februar, 2022
17feb19:0021:00DEN MEDICINSKE FLORA DANICAForedrag på Lejre Museum
Detaljer
Mange af de plantearter vi møder i naturen i dag har en lang og spændende fortid bag sig. Igennem historien har man brugt flere af dem som folkemedicin til at
Mere
Detaljer
Mange af de plantearter vi møder i naturen i dag har en lang og spændende fortid bag sig. Igennem historien har man brugt flere af dem som folkemedicin til at kurere store som små skavanker.
Men hvordan bliver naturmedicin brugt i dag? kan vi virkelig kurere vores sygdomme med hvad der vokser i baghaven? Og kan forskningen af naturmedicin muligvis føre til det næste store medicinske gennembrud?
Kom med når Lejre Museumsforening og Lejre Museum inviterer til foredrag med Jens Soelbjerg, der har studeret en lang række folkeslags lægeplanter verden over, fra Sibirien til Peru og fra Guatemala til Ghana.
I den gamle historiske have på Gammel Kongsgaard vokser mange forskellige plantearter, der gennem tiderne har været brugt i folkemedicinen til at forebygge og helbrede sygdomme. Men med den moderne naturvidenskabelige lægekunsts fremkomst i 1800’tallet blev de fleste af disse planters effekter skrottet til fordel for nyere medicinske opdagelser – man mente, at der i de fleste tilfælde var tale om overtro ved disse planter. Men flere af disse planter var dog bevisligt andet end sort magi.
Rent faktisk forsker man stadig i urtemedicin, og et af centrene for international forskning på det område har til huse på Københavns Universitets Institut for Lægemiddeldesign. Her er man blandt andet ved at opbygge en biobank over de mange forskellige lægeplanter. Bag det arbejde står blandt andre farmaceuten Jens Soelberg Ph.d.
Tag med på en videnskabelig rejse gennem Danmarks lægemiddelhistorie, med nedslag i de mere end 700 arter af planter som i de sidste 800 år haft plads i de danske farmakopéer og middelalderlige materia medicae. Etnobotaniker og farmakognost Jens Soelberg opbygger i disse år en forskningsbiobank af alle Danmarks lægemiddelplanter, til alle tider. Måske gemmer fremtidens lægemidler sig i vores lange historie med bioaktive planter og naturstoffer fra både ind- og udland. Foredraget vil være rigt illustreret.
Jens Soelberg er forsker ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet, og kurator for Farmakognostisk Samling og Naturmedicinsk Museum.
Du kan læse mere om Gammel Kongsgård og dens have her: https://lejremuseum.dk/kongsgaard/
TID, PRIS OG STED:
17. Februar 2021
kl. 19:00-21.00
75 kr.
Billetter købes via billetto.dk
Lejre Museum, Orehøjvej 4B. 4320 Lejre
Din foredragsbillet gælder også som entrébillet til udstillingen samme dag.
Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45.
Tidspunkt
(Torsdag) 19:00 - 21:00
Adresse
Lejre Museum
Orehøjvej 4B, 4320 Lejre