Frisk luft og fortid – tre idéer til ture med indhold
Af arkæolog Cille Krause, ansvarlig for tilsynet med de fredede fortidsminder
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/01-besoegende-paa-skibssaetningen-foto-cille-krause.jpg)
Der er tusindvis af fortidsminder at udforske i det danske landskab. Så længe man passer på dem og er opmærksom på, om de ligger på privat grund, hvor der ikke er adgang, er det bare med at gå på opdagelse i fortidens spor. Foto: Cille Krause /ROMU
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
Hvis du er på jagt efter frisk luft og fortid – i god afstand til andre – skulle du tage at slå et smut forbi Børnehøjen (en dobbelt jættestue fra bondestenalderen), Mastehøj (en gravhøj formentlig fra bronzealderen) eller Nebbe voldsted (et beskyttet borganlæg fra middelalderen). Her får du et lille indblik i hvert af de tre steder. Der er meget, vi endnu ikke ved – men vi ved nok til at sætte fantasien på gled:
Børnehøjen – som at løfte taget af en LEGO-bygning
Adresse: Det store grønne areal ud til vejen Børnehøjen
Her kan du opleve en dobbelt jættestue fra den del af bondestenalderen, der kaldes mellemneolitisk tid – det vil sige 3200-2400 f.Kr. Jættestuer var gravanlæg, og der var plads til at flere kunne begraves derinde. Man kan kalde dem en slags “genbrugsgravplads”.
Oprindeligt har der ligget flere såkaldte “dæksten” som loft over gravkamrene, men de er blevet fjernet på et ukendt tidspunkt. Store kampesten var i høj kurs på den tid, hvor man anlagde veje, broer og jernbaner. Hvis man havde en dysse eller en jættestue liggende på sin jord, kunne man tjene penge på at sælge stenene til anlægsarbejdet. At dækstenene mangler på den dobbelte jættestue, giver os mulighed for at se, hvordan man har konstrueret anlægget – lidt ligesom når man løfter taget af en LEGO bygning. Når man skulle ind i kammeret, foregik det gennem gangen.
Hvis du har lyst til at kravle ind i en jættestue med ”låg på”, kan du besøge den i Øm, lidt sydvest for Roskilde. Her er der også offentlig adgang. Og husk lommelygten, for der er mørkt derinde.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/02-mastehoej-en-flot-udsigt.foto-romu-cille-krause.jpg)
Udsigten fra oldtidshøjen Mastehøj er formidabel. Foto: Cille Krause /ROMU
Mastehøj – måske røvet af gravrøvere
Adresse: Store Valbyvej. Over for parkeringspladsen til Himmelev Skov og den gamle grusgrav.
Her er du 50 meter over havet og kan opleve en fantastisk udsigt over Himmelev, Roskilde og Roskilde fjord.
Gravhøjen er ikke udgravet, og derfor er det heller ikke muligt med sikkerhed at sige, præcis hvor gammel den er. Den er dog formentlig fra bronzealderen – det vil sige mellem 1700-500 f.Kr. Selve højen er lidt “slidt” af tidens tand. Den har derfor lidt stejle sider og i toppen er der en hulning. Denne hulning stammer formentlig fra et forsøg på gravrøveri. Hvem der har gravet i højen og hvornår, ved vi ikke. Højen er i dag fredet, og der er ikke nogen, der får lov til at grave i den igen.
Gravhøje har i oldtiden ligget som perler på en snor langs fjorden. Den videnskabelige assistent og tegner, Magnus Petersen vandrede i 1847 fra Roskilde til Frederikssund. Undervejs talte han gravhøjene. Det blev han træt af, da han nåede til 400, og da var han endnu ikke kommet frem. 40 år efter gjorde han samme tur, men da var størstedelen af gravhøjene fjernet, så bønder kunne udnytte jorden. I 1937 blev fredningsloven vedtaget. Samtlige fortidsminder blev herefter fredet og måtte ikke fjernes.
Nebbe voldsted – borganlæg med god beliggenhed
Adresse: Boserupvej. Mellem fjorden og Store Kattinge Sø. Parker evt. ved Kattinge Værk.
Voldsted er et fagudtryk for et forsvarsværk. Sådan et ligger der på en landtange mellem Roskilde Fjord og Kattinge Sø. Det er lagt dér, fordi det er besværligt at komme derud og derfor lå godt i forhold til at forsvare sig. Den slags voldsteder blev i middelalderen opført af velhavende og/eller kongelige familier til beskyttelse. Dengang var Kattinge Sø ikke en sø, men en del af fjorden. Stedet var således beskyttet af vand mod nord, vest og øst. Der var kun adgang fra syd ad landtangen langs med den nuværende Store Kattinge Sø. I dag løber Boserupvej hen over det fredede fortidsminde, og der er nem adgang nord om Store Kattinge Sø.
I middelalderen har man lavet anlægget ved at gennemskære landtangen to steder – på den måde opstod der tre holme eller “små-øer”.
Ved en undersøgelse i 1959 udgravede man fundamentet til et nærmest kvadratisk tårn af munkesten, en slags “mursten”, på den sydligste og mindste holm i anlægget. Hvordan bygningerne på de andre holme har set ud, ved vi ikke. Måske var de også af munkesten, eller måske var der tale om nogle mere almindelige bindingsværkhuse. I mange år har stedet være dyrket, og efterhånden er de tre holme blevet jævnet ud. Man kan dog stadig fornemme både anlæggets størrelse og den strategiske beliggenhed.
I de skriftlige kilder fra middelalderen nævnes Nebbe første gang i 1315, men hvornår borgen blev grundlagt, ved vi ikke. I anden halvdel af 1300-tallet kom det i Dronning Margrethes I’s besiddelse. Hun overdrog borgen til Roskilde bispestol, som ikke havde interesse i stedet – derfor forfaldt det borganlæg, der stod her. Man kan forestille sig, at byggemateriale fra borgen hurtigt er blevet plyndret og brugt til andre byggerier – det var værdifulde materialer.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2020/04/03-boernehoejen-de-to-indgange.-romu-cille-krause.jpg)
Der var plads til at begrave flere personer i den dobbelte jættestue Børnehøjen, som er fra bondestenalderen. Foto: Cille Krause /ROMU
Nysgerrig på mere?
I dag findes der næsten 34.000 registrerede og fredede fortidsminder. Der er både tale om dysser, gravhøje, borge- og voldsteder, kirkeruiner, broer, milesten og mange flere typer. De ligger spredt i hele landet, og måske lægger du slet ikke mærke til dem i dagligdagen? Tilsammen udgør de en vigtig del af vores fælles kulturarv og hver af dem rummer et lille stykke historie. Måske du er blevet nysgerrig på, hvor du kan finde flere fredede fortidsminder?
Med appen “§ 3-natur” kan du få stillet din sult. Den giver bl.a. oplysninger om, hvor de fredede fortidsminder ligger og linker videre til den landsdækkende database Fund og Fortidsminder. Appen ”§ 3-natur” er så fuld af gode informationer, at museets arkæologer indimellem også bruger den i deres professionelle arbejde. Der er nok at udforske derude.
Rigtig god tur!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.