørge for, at selv fuglene højt oppe over Gl. Lejres historiske landskab kan følge med, er musiker og sangformidler Nikolaj Muldkjær hentet ind. Han står til daglig for projektet ’Sangskatten’.  Der er desuden gratis kaffe og kage efterfølgende.

Program:

10.00: Grundlovstale ved Laura Lundager Jensen

10.15: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær.

10.45: Kaffe og kanelstang

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2025, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Hele arrangementet finder sted i skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie – eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.

I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture hen over sommeren.

Vandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11.15 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale guider tager dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, stråtækte landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.

“De historiske vandringer giver en fantastisk mulighed for at opdage nyt om det smukke Lejreområde,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.

“Her kommer man ud i naturen i godt selskab, og bliver samtidig klogere på områdets historie undervejs”.

Turene varierer mellem 2 og 9 km og har forskellige temaer. Du kan for eksempel gå “I Beowulfs fodspor” eller tage med på Åvandring. Turen “Rundt om Knapsø” er barnevognsvenlig, og andre ture starter med en kort bustur til Gevninge eller Osted. Der er noget for alle, og museet tør godt love, at det bliver hyggeligt.

Turene er åbne for alle, der kan lide at vandre, og kræver ikke tilmelding på forhånd. Det eneste, du skal huske, er godt fodtøj og en madpakke.

Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger et stenkast fra Lejre Museum – i hjertet af Gl. Lejre.

Tid, pris og sted:
Hver torsdag og søndag i juni, juli og august. De fleste ture starter kl. 11.15 ved Lejre Museum. Bemærk, at vandreture med bustur har særlige mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Gratis
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Se det fulde program for årets sommervandringer her

Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér!

I 1925 flyttede Kirsten Nielsen – hvis familie havde boet på Gl. Kongsgaard siden midten af 1700-tallet – ind på gården og indrettede stuehuset med familiens møbler. Hun åbnede dørene for besøgende, og lige siden har gæster kunnet besøge den stemningsfulde mindestue for områdets bondekultur i hjertet af Gl. Lejre.

Den 1. juni fra kl. 11.00 til 16.00 fejres jubilæet med taler, sang og festlige indslag for hele familien. Kl. 12.00 finder den officielle fejring sted, hvor blandt andre ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard holder tale. Her serveres også en særlig jubilæumskage, og der synges fællessange.

Dagen byder, som traditionen foreskriver, på lokalhistorisk teater, spillemandsmusik og boder med salg og demonstration af gamle håndværk som plantefarvning, hørproduktion og trædrejning. Sultne gæster kan glæde sig til flæskestegssandwich fra Lejre Museumsforening, mens det frivillige havehold sælger hjemmebag og varm kaffe. Der er aktiviteter for børn – de kan blandt andet prøve at støbe lys og lege gamle lege – mens de voksne kan tage på havevandring, prøve at slå med le eller nyde en kold fadøl i solen.

“I 100 år har mennesker besøgt Gl. Kongsgaard for at få et glimt af livet, som det var engang. Men det, der gør oplevelsen særlig – dengang som i dag – er mødet med de mennesker, der løfter stedet,” fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.

“Da Gl. Kongsgaard åbnede som museum, var det Kirsten Nielsens stærke vilje, der bar projektet. I dag er det det lokale, frivillige fællesskab og områdets store kærlighed til stedet, der holder det levende – og det mærker man tydeligt til sæsonåbningen.”

Tid, pris og sted:

1. juni 2025, kl. 11.00–16.00

Gratis adgang

Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

Gl. Kongsgaard holder åbent hver torsdag og søndag fra kl. 13.00 til 16.00 i juni, juli og august. Der er gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde kaffe og kage i de idylliske, historiske omgivelser.

Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.

Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.

Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.

I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.

Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.

”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.  

Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.

”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.

Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.

Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.

”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”

 Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.

”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.

Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.

Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.

”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve. 

ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.

Manifestér din status, mens du lever – og også på din rejse til dødsriget. Det var tankegangen hos de magtfulde konger, der befolkede Lejre i yngre jernalder. I sit bidrag til det store fællesnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’, der netop er udkommet som bog, genskaber ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, Lejres skibssætninger: De bådformede stenformationer, der markerer de afdødes sejltur til dødsriget.

Spektakulære fund i Lejre

I sit forskningsprojekt genbesøger Julie Nielsen en udgravning, som Nationalmuseets arkæolog Harald Andersen forestod i gravhøjen Grydehøj i Lejre i 1956. I samme periode undersøgte han i området en velbevaret vikingetidsgravplads fra omkring år 900- 950.

