juni, 2022
19jun10:3016:00DE VILDE BLOMSTERS DAG VED LEJRE MUSEUM
Detaljer
Lejre Museum, Nationalpark Skjoldungernes Land og Dansk Botanisk Forening inviterer til ’De Vilde Blomsters Dag’ I og omkring den historiske skibssætning ved Gl. Lejre. Kom til en oplevelsesrig dag i Gammel
Mere
Detaljer
Lejre Museum, Nationalpark Skjoldungernes Land og Dansk Botanisk Forening inviterer til ’De Vilde Blomsters Dag’ I og omkring den historiske skibssætning ved Gl. Lejre.
Kom til en oplevelsesrig dag i Gammel Lejres smukke landskab og lær om de mange spændende og vigtige planter og blomster som vi omgiver os med. Det er midt i sæsonen og blomsterne står på yndig vis og lokker insekter og nysgerrige øjne til sig. Ved Gl. Lejre har vi et særligt overdrev og en god gruset istids ås med god næringsfattig og uopdyrket jord, hvor de gamle og sjældne planter har gode forhold. At jorden ikke er dyrket og at der har gået græssende dyr har sørget for at forholdene er helt i orden for nogle planter der ellers har det rigtig svært i vores opdyrkede og næringsrige jord.
Dagen er for alle aldre og der vil være aktiviteter, guidede ture og oplevelser for en hver med interesse for smukke og særlige blomster, du kan også slå med le som er et gammelt håndværk som fremmer biodiversiteten, du kan være kreativ i blomster børne-workshoppen, eller tage på guidede kultur historiske vandringer i et meget spændende landskab fuldt af gode fortællinger.
Vi glæder os meget til at se jer.
Medbring gerne en picnic kurv og et tæppe til frokost i det grønne.
Der er mulighed for at købe is, drikkelse, kage mm ved Lejre museum og Kongsgården.
11:00 – 16:00: Lejre Museum er åben
13:00-16:00: Gl. Kongsgård er åben
10:30-12:00 og 13:00-15:30: Slå med Le og lær om skånsom naturpleje for de Vilde blomster, de vigtige insekter og små dyr og ikke mindst om et godt håndværk bag Leen. Danmarks Naturfredningsforenings kyndige le svinger, Erik Olsen, står klar med leer og instruktion for både store og små.
10:30-15:30: Krible krable og Blomstertryk
Undersøg naturen og alle dens små krible krable dyr og indsaml blade, blomster eller andet og lav smukke plante tryk på lærred eller dit helt eget Herbarium.
Naturvejlederen vil tage godt imod jer og sørge for masser af grej og vejledning til jeres helt egen opdagelsesrejse ud i naturens micro-univers.
11:00-13:00: Vandring med Botanisk Forening – V. Naturformidler, biolog og skolelære, Lise Mcalpine Kristiansen.
Kom med på en vandring med Lise og lær om de vilde blomster der nyder det særlige overdrev og det næringsfattige kultur landskab i Gl. Lejre.
13:00 – 14:00: Historisk Vandring med Lejre Museums formidler
En rundtur omkring Landskabets oldtidsmonumenter med en snak om hvorfor netop dette sted er så særligt vigtigt for vores lokal- og Danmarkshistorie og hvilken værdi det har i dag.
14:00-16:00: Vandring med Botanisk forening – V. Botaniker og biolog – Søren Grøntved.
Her kan du lære om de mange særlige og mere kendte blomster vi omgiver os her i nationalparken. Søren har stor viden om områdets mangfoldighed og har specialiseret sig b.la inden for sommerfugle og bestøver som har en altafgørende betydning for botanikken og diversiteten.
Det er gratis at deltage i aktiviteterne på dagen.
Entré til udstillingen på Lejre Museum koster 60kr for voksne og er gratis for alle under 18 år.
Tid, pris og sted
19. juni kl. 10:30 – 16:00
Skibssætningen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre.
Tidspunkt
(Søndag) 10:30 - 16:00
Adresse
Lejre Museum
Orehøjvej 4B, 4320 Lejre