Våbnene kommer – hilsner til Grethe og Juliane…
Af Dorthe Godsk Larsen
MANGEN EG ER FOR UVEJRET SEGNET, står der på mindepladen på træstubben, som findes i Bidstrup Skovene nær en våbenmodtageplads ved Valborup Skovridergård. Egen måtte i nattens mulm og mørke fældes, da en faldskærm satte sig fast i trætoppen. Mangen eg er for uvejret segnet ved våbennedkastningerne, da en modtageplads både skulle være åben, men samtidig nær skov, så modtageholdet kunne holde sig skjult.
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
Våbennedkastningerne under besættelsen blev koordineret fra Storbritannien, hvor Special Operations Executive (SOE) organiserede modstandsarbejde og sabotage i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig. De første agenter kom til Danmark i 1941, men først i 1943 fik SOE fodfæste i landet. I begyndelsen foregik våbennedkastningerne primært i Jylland, der lå tættest på Storbritannien. Ud fra ønsket om at undgå den farlige transport af våben fra Jylland til Sjælland, rykkede nedkastningerne også til Sjælland.
Modstandsfolkene fandt egnede pladser, der skulle godkendes af Royal Air Force. Pladserne skulle være lette at genkende fra luften, så det var godt, hvis der var kendingsmærker i nærheden. Et sådant sted var Gyldenløveshøj. Derudover skulle selve nedkastningspladsen være åben, så faldskærmene ikke hang fast i træer eller lignende. Men det var samtidig godt, hvis der var skov ud til pladsen, så modtageholdet kunne holde sig skjult med f.eks. en lastbil.
Træstubben med mindepladen, hvor der står: 1940-1945 / TIL MINDE OM VAABENMODTAGELSERNE HER / MANGEN EG ER FOR UVEJRET SEGNET
”De er vores. Vi havde dem liggende alt for længe […], og en dag måtte vi have dem af vejen. Så vi kørte dem ud til mosen en nat. Min bedstefar havde en lille gård lige ved siden af, så vi kendte stedet rigtig godt. Der ligger tyve containere i det hul”
Skulle hurtigt skaffes af vejen
Modtagefolkene fik besked om nedkastningen samme aften, som den ville finde sted, gennem en kodemeddelelse i den engelske radio BBC’s aftenudsendelse. Det skete med kodemeddelelserne i form af hilsener til opdigtede personer. Og nedkastningerne fandt sted i tiden omkring fuldmåne, hvor månelyset gjorde det muligt for piloterne at genkende pladsen oppe fra luften. Men det måtte heller ikke være så lyst, at det tyske luftforsvar havde for let ved at opdage flyet.
Containerne med våben, ammunition og sprængstof var tunge. Man skulle være fire mand om at bære en, og en nedkastning kunne bestå af op til 15 containere, så modtageholdet skulle være forholdsvis stort. Der skulle også sættes vagter ud, så man ikke blev overrasket af en tysk patrulje eller tilfældige forbipasserende. Faldskærmene skaffede man sig af med på stedet ved at ‘drukne’ dem i en sø eller mose.
Hvis containerne blev udpakket på stedet, skulle de også gemmes af vejen. Nogle gange var det nødvendigt at vende tilbage dagen efter, hvilket Ellen Quistgaard, der havde stor erfaring fra de første vellykkede våbenmodtagelse ved Hvidsten Kro i Jylland, her fortæller om:
”Det var bedst, hvis vi kunne få sprængstofferne […] afsted med biler den samme nat, men det lod sig ikke altid gøre. Ved Gyldenløveshøj måtte vi nogle gange gemme det i skoven i et skur […]. Næste eftermiddag kørte min mand og jeg ud i en taxa og hentede det. Vi havde vores lille hund Dorthe på skødet og så meget borgerlige ud […]. Vi var enige om, at kom vi til en spærring, ville vi forcere den, […] hvis vi lod dem standse os, ville vi være færdige!” (Fleron, s. 35).
En modtagelse. Kilde: Nationalmuseet
Container genