HUSKER DU FREDERIK 9.s BEGRAVELSE?
Har du minder fra dagen, hvor hele Danmark tog afsked med sømandskongen?
Den 14. januar 2022 er det 50 år siden Frederik 9. døde, og Dronning Margrethe 2. blev regent.
ROMU indsamler nu personlige erindringer, fotografier og ting fra Frederik 9.s begravelse.
Det kan du være med til!
- Så du hvert minut af tv-transmissionen fra begravelsen?
- Stod du og oplevede begravelsesoptoget bevæge sig forbi?
- Eller vinkede du til toget, der fragtede kisten til Roskilde?
- Kan du huske, at gaderne var belagt med gran helt fra stationen til Roskilde Domkirke?
- Var du måske med til at lave blomsterdekorationer?
Har du fotografier fra begivenheden? Eller ting, der knytter sig til begravelsen?
Så skriv gerne til os og fortæl os, hvad du husker.
Med dine erindringer kan fremtidige generationer også blive klogere på deres historie.
Sådan kan du bidrage!
- Du kan udfylde formularen nedenfor eller sende et brev til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
- Fortæl, hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst.
- Send gerne et foto med, hvis det er muligt.
- Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på indsamling@romu.dk eller på telefon +45 29 32 75 93.
Hvem står bag indsamlingen?
Bag indsamlingsprojektet står samarbejdspartnerne Fonden til formidling af kulturarv Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU. Beretninger, fotografier og genstande tilgår ROMUs samling.
NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROMU
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.