Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

29.02.2024

Af Lene Steinbeck

Historiker Lars Kjølhede Christensen er museumsinspektør og seniorforsker på ROMU. Han har skrevet om Fords indflydelse på det danske arbejdsmarked, da den amerikanske bilmastodont åbnede den første fabrik på det europæiske fastland i København. Det fik stor betydning for det forbrugersamfund, vi har i dag. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Fra samlebåndet på fabrikken i Sydhavnen. Karosserierne, som kommer fra malerværkstedet på første sal, sænkes ned på bilernes undervogn og monteres. Ca. 1939. Ukendt fotograf. Ford Motor Company A/S.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Mercury 57: Der tages reklamefotos af den nye Ford Mercury i 1957, med samlefabrikken i baggrunden. Ukendt fotograf. Ford Motor Company A/S.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.

Sedivy-tegningen: Samlefabrikken i Sydhavnen tegnet fra luften af Franz Sedivý, ca. 1925. Ved kaj ses et af de skibe, som ankom med bildele fra Detroit. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Lars Kjølhede Christensen, museumsinspektør og seniorforsker på ROMU, er historiker med speciale i arbejdslivets, arbejderbevægelsens og industrisamfundets historie. Han er forfatter til doktorafhandlingen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’, som udkom i efteråret 2021.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel. 

Følg med her. 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum

Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.