”Man kan sige, at han med sit spektakulære fund var personen, der genopdagede Lejre,” siger Julie Nielsen.

Genskaber skibssætninger

Mange ved, at der omkring Grydehøj har stået én skibssætning. Færre er klar over, at gravhøjen var omkranset af en mindre flåde med mindst fire skibssætninger. Konkret har Julie Nielsen prøvet at genskabe stenformationerne ved at koble gamle og nye tegninger af dem.

”Jeg forsøger at rekonstruere skibssætningerne for at vise, hvor og hvordan de stod i landskabet. Og ikke mindst hvad de betød – i sig selv, i samspil med gravhøjen, med vikingetidsgravpladsen – med Lejre i et større perspektiv,” forklarer Julie Nielsen.

Mytiske sten med og uden grave

Skibssætninger kommer i mange former: I Lejres stræber store, ovale sten på højkant mod himlen. Stenformationerne knytter sig til flere historiske perioder, fortæller Julie Nielsen:

”Med inspiration fra bronzealderens skibssætninger konstruerer yngre jernalders mennesker deres egne udgaver. Det er interessant, at de læner sig op ad en tradition, men samtidig skaber en ny ved at gøre skibssætningerne så store og monumentale.”

Skibssætningerne forbinder vi med gravsteder, men man ser også skibssætninger uden grave. ”Det giver anlæggene en nærmest mytisk karakter,” pointerer Julie Nielsen.

Sten udstråler kongers magt

I projektet ’Viking Dynasties’ sammenligner forskere fra Danmark og Sverige de to søsterdynastier med hver deres sagnomspundne slægt: skjoldungerne i Lejre og ynglingerne i Gamla Uppsala i Sverige.

”Vi ser ikke skibssætninger i selve Gamla Uppsala. Ynglingerne har til gengæld runesten. De har anvendt skibsbegravelser, hvor de stedte de døde til hvile i rigtige både ved de nærliggende gravpladser – Valsgärde og Vendel,” siger Julie Nielsen.

Hun fremhæver desuden Lejre-skibssætningens størrelse.

”Den afspejler opblomstringen af Lejres monumentale periode omkring 650. Vi kan sammenkoble den med Lejres kongehaller, der viser kongernes enorme storhed, status og magt.”

Folk valfartede til døde i gravhøj

Som en del af sit projekt har Julie Nielsen med nye kulstof 14-dateringer tidsbestemt knoglemateriale fra gravhøjen Grydehøj. Hendes forskning viser, at gravhøjen er blevet opført omkring år 650. Og at skibssætningen sandsynligvis blev rejst samtidig med gravhøjen.

”Jeg tror, at højen fortæller historien om en fyrstelig gravlæggelse i yngre jernalder – med et stort anlagt ligbål, der er brændt ned, hvorefter højen er opført. Højen stod formentligt åben en periode, så folk kunne valfarte hertil og sige farvel til afdøde. Sådan som mennesker også i dag tager afsked med statsoverhoveder og kongelige,” siger Julie Nielsen.

Rejsen til dødsriget er showoff

Samme bygherre står bag skibssætning og gravhøj, mener Julie Nielsen. De to elementer ser hun som dele af én imposant minde- og gravplads. Hun drager parallel til den tidligste Lejre-hal ved Mysselhøjgård-bopladsen: Den imponerende halbygning, der her er opført på en jordplatform og omkranset af en smuk stenformation, viser Lejres indtræden i sin storhedstid med ekstravagante byggerier.

”Ikke kun i de store haller, der tilhørte de levende, men også i begravelsesceremonierne, de afdødes rejse herfra og deres fysiske aftryk udtrykker vores forfædre et showoff uden lige,” siger Julie Nielsen.

Deler viden med svenske forskere

Som forsker føler hun sig privilegeret ved med sit projekt at bidrage til ’Viking Dynasties’.

”Det internationale samarbejde har været utroligt spændende. Fagligt og personligt har det beriget at få et dybdegående indblik i udgravningerne i Gamla Uppsala og dele værdifuld viden med forskerne dér.”

Bog er efterspurgt

I ’Viking Dynasties’ formidler Julie Nielsen og hendes forskerkolleger Lejres fortid til et internationalt publikum, der længe har efterspurgt den viden og indsigt, bogen giver.

”Vi håber, at værket på sigt vil trække flere gæster til Lejre Museum – at folk vil føle, at de må hertil og have det fulde og virkelige billede af det, vi kalder kongerigets vugge,” siger Julie Nielsen.