En prinsesse fødes – lyspunkter og stilfærdige protester i en svær tid

Af Louise Dahl Christensen og Dorthe Godsk Larsen
16.04.2020

Dronning Ingrid med sin førstefødte prinsesse Margrethe. Kilde: Nationalmuseet

Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.

I dag kl 12 synger Danmark for dronningen på initiativ af en Facebook-gruppe, der opfordrer danskerne til at synge på gader, altaner, ud af vinduet eller hvor man nu befinder sig, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen – også når vi holder afstand”, skriver gruppen. Under besættelsen blev fællessang også et samlingspunkt, som udover at skabe sammenhold også var en mulighed for at give udtryk for en stilfærdig protest mod besættelsesmagten.

Fællessangbølgen

Efter den overvældende tyske fremgang på slagmarken var der ikke meget i sommeren 1940, der tydede på, at krigen kunne ende med tysk nederlag. Det betød, at man bestemt ikke kunne tage for givet, at Danmark kunne vedblive at være en selvstændig nation. Der var stor tilslutning til Alsangsarrangementerne (alsang betyder fællessang på norsk og svensk), der fandt sted i de første år af besættelsen. Opbakningen bundede i et stærkt ønske om at fastholde det særlige nationale ved Danmark og var udtryk for den nationale bølge, der ramte landet i den første besættelsessommer.

På trods af regn samlede den første Alsangsaften i Folkeparken i august 1940 i Roskilde næsten 5000 mennesker og ti dage senere, i Byparken, mødte næsten 8000 op af de kun 20.000 indbyggere i Roskilde på det tidspunkt. Fællessangbølgen startede i Nordjylland, men bredte sig til resten af landet igennem radiotransmissioner og avisernes omtale – på samme måde som vi i dag oplever fællessang nå ud til mange på DR, der hver morgen sender fællessang hver for sig. Dengang var det tenoren Axel Schiøtz, med rødder i Roskilde, som var den fremherskende fortolker af den danske sang. Hans stemme lød i mange stuer fra den tændte radio, der var datidens vigtigste fællesskabsdannende medie. Det kulminerede i et landsdækkende alsangsarrangement i september, hvor hver 5. dansker på landsplan deltog, og i Roskilde samledes over 10.000.

Alsang i Folkeparken d. 21. august 1940. Kilde: Roskilde Arkiv

Kongelige fødselsdage og taler til folket

I dag fejres dronningens fødselsdag, og kongehuset er stadig et samlingspunkt for mange danskerne. Mange så med på tv, da dronningen som den første monark siden sin farfar talte til folket i en svær tid uden for rammerne af den traditionsrige nytårstale.

Under besættelsen blev den omfattende fejring af prinsesse Margrethes fødsel og kongehuset som symbol og samlingspunkt yderligere forstærket ved Christian 10’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940. Kongen ønskede, at fejringen skulle ske “inden for beskedne rammer”, men havde indvilliget i at køre igennem København i åben automobil på dagen. Det skønnes, at omkring en million mennesker var på gaden for at hylde fødselaren. Overalt på ruten vajede Dannebrog, og folk tiljublede Kongen.

Kongemærket

Kong Christian 10’s daglige rideture igennem København er et af de billeder fra besættelsestiden, som står allerklarest for de fleste. Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog. Har du lagt mærke til, at alle deltagerne omkring hovedbordet har en lille nål med Dannebrog og kongens initialer siddende i knaphullet eller på klædedragten?

Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog.

Kongemærket blev fremstillet af Georg Jensen som del af den såkaldte Nationalindsamling, hvor indtægterne ved salget gik til en folkegave til regenten. Kongemærket var udsmykket med, kongekrone, et Dannebrog og årstallene 1870 og 1940. Der blev fremstillet tre varianter af kongemærket, og salget gik strygende. I første halvdel af besættelsen solgtes omkring 200.000 stk. om året, og det samlede salg nåede op på 1.2 mio. eksemplarer. Den, der bar kongemærket, udtrykte kongetroskab og fædrelandssind og var et synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.

Kongemærket, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet

Mønter og huer

Et andet eksempel på den stilfærdige protest er et 9. aprilsymbol lavet af kobbermønter. I slutningen af 1940 forlød det, at de gamle kobbermønter skulle udskiftes med mønter fremstillet af aluminium. De nye 1-, 2- og 5-ører kom på gaden i 1941 og de gamle kobbermønter blev inddraget. Der opstod rygter om, at kobberet gik videre til Tyskland. Det bevirkede, at mange valgte at beholde deres mønter. Af mønterne kunne der laves et 9. april symbol. Symbolet skulle bestå af en 5-øre, en 2-øre og to 1-ører. Så fik man 9 øre fordelt på fire mønter. Og de fire mønter skulle være fra 1940. 9. april 1940.

9. april 1940 mønt, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet

Huer, der var udformet så de lignede kendingsmærkerne på det britiske luftvåbens fly RAF, blev populære blandt børn fra 1943. Ved at bære eller sætte farverne rød-hvid-blå sammen viste man sin sympati for de allierede tropper. Denne farvesammensætning blev dog anset som en tyskfjendtlig handling. Blev man stoppet med den populære “RAF hue” risikererede ejermanden en politimæssig påtale.

“RAF hue”, som indgår i Roskilde Museums studiesamling. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet

Vil du vide mere?

Claus Bundgård Christensen et al (2020): Danmark Besat – krig og hverdag 1940-1945, Informations Forlag
Henning Bjørns Larsen (1990) Modstanden i Roskilde Amt under besættelsen 1940-45, s. 5-115
Kongehusets hjemmeside

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.

Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér