Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

21.08.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

Den unikke sølvfigur, der blev fundet nær Lejre Museum i 2009, kan opleves i museets permanente udstilling. Foto: Ole Malling/ROMU

En kopi af en lille unik sølvfigur på ni gram, der forestiller Odin og hans to ravne, og som blev fundet i Lejre i 2009, giver Andreas Mogensen følgeskab i rummet, når han leder den såkaldte Huginn-mission fra den 25. august. Rumrejsen, som de amerikanske og europæiske rumfartsorganisationer NASA og ESA står bag, går til den internationale rumstation, hvor Andreas Mogensen og kolleger igennem seks måneder skal udføre en række videnskabelige eksperimenter og forsøg.

Ifølge den nordiske mytologi havde Odin to ravne – Huginn og Muninn – der fløj ud og hjalp den store gud med at indsamle viden om verden. Ny viden er også sigtet med den kommende rumfærd, og det er også derfor, at Andreas Mogensen selv har opkaldt missionen efter Odins ravn Huginn.

En bid af Lejre i rummet

Tina Mandrup, Borgmester i Lejre Kommune, er stolt over, at Odin fra Lejre skal på rumfærd.

”På hele Lejre Kommunes vegne er jeg ret stolt af, at vi på en måde får en tur i rummet. Det er jo en anerkendelse af, at vores lokalområde spiller en helt central rolle i vikingetiden. Samtidig er jeg sikker på, at det vil styrke interessen for at komme til Lejre og se både den ægte Odin-figur og alt det andet, kommunen har at byde på,” siger hun.

Odin fra Lejre, som sølvfiguren kaldes, er et meget vigtigt fund fra 900-tallet. Sølvfiguren forestiller guden Odin siddende i sin stol, højsædet Lidskjalv, flankeret af sine to ravne Huginn og Muninn. Figuren har været med til at understrege den vigtige og betydelige rolle, som Lejre har haft for tidligeres tiders vikingekongeslægter, fortæller arkæologisk chef, Julie Nielsen fra museumskoncernen ROMU.

Lille figur med stor betydning

”Figuren er uanseelig af størrelse og vejer kun ni gram, men dens betydning kan næsten ikke overvurderes,” siger hun med begejstring i stemmen og fortsætter:

”For det første er den en sjælden fysisk bekræftelse af de fortællinger om Odin, som vi primært kender fra skriftlige kilder. Her har vi både Odin, Lidskjalv og hans ravne i én og samme figur, hvilket ikke er set før. For det andet fortæller fundet af figuren rigtig meget om Lejres historie. Odin symboliserer den guddommelige forbindelse og derigennem retten til herskerskabet. Med fund af både den symbolske Odinfigur og de fysiske, mægtige halbygninger peger alting på, at en magtfuld kongemagt, har regeret i Lejre,” siger hun.

Et afgørende øjeblik

Julie Nielsen var selv med ved udgravningen tæt på kongehallerne i Lejre i 2009, hvor figuren blev fundet af den lokale detektorfører Tommy Olesen.

”Jeg husker det, som var det i går. Vi hørte et højt, begejstret råb fra Tommy og stimlede sammen om ham. Alle kunne se, at det her var et vigtigt fund, og i dag er figuren blandt de mest betydningsfulde genstande fra vikingetid, vi har i Danmark,” siger hun.

Fortællinger fra rummet

Under den 6 måneder lange rumrejse vil Andreas Mogensen via bl.a. videoer fortælle historier til hele verden om de kulturgenstande, han har med, herunder også om Odin-figuren.

”Andreas Mogensen skal have en meget stor tak for at øge kendskabet til Danmarks kulturarv og ikke mindst Lejres vikingehistorie. Han er naturligvis velkommen til en personlig rundvisning i Lejre Kommune, når han får tid til det efter sin rumfærd,” siger Tina Mandrup, borgmester i Lejre Kommune.

Den originale Odin fra Lejre-figur kan opleves som en del af den faste udstilling på Lejre Museum.

Du kan læse mere om Andreas Mogensens rumfærd på Rumrejsen2023.dk.

Du kan læse mere om de øvrige kulturgenstande, som er med på Huginn-missionen her.

Børn lærer billedkunst på Lejre Museum: “Alt var glædesfuldt”

Af Linda C. Jensen

08.06.2023

Klara fra 2.v. fra Kirke Hyllinge Skole tegner med kuglepen på sit maleri, hvis penselstrøg er med pigmentmaling, som vikingerne lavede den for 1000 år siden. Foto: Linda C. Jensen/ROMU

Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.

I en rundkreds sidder børnene fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole musestille på plankegulvet i et lokale på Lejre Museum. Alle har en sten i hånden. Næsten alle har lukkede øjne, mens andre kigger lige ud i luften eller op i loftet. Astrid Randrup har bedt børnene om at være helt stille og mærke stenen, helst med lukkede øjne.

“Hvad mærkede du?” spørger billedkunstneren en dreng.

“Den er skarp, så tænkte jeg på at sejle en speedbåd ind på en kirkegård.”

Nu stikker flere børn fingrene i vejret. De vil fortælle, hvordan de oplever stenen uden at kigge på den. Og hvis en siger noget lidt fjollet med en skør mimik, så kvitteres der med glade børnefnis – på en bekræftende måde, ikke dømmende.

Inden øvelsen har billedkunstner Astrid Randrup nemlig understreget over for børnene, at ingen måtte kommentere eller rette hinandens historier.

“Alle historier er lige gode, for de kommer indefra,” fortalte billedkunstneren.

Billedkunstner Astrid Randrup sætter kreative og skøre lyde på børnenes streger. I samarbejde med Lejre Museum underviser hun alle 2. klasseselever i Lejre Kommune i at udtrykke sig kreativt i projektet Dronten. Foto: Linda C. Jensen

Alle børn i Lejre Kommune skal lære om kunst

Den grundtanke, at udtrykket er personligt og derfor er præcis, som det skal være, er netop pointen med det kunstneriske kulturforløb Dronten, som Lejre Kommune sender alle kommunens børn – fra vuggestue til 9. klasse – afsted på.

Kommunens 2. klasser skal ud af klasserummet og ind på Lejre Museum, hvor billedkunstner Astrid Randrup og omviser Marie Hesse henover to dage underviser børnene i primært billedkunst, men også i en stor bid historie.

Sonja Eliasen er projektleder på Dronten for Lejre Kommune. Også hun er optaget af projektets kunstneriske afsæt:

“I Dronten er kreativiteten omdrejningspunktet, så børnene skal skabe noget og bruge deres fantasi. Det er vigtigt, at der ikke er et rigtigt eller et forkert svar, men at det er deres egen mening, der er gældende,” siger hun og peger på en anden vigtig pointe: Kunstforløbet er obligatorisk, ikke valgfrit:

“Det er simpelthen en politisk beslutning, at alle kommunens børn får involverende møder med kunst og kultur.”

Børnene lærer billedkunst og historie samtidig

Forløbet strækker sig over to dage, og dagen forinden havde børnene malet abstrakte, bølgende linjer med pigmentmaling, som vikingerne lavede den. Sammen med omviser Marie Hesse vandrede ungerne ud i det smukke, grønbakkede landskab til resterne af den tidligere 100 meter lange skibssætning. Her hørte eleverne fortællinger om, hvad danskerne i vikingetiden og jernalderen havde af forestillinger om livet efter døden – eksempelvis at den døde blev sejlet til dødsriget og derfor skulle begraves i en elipsefomet cirkel af sten, som var det et skib.

Louise Dahl Christensen er museumsinspektør med ansvar for undervisning og læring og har udviklet forløbet sammen med Astrid Randrup.

“Det fungerer godt, at der hele tiden er forbindelser mellem museet og billedkunsten. Der er hele tiden variation i opgaverne – og da forløbet varer to dage, får eleverne mulighed for at falde til ro på stedet og åbne sig op.”

Opskriften har vist sig at være en succes, for somme tider kan eleverne slet ikke få nok, fortæller Louise Dahl Christensen:

“Ofte vil børnene vide, om de også gerne må komme på museet med deres forældre, eller om de kan holde børnefødselsdag her. Og dét er den ultimative succes for os, hvis vi kan vække børnenes interesse for og lyst til at gå på museum og lære om historien.”

Liv fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole er stoppet op ved en af montrerne på Lejre Museum for at tegne en model af kongehallerne fra vikingetiden, hvis stolpehuller er fundet i landskabet lige uden for museet. Foto: Linda C. Jensen

Børnene elsker at være kreative

Efter øvelsen med stenene skal børnene i gang med det kreative arbejde på egen hånd. De går rundt på museet med et tegnebræt, papir og blyant og tegner former og mønstre fra de udstillede genstande.

Under Astrids Randrups vejledning former børnene ståltråd til fantasifulde former.

Til sidst indgår ståltrådsfigurerne i et fælles kunstværk, hvor de placeres symmetrisk på en halvanden meter høj dinglende ståltrådsform – som var den en kæmpe drømmefanger. Kunstværket har i øvrigt form som en sten fra skibssætningen.

Da de to dages forløb er slut lyder dommen fra Klara fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole:
“Det var sjovt, alt var glædesfuldt. Jeg kunne især godt lide det med maling og ståltråd – og det med sten og stenudstilling.”

Norah fra klassen bakker op:
“Det var mega godt. Jeg elskede at tegne mønstre, og historien om Rolf Krake var spændende og uhyggelig.”

Lejre Museum holder fernisering den 16. juni kl. 10.00 for alle kommunens 2. klasser. Derefter kan deres familier – og andre interesserede – komme forbi Lejre Museum og opleve kunstværkerne.

DRONTEN

• Dronten er Lejre Kommunes børnekulturindsats, som har eksisteret siden 2018.
• Dronten består af i alt 13 forskellige kultur- og kunstforløb pr. år. Tre forløb i
  dagtilbuddene og ti forløb i skolerne inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur,
  arkitektur, film og kulturhistorie.

4000 børn og unge deltager hvert år i Drontens kulturforløb.

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Se hele serien “Gåden om Danmarks første konge” her.

Efterårsferie for hele familien i Lejre

05.10.2021

Bevæbnet med en metaldetektor kan børnefamilier i efterårsferien gå på jagt efter fortidsspor i det smukke landskab omkring Lejre Museum. Foto: ROMU

Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien

Der er gode chancer for røde kinder og trætte ben, når ROMUs besøgssteder inviterer hele familien til efterårssjov i ferien.

Skumringsfortællinger om skelettet i Kongehallen

Gemt i mulden i det naturskønne Gl. Lejre fandt arkæologer fra ROMU i 2009 sporerne efter Danmarks største kongehal. Vikingetidens magtcenter har stået i storslået pragt netop her – og midt i sporene efter kongehallen lå en mand begravet. Men hvem var han?

I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes land inviterer Lejre Museum på skumringsfortællinger om det mystiske skelet i kongehallen. Vi mødes ved Lejre Museum og går derfra op på det område, hvor vikingernes kongesæde stod for 1000 år siden. Mens solen går ned over det kuperede landskab, vil vi sammen gå på opdagelse i én af Lejres hemmeligheder. Guiden vil fortælle jer alt, hvad vi ved om det hemmelighedsfulde skelet – men I skal også være med til at gætte. Måske kan vi i fællesskab komme tættere på at finde ud af, hvem han i virkeligheden var. Vi slutter turen af i Lejre Museums udstilling, hvor I vil stå ansigt til ansigt med dagens hovedperson.

Vi lover, at I får sat sanser, sind og indtryk i spil!

Tid: 17. oktober kl. 17:00-18:30
Sted: Parkeringspladsen foran Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Anbefalet aldersgruppe: 8-12 år.
Pris: voksne: 60 kr., børn under 18 år: 25 kr.
Billetter købes på billetto.dk

Detektor for en dag

Er du mellem 10 og 17 år, så træk i et par varme støvler og bed din mor eller far gøre det samme. I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer Lejre Museum til en helt særlig oplevelse, når vi i efterårsferien giver børn og unge mulighed for at prøve kræfter med detektorarkæologien. Det kræver tålmodighed, stor udholdenhed og en kæmpe portion fantasi at gå på jagt efter fortiden. Overalt omkring os ligger sporene under jordoverfladen og lurer – men du skal være dygtig, respektfuld og snu for at kunne samle brikkerne til det puslespil, som venter under vores fødder.

Vi mødes på Lejre Museum, hvor vi bliver klædt på til dagens strabadser. Herefter går vi i samlet flok til marken midt i skjoldungelandet, hvor vi bevæbnet med detektor går på jagt efter historien og mærker suset fra fortiden.

Medbring gerne madpakke og drikke, som indtages i det fri. Husk tøj og fodtøj efter vejret. Vi sørger for metaldetektor og oplæring i brugen af samme. Hver familie deles om et detektor-sæt. Ved evt. fund af formodet danefæ er det lovpligtigt at indlevere fundet.

Tid: 19., 20. og 21. oktober kl. 11.00-14.00

Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Anbefalet aldersgruppe: 10-17 år.

Pris: Familiebillet: 100 kr. (to voksne inkluderet)

Billetter købes på billetto.dk

Være kreativ og aktiv på Tadre Mølle

Hver dag er der mindst én god undskyldning for at tage familien med til Tadre Mølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal. I et samarbejde mellem ROMU, Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer vi til aktiviteter, hygge og sjov for hele familien alle ni dage i ferien.

Gå på opdagelse i naturen, prøv kræfter med bagning af møllens eget mel og lav egne kreationer med brug af naturens skattekammer. Most æbler, gå i træværkstedet og tag familien med en tur langs trampestien. Der er nok at tage sig til, og hver dag kan I opleve den smukke vandmølle gøre brug af vandets kræfter til male mel, opleve udstillingen i laden om møllehistorien og Elverdamsdalens natur samt nyde lækre fornøjelser i Café Maries Minde.

