Klumme:
Derfor skal museer – også – forske
26.02.2024
Af Morten Thomsen Højsgaard
Foto: Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix.
ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.
Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.
Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.
Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.
Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.
I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.
Troværdig viden er vigtig
De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.
Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.
Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.
Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet
Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt. Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.
Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.
I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.
Ny artikelserie deler viden
Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.
Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.
Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.
Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.
Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.
Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.
Rigtig god læselyst!
Læs de øvrige artikler her.
Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. og tidligere forsker ved Københavns Universitet. Siden 2019 har han været museumsdirektør for ROMU, der i henhold til museumsloven arbejder med indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling af kulturarv både inden for arkæologi og nyere tid.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Roskilde Middelalderdage inviterer på tidsrejse tilbage til byens magtfulde fortid
I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Stumfilm og sommerståhej – købmandsgårdens kinograf viser film som for over hundrede år siden
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.
Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen
En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.
Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande
Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Oplev flot, original brandbil fra 1937 i museets gård, og mærk museumsbygningens fortid som brandstation.
Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre
Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.
Hanne Leth Andersens Grundlovstale
Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked
Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
Færgegården inviterer hele familien til Sankt Hans med bål, overtro og urtemagi
Frederikssund Museum, Færgegården, genopliver gamle midsommerskikke ved en festlig Sankt Hans-fejring for hele familien i museets have. Pak en picnickurv, overvind det onde med forfædrenes ritualer, og bliv revet med af historiefortællerens båltale.
Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture
Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.
Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler
Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.
