![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/11/01-romu-og-fjordlandet-foto-insp-media-formindsket.jpg)
Museumsdirektør, Morten Thomsen Højsgaard og direktør i destination Fjordlandet, Thomas Mahler kommer til at have deres daglige gang på samme matrikel, når destination Fjordlandets sekretariat fremover får til huse i Munkebro 2. Foto: INSP Media
DMO Fjordlandet er navnet på det nye destinationsselskab, der fra nytåret skal gøre det attraktivt for turister og andre gæster at besøge Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det handler om Danmarks historie, fællesskaber, fjordliv, store oplevelser og græs på knæene. Fjordlandet er samtidig en arbejdsplads – og den rykker nu fysisk ind på en særskilt etage i administrationsafsnittet hos museumsorganisationen ROMU på Munkebro 2 i Roskilde.
Direktør i destination Fjordlandet, Thomas Mahler, fortæller:
“Vi har indgået en samarbejdsaftale med ROMU om, at vi lejer den øverste etage af Munkebro 2. Kontoret ligger et fantastisk sted – lige i hjertet af Roskilde by. Selve bygningen og lokalerne emmer af byens og egnens historie og sammensætningen af kontorlokalerne er helt optimal i forhold til måden vi arbejder på.
Selvom destination Fjordlandets sekretariat kommer til at ligge i Roskilde, så er det stadig den
lokale tilstedeværelse og tætte dialog med alle samarbejdspartnere, som er i fokus. Thomas Mahler fortæller:
Sekretariatet glæder sig til at flytte ind på kontoret i det nye år og ser det som en ekstra bonus, at kunne være i samme bygning som ROMU, der har alle deres besøgssteder i Destination Fjordlandets tre samarbejdskommuner. Thomas uddyber:
“Udover den fantastiske beliggenhed, så glæder vi os også over, at vi nu får permanent mulighed for at sidde tæt på én af vores store samarbejdspartnere, som har alle deres besøgssteder i vores tre samarbejdskommuner. Det giver os endnu bedre muligheder for gensidig og hurtig vidensdeling og sparring samt endnu større synergi.”
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU ser mange muligheder for de tre kommuner:
”Egnen omkring Roskilde Fjord rummer enestående oplevelser, verdensarv i særklasse, unik natur, enestående kunst, dybe sagnfortællinger, attraktive handelsmuligheder og centrale bidrag til danmarkshistorien fra vikinger til festivaler og forbilledlig frivillighed. Som en af de institutioner, der i forvejen arbejder på tværs af flere kommuner omkring fjorden, virker det helt oplagt at søge samarbejdet med destination Fjordlandet om at tiltrække gæster til denne del af Kongeriget”, siger Morten Thomsen Højsgaard og tilføjer:
”ROMU har også tidligere være med til at hjælpe bl.a. Nationalpark Skjoldungernes Land godt på vej med arbejdsområder i en startfase. Og vi vil også nu lægge kræfter i at udvikle og uddybe det gode samarbejde med Thomas Mahler og hans dygtige kolleger, så endnu flere mennesker på øje på de store oplevelser med kultur, natur og historie, der findes på vores smukke egn i Danmark”.
“Destination Fjordlandet arbejder dynamisk og har igennem de sidste to år pendlet mellem alle tre samarbejdskommuner, Lejre, Frederikssund og Roskilde. Den tætte kontakt og dialog med alle vores samarbejdspartnere er uundværlig ift. gensidig sparring, og til at kunne have fingeren på pulsen om, hvad der rører sig lokalt i hele Fjordlandet. Den måde fortsætter vi med at arbejde på, og har fx lavet aftaler med flere af vores samarbejdspartnere, hvor vi kan låne et skrivebord i perioder hen over hele året – eksempelvis ved Willumsens Museum i Frederikssund, Rejsestalden i Jægerspris og Nationalpark Skjoldungernes Land på Ledreborg Slot.”
Fakta:
Destination Fjordlandet etableres med virkning fra 1. januar 2021. Der vil være seks faste medarbejdere tilknyttet fra januar.
Destination Fjordlandet har ansvaret for den fælles udvikling og markedsføring af turismen i de tre kommuner: Frederikssund, Lejre og Roskilde.
Læs mere om området på: www.visitfjordlandet.dk
ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation med ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Museet har endvidere det nationale, kulturhistoriske ansvar for dansk pop, rock og ungdomskultur, ligesom museet fører tilsyn med fredede fortidsminder for ni sjællandske kommuner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.