Tid: 16.-24. oktober kl. 12.00-16.00

Sted: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Pris: 35 kr. for voksne, børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Billetter købes i døren.

Program for de enkelte dage:

16. + 17. oktober: Krea-naturværksted

18. + 19. oktober: Træværksted

20. + 21. oktober: Æblemostning – tag egne æbler og flasker med

22. + 23. oktober: Store Bagedag

24. oktober: Male/tegneværksted med Nationalparken

Smattens Magi, æblefest og uhyggelig Allehelgen 

ROMUs besøgssteder byder på et varieret og underholdende på program på besøgsstederne i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner. Kom for eksempel til et uhyggeligt Allehelgen-arrangement på Frederikssund Museum, Færgegården, eller til knap så skræmmende æblefest i Lützhøfts gamle Købmandsgård i hjertet af Roskilde. 

Du kan også være med i en workshop om skrald på Roskilde Museum eller komme på omvisning i særudstillingen om Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. 

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie 

Nye spor fra mulden kaster lys over livet for middelalderens overklasse

Af: Linda Corfitz Jensen

10.09.2021

Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker endnu længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales i skriftlige kilder. Foto: Alexander Banck /ROMU.

Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.

De seneste uger har en mark lige vest for Rye Kirke oplevet ganske uvant aktivitet. Gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at blive klogere på fortiden. Helt præcist, for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og som muligvis blev opført af Hvideslægten. Men den historie vender vi tilbage til. Først må vi finde ud af, hvad jorden i det sydlige Hornsherred gemte på.

Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.

“Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. ” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.

Utroligt, at resterne ikke var pløjet op

Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.

“Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn. Det er overraskende, at de arkæologiske levn ikke er mere pløjet væk, end de er – det er meget positivt. Men der er også så meget tilbage i mulden, at vi heller ikke når helt i bund med den tid, vi har til rådighed. Men vi får i hvert fald undersøgt det, der er mest truet af ploven,” forklarer Jesper Langkilde.

Udgravningens første dage gik med at skrabe de øverste jordlag af med gravemaskiner og gennemgå jorden med detektor. Herefter foregik det meste af arbejdet med håndkraft og koncentrerede sig om de mest velbevarede levn. Foto: Jesper Langkilde/ROMU.

Potteskår afslører alderen

Det nye fund viser også, at gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Den nyfundne bygning har ikke været gårdens hovedhus, men var formentlig en såkaldt økonomibygning, der kan have været brugt til eksempelvis håndværk, køkken, opbevaring eller måske som beboelse for noget af gårdens tyende.

Via nogle dybe såkaldte søgegrøfter i jorden har arkæologerne også undersøgt dybereliggende jordlag. Her fandt eksperterne potteskår fra 1100-tallet, hvilket tyder på, at der under bygningen måske kan findes ældre bygningsrester.

Blev Ryegaard opført af Hvideslægten?

Vi ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.

“Men nogle spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland,” fortæller Jesper Langkilde. Historien er som følger:

Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 – altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion – hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som ”Grevens Rye”. Greven der henvises til kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.

“Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder.”

En mulig bygherre for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som netop var farfar til Cecilie Johannesdatter.

Gården er sandsynligvis endnu større

Selvom Jesper Langkilde og resten af arkæologerne fra ROMU har gravet i jorden i flere uger, er der stadig løse ender. Undersøgelser med georadar i områderne omkring udgravningsfeltet tyder nemlig på, at der findes en del koncentrationer af sten, som kunne være rester af flere bygninger end de hidtil udgravede.

Stolpehuller kan være bebyggelse fra vikingetiden

Desuden er det fortsat et åbent spørgsmål, om der har ligget bebyggelse på stedet før middelalderen, eksempelvis i vikingetiden. Arkæologerne har nemlig fundet spor efter enkelte stolpehuller i jordlagene, som kan være fra ældre huse. Men et par stolpehuller er foreløbig ikke bevis på noget som helst. Som Jesper Langkilde siger:

 “Det kan jo være, at beboerne i middelalderen har sat nogle stolper i jorden af forskellige årsager. Vi kan endnu ikke se noget system i hullernes placering, som kunne tyde på huse. Vi kan derfor endnu ikke udelukke muligheden for førkristen beboelse, men på den anden side har vi heller ingen genstandsfund, der peger på det.”

De tilbageværende spørgsmål kan arkæologerne måske få svar på, næste gang de får mulighed for at grave i den historierige mark ved Rye Kirke.

