Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.

En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.

I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.

Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.

”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.

”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”

Herskerinde og træl?

Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.

Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.

Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.

Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.

Sagen fortsat uopklaret

Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?

”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.

Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.

”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”

De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.

Teknologien kan være en nøgle

Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.

For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.

”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.

De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.

TV2 Lorry-indslag:

1000 år gammelt vikingemysterium løst.

Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:

tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.

Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.

Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.

Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.

Se åbningstider og entre-priser her.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.