juni, 2022
25jun(jun 25)11:0007aug(aug 7)16:00SOMMERFERIE FOR BØRN: PÅ JAGT EFTER LEJRES SKJOLDUNGER
Detaljer
Sagnene fortæller, at der engang boede en mægtig kongeslægt i Lejre ved navn Skjoldungerne. Denne sommer har nogle af kongerne gemt sig i landskabet omkring Lejre Museum. Er
Mere
Detaljer
Sagnene fortæller, at der engang boede en mægtig kongeslægt i Lejre ved navn Skjoldungerne. Denne sommer har nogle af kongerne gemt sig i landskabet omkring Lejre Museum. Er du snu og opmærksom? Så finder du måske dem alle!
I skolernes sommerferie kan du mærke suset fra fortiden, når vi på Lejre Museum inviterer til gemmeleg med Lejres sagnomspundne Skjoldunger. Her er god tid til nysgerrighed, fordybelse og lidt af et eventyr, når du møder det farverige persongalleri der eftersigende regerede her i Lejre for mange hundrede år siden. Måske har du hørt om en krigeriske Harald Hildetand eller pengeglade Frode Fredegod? Det har du i hvert fald efter i dag.
Tag en sommerdag ud af kalenderen og nyd den dejlige natur, rige historie og eventyrlige sommerstemning på Lejre Museum.
Du kan tage på jagt efter Skjoldungerne alle dage i skolernes sommerferie fra 25. juni til 7. august i Lejre Museums åbningstid kl. 11-16. Henvend dig i museumsbutikken, og du vil få udleveret alt, du skal bruge.
Husk praktisk fodtøj og tøj efter vejret.
Det er muligt at købe is, vand og kaffe i museumsbutikken.
Anbefalet aldersgruppe 5-10 år
Tid, pris og sted
I Lejre Museums åbningstid, i skolernes sommerferie, 25/6 – 7/8 kl. 11-16.
Voksne: 60 kr. Børn og unge 0-17 år: Gratis. Billetten giver også mulighed for besøg i udstillingen på dagen.
Orehøjvej 12, 4320 Lejre.
Tidspunkt
Juni 25 (Lørdag) 11:00 - August 7 (Søndag) 16:00
Adresse
Lejre Museum
Orehøjvej 4B, 4320 Lejre