oktober, 2021

27okt18:3020:30(UDSOLGT) RAGNAROCK sessions: Brimheim og Baby In VainArrangementet er udsolgt

Mere

Detaljer

Efterårets to RAGNAROCK sessions dykker ned i det mulighedsrum der findes, for store såvel som upcoming artister, på Roskilde Festival. Publikum får en unik mulighed for at møde akutelle danske kunstnere, der har ”The Orange Feeling” solidt plantet i hjertet. Det sker i et uformelt set up med spændende talks om Roskilde Festival, medskabelse, dansk musikkultur og de helt store drømme – og så vil der selvfølgelig være livemusik.

Til RAGNAROCK sessions er det muligt at få et lille snært af festivalkulturen i blodet, selvom Roskilde Festivals frirum har været sat på pause. Vi sætter emner som frihed, kærlighed, fællesskab, glæde og eufori på dagsordenen – alle helt centrale dele af festivalen, med musikken som det samlende midtpunkt.

Første session trækker tråde fra rockens verden når vi får besøg af Andrea Thuesen Johansen, guitarist i rockbandet Baby In Vain og superaktuelle Brimheim.

Baby In Vain har efterhånden fået etableret sig som et af Danmarks bedste nyere rockbands. De brød for alvor igennem den danske lydmur i 2012 og har siden spillet på alt fra små undergrundssteder til store festivaler – herunder blandt andet Roskilde Festival, hvor de debuterede i 2013, og vendte tilbage i 2018 og 2019.

Brimheim er et af de nyere navne på den danske musikscene, men stjernepotentialet er ikke til at tage fejl af. Den fulde Roskilde Festival debut har hun til gode, men scenen blev lagt ned, da hun i sommer optrådte ved Roskilde Festivals alternative koncertrække Summer Days.

Forfatter og journalist Henrik Tuxen sidder klar som vært på aftenen, og styrer slagets gang når vi sammen med Baby In Vain og Brimheim skal drømme os ud på Dyrskuepladsen en varm sommerdag i juli.


> KØB BILLETTER <


TID, PRIS, STED

27 oktober kl. 18.30-20.30

OBS: ARRANGEMENTET ER UDSOLGT

Arrangementet er gratis.

Der er begrænset antal pladser, og det er derfor nødvendigt at bestille billet på forhånd.

Arrangementet vil også blive live streamet via RAGNAROCKs youtube-kanal.

Det fysiske arrangement finder sted på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.

Tidspunkt

(Onsdag) 18:30 - 20:30

Adresse

RAGNAROCK - MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR

Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.