august, 2021

This is a repeating event

21aug10:0016:00FORVANDL TØJSTUMPER TIL KUNSTVÆRKGratis workshop på Roskilde Museum

Mere

Detaljer

Vær med, når vi sammen med kunstnerne Rune Fjord og Esben Horn skal forvandle tekstilaffald til et fælles kunstværk: DET FORMULDEDE TÆPPE. Det er gratis at deltage – og alle kan være med.

Tæppet knyttes, sys og væves sammen af gamle tekstiler: T-shirts, lagener, bukser, kjoler og gardiner, stofrester og andet tekstil. De sækkevis af slidte og frasorterede tekstiler kommer fra Roskilde bys genbrugsbutikker. Butikker, der udover at indsamle penge til godgørende formål, arbejder for at give tøj og andre genbrugsvarer længere liv til gavn for klimaet.

DET FORMULDEDE TÆPPE vil pege på en udvikling fra fortid til nutid i brugen af forskellige typer af tekstiler i en bevægelse fra naturfibre til brugen af mere syntetiske stoffer. Og derved et billede på affaldets historie, der i sin enkelhed går ud på at vise menneskets voksendende produktion af affald igennem tiden.

Samtidig sætter tæppet fokus på tekstilindustrien og tøjforbrug. Danskere er en af de befolkningsgrupper, der køber mest tøj. På trods af, at der i dag er et voksende fokus på klimabelastningen i produktionen af tøj og et stort fokus på at direkte genbrug af tekstiler i genbrugsforretninger, ender meget tekstil alligevel med at bliver brændt. Meget tøj er ligesom plastik sammensat af mange typer materialer og fremstilles i ringe kvalitet, hvilket gør det vanskeligt at genanvende ordentligt.

Udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” åbner 30. september og sætter fokus på, hvordan vi aktuelt og historisk har håndteret affald. Den er et bidrag til en aktuel og alvorlig problematik omkring forbrug og klima og er dermed en stemme blandt mange, der tager del i diskussionerne omkring klodens tilstand, bæredygtighed og menneskets rolle heri.

Tæppeprojektet er støttet af Roskilde Kommunes Miljøpulje.

Tak til Roskilde bys genbrugsbutikker for at levere tekstilaffald til tæppet.

 

TID, PRIS OG STED:

21. august i tidsrummet kl. 10-16.

eller 1. september i tidsrummet kl. 17-21.

Det er GRATIS at deltage. Deltag, så længe du har tid og lyst. Medbring gerne kasserede tekstiler; strømper, nylonstrømper, tæpper, gardiner, duge, blondeundertøj, skummadrasser, hynder – det hele kan bruges.

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Tilmeld dig på romu@romu.dk – skriv gerne ca. hvornår og hvor mange, I kommer.

Tidspunkt

(Lørdag) 10:00 - 16:00

Adresse

Roskilde Museum

Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Indsend Kommentar

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.