juni, 2022
Detaljer
Vær’ med når vi tænder bål og fejrer Sankt Hans i Færgegårdens stemningsfulde museumshave. Tag picnictæppet og madpakken med, og få en hyggelig aften med hele familien. Bålet tændes kl.
Mere
Detaljer
Vær’ med når vi tænder bål og fejrer Sankt Hans i Færgegårdens stemningsfulde museumshave. Tag picnictæppet og madpakken med, og få en hyggelig aften med hele familien. Bålet tændes kl. 21.00, og der er massere at opleve for hele familien indtil da på museets Mission afværg det onde.
Ifølge gammel folketro er alle de overnaturlige væsener såsom ellefolk, trolde og hekse særligt aktive på Sankt Hans aften. De er ude på at gøre livet surt for både mennesker og dyr. Heldigvis er der meget, man kan gøre for at beskytte sig mod dem, og det har vi brug for jeres hjælp til! Vi skal lave vild ild med oldtidsmetoder, lære at bruge stål mod det onde, drikke fra en helligkilde og meget mere. Tag med os på mission afværg det onde, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver bruger fortidens tips og tricks til at gøre onde hekse så blide som nuttede kattekillinger.
I år sætter Færgegården fokus på de danske Sankt Hans skikke og udforsker traditionens oprindelse og kulturhistorie. Der vil være hygge med båltale og midsommervise, som vi kender det, men ligesom sidste år, vil I ikke kunne finde en heks på toppen af på bålet. Til Færgegårdens historiske Sankt Hans følger vi nemlig den gamle tradition, hvor man symbolsk skilte sig af med det, man mere end noget andet ville af med. Sidste år brændte vi corona-virusset af på bålet. Hvad vil du aller helst af med i år?
Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven. Drikkevarer købes på museet.
Tilmelding nødvendigt.
Sankt Hans traditionens historie
Traditionen med at fejre Sankt Hans stammer helt tilbage fra førkristen tid. Det var en solhvervsfest, hvor man markerede årets længste dag og fejrede naturens magi. Man mente, at ved Sankt Hans var naturen mættet med den kraft, den havde suget til sig hele foråret og sommeren. Man kunne derfor med fordel indsamle lægeurter og drikke fra de hellige kilder, som havde en næsten magisk virkning på Sankt Hans aften. MEN man får ikke god magi uden ond magi. På Sankt Hans aften er alle de overnaturlige væsener som ellefolk, trolde og hekse nemlig også ude på at gøre livet surt for både mennesker, dyr og marker. Heldigvis kan man tænde vågeblus – et stort bål gerne på toppen af en bakke, som holder det onde på afstand og samtidig tilbyder varme, hygge og samvær i mørket.
Program for aftenen
Sankt Hans for hele familien på Færgegården fra kl. 17.00 – 22.00
Kl. 17.00 – 21.00 Picnic, musik og hygge i museumshaven
Kl. 17.00 Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)
Kl. 18.00 Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)
Kl. 19.00 Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)
Kl. 20.00 Mission afværg det onde (varighed: 30-45 min.)
Kl. 20.45 Blåtale
Kl. 21.00 Bålet tændes – midsommervise
Kl. 22.00 Bålet slukkes. Tak for i aften.
0-17 år gratis, Voksne 50 kr. (+billetgebyr).
Tidspunkt
(Torsdag) 17:00 - 22:00
Adresse
Frederikssund Museum, Færgegården
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris