Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

Sandsynligvis fra Sydeuropa

Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

Banebrydende teglteknikker

Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

Ideernes byttecentral

Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”