januar, 2022
27jan19:0021:00HELBREDENDE URTER OG OVERTROForedrag om planterne i Gammel Kongsgaards have
Detaljer
I den historiske have ved Gammel Kongsgård i hjertet af Gl. Lejre, er der siden 1700-tallet blevet dyrket planter, urter og blomster med helt særlige formål. Nogle af planterne blev
Mere
Detaljer
I den historiske have ved Gammel Kongsgård i hjertet af Gl. Lejre, er der siden 1700-tallet blevet dyrket planter, urter og blomster med helt særlige formål. Nogle af planterne blev brugt som folkemedicin, mens andre mentes af have magiske og overjordiske kræfter.
I samarbejde med Lejre Museumsforening, byder Lejre Museum velkommen til foredrag med Anne Murmann Hansen, omkring de historiske planter og deres mange brugbare evner.
Ud fra listen over de planter, der gror i haven på Gammel Kongsgaard fortæller biolog og sygeplejerske Anne Murmann Hansen i et billedforedrag om de af planterne, der er oprindelig blev dyrket som en del af folkemedicinen. Flere af planterne går langt tilbage i historien, hvor de har været en vigtig del af datidens lægemidler. Flere urter fra Kongsgårdens have blev blandt andet introduceret til Danmark af middelalderens missionærende munke der dyrkede dem i klosterhaver rundt omkring i landet. Andre forekommende planter går endnu ældre tilbage i historien, mens der også optræder nogle få nyere.
Nogle af planterne havde klart en helbredende og behandlende virkning, mens andres effekter byggede på tro – sort magi – og ikke mindst håb. I løbet af foredraget vil der blive fortalt om de overtroiske evner som flere af planterne blev tillagt imod dårligdom.
Nogle af planterne var farlige og decideres giftige – mens andres virkning blev knyttet til noget så simpelt som deres udformning. Havde planten for eksempel nyreformede blade, var det et tegn på, at dens safter virkede på nyrerne.
Aftenens foredragsholder
Anne Murmann Hansen har været tilknyttet Den Medicinske Urtehave ved Steno Museum, Aahus Universitet både som formidler og rundviser og er nu pensionist.
Du kan læse mere om Gammel Kongsgård og dens have her: https://lejremuseum.dk/kongsgaard/
TID, PRIS OG STED:
27. januar kl. 19:00-21.00
75 kr. Billetter købes via billetto.dk
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Din foredragsbillet gælder også som entrébillet til udstillingen samme dag.
Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45.
FOTO: Science Museerne, Aarhus Universitet
Tidspunkt
(Torsdag) 19:00 - 21:00
Adresse
Lejre Museum
Orehøjvej 4B, 4320 Lejre