En prinsesse fødes – lyspunkter og stilfærdige protester i en svær tid 

Af Louise Dahl Christensen og Dorthe Godsk Larsen
16.04.2020

Dronning Ingrid med sin førstefødte prinsesse Margrethe. Kilde: Nationalmuseet

Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.

I dag kl 12 synger Danmark for dronningen på initiativ af en Facebook-gruppe, der opfordrer danskerne til at synge på gader, altaner, ud af vinduet eller hvor man nu befinder sig, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen – også når vi holder afstand”, skriver gruppen. Under besættelsen blev fællessang også et samlingspunkt, som udover at skabe sammenhold også var en mulighed for at give udtryk for en stilfærdig protest mod besættelsesmagten.

Fællessangbølgen

Efter den overvældende tyske fremgang på slagmarken var der ikke meget i sommeren 1940, der tydede på, at krigen kunne ende med tysk nederlag. Det betød, at man bestemt ikke kunne tage for givet, at Danmark kunne vedblive at være en selvstændig nation. Der var stor tilslutning til Alsangsarrangementerne (alsang betyder fællessang på norsk og svensk), der fandt sted i de første år af besættelsen. Opbakningen bundede i et stærkt ønske om at fastholde det særlige nationale ved Danmark og var udtryk for den nationale bølge, der ramte landet i den første besættelsessommer.

På trods af regn samlede den første Alsangsaften i Folkeparken i august 1940 i Roskilde næsten 5000 mennesker og ti dage senere, i Byparken, mødte næsten 8000 op af de kun 20.000 indbyggere i Roskilde på det tidspunkt. Fællessangbølgen startede i Nordjylland, men bredte sig til resten af landet igennem radiotransmissioner og avisernes omtale – på samme måde som vi i dag oplever fællessang nå ud til mange på DR, der hver morgen sender fællessang hver for sig. Dengang var det tenoren Axel Schiøtz, med rødder i Roskilde, som var den fremherskende fortolker af den danske sang. Hans stemme lød i mange stuer fra den tændte radio, der var datidens vigtigste fællesskabsdannende medie. Det kulminerede i et landsdækkende alsangsarrangement i september, hvor hver 5. dansker på landsplan deltog, og i Roskilde samledes over 10.000.

Alsang i Folkeparken d. 21. august 1940. Kilde: Roskilde Arkiv

Kongelige fødselsdage og taler til folket

I dag fejres dronningens fødselsdag, og kongehuset er stadig et samlingspunkt for mange danskerne. Mange så med på tv, da dronningen som den første monark siden sin farfar talte til folket i en svær tid uden for rammerne af den traditionsrige nytårstale.

Under besættelsen blev den omfattende fejring af prinsesse Margrethes fødsel og kongehuset som symbol og samlingspunkt yderligere forstærket ved Christian 10’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940.  Kongen ønskede, at fejringen skulle ske “inden for beskedne rammer”, men havde indvilliget i at køre igennem København i åben automobil på dagen. Det skønnes, at omkring en million mennesker var på gaden for at hylde fødselaren. Overalt på ruten vajede Dannebrog, og folk tiljublede Kongen.

Kongemærket

Kong Christian 10’s daglige rideture igennem København er et af de billeder fra besættelsestiden, som står allerklarest for de fleste. Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog. Har du lagt mærke til, at alle deltagerne omkring hovedbordet har en lille nål med Dannebrog og kongens initialer siddende i knaphullet eller på klædedragten?

Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog.

Kongemærket blev fremstillet af Georg Jensen som del af den såkaldte Nationalindsamling, hvor indtægterne ved salget gik til en folkegave til regenten. Kongemærket var udsmykket med, kongekrone, et Dannebrog og årstallene 1870 og 1940. Der blev fremstillet tre varianter af kongemærket, og salget gik strygende. I første halvdel af besættelsen solgtes omkring 200.000 stk. om året, og det samlede salg nåede op på 1.2 mio. eksemplarer. Den, der bar kongemærket, udtrykte kongetroskab og fædrelandssind og var et synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.

Kongemærket, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet

Mønter og huer

Et andet eksempel på den stilfærdige protest er et 9. aprilsymbol lavet af kobbermønter. I slutningen af 1940 forlød det, at de gamle kobbermønter skulle udskiftes med mønter fremstillet af aluminium. De nye 1-, 2- og 5-ører kom på gaden i 1941 og de gamle kobbermønter blev inddraget. Der opstod rygter om, at kobberet gik videre til Tyskland. Det bevirkede, at mange valgte at beholde deres mønter. Af mønterne kunne der laves et 9. april symbol. Symbolet skulle bestå af en 5-øre, en 2-øre og to 1-ører. Så fik man 9 øre fordelt på fire mønter. Og de fire mønter skulle være fra 1940. 9. april 1940.

9. april 1940 mønt, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet

Huer, der var udformet så de lignede kendingsmærkerne på det britiske luftvåbens fly RAF, blev populære blandt børn fra 1943. Ved at bære eller sætte farverne rød-hvid-blå sammen viste man sin sympati for de allierede tropper. Denne farvesammensætning blev dog anset som en tyskfjendtlig handling. Blev man stoppet med den populære “RAF hue” risikererede ejermanden en politimæssig påtale.

“RAF hue”, som indgår i Roskilde Museums studiesamling. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet

Vil du vide mere?

  • Claus Bundgård Christensen et al (2020): Danmark Besat – krig og hverdag 1940-1945, Informations Forlag
  • Henning Bjørns Larsen (1990) Modstanden i Roskilde Amt under besættelsen 1940-45, s. 5-115
  • Kongehusets hjemmeside

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.

 

Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.