ARKIV

Lejre artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-12109

ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU

BEGIVENHED

Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation  

I offentligheden er Lars Kjølhede Christensen kendt som faglig ekspert i tv-serier som ”De forsvundne fattigbreve” og ”Historien om Danmark” og kommentator på arbejdsmarkedshistorie hos såvel DR Nyheder som TV2 News.

Nu rykker historiker, forfatter og ph.d. Lars Kjølhede Christensen så ind til et nyt arbejde i ledelsesgruppen i museumsorganisationen ROMU, hvor han fra 1. januar 2021 får ansvaret for samtlige aktiviteter i afdelingen for forskning og kulturarv. 

Lars Kjølhede Christensen har mere end 20 års erfaring fra ansættelser i museumsverdenen, blandt andet som seniorforsker ved Nationalmuseet, museumsinspektør i Helsingør samt som it-projektleder. I 2019 udgav han bogen ”Septemberforliget – 1899” på Aarhus Universitetsforlag. Han har skrevet ph.d.-afhandling om det moderne arbejde ved Københavns Universitet, hvorfra han også er cand.mag. i historie og filosofi. Desuden har han efteruddannelse inden for projektledelse.

Den nuværende afdelingschef går på pension til foråret, og derfor har det været vigtigt for ROMU at sikre en god overdragelse.

”Lars Kjølhede Christensen kommer til opgaven med stor og bred faglig tyngde, med lang og relevant museumserfaring, med stærke evner til også at formidle forskningsresultater og kulturarv, med høje ambitioner samt udpræget sans for at udvikle projekter gennem netværk og samspil. Det vil alt sammen bidrage til at styrke ROMU, der i forvejen har en meget dygtig og dedikeret stab af vidensmedarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Lars Kjølhede Christensen får på ROMU ansvaret for 17 årsværk og et varieret felt af specialiserede, faglige opgaver, som spænder fra arbejde med arkæologiske undersøgelser efter neandertalere over indsamling af genstande fra 1800-tallets samfund, hvor demokratiet voksede frem, til dokumentation af rockens kulturhistorie frem til i dag.

“ROMU er et museum, man lægger mærke til. Det er stærkt forankret i Roskilde, Lejre og Frederiksunds rige historie, men har samtidig national betydning og format. ROMU lægger vægt på at være relevant for nutiden samtidig med, at man behandler fortiden med stor faglig dygtighed. Derfor er jeg stolt over at få lov til at blive en del af holdet på ROMU”, udtaler Lars Kjølhede Christensen om sin nye arbejdsplads.

Museumsorganisationen ROMU udspringer af Roskilde Museumsforening, der blev stiftet i 1929. Den statsanerkendte, selvejende institution har i dag det kulturhistoriske, museale ansvar i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og fører desuden tilsyn med fredede fortidsminder i ni sjællandske kommuner. ROMU driver også ti besøgssteder og har to magasiner med omkring 200.000 arkæologiske og historiske genstande.  

Læs mere om ROMU og museumsorganisationens aktiviteter inden for forskning og kulturarv på www.romu.dk.  

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

”BØRNENE BLEV OPSLUGT AF HISTORIEN” – SUCCES MED KUNST PÅ LEJRE MUSEUM

”BØRNENE BLEV OPSLUGT AF HISTORIEN” – SUCCES MED KUNST PÅ LEJRE MUSEUM

Ved Lejre Museum kan man hele sommeren opleve resultatet af billedkunstforløbet Dronten, som Lejre Kommunes 3. klasser har deltaget i. Forløbet har kombineret kunst og historie, og sammen med en billedkunstner har eleverne skabt kunstværket ”Øjeblikket”. Onsdag den 23. juni blev det færdige kunstværk præsenteret ved en fælles fernisering for klasserne. Og der var stor enighed om, at forløbet har været givende.

TIPS TIL FORÅR I HAVEN: PRØV DISSE 5 HISTORISKE PLANTER

TIPS TIL FORÅR I HAVEN: PRØV DISSE 5 HISTORISKE PLANTER

Det er forår og haverne kalder. Men hvorfor ikke give haven et historisk strejf og være med til at bevare vores grønne kulturarv? Her får du tips til fem planter, der har været dyrket og benyttet i Danmark gennem århundreder, fra plantekyndige Inge Olsen fra haveholdet ved Gl. Kongsgård under Lejre Museum.

post-11835

NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN

BEGIVENHED

6-årige Merle viser familiens fund til arkæologen under arrangementet ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening. Foto: Niels Hein

Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.

Museernes efterårsaktiviteter lokkede hundredvis af familier til at gå på opdagelse i historien. Én af aktiviteterne var ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening.

“Vi fandt arrangementet på Facebook og blev straks nysgerrige,” fortæller Katrine Folkjær Leed, som sammen med sine tre børn drog ud på en mark nær Lejre, og fik stukket et metaldetektor i hånden.

Efter en grundig indføring i detektorens funktioner, blev de sluppet løs på marken, og inden længe fandt de en lille genstand, som fik arkæologerne til at spærre øjnene op. Det var et lille, fugleformet spænde, som muligvis stammer fra vikingetiden.

“Jeg troede måske, at det var noget fra en bil,” griner moderen. Nu tager ROMU’s fagfolk et nærmere kig på familiens detektorfund og vurderer, hvorvidt det bør sendes ind til Nationalmuseet som danefæ.

Familien Folkjær Leed fandt arrangementet på Facebook, og har ikke fortrudt at de valgte at bruge deres feriedag på en fugtig mark ved Lejre. Foto: Niels Hein

 

I efterårsferien afholdt Lejre Museum også ‘Flinthug, fund og fagsnak’ og ‘Mørkeomvisninger’ samt flere aktiviteter på Tadre Mølle, i samarbejde med Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land

Mordmysterie fik familier rundt i krogene af museet

“Tror du skolelærerinden løj for os?”, kunne man høre til ‘Mord på Museet’ på Roskilde Museum. Her var familierne rejst tilbage til 1909 for at arbejde som detektiver og løse mysteriet om et mord begået på museet.

Efter at familierne havde læst politirapporten, blev de sendt rundt i alle kroge af museet for at finde spor og udspørge vidner og mistænkte – som fx skolelærerinden og bondekonen.

“Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.

Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.

Detektivfamilierne kunne fx udspørge lærerinden (Mia Portocarrera) i skolestuen, for at opklare mysteriet om den myrdede museumsdirektør. Foto: Niels Hein

Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.

På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.

På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne

“Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.

Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.

Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.

Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.

Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling:  ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.

Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.

Man fik masser af sildeskæl på hænderne i ‘Mød dyrene i fjorden’. Foto: Niels Hein

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

”BØRNENE BLEV OPSLUGT AF HISTORIEN” – SUCCES MED KUNST PÅ LEJRE MUSEUM

”BØRNENE BLEV OPSLUGT AF HISTORIEN” – SUCCES MED KUNST PÅ LEJRE MUSEUM

Ved Lejre Museum kan man hele sommeren opleve resultatet af billedkunstforløbet Dronten, som Lejre Kommunes 3. klasser har deltaget i. Forløbet har kombineret kunst og historie, og sammen med en billedkunstner har eleverne skabt kunstværket ”Øjeblikket”. Onsdag den 23. juni blev det færdige kunstværk præsenteret ved en fælles fernisering for klasserne. Og der var stor enighed om, at forløbet har været givende.

TIPS TIL FORÅR I HAVEN: PRØV DISSE 5 HISTORISKE PLANTER

TIPS TIL FORÅR I HAVEN: PRØV DISSE 5 HISTORISKE PLANTER

Det er forår og haverne kalder. Men hvorfor ikke give haven et historisk strejf og være med til at bevare vores grønne kulturarv? Her får du tips til fem planter, der har været dyrket og benyttet i Danmark gennem århundreder, fra plantekyndige Inge Olsen fra haveholdet ved Gl. Kongsgård under Lejre Museum.

post-11819

ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK

BEGIVENHED

Arkæolog Ole Kastholm har ledt udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft.

Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neandertalerne i Danmark, fortæller arkæolog.

Enhver historiebog vil berette, at mennesket først kom til Danmark efter sidste istid. Men måske har tidlige mennesker, nærmere betegnet neandertalere, levet i Danmark før istiden.

Denne teori har arkæologer fra museumsorganisationen ROMU og Nationalmuseet afprøvet med en udgravning ved Ejby Klint.

“Hvis man skal lede efter neandertalere i Danmark, så er Ejby Klint et rigtig godt sted. Her kan vi nemlig komme ind til et uforstyrret jordlag, som stammer fra Eem-mellemistiden,” fortæller Ole Kastholm, arkæolog ved ROMU.

Eem-mellemistiden var en periode hvor høje temperaturer og et rigt dyreliv har gjort Danmark attraktivt for fortidsmennesker. Men indtil videre har man ikke fundet nogen spor af neandertalerne nord for Tyskland.

“Jordlaget fra Eem-mellemistiden ligger typisk dybt under jorden, og det kan være blandet sammen med lag fra andre perioder. Men ved Ejby Klint er laget både uforstyrret og nemt at grave sig ind til. Og det ser man ikke ret mange steder i Danmark,” siger Ole Kastholm, som har fået hjælp af geologer til at fastslå, at jordlaget netop er fra Eem-mellemistiden.

Da det er meget sjældent at finde organisk materiale, som fx knogler, fra den tid, er det primært neandertalernes redskaber som arkæologerne har ledt efter i Ejby Klint. Men arkæologer kan ofte have svært ved at vurdere, om flinteredskaberne er bearbejdet af menneskehænder eller af naturens kræfter

Forskning i neandertalere har været ugleset

Allerede i 1960’erne fandt amatørarkæolog Erik Madsen nogle flintredskaber på stranden ved Ejby, og snart efter begyndte han at foretage nogle mere systematiske udgravninger i klinten.

“Madsen gjorde flere fund i klinten, bl.a. tre flintstykker, som Madsen selv mente kunne være forarbejdet af mennesker. Men desværre er netop disse tre forsvundet den dag i dag,” siger Ole Kastholm, som har gransket Erik Madsens efterladte papirer og fund.

Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til. Det fortæller Lasse Sørensen, Forskningschef ved Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet:

“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.

I mange år har det været ugleset blandt arkæologer at lede efter neandertaler-levn i Danmark, men nu er billedet ved at vende. Foto: Neanderthal Museum

Tankevækkende fund i Ejby Klint

Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:

“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.

Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:

“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.

Udgravningen ved Ejby Klint er foretaget af ROMU i tæt samarbejde med Nationalmuseet, som også udstiller fundene fra og med 20. oktober

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

”BØRNENE BLEV OPSLUGT AF HISTORIEN” – SUCCES MED KUNST PÅ LEJRE MUSEUM

”BØRNENE BLEV OPSLUGT AF HISTORIEN” – SUCCES MED KUNST PÅ LEJRE MUSEUM

Ved Lejre Museum kan man hele sommeren opleve resultatet af billedkunstforløbet Dronten, som Lejre Kommunes 3. klasser har deltaget i. Forløbet har kombineret kunst og historie, og sammen med en billedkunstner har eleverne skabt kunstværket ”Øjeblikket”. Onsdag den 23. juni blev det færdige kunstværk præsenteret ved en fælles fernisering for klasserne. Og der var stor enighed om, at forløbet har været givende.

TIPS TIL FORÅR I HAVEN: PRØV DISSE 5 HISTORISKE PLANTER

TIPS TIL FORÅR I HAVEN: PRØV DISSE 5 HISTORISKE PLANTER

Det er forår og haverne kalder. Men hvorfor ikke give haven et historisk strejf og være med til at bevare vores grønne kulturarv? Her får du tips til fem planter, der har været dyrket og benyttet i Danmark gennem århundreder, fra plantekyndige Inge Olsen fra haveholdet ved Gl. Kongsgård under Lejre Museum.

post-10629

MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE

BEGIVENHED

Smil og god stemning præger museerne i 2020, hvor mange borgere benytter de udenlandske rejse-restriktioner til at få sig en oplevelse i Danmark. Som her, hvor der bygges på en model af Roskilde Festival på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.

COVID-19 har sat en stopper for meget, men de danske familiers lyst til at tage på museum lader sig ikke sådan lige bremse. I hvert fald syder og bobler det af smilende gæster og aktiviteter for familier, børn og voksne på besøgsstederne for museumsorganisationen ROMU her i sommertiden.

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – har besøgstallet i flere omgange været tæt på sommerrekord og langt over 300 mennesker har lagt vejen forbi dagligt i gennemsnit. Gæsterne bygger blandt andet sig selv i LEGO foran en model af Orange Scene fra Roskilde Festival på museet. Så glade har de besøgende været for at deltage i den aktivitet, at RAGNAROCK har måttet bestille 400 ekstra LEGO-figurer, ligesom den oprindelige modelbygger Morten Øberg har været forbi med råd og dåd om at bygge videre på modellen af Roskilde Festival.

RAGNAROCK har også et plakatværksted, hvor alle kan være med og deltage i konkurrencen om at lave den bedste festivalplakat. Men ellers er det den forlængede særudstilling med det store rockband Gasolin’ og de kendte sange som Langebro, Kvinde Min og Masser af Succes, der trækker publikum i sommervejret. Alle planlagte omvisninger om Gasolin’ er nu udsolgt til godt ind i august.

Mange unge mennesker har måttet savne den rigtige Orange Scene fra Roskilde Festival denne sommer. Men så er det godt, at RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – tilbyder en måde at mindes og at mødes på om musik og store oplevelser, bare på en anden måde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumorganisationen ROMU

Børnefamilier glade for mindre museer

På Frederikssund Museum, Færgegården deltog et rekordantal på 60 skipperglade børn og voksne i den forgangne uges første skipperskole. Skipperskolen, som gør deltagerne klar til at færdes på sø og hav med viden om Roskilde Fjord – fortalt i præcis i det tempo, som passer til den enkelte familie.

Også på Lejre Museum er der masser af glade børn og voksne. De kommer og deltager især i to aktiviteter for børn: en mysteriejagt for hele familien og myteomvisninger i landskabet.

Mysterie-jagten løser familierne selv – og de er glade og ret stolte, når de kommer tilbage til museumsbutikken for at sige det forløsende kodeord, som udløser en lille præmie. Myte-omvisningerne havde fuldt hus fra første myte-omvisning.

”Stemningen har været fantastisk – børnene har været henrykte over at deltage i de små aktiviteter, der støtter op om fortællingerne om skjoldungerne og de nordiske guder”, siger formidlings- og kommunikationschef Sidsel Risted Staun, som også peger på Lejre Museums nye spotudstilling, der viser fund fra de arkæologiske udgravninger ved Kongehallen i Gl. Lejre.

Borgmester i Roskilde og bestyrelsesformand for ROMU, Tomas Breddam (tv.) er en af de rigtig mange besøgende, der har lagt vejen for RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i sommerferien. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

I skole som i gamle dage i Roskilde

Roskilde Museum har også en række aktiviteter i gang – her kommer både børn og voksne for at gå i skole som i gamle dage, hvor hittet er at skrive med fjer og blæk. Og at gå på stylter i frikvarteret i museumsgården. Andre familier kommer for at gå på byvandring i middelalderens Roskilde. Her prøver de at få historier og steder til at passe på kortet over middelalderens Roskilde. Det er ikke nemt, men giver et fantastisk indblik i, hvor stor Roskilde er blevet siden middelalderen.

Alene i den første uge i juli deltog over 100 børn og deres familier i aktiviteterne på Roskilde Museum.

”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne efter nedlukningen. Det er jo for borgerne – store som små – vi laver museum og skaber oplevelser. Derfor er det særlig skønt, at alle vores museer kan være et udflugtsmål for alle de familier, som bor eller holder ferie i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Her er masser af gode, spændende oplevelser hele sommeren. Det er bare at komme afsted”, siger Sidsel Risted Staun, som har endnu mere at glæde sig over.

Også besøgstallene på museernes hjemmesider stiger, og omkring 1.000 har valgt at skrive sig op som nye, faste modtagere af et af de tre elektroniske nyhedsbreve fra ROMU. Det ene handler om pop og rock. Det andet om fjordens kulturhistorie. Det tredje bringer nyt fra museumsorganisationen i det hele taget på tværs af alle ti besøgssteder fra stenalderen til debatten om kulturarv og mindesmærker fra i går.

Læs mere om sommerens tilbud og aktiviteter fra ROMU på www.romu.dk eller www.museumragnarock.dk.

Museumsorganisationen ROMU består af ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. ROMU beskæftiger knap 60 årsværk og dækker kulturhistorien fra stenalderen til nyeste tid. Museerne ledes af museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard.

post-10417

BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

BEGIVENHED

En klasse besøger oldtidsudstillingen på Roskilde Museum og uroksens historie vækker undren og begejstring. Foto: Karina Bruun Houg.

Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

Der er en lang tradition for, at lærere og elever deltager i tilrettelagte undervisningsforløb på ROMUs mange besøgssteder. I 2013 havde ROMU på tværs af besøgssteder besøg af 244 klasser, og i 2019 var dette tal steget til 581. Dertil kommer de klasser, der besøger museerne på egen hånd. Inddragelse af museet i undervisningen er altså ikke noget nyt, men fik fornyet liv med folkeskolereformens tiltag åben skole.

Museet som eksternt læringsrum

Tanken bag åben skole er, at undervisning ikke er forbeholdt et klasselokale, men kan finde sted mange andre steder – på museet, i skoven, på teatret, i kirken, på fodboldbanen og i en virksomhed. Med åben skole skal skolerne samarbejde med det omkringliggende samfund for at gøre undervisningen mere relevant og skabe en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og verden uden for. Med museets fysiske rammer som udstillinger og mange genstande, bygninger, landskaber og bymiljøer skabes et anderledes læringsrum. 

Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

Det er gratis

ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

Sæt museet på skemaet

Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-12109

    ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU

    BEGIVENHED

    Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation  

    I offentligheden er Lars Kjølhede Christensen kendt som faglig ekspert i tv-serier som ”De forsvundne fattigbreve” og ”Historien om Danmark” og kommentator på arbejdsmarkedshistorie hos såvel DR Nyheder som TV2 News.

    Nu rykker historiker, forfatter og ph.d. Lars Kjølhede Christensen så ind til et nyt arbejde i ledelsesgruppen i museumsorganisationen ROMU, hvor han fra 1. januar 2021 får ansvaret for samtlige aktiviteter i afdelingen for forskning og kulturarv. 

    Lars Kjølhede Christensen har mere end 20 års erfaring fra ansættelser i museumsverdenen, blandt andet som seniorforsker ved Nationalmuseet, museumsinspektør i Helsingør samt som it-projektleder. I 2019 udgav han bogen ”Septemberforliget – 1899” på Aarhus Universitetsforlag. Han har skrevet ph.d.-afhandling om det moderne arbejde ved Københavns Universitet, hvorfra han også er cand.mag. i historie og filosofi. Desuden har han efteruddannelse inden for projektledelse.

    Den nuværende afdelingschef går på pension til foråret, og derfor har det været vigtigt for ROMU at sikre en god overdragelse.

    ”Lars Kjølhede Christensen kommer til opgaven med stor og bred faglig tyngde, med lang og relevant museumserfaring, med stærke evner til også at formidle forskningsresultater og kulturarv, med høje ambitioner samt udpræget sans for at udvikle projekter gennem netværk og samspil. Det vil alt sammen bidrage til at styrke ROMU, der i forvejen har en meget dygtig og dedikeret stab af vidensmedarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

    Lars Kjølhede Christensen får på ROMU ansvaret for 17 årsværk og et varieret felt af specialiserede, faglige opgaver, som spænder fra arbejde med arkæologiske undersøgelser efter neandertalere over indsamling af genstande fra 1800-tallets samfund, hvor demokratiet voksede frem, til dokumentation af rockens kulturhistorie frem til i dag.

    “ROMU er et museum, man lægger mærke til. Det er stærkt forankret i Roskilde, Lejre og Frederiksunds rige historie, men har samtidig national betydning og format. ROMU lægger vægt på at være relevant for nutiden samtidig med, at man behandler fortiden med stor faglig dygtighed. Derfor er jeg stolt over at få lov til at blive en del af holdet på ROMU”, udtaler Lars Kjølhede Christensen om sin nye arbejdsplads.

    Museumsorganisationen ROMU udspringer af Roskilde Museumsforening, der blev stiftet i 1929. Den statsanerkendte, selvejende institution har i dag det kulturhistoriske, museale ansvar i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og fører desuden tilsyn med fredede fortidsminder i ni sjællandske kommuner. ROMU driver også ti besøgssteder og har to magasiner med omkring 200.000 arkæologiske og historiske genstande.  

    Læs mere om ROMU og museumsorganisationens aktiviteter inden for forskning og kulturarv på www.romu.dk.  

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-11835

    NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN

    BEGIVENHED

    Nysgerrige familier fik Danmarkshistorie under neglene i efterårsferien

    Af Niels Hein

    6-årige Merle viser familiens fund til arkæologen under arrangementet ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening. Foto: Niels Hein

    Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.

    Museernes efterårsaktiviteter lokkede hundredvis af familier til at gå på opdagelse i historien. Én af aktiviteterne var ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening.

    “Vi fandt arrangementet på Facebook og blev straks nysgerrige,” fortæller Katrine Folkjær Leed, som sammen med sine tre børn drog ud på en mark nær Lejre, og fik stukket et metaldetektor i hånden.

    Efter en grundig indføring i detektorens funktioner, blev de sluppet løs på marken, og inden længe fandt de en lille genstand, som fik arkæologerne til at spærre øjnene op. Det var et lille, fugleformet spænde, som muligvis stammer fra vikingetiden.

    “Jeg troede måske, at det var noget fra en bil,” griner moderen. Nu tager ROMU’s fagfolk et nærmere kig på familiens detektorfund og vurderer, hvorvidt det bør sendes ind til Nationalmuseet som danefæ.

    Familien Folkjær Leed fandt arrangementet på Facebook, og har ikke fortrudt at de valgte at bruge deres feriedag på en fugtig mark ved Lejre. Foto: Niels Hein

     

    I efterårsferien afholdt Lejre Museum også ‘Flinthug, fund og fagsnak’ og ‘Mørkeomvisninger’ samt flere aktiviteter på Tadre Mølle, i samarbejde med Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land

    Mordmysterie fik familier rundt i krogene af museet

    “Tror du skolelærerinden løj for os?”, kunne man høre til ‘Mord på Museet’ på Roskilde Museum. Her var familierne rejst tilbage til 1909 for at arbejde som detektiver og løse mysteriet om et mord begået på museet.

    Efter at familierne havde læst politirapporten, blev de sendt rundt i alle kroge af museet for at finde spor og udspørge vidner og mistænkte – som fx skolelærerinden og bondekonen.

    “Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.

    Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.

    Detektivfamilierne kunne fx udspørge lærerinden (Mia Portocarrera) i skolestuen, for at opklare mysteriet om den myrdede museumsdirektør. Foto: Niels Hein

    Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.

    På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.

    På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne

    “Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.

    Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.

    Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.

    Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.

    Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling:  ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.

    Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.

    Man fik masser af sildeskæl på hænderne i ‘Mød dyrene i fjorden’. Foto: Niels Hein

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-11819

    ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK

    BEGIVENHED

    Arkæolog Ole Kastholm har ledt udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft.

    Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neandertalerne i Danmark, fortæller arkæolog.

    Enhver historiebog vil berette, at mennesket først kom til Danmark efter sidste istid. Men måske har tidlige mennesker, nærmere betegnet neandertalere, levet i Danmark før istiden.

    Denne teori har arkæologer fra museumsorganisationen ROMU og Nationalmuseet afprøvet med en udgravning ved Ejby Klint.

    “Hvis man skal lede efter neandertalere i Danmark, så er Ejby Klint et rigtig godt sted. Her kan vi nemlig komme ind til et uforstyrret jordlag, som stammer fra Eem-mellemistiden,” fortæller Ole Kastholm, arkæolog ved ROMU.

    Eem-mellemistiden var en periode hvor høje temperaturer og et rigt dyreliv har gjort Danmark attraktivt for fortidsmennesker. Men indtil videre har man ikke fundet nogen spor af neandertalerne nord for Tyskland.

    “Jordlaget fra Eem-mellemistiden ligger typisk dybt under jorden, og det kan være blandet sammen med lag fra andre perioder. Men ved Ejby Klint er laget både uforstyrret og nemt at grave sig ind til. Og det ser man ikke ret mange steder i Danmark,” siger Ole Kastholm, som har fået hjælp af geologer til at fastslå, at jordlaget netop er fra Eem-mellemistiden.

    Da det er meget sjældent at finde organisk materiale, som fx knogler, fra den tid, er det primært neandertalernes redskaber som arkæologerne har ledt efter i Ejby Klint. Men arkæologer kan ofte have svært ved at vurdere, om flinteredskaberne er bearbejdet af menneskehænder eller af naturens kræfter

    Forskning i neandertalere har været ugleset

    Allerede i 1960’erne fandt amatørarkæolog Erik Madsen nogle flintredskaber på stranden ved Ejby, og snart efter begyndte han at foretage nogle mere systematiske udgravninger i klinten.

    “Madsen gjorde flere fund i klinten, bl.a. tre flintstykker, som Madsen selv mente kunne være forarbejdet af mennesker. Men desværre er netop disse tre forsvundet den dag i dag,” siger Ole Kastholm, som har gransket Erik Madsens efterladte papirer og fund.

    Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til. Det fortæller Lasse Sørensen, Forskningschef ved Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet:

    “Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.

    I mange år har det været ugleset blandt arkæologer at lede efter neandertaler-levn i Danmark, men nu er billedet ved at vende. Foto: Neanderthal Museum

    Tankevækkende fund i Ejby Klint

    Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:

    “Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.

    Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:

    “Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.

    Udgravningen ved Ejby Klint er foretaget af ROMU i tæt samarbejde med Nationalmuseet, som også udstiller fundene fra og med 20. oktober

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-10629

    MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE

    BEGIVENHED

    Smil og god stemning præger museerne i 2020, hvor mange borgere benytter de udenlandske rejse-restriktioner til at få sig en oplevelse i Danmark. Som her, hvor der bygges på en model af Roskilde Festival på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

    ”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.

    COVID-19 har sat en stopper for meget, men de danske familiers lyst til at tage på museum lader sig ikke sådan lige bremse. I hvert fald syder og bobler det af smilende gæster og aktiviteter for familier, børn og voksne på besøgsstederne for museumsorganisationen ROMU her i sommertiden.

    På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – har besøgstallet i flere omgange været tæt på sommerrekord og langt over 300 mennesker har lagt vejen forbi dagligt i gennemsnit. Gæsterne bygger blandt andet sig selv i LEGO foran en model af Orange Scene fra Roskilde Festival på museet. Så glade har de besøgende været for at deltage i den aktivitet, at RAGNAROCK har måttet bestille 400 ekstra LEGO-figurer, ligesom den oprindelige modelbygger Morten Øberg har været forbi med råd og dåd om at bygge videre på modellen af Roskilde Festival.

    RAGNAROCK har også et plakatværksted, hvor alle kan være med og deltage i konkurrencen om at lave den bedste festivalplakat. Men ellers er det den forlængede særudstilling med det store rockband Gasolin’ og de kendte sange som Langebro, Kvinde Min og Masser af Succes, der trækker publikum i sommervejret. Alle planlagte omvisninger om Gasolin’ er nu udsolgt til godt ind i august.

    Mange unge mennesker har måttet savne den rigtige Orange Scene fra Roskilde Festival denne sommer. Men så er det godt, at RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – tilbyder en måde at mindes og at mødes på om musik og store oplevelser, bare på en anden måde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumorganisationen ROMU

    Børnefamilier glade for mindre museer

    På Frederikssund Museum, Færgegården deltog et rekordantal på 60 skipperglade børn og voksne i den forgangne uges første skipperskole. Skipperskolen, som gør deltagerne klar til at færdes på sø og hav med viden om Roskilde Fjord – fortalt i præcis i det tempo, som passer til den enkelte familie.

    Også på Lejre Museum er der masser af glade børn og voksne. De kommer og deltager især i to aktiviteter for børn: en mysteriejagt for hele familien og myteomvisninger i landskabet.

    Mysterie-jagten løser familierne selv – og de er glade og ret stolte, når de kommer tilbage til museumsbutikken for at sige det forløsende kodeord, som udløser en lille præmie. Myte-omvisningerne havde fuldt hus fra første myte-omvisning.

    ”Stemningen har været fantastisk – børnene har været henrykte over at deltage i de små aktiviteter, der støtter op om fortællingerne om skjoldungerne og de nordiske guder”, siger formidlings- og kommunikationschef Sidsel Risted Staun, som også peger på Lejre Museums nye spotudstilling, der viser fund fra de arkæologiske udgravninger ved Kongehallen i Gl. Lejre.

    Borgmester i Roskilde og bestyrelsesformand for ROMU, Tomas Breddam (tv.) er en af de rigtig mange besøgende, der har lagt vejen for RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i sommerferien. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

    I skole som i gamle dage i Roskilde

    Roskilde Museum har også en række aktiviteter i gang – her kommer både børn og voksne for at gå i skole som i gamle dage, hvor hittet er at skrive med fjer og blæk. Og at gå på stylter i frikvarteret i museumsgården. Andre familier kommer for at gå på byvandring i middelalderens Roskilde. Her prøver de at få historier og steder til at passe på kortet over middelalderens Roskilde. Det er ikke nemt, men giver et fantastisk indblik i, hvor stor Roskilde er blevet siden middelalderen.

    Alene i den første uge i juli deltog over 100 børn og deres familier i aktiviteterne på Roskilde Museum.

    ”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne efter nedlukningen. Det er jo for borgerne – store som små – vi laver museum og skaber oplevelser. Derfor er det særlig skønt, at alle vores museer kan være et udflugtsmål for alle de familier, som bor eller holder ferie i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Her er masser af gode, spændende oplevelser hele sommeren. Det er bare at komme afsted”, siger Sidsel Risted Staun, som har endnu mere at glæde sig over.

    Også besøgstallene på museernes hjemmesider stiger, og omkring 1.000 har valgt at skrive sig op som nye, faste modtagere af et af de tre elektroniske nyhedsbreve fra ROMU. Det ene handler om pop og rock. Det andet om fjordens kulturhistorie. Det tredje bringer nyt fra museumsorganisationen i det hele taget på tværs af alle ti besøgssteder fra stenalderen til debatten om kulturarv og mindesmærker fra i går.

    Læs mere om sommerens tilbud og aktiviteter fra ROMU på www.romu.dk eller www.museumragnarock.dk.

    Museumsorganisationen ROMU består af ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. ROMU beskæftiger knap 60 årsværk og dækker kulturhistorien fra stenalderen til nyeste tid. Museerne ledes af museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard.

    post-10417

    BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

    BEGIVENHED

    Brug museet – også til dit skolebarn

    Af museumsinspektør og ansvarlig for ROMUs skoletjeneste, Louise Dahl Christensen

    En klasse besøger oldtidsudstillingen på Roskilde Museum og uroksens historie vækker undren og begejstring. Foto: Karina Bruun Houg.

    Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

    Der er en lang tradition for, at lærere og elever deltager i tilrettelagte undervisningsforløb på ROMUs mange besøgssteder. I 2013 havde ROMU på tværs af besøgssteder besøg af 244 klasser, og i 2019 var dette tal steget til 581. Dertil kommer de klasser, der besøger museerne på egen hånd. Inddragelse af museet i undervisningen er altså ikke noget nyt, men fik fornyet liv med folkeskolereformens tiltag åben skole.

    Museet som eksternt læringsrum

    Tanken bag åben skole er, at undervisning ikke er forbeholdt et klasselokale, men kan finde sted mange andre steder – på museet, i skoven, på teatret, i kirken, på fodboldbanen og i en virksomhed. Med åben skole skal skolerne samarbejde med det omkringliggende samfund for at gøre undervisningen mere relevant og skabe en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og verden uden for. Med museets fysiske rammer som udstillinger og mange genstande, bygninger, landskaber og bymiljøer skabes et anderledes læringsrum. 

    Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

    Det er gratis

    ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

    ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

    Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

    Sæt museet på skemaet

    Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

    Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

    På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-12109

    ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU

    BEGIVENHED

    Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation  

    I offentligheden er Lars Kjølhede Christensen kendt som faglig ekspert i tv-serier som ”De forsvundne fattigbreve” og ”Historien om Danmark” og kommentator på arbejdsmarkedshistorie hos såvel DR Nyheder som TV2 News.

    Nu rykker historiker, forfatter og ph.d. Lars Kjølhede Christensen så ind til et nyt arbejde i ledelsesgruppen i museumsorganisationen ROMU, hvor han fra 1. januar 2021 får ansvaret for samtlige aktiviteter i afdelingen for forskning og kulturarv. 

    Lars Kjølhede Christensen har mere end 20 års erfaring fra ansættelser i museumsverdenen, blandt andet som seniorforsker ved Nationalmuseet, museumsinspektør i Helsingør samt som it-projektleder. I 2019 udgav han bogen ”Septemberforliget – 1899” på Aarhus Universitetsforlag. Han har skrevet ph.d.-afhandling om det moderne arbejde ved Københavns Universitet, hvorfra han også er cand.mag. i historie og filosofi. Desuden har han efteruddannelse inden for projektledelse.

    Den nuværende afdelingschef går på pension til foråret, og derfor har det været vigtigt for ROMU at sikre en god overdragelse.

    ”Lars Kjølhede Christensen kommer til opgaven med stor og bred faglig tyngde, med lang og relevant museumserfaring, med stærke evner til også at formidle forskningsresultater og kulturarv, med høje ambitioner samt udpræget sans for at udvikle projekter gennem netværk og samspil. Det vil alt sammen bidrage til at styrke ROMU, der i forvejen har en meget dygtig og dedikeret stab af vidensmedarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

    Lars Kjølhede Christensen får på ROMU ansvaret for 17 årsværk og et varieret felt af specialiserede, faglige opgaver, som spænder fra arbejde med arkæologiske undersøgelser efter neandertalere over indsamling af genstande fra 1800-tallets samfund, hvor demokratiet voksede frem, til dokumentation af rockens kulturhistorie frem til i dag.

    “ROMU er et museum, man lægger mærke til. Det er stærkt forankret i Roskilde, Lejre og Frederiksunds rige historie, men har samtidig national betydning og format. ROMU lægger vægt på at være relevant for nutiden samtidig med, at man behandler fortiden med stor faglig dygtighed. Derfor er jeg stolt over at få lov til at blive en del af holdet på ROMU”, udtaler Lars Kjølhede Christensen om sin nye arbejdsplads.

    Museumsorganisationen ROMU udspringer af Roskilde Museumsforening, der blev stiftet i 1929. Den statsanerkendte, selvejende institution har i dag det kulturhistoriske, museale ansvar i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og fører desuden tilsyn med fredede fortidsminder i ni sjællandske kommuner. ROMU driver også ti besøgssteder og har to magasiner med omkring 200.000 arkæologiske og historiske genstande.  

    Læs mere om ROMU og museumsorganisationens aktiviteter inden for forskning og kulturarv på www.romu.dk.  

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    24. december – Helligtrekonger

    24. december – Helligtrekonger

    I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred.

    23. december – Adventskrans og Julekalender

    23. december – Adventskrans og Julekalender

    Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

    22. december – Tro og overtro

    22. december – Tro og overtro

    Juletiden kunne førhen være en farlig tid. Onde kræfter vaktes til live i juledagene, og man kunne tage en masse varsler om fremtiden.

    21. december – Julebukken

    21. december – Julebukken

    Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene.

    19. december – Julegaven

    19. december – Julegaven

    Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene.

    16. december – Hvide duge og julelys

    16. december – Hvide duge og julelys

    En julepyntet stue fra 1700-tallet ville være svær at genkende for os i dag. Der ville hverken være nisser, julehjerter eller gran. I stedet prydede de fineste hvide tekstiler stuen som sengeforhæng, som dug på langbordet og måske som pyntegardiner ved vinduet.

    15 december

    15 december

    Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.

    14. december – Ris a l’amande

    14. december – Ris a l’amande

    Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med ris a l’amanden forholder det sig dog anderledes.

    13. december – Santa Lucia

    13. december – Santa Lucia

    Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til Santa (sankt) Lucia.

    post-11835

    NYSGERRIGE FAMILIER FIK DANMARKSHISTORIE UNDER NEGLENE I EFTERÅRSFERIEN

    BEGIVENHED

    6-årige Merle viser familiens fund til arkæologen under arrangementet ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening. Foto: Niels Hein

    Der var stort tilløb til efterårsferiens aktiviteter på besøgsstederne i ROMU, der bød på detektorføring i Lejre, mordmysterie i Roskilde, fiskehistorie i Frederikssund og meget mere.

    Museernes efterårsaktiviteter lokkede hundredvis af familier til at gå på opdagelse i historien. Én af aktiviteterne var ‘Detektorfører for en dag’, som blev afholdt af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Arkæologiske Forening.

    “Vi fandt arrangementet på Facebook og blev straks nysgerrige,” fortæller Katrine Folkjær Leed, som sammen med sine tre børn drog ud på en mark nær Lejre, og fik stukket et metaldetektor i hånden.

    Efter en grundig indføring i detektorens funktioner, blev de sluppet løs på marken, og inden længe fandt de en lille genstand, som fik arkæologerne til at spærre øjnene op. Det var et lille, fugleformet spænde, som muligvis stammer fra vikingetiden.

    “Jeg troede måske, at det var noget fra en bil,” griner moderen. Nu tager ROMU’s fagfolk et nærmere kig på familiens detektorfund og vurderer, hvorvidt det bør sendes ind til Nationalmuseet som danefæ.

    Familien Folkjær Leed fandt arrangementet på Facebook, og har ikke fortrudt at de valgte at bruge deres feriedag på en fugtig mark ved Lejre. Foto: Niels Hein

     

    I efterårsferien afholdt Lejre Museum også ‘Flinthug, fund og fagsnak’ og ‘Mørkeomvisninger’ samt flere aktiviteter på Tadre Mølle, i samarbejde med Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land

    Mordmysterie fik familier rundt i krogene af museet

    “Tror du skolelærerinden løj for os?”, kunne man høre til ‘Mord på Museet’ på Roskilde Museum. Her var familierne rejst tilbage til 1909 for at arbejde som detektiver og løse mysteriet om et mord begået på museet.

    Efter at familierne havde læst politirapporten, blev de sendt rundt i alle kroge af museet for at finde spor og udspørge vidner og mistænkte – som fx skolelærerinden og bondekonen.

    “Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.

    Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.

    Detektivfamilierne kunne fx udspørge lærerinden (Mia Portocarrera) i skolestuen, for at opklare mysteriet om den myrdede museumsdirektør. Foto: Niels Hein

    Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.

    På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.

    På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne

    “Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.

    Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.

    Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.

    Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.

    Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling:  ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.

    Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.

    Man fik masser af sildeskæl på hænderne i ‘Mød dyrene i fjorden’. Foto: Niels Hein

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    24. december – Helligtrekonger

    24. december – Helligtrekonger

    I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred.

    23. december – Adventskrans og Julekalender

    23. december – Adventskrans og Julekalender

    Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

    22. december – Tro og overtro

    22. december – Tro og overtro

    Juletiden kunne førhen være en farlig tid. Onde kræfter vaktes til live i juledagene, og man kunne tage en masse varsler om fremtiden.

    21. december – Julebukken

    21. december – Julebukken

    Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene.

    19. december – Julegaven

    19. december – Julegaven

    Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene.

    16. december – Hvide duge og julelys

    16. december – Hvide duge og julelys

    En julepyntet stue fra 1700-tallet ville være svær at genkende for os i dag. Der ville hverken være nisser, julehjerter eller gran. I stedet prydede de fineste hvide tekstiler stuen som sengeforhæng, som dug på langbordet og måske som pyntegardiner ved vinduet.

    15 december

    15 december

    Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.

    14. december – Ris a l’amande

    14. december – Ris a l’amande

    Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med ris a l’amanden forholder det sig dog anderledes.

    13. december – Santa Lucia

    13. december – Santa Lucia

    Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til Santa (sankt) Lucia.

    post-11819

    ARKÆOLOGER HAR SØGT EFTER DE TIDLIGSTE MENNESKER I DANMARK

    BEGIVENHED

    Arkæolog Ole Kastholm har ledt udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft.

    Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neandertalerne i Danmark, fortæller arkæolog.

    Enhver historiebog vil berette, at mennesket først kom til Danmark efter sidste istid. Men måske har tidlige mennesker, nærmere betegnet neandertalere, levet i Danmark før istiden.

    Denne teori har arkæologer fra museumsorganisationen ROMU og Nationalmuseet afprøvet med en udgravning ved Ejby Klint.

    “Hvis man skal lede efter neandertalere i Danmark, så er Ejby Klint et rigtig godt sted. Her kan vi nemlig komme ind til et uforstyrret jordlag, som stammer fra Eem-mellemistiden,” fortæller Ole Kastholm, arkæolog ved ROMU.

    Eem-mellemistiden var en periode hvor høje temperaturer og et rigt dyreliv har gjort Danmark attraktivt for fortidsmennesker. Men indtil videre har man ikke fundet nogen spor af neandertalerne nord for Tyskland.

    “Jordlaget fra Eem-mellemistiden ligger typisk dybt under jorden, og det kan være blandet sammen med lag fra andre perioder. Men ved Ejby Klint er laget både uforstyrret og nemt at grave sig ind til. Og det ser man ikke ret mange steder i Danmark,” siger Ole Kastholm, som har fået hjælp af geologer til at fastslå, at jordlaget netop er fra Eem-mellemistiden.

    Da det er meget sjældent at finde organisk materiale, som fx knogler, fra den tid, er det primært neandertalernes redskaber som arkæologerne har ledt efter i Ejby Klint. Men arkæologer kan ofte have svært ved at vurdere, om flinteredskaberne er bearbejdet af menneskehænder eller af naturens kræfter

    Forskning i neandertalere har været ugleset

    Allerede i 1960’erne fandt amatørarkæolog Erik Madsen nogle flintredskaber på stranden ved Ejby, og snart efter begyndte han at foretage nogle mere systematiske udgravninger i klinten.

    “Madsen gjorde flere fund i klinten, bl.a. tre flintstykker, som Madsen selv mente kunne være forarbejdet af mennesker. Men desværre er netop disse tre forsvundet den dag i dag,” siger Ole Kastholm, som har gransket Erik Madsens efterladte papirer og fund.

    Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til. Det fortæller Lasse Sørensen, Forskningschef ved Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet:

    “Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.

    I mange år har det været ugleset blandt arkæologer at lede efter neandertaler-levn i Danmark, men nu er billedet ved at vende. Foto: Neanderthal Museum

    Tankevækkende fund i Ejby Klint

    Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:

    “Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.

    Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:

    “Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.

    Udgravningen ved Ejby Klint er foretaget af ROMU i tæt samarbejde med Nationalmuseet, som også udstiller fundene fra og med 20. oktober

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    24. december – Helligtrekonger

    24. december – Helligtrekonger

    I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred.

    23. december – Adventskrans og Julekalender

    23. december – Adventskrans og Julekalender

    Vi har flere forskellige måder at tælle ned til juleaften på. Adventskransen markerer ventetiden til Herrens komme, mens kalenderlyset, papjulekalenderen og TV julekalenderen giver en lille god oplevelse hver dag i den svære ventetid.

    22. december – Tro og overtro

    22. december – Tro og overtro

    Juletiden kunne førhen være en farlig tid. Onde kræfter vaktes til live i juledagene, og man kunne tage en masse varsler om fremtiden.

    21. december – Julebukken

    21. december – Julebukken

    Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene.

    19. december – Julegaven

    19. december – Julegaven

    Julegaverne var oprindeligt uindpakkede og blev delt ud af hjemmets patriark. Der var ofte tale om små gaver såsom et enkelt stykke legetøj til børnene.

    16. december – Hvide duge og julelys

    16. december – Hvide duge og julelys

    En julepyntet stue fra 1700-tallet ville være svær at genkende for os i dag. Der ville hverken være nisser, julehjerter eller gran. I stedet prydede de fineste hvide tekstiler stuen som sengeforhæng, som dug på langbordet og måske som pyntegardiner ved vinduet.

    15 december

    15 december

    Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.

    14. december – Ris a l’amande

    14. december – Ris a l’amande

    Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med ris a l’amanden forholder det sig dog anderledes.

    13. december – Santa Lucia

    13. december – Santa Lucia

    Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til Santa (sankt) Lucia.

    post-10629

    MUSEER BOBLER AF AKTIVITETER FOR BØRN OG VOKSNE

    BEGIVENHED

    Smil og god stemning præger museerne i 2020, hvor mange borgere benytter de udenlandske rejse-restriktioner til at få sig en oplevelse i Danmark. Som her, hvor der bygges på en model af Roskilde Festival på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i den kreative bydel Musicon i Roskilde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

    ”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne”, siger formidlingschef fra museumsorganisationen ROMU, der melder om adskillige udsolgte omvisninger, sommerskoler med rekordhøjt antal deltagere og forrygende interesse i sommervejret for museumsfortællinger om festivaler, pop og rock.

    COVID-19 har sat en stopper for meget, men de danske familiers lyst til at tage på museum lader sig ikke sådan lige bremse. I hvert fald syder og bobler det af smilende gæster og aktiviteter for familier, børn og voksne på besøgsstederne for museumsorganisationen ROMU her i sommertiden.

    På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – har besøgstallet i flere omgange været tæt på sommerrekord og langt over 300 mennesker har lagt vejen forbi dagligt i gennemsnit. Gæsterne bygger blandt andet sig selv i LEGO foran en model af Orange Scene fra Roskilde Festival på museet. Så glade har de besøgende været for at deltage i den aktivitet, at RAGNAROCK har måttet bestille 400 ekstra LEGO-figurer, ligesom den oprindelige modelbygger Morten Øberg har været forbi med råd og dåd om at bygge videre på modellen af Roskilde Festival.

    RAGNAROCK har også et plakatværksted, hvor alle kan være med og deltage i konkurrencen om at lave den bedste festivalplakat. Men ellers er det den forlængede særudstilling med det store rockband Gasolin’ og de kendte sange som Langebro, Kvinde Min og Masser af Succes, der trækker publikum i sommervejret. Alle planlagte omvisninger om Gasolin’ er nu udsolgt til godt ind i august.

    Mange unge mennesker har måttet savne den rigtige Orange Scene fra Roskilde Festival denne sommer. Men så er det godt, at RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – tilbyder en måde at mindes og at mødes på om musik og store oplevelser, bare på en anden måde. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumorganisationen ROMU

    Børnefamilier glade for mindre museer

    På Frederikssund Museum, Færgegården deltog et rekordantal på 60 skipperglade børn og voksne i den forgangne uges første skipperskole. Skipperskolen, som gør deltagerne klar til at færdes på sø og hav med viden om Roskilde Fjord – fortalt i præcis i det tempo, som passer til den enkelte familie.

    Også på Lejre Museum er der masser af glade børn og voksne. De kommer og deltager især i to aktiviteter for børn: en mysteriejagt for hele familien og myteomvisninger i landskabet.

    Mysterie-jagten løser familierne selv – og de er glade og ret stolte, når de kommer tilbage til museumsbutikken for at sige det forløsende kodeord, som udløser en lille præmie. Myte-omvisningerne havde fuldt hus fra første myte-omvisning.

    ”Stemningen har været fantastisk – børnene har været henrykte over at deltage i de små aktiviteter, der støtter op om fortællingerne om skjoldungerne og de nordiske guder”, siger formidlings- og kommunikationschef Sidsel Risted Staun, som også peger på Lejre Museums nye spotudstilling, der viser fund fra de arkæologiske udgravninger ved Kongehallen i Gl. Lejre.

    Borgmester i Roskilde og bestyrelsesformand for ROMU, Tomas Breddam (tv.) er en af de rigtig mange besøgende, der har lagt vejen for RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – i sommerferien. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen, Museumsorganisationen ROMU

    I skole som i gamle dage i Roskilde

    Roskilde Museum har også en række aktiviteter i gang – her kommer både børn og voksne for at gå i skole som i gamle dage, hvor hittet er at skrive med fjer og blæk. Og at gå på stylter i frikvarteret i museumsgården. Andre familier kommer for at gå på byvandring i middelalderens Roskilde. Her prøver de at få historier og steder til at passe på kortet over middelalderens Roskilde. Det er ikke nemt, men giver et fantastisk indblik i, hvor stor Roskilde er blevet siden middelalderen.

    Alene i den første uge i juli deltog over 100 børn og deres familier i aktiviteterne på Roskilde Museum.

    ”Vi er så glade for at se brugerne vende tilbage til museerne efter nedlukningen. Det er jo for borgerne – store som små – vi laver museum og skaber oplevelser. Derfor er det særlig skønt, at alle vores museer kan være et udflugtsmål for alle de familier, som bor eller holder ferie i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Her er masser af gode, spændende oplevelser hele sommeren. Det er bare at komme afsted”, siger Sidsel Risted Staun, som har endnu mere at glæde sig over.

    Også besøgstallene på museernes hjemmesider stiger, og omkring 1.000 har valgt at skrive sig op som nye, faste modtagere af et af de tre elektroniske nyhedsbreve fra ROMU. Det ene handler om pop og rock. Det andet om fjordens kulturhistorie. Det tredje bringer nyt fra museumsorganisationen i det hele taget på tværs af alle ti besøgssteder fra stenalderen til debatten om kulturarv og mindesmærker fra i går.

    Læs mere om sommerens tilbud og aktiviteter fra ROMU på www.romu.dk eller www.museumragnarock.dk.

    Museumsorganisationen ROMU består af ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. ROMU beskæftiger knap 60 årsværk og dækker kulturhistorien fra stenalderen til nyeste tid. Museerne ledes af museumsdirektør, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard.

    post-10417

    BRUG MUSEET – OGSÅ TIL DIT SKOLEBARN

    BEGIVENHED

    En klasse besøger oldtidsudstillingen på Roskilde Museum og uroksens historie vækker undren og begejstring. Foto: Karina Bruun Houg.

    Mange lærere sidder i disse uger og planlægger næste skoleår. Med fravigelsen af afstandskravet på skoler og ungdomsuddannelser er det nu blevet endnu lettere at tage eleverne med på byvandring, til rap-workshop, på oldtidsræs eller at benytte nogle af ROMUs andre undervisningsforløb. Det er oven i købet gratis for folkeskolerne i Lejre, Frederikssund og Roskilde.

    Der er en lang tradition for, at lærere og elever deltager i tilrettelagte undervisningsforløb på ROMUs mange besøgssteder. I 2013 havde ROMU på tværs af besøgssteder besøg af 244 klasser, og i 2019 var dette tal steget til 581. Dertil kommer de klasser, der besøger museerne på egen hånd. Inddragelse af museet i undervisningen er altså ikke noget nyt, men fik fornyet liv med folkeskolereformens tiltag åben skole.

    Museet som eksternt læringsrum

    Tanken bag åben skole er, at undervisning ikke er forbeholdt et klasselokale, men kan finde sted mange andre steder – på museet, i skoven, på teatret, i kirken, på fodboldbanen og i en virksomhed. Med åben skole skal skolerne samarbejde med det omkringliggende samfund for at gøre undervisningen mere relevant og skabe en større sammenhæng mellem det, der foregår i skolen, og verden uden for. Med museets fysiske rammer som udstillinger og mange genstande, bygninger, landskaber og bymiljøer skabes et anderledes læringsrum. 

    Det udgør fundamentet i museets undervisningspraksis og kan benyttes i flere forskellige fag. Det er ikke meningen med et besøg hos ROMU, at eleverne bliver flyttet fra et klasselokale til et andet, der blot findes på museet. Museets undervisning skal bestå i at undersøge og fortolke genstande eller kulturmiljøer, såsom landskaber, fortidsminder, bygninger, monumenter og bymiljøer.

    Det er gratis

    ROMUs katalog over undervisningsforløb rummer forløb til alle klassetrin og til flere fag. Historie og kristendomskundskab er vel repræsenteret, men musik- og samfundsfagslæreren kan også finde forløb, der matcher de krav til undervisningen, som læreren skal efterleve. Ligeledes findes der forløb, der er skræddersyet til dansk og matematik.

    ROMU har indgået aftaler med de tre kommuner Roskilde, Lejre og Frederikssund om gratis undervisning for kommunernes folkeskoler. Det betyder, at lærerne frit kan booke de undervisningsforløb, der passer med de emner, der er planlagt eller planlægges for det kommende skoleår. Vi ved af erfaring, at mange lærere booker forløb i forbindelse med årsplanlægningen, men det er også muligt at booke løbende igennem skoleåret.

    Da museernes skoletjenester følger retningslinjerne for åben skole og derfor er underlagt de samme regler som øvrig undervisning, skal museerne følge de regler, som den enkelte skole er underlagt i forhold til forebyggelse af smittespredning af Covid-19. Det betyder, at ROMU fra 1. august kan tilbyde flere forløb til skolerne, end vi umiddelbart efter genåbningen.

    Sæt museet på skemaet

    Med 10 besøgssteder og ca. 25 undervisningsforløb er der rig lejlighed til at sætte museet på skoleskemaet også i fag, der normalt ikke tænker museet ind under åben skole.

    Det kommende skoleår byder på en række spændende forløb, der både inddrager museets genstande og dets udstillinger, men som også giver elever og lærere mulighed for at inddrage nærområdet, fortidsminder, monumenter og mindesten i undervisningen.

    På ROMU er det vigtigt for os at gøre museet og kulturhistorien så relevant for så mange som muligt, og at så mange elever som muligt får gavn og glæde af det anderledes læringsrum, som et museum udgør. Vi glæder os til at tage imod rigtig mange lærere og elever efter sommerferien. Så har du børn eller børnebørn, der går i skole i Lejre, Roskilde og Frederikssund, så hvisk dem i øret, at museets undervisningsforløb er gratis at benytte. Er du lærer på en folkeskole, så tænk museets undervisningsforløb ind, når du planlægger næste års undervisning, så endnu flere elever kan få glæde af kulturhistorien.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.