Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.

I dag kl 12 synger Danmark for dronningen på initiativ af en Facebook-gruppe, der opfordrer danskerne til at synge på gader, altaner, ud af vinduet eller hvor man nu befinder sig, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen – også når vi holder afstand”, skriver gruppen. Under besættelsen blev fællessang også et samlingspunkt, som udover at skabe sammenhold også var en mulighed for at give udtryk for en stilfærdig protest mod besættelsesmagten.

Fællessangbølgen

Efter den overvældende tyske fremgang på slagmarken var der ikke meget i sommeren 1940, der tydede på, at krigen kunne ende med tysk nederlag. Det betød, at man bestemt ikke kunne tage for givet, at Danmark kunne vedblive at være en selvstændig nation. Der var stor tilslutning til Alsangsarrangementerne (alsang betyder fællessang på norsk og svensk), der fandt sted i de første år af besættelsen. Opbakningen bundede i et stærkt ønske om at fastholde det særlige nationale ved Danmark og var udtryk for den nationale bølge, der ramte landet i den første besættelsessommer.

På trods af regn samlede den første Alsangsaften i Folkeparken i august 1940 i Roskilde næsten 5000 mennesker og ti dage senere, i Byparken, mødte næsten 8000 op af de kun 20.000 indbyggere i Roskilde på det tidspunkt. Fællessangbølgen startede i Nordjylland, men bredte sig til resten af landet igennem radiotransmissioner og avisernes omtale – på samme måde som vi i dag oplever fællessang nå ud til mange på DR, der hver morgen sender fællessang hver for sig. Dengang var det tenoren Axel Schiøtz, med rødder i Roskilde, som var den fremherskende fortolker af den danske sang. Hans stemme lød i mange stuer fra den tændte radio, der var datidens vigtigste fællesskabsdannende medie. Det kulminerede i et landsdækkende alsangsarrangement i september, hvor hver 5. dansker på landsplan deltog, og i Roskilde samledes over 10.000.

Kongelige fødselsdage og taler til folket

I dag fejres dronningens fødselsdag, og kongehuset er stadig et samlingspunkt for mange danskerne. Mange så med på tv, da dronningen som den første monark siden sin farfar talte til folket i en svær tid uden for rammerne af den traditionsrige nytårstale.

Under besættelsen blev den omfattende fejring af prinsesse Margrethes fødsel og kongehuset som symbol og samlingspunkt yderligere forstærket ved Christian 10’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940.  Kongen ønskede, at fejringen skulle ske “inden for beskedne rammer”, men havde indvilliget i at køre igennem København i åben automobil på dagen. Det skønnes, at omkring en million mennesker var på gaden for at hylde fødselaren. Overalt på ruten vajede Dannebrog, og folk tiljublede Kongen.

Kongemærket

Kong Christian 10’s daglige rideture igennem København er et af de billeder fra besættelsestiden, som står allerklarest for de fleste. Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog. Har du lagt mærke til, at alle deltagerne omkring hovedbordet har en lille nål med Dannebrog og kongens initialer siddende i knaphullet eller på klædedragten?