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

21.08.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

Den unikke sølvfigur, der blev fundet nær Lejre Museum i 2009, kan opleves i museets permanente udstilling. Foto: Ole Malling/ROMU

En kopi af en lille unik sølvfigur på ni gram, der forestiller Odin og hans to ravne, og som blev fundet i Lejre i 2009, giver Andreas Mogensen følgeskab i rummet, når han leder den såkaldte Huginn-mission fra den 25. august. Rumrejsen, som de amerikanske og europæiske rumfartsorganisationer NASA og ESA står bag, går til den internationale rumstation, hvor Andreas Mogensen og kolleger igennem seks måneder skal udføre en række videnskabelige eksperimenter og forsøg.

Ifølge den nordiske mytologi havde Odin to ravne – Huginn og Muninn – der fløj ud og hjalp den store gud med at indsamle viden om verden. Ny viden er også sigtet med den kommende rumfærd, og det er også derfor, at Andreas Mogensen selv har opkaldt missionen efter Odins ravn Huginn.

En bid af Lejre i rummet

Tina Mandrup, Borgmester i Lejre Kommune, er stolt over, at Odin fra Lejre skal på rumfærd.

”På hele Lejre Kommunes vegne er jeg ret stolt af, at vi på en måde får en tur i rummet. Det er jo en anerkendelse af, at vores lokalområde spiller en helt central rolle i vikingetiden. Samtidig er jeg sikker på, at det vil styrke interessen for at komme til Lejre og se både den ægte Odin-figur og alt det andet, kommunen har at byde på,” siger hun.

Odin fra Lejre, som sølvfiguren kaldes, er et meget vigtigt fund fra 900-tallet. Sølvfiguren forestiller guden Odin siddende i sin stol, højsædet Lidskjalv, flankeret af sine to ravne Huginn og Muninn. Figuren har været med til at understrege den vigtige og betydelige rolle, som Lejre har haft for tidligeres tiders vikingekongeslægter, fortæller arkæologisk chef, Julie Nielsen fra museumskoncernen ROMU.

Lille figur med stor betydning

”Figuren er uanseelig af størrelse og vejer kun ni gram, men dens betydning kan næsten ikke overvurderes,” siger hun med begejstring i stemmen og fortsætter:

”For det første er den en sjælden fysisk bekræftelse af de fortællinger om Odin, som vi primært kender fra skriftlige kilder. Her har vi både Odin, Lidskjalv og hans ravne i én og samme figur, hvilket ikke er set før. For det andet fortæller fundet af figuren rigtig meget om Lejres historie. Odin symboliserer den guddommelige forbindelse og derigennem retten til herskerskabet. Med fund af både den symbolske Odinfigur og de fysiske, mægtige halbygninger peger alting på, at en magtfuld kongemagt, har regeret i Lejre,” siger hun.

Et afgørende øjeblik

Julie Nielsen var selv med ved udgravningen tæt på kongehallerne i Lejre i 2009, hvor figuren blev fundet af den lokale detektorfører Tommy Olesen.

”Jeg husker det, som var det i går. Vi hørte et højt, begejstret råb fra Tommy og stimlede sammen om ham. Alle kunne se, at det her var et vigtigt fund, og i dag er figuren blandt de mest betydningsfulde genstande fra vikingetid, vi har i Danmark,” siger hun.

Fortællinger fra rummet

Under den 6 måneder lange rumrejse vil Andreas Mogensen via bl.a. videoer fortælle historier til hele verden om de kulturgenstande, han har med, herunder også om Odin-figuren.

”Andreas Mogensen skal have en meget stor tak for at øge kendskabet til Danmarks kulturarv og ikke mindst Lejres vikingehistorie. Han er naturligvis velkommen til en personlig rundvisning i Lejre Kommune, når han får tid til det efter sin rumfærd,” siger Tina Mandrup, borgmester i Lejre Kommune.

Den originale Odin fra Lejre-figur kan opleves som en del af den faste udstilling på Lejre Museum.

Du kan læse mere om Andreas Mogensens rumfærd på Rumrejsen2023.dk.

Du kan læse mere om de øvrige kulturgenstande, som er med på Huginn-missionen her.

Børn lærer billedkunst på Lejre Museum: “Alt var glædesfuldt”

Af Linda C. Jensen

08.06.2023

Klara fra 2.v. fra Kirke Hyllinge Skole tegner med kuglepen på sit maleri, hvis penselstrøg er med pigmentmaling, som vikingerne lavede den for 1000 år siden. Foto: Linda C. Jensen/ROMU

Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.

I en rundkreds sidder børnene fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole musestille på plankegulvet i et lokale på Lejre Museum. Alle har en sten i hånden. Næsten alle har lukkede øjne, mens andre kigger lige ud i luften eller op i loftet. Astrid Randrup har bedt børnene om at være helt stille og mærke stenen, helst med lukkede øjne.

“Hvad mærkede du?” spørger billedkunstneren en dreng.

