Var han en halshugget vendisk sørøver?

Af museumsinspektør og arkæolog Jesper Langkilde

De to kranier manglede underkæberne, og der blev heller ikke fundet rester af halshvirvler eller andre skeletdele. Formentlig fordi hovederne havde befundet sig et andet sted i så lang tid inden de blev gravet ned, at kæberne var faldet af. Foto: ROMU

I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.

Udgravningen på Sortebrødre Plads gav ny viden om middelalderens Roskilde. Vi har længe været klar over, at Roskilde i middelalderen var en af landets største byer. Men resultatet af udgravningen gjorde med ét slag byen endnu større. Udgravningen påviste nemlig spor efter en forstad uden for byvolden og byporten mod øst – den såkaldte Røde Port. På en af udgravningens sidste dage blev der fundet to menneskekranier. Fundet var helt uventet, da der ellers ikke var spor efter kirkegård eller gravplads på stedet. Fundomstændighederne var også mystiske. Kranierne lå nedgravet i et hul uden spor af andre skeletdele, og lå som var de smidt skødesløst ned i hullet. Hvad var mon forklaringen?

Roskilde – en stor by i middelalderen

For at finde frem til et muligt svar, må vi først se lidt på, hvordan Roskilde så ud i middelalderen. Domkirken og byens centrum lå på en bakke med en relativt stejl skråning ned mod fjorden. Byen omkring domkirken blev grundlagt omkring år 1000 og bredte sig hurtigt ud over et stort område. I 1150 blev byen omkranset af en vold og en voldgrav, kaldet byvolden, med en række byporte igennem. Området inden for byvolden var på 73 hektar eller ca. 73 fodboldbaner, hvilket var et meget stort byareal sammenlignet med andre samtidige byer i Skandinavien.

Uden for byvolden

Vi ved dog, at der i middelalderen også fandtes bebyggelse uden for byvolden. Udgravninger og skriftlige kilder viser, at der neden for skråningen i området omkring Skt. Ibs kirke nær stranden lå en forstad kaldet Vindeboder. Desuden har der ligget to klostre, to hospitaler og nogle møller i områderne uden for byvolden. Men nu har udgravningen på Sortebrødre Plads altså kunne føje endnu en forstad til byen – forstaden uden for den daværende Røde Port.

Forstaden uden for Røde Port

Udgravningen viste nemlig spor efter bymæssig bebyggelse i form af bl.a. brønde, brolagte gader, ovne og et stort antal affaldsgruber – dvs. huller gravet til at smide affald i – alt sammen dateret fra sidste halvdel af 1100-tallet til 1500-tallet. Forstaden ser altså ud til at vokse frem hurtigt efter anlæggelsen af byvolden i 1150, hvilket vidner om byens voldsomme vækst i den periode. Udgravningen fandt sted på nordsiden af vejen, der fra øst ledte hen mod byporten. Byporten mod øst blev senere i middelalderen kaldet for Røde Port, formentlig fordi den var bygget af røde mursten.

Kranierne i gruben

Som forventet var der ikke fundet spor af begravelser eller menneskeknogler i løbet af udgravningen. Det var derfor meget overraskende, da to menneskekranier blev fundet kort før udgravningens afslutning. Kranierne blev fundet i en grube uden andre spor af menneskeknogler, og lå tilsyneladende tilfældigt smidt ned i bunden af gruben. Kranierne er efterfølgende kulstof 14-dateret til 1100-tallet. Gruben var desuden overlejret af et brolagt gadeforløb dateret til slutningen af 1100-tallet, og må altså være ældre end dette. En antropologisk undersøgelse af kranierne viste, at der var tale om kranier fra to yngre mænd i alderen 18-22 år og 25-35 år.

Hoveder på stage

På denne baggrund er en sandsynlig forklaring, at der tale om afhuggede hoveder af dræbte forbrydere eller fjender, der har været sat på stage uden for byens port til skræk og advarsel – en ikke ukendt skik i middelalderen. Når hovederne havde siddet længe nok, eller faldt ned af sig selv, har man gravet dem ned i et hul i jorden nær ved. Den slags folk blev ikke værdiget en begravelse i indviet jord. Men kan vi komme det nærmere end det? Måske.

Vendiske sørøvere?

Saxo beskriver nemlig i sin berømte Danmarkskrønike fra omkring 1200, hvordan Roskildes biskop Absalon i 1160’erne og 70’erne bekæmpede de vendiske sørøvere, der plyndrede de danske kyster, og at han efter et angreb på København satte de besejrede fjenders afhuggede hoveder på stager uden for byens mur! Saxo fortæller også om et angreb på Roskilde, hvor venderne var gået i land på det østlige Sjælland – formentlig et sted i Køge bugt – og red mod Roskilde. Angrebet mislykkedes dog, da venderne blev standset i ”forstaden ved byens port”. Historikere har ment, at ”forstaden” måtte være Vindeboderne nede ved fjorden, da man ikke kendte til andre forstæder. Men efter fundet af forstaden ved Røde Port giver det langt mere mening, at det er denne forstad Saxo refererer til, når nu venderne kom fra øst.

Så måske satte Absalon også hoveder af de slagne vendere på stage uden for Roskilde? Både kraniernes datering, fundomstændigheder samt alders- og kønsbestemmelse taler i hvert fald ikke imod dette. Næste skridt i opklaringen af sagen kunne være en grundstofanalyse, der måske kan vise, om de to mænd kom fra det østlige Tyskland eller Polen, hvor de vendiske folkeslag levede i middelalderen. Det kunne være interessant.

Luftfoto af vore dages Roskilde med den middelalderlige byvold markeret med stiplet linje. Udgravningsfeltet ved Sortebrødre Plads, hvor kranierne blev fundet, er markeret med rød firkant. Den grønne prik viser, hvor den østlige byport, kaldet Røde Port, lå i middelalderen. Udgravningen påviste spor efter en middelalderlig forstad uden for byporten. Foto: ROMU

Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde

I 2017 gjorde arkæologer fra Roskilde Museum et overaskende fund af to menneskekranier ved en udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs mere her:

Tid, pris, sted

Onsdag d. 7. juli, 2021, kl. 17-18

75 kr.

Billetter købes i Roskilde Museums butik eller billetto.dk

Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Maks. 20 deltagere