“Den er skarp, så tænkte jeg på at sejle en speedbåd ind på en kirkegård.”

Nu stikker flere børn fingrene i vejret. De vil fortælle, hvordan de oplever stenen uden at kigge på den. Og hvis en siger noget lidt fjollet med en skør mimik, så kvitteres der med glade børnefnis – på en bekræftende måde, ikke dømmende.

Inden øvelsen har billedkunstner Astrid Randrup nemlig understreget over for børnene, at ingen måtte kommentere eller rette hinandens historier.

“Alle historier er lige gode, for de kommer indefra,” fortalte billedkunstneren.

Billedkunstner Astrid Randrup sætter kreative og skøre lyde på børnenes streger. I samarbejde med Lejre Museum underviser hun alle 2. klasseselever i Lejre Kommune i at udtrykke sig kreativt i projektet Dronten. Foto: Linda C. Jensen

Alle børn i Lejre Kommune skal lære om kunst

Den grundtanke, at udtrykket er personligt og derfor er præcis, som det skal være, er netop pointen med det kunstneriske kulturforløb Dronten, som Lejre Kommune sender alle kommunens børn – fra vuggestue til 9. klasse – afsted på.

Kommunens 2. klasser skal ud af klasserummet og ind på Lejre Museum, hvor billedkunstner Astrid Randrup og omviser Marie Hesse henover to dage underviser børnene i primært billedkunst, men også i en stor bid historie.

Sonja Eliasen er projektleder på Dronten for Lejre Kommune. Også hun er optaget af projektets kunstneriske afsæt:

“I Dronten er kreativiteten omdrejningspunktet, så børnene skal skabe noget og bruge deres fantasi. Det er vigtigt, at der ikke er et rigtigt eller et forkert svar, men at det er deres egen mening, der er gældende,” siger hun og peger på en anden vigtig pointe: Kunstforløbet er obligatorisk, ikke valgfrit:

“Det er simpelthen en politisk beslutning, at alle kommunens børn får involverende møder med kunst og kultur.”

Børnene lærer billedkunst og historie samtidig

Forløbet strækker sig over to dage, og dagen forinden havde børnene malet abstrakte, bølgende linjer med pigmentmaling, som vikingerne lavede den. Sammen med omviser Marie Hesse vandrede ungerne ud i det smukke, grønbakkede landskab til resterne af den tidligere 100 meter lange skibssætning. Her hørte eleverne fortællinger om, hvad danskerne i vikingetiden og jernalderen havde af forestillinger om livet efter døden – eksempelvis at den døde blev sejlet til dødsriget og derfor skulle begraves i en elipsefomet cirkel af sten, som var det et skib.

Louise Dahl Christensen er museumsinspektør med ansvar for undervisning og læring og har udviklet forløbet sammen med Astrid Randrup.

“Det fungerer godt, at der hele tiden er forbindelser mellem museet og billedkunsten. Der er hele tiden variation i opgaverne – og da forløbet varer to dage, får eleverne mulighed for at falde til ro på stedet og åbne sig op.”

Opskriften har vist sig at være en succes, for somme tider kan eleverne slet ikke få nok, fortæller Louise Dahl Christensen:

“Ofte vil børnene vide, om de også gerne må komme på museet med deres forældre, eller om de kan holde børnefødselsdag her. Og dét er den ultimative succes for os, hvis vi kan vække børnenes interesse for og lyst til at gå på museum og lære om historien.”

Liv fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole er stoppet op ved en af montrerne på Lejre Museum for at tegne en model af kongehallerne fra vikingetiden, hvis stolpehuller er fundet i landskabet lige uden for museet. Foto: Linda C. Jensen

Børnene elsker at være kreative

Efter øvelsen med stenene skal børnene i gang med det kreative arbejde på egen hånd. De går rundt på museet med et tegnebræt, papir og blyant og tegner former og mønstre fra de udstillede genstande.

Under Astrids Randrups vejledning former børnene ståltråd til fantasifulde former.

Til sidst indgår ståltrådsfigurerne i et fælles kunstværk, hvor de placeres symmetrisk på en halvanden meter høj dinglende ståltrådsform – som var den en kæmpe drømmefanger. Kunstværket har i øvrigt form som en sten fra skibssætningen.

Da de to dages forløb er slut lyder dommen fra Klara fra 2.v. på Kirke Hyllinge Skole:
“Det var sjovt, alt var glædesfuldt. Jeg kunne især godt lide det med maling og ståltråd – og det med sten og stenudstilling.”

Norah fra klassen bakker op:
“Det var mega godt. Jeg elskede at tegne mønstre, og historien om Rolf Krake var spændende og uhyggelig.”

Lejre Museum holder fernisering den 16. juni kl. 10.00 for alle kommunens 2. klasser. Derefter kan deres familier – og andre interesserede – komme forbi Lejre Museum og opleve kunstværkerne.

DRONTEN

• Dronten er Lejre Kommunes børnekulturindsats, som har eksisteret siden 2018.
• Dronten består af i alt 13 forskellige kultur- og kunstforløb pr. år. Tre forløb i
  dagtilbuddene og ti forløb i skolerne inden for musik, scenekunst, billedkunst, litteratur,
  arkitektur, film og kulturhistorie.

4000 børn og unge deltager hvert år i Drontens kulturforløb.

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Se hele serien “Gåden om Danmarks første konge” her.

Efterårsferie for hele familien i Lejre

05.10.2021

Bevæbnet med en metaldetektor kan børnefamilier i efterårsferien gå på jagt efter fortidsspor i det smukke landskab omkring Lejre Museum. Foto: ROMU

Tag på Tadre Mølle og lav din egen æblemost, dyk ned i hemmeligheden om skelettet i Kongehallen eller grib en metaldetektor og prøv lykken som skattejæger i det historiske landskab omkring Lejre Museum. ROMUs besøgssteder byder på sjove ferieaktiviteter for hele familien i efterårsferien

Der er gode chancer for røde kinder og trætte ben, når ROMUs besøgssteder inviterer hele familien til efterårssjov i ferien.

Skumringsfortællinger om skelettet i Kongehallen

Gemt i mulden i det naturskønne Gl. Lejre fandt arkæologer fra ROMU i 2009 sporerne efter Danmarks største kongehal. Vikingetidens magtcenter har stået i storslået pragt netop her – og midt i sporene efter kongehallen lå en mand begravet. Men hvem var han?

I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes land inviterer Lejre Museum på skumringsfortællinger om det mystiske skelet i kongehallen. Vi mødes ved Lejre Museum og går derfra op på det område, hvor vikingernes kongesæde stod for 1000 år siden. Mens solen går ned over det kuperede landskab, vil vi sammen gå på opdagelse i én af Lejres hemmeligheder. Guiden vil fortælle jer alt, hvad vi ved om det hemmelighedsfulde skelet – men I skal også være med til at gætte. Måske kan vi i fællesskab komme tættere på at finde ud af, hvem han i virkeligheden var. Vi slutter turen af i Lejre Museums udstilling, hvor I vil stå ansigt til ansigt med dagens hovedperson.

Vi lover, at I får sat sanser, sind og indtryk i spil!

Tid: 17. oktober kl. 17:00-18:30
Sted: Parkeringspladsen foran Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Anbefalet aldersgruppe: 8-12 år.
Pris: voksne: 60 kr., børn under 18 år: 25 kr.
Billetter købes på billetto.dk

Detektor for en dag

Er du mellem 10 og 17 år, så træk i et par varme støvler og bed din mor eller far gøre det samme. I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer Lejre Museum til en helt særlig oplevelse, når vi i efterårsferien giver børn og unge mulighed for at prøve kræfter med detektorarkæologien. Det kræver tålmodighed, stor udholdenhed og en kæmpe portion fantasi at gå på jagt efter fortiden. Overalt omkring os ligger sporene under jordoverfladen og lurer – men du skal være dygtig, respektfuld og snu for at kunne samle brikkerne til det puslespil, som venter under vores fødder.

Vi mødes på Lejre Museum, hvor vi bliver klædt på til dagens strabadser. Herefter går vi i samlet flok til marken midt i skjoldungelandet, hvor vi bevæbnet med detektor går på jagt efter historien og mærker suset fra fortiden.

Medbring gerne madpakke og drikke, som indtages i det fri. Husk tøj og fodtøj efter vejret. Vi sørger for metaldetektor og oplæring i brugen af samme. Hver familie deles om et detektor-sæt. Ved evt. fund af formodet danefæ er det lovpligtigt at indlevere fundet.

Tid: 19., 20. og 21. oktober kl. 11.00-14.00

Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Anbefalet aldersgruppe: 10-17 år.

Pris: Familiebillet: 100 kr. (to voksne inkluderet)

Billetter købes på billetto.dk

Være kreativ og aktiv på Tadre Mølle

Hver dag er der mindst én god undskyldning for at tage familien med til Tadre Mølle i den eventyrlige og naturskønne Elverdamsdal. I et samarbejde mellem ROMU, Tadre Mølles Venner og Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer vi til aktiviteter, hygge og sjov for hele familien alle ni dage i ferien.

Gå på opdagelse i naturen, prøv kræfter med bagning af møllens eget mel og lav egne kreationer med brug af naturens skattekammer. Most æbler, gå i træværkstedet og tag familien med en tur langs trampestien. Der er nok at tage sig til, og hver dag kan I opleve den smukke vandmølle gøre brug af vandets kræfter til male mel, opleve udstillingen i laden om møllehistorien og Elverdamsdalens natur samt nyde lækre fornøjelser i Café Maries Minde.

Tid: 16.-24. oktober kl. 12.00-16.00

Sted: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø

Pris: 35 kr. for voksne, børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Billetter købes i døren.

Program for de enkelte dage:

16. + 17. oktober: Krea-naturværksted

18. + 19. oktober: Træværksted

20. + 21. oktober: Æblemostning – tag egne æbler og flasker med

22. + 23. oktober: Store Bagedag

24. oktober: Male/tegneværksted med Nationalparken

Smattens Magi, æblefest og uhyggelig Allehelgen 

ROMUs besøgssteder byder på et varieret og underholdende på program på besøgsstederne i Frederikssund, Lejre og Roskilde Kommuner. Kom for eksempel til et uhyggeligt Allehelgen-arrangement på Frederikssund Museum, Færgegården, eller til knap så skræmmende æblefest i Lützhøfts gamle Købmandsgård i hjertet af Roskilde. 

Du kan også være med i en workshop om skrald på Roskilde Museum eller komme på omvisning i særudstillingen om Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. 

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie 

Nye spor fra mulden kaster lys over livet for middelalderens overklasse

Af: Linda Corfitz Jensen

10.09.2021

Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker endnu længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales i skriftlige kilder. Foto: Alexander Banck /ROMU.

Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.

De seneste uger har en mark lige vest for Rye Kirke oplevet ganske uvant aktivitet. Gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at blive klogere på fortiden. Helt præcist, for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og som muligvis blev opført af Hvideslægten. Men den historie vender vi tilbage til. Først må vi finde ud af, hvad jorden i det sydlige Hornsherred gemte på.

Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.

“Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. ” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.

Utroligt, at resterne ikke var pløjet op

Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.

“Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn. Det er overraskende, at de arkæologiske levn ikke er mere pløjet væk, end de er – det er meget positivt. Men der er også så meget tilbage i mulden, at vi heller ikke når helt i bund med den tid, vi har til rådighed. Men vi får i hvert fald undersøgt det, der er mest truet af ploven,” forklarer Jesper Langkilde.

Udgravningens første dage gik med at skrabe de øverste jordlag af med gravemaskiner og gennemgå jorden med detektor. Herefter foregik det meste af arbejdet med håndkraft og koncentrerede sig om de mest velbevarede levn. Foto: Jesper Langkilde/ROMU.

Potteskår afslører alderen

Det nye fund viser også, at gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Den nyfundne bygning har ikke været gårdens hovedhus, men var formentlig en såkaldt økonomibygning, der kan have været brugt til eksempelvis håndværk, køkken, opbevaring eller måske som beboelse for noget af gårdens tyende.

Via nogle dybe såkaldte søgegrøfter i jorden har arkæologerne også undersøgt dybereliggende jordlag. Her fandt eksperterne potteskår fra 1100-tallet, hvilket tyder på, at der under bygningen måske kan findes ældre bygningsrester.

Blev Ryegaard opført af Hvideslægten?

Vi ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.

“Men nogle spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland,” fortæller Jesper Langkilde. Historien er som følger:

Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 – altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion – hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som ”Grevens Rye”. Greven der henvises til kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.

“Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder.”

En mulig bygherre for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som netop var farfar til Cecilie Johannesdatter.

Gården er sandsynligvis endnu større

Selvom Jesper Langkilde og resten af arkæologerne fra ROMU har gravet i jorden i flere uger, er der stadig løse ender. Undersøgelser med georadar i områderne omkring udgravningsfeltet tyder nemlig på, at der findes en del koncentrationer af sten, som kunne være rester af flere bygninger end de hidtil udgravede.

Stolpehuller kan være bebyggelse fra vikingetiden

Desuden er det fortsat et åbent spørgsmål, om der har ligget bebyggelse på stedet før middelalderen, eksempelvis i vikingetiden. Arkæologerne har nemlig fundet spor efter enkelte stolpehuller i jordlagene, som kan være fra ældre huse. Men et par stolpehuller er foreløbig ikke bevis på noget som helst. Som Jesper Langkilde siger:

 “Det kan jo være, at beboerne i middelalderen har sat nogle stolper i jorden af forskellige årsager. Vi kan endnu ikke se noget system i hullernes placering, som kunne tyde på huse. Vi kan derfor endnu ikke udelukke muligheden for førkristen beboelse, men på den anden side har vi heller ingen genstandsfund, der peger på det.”

De tilbageværende spørgsmål kan arkæologerne måske få svar på, næste gang de får mulighed for at grave i den historierige mark ved Rye Kirke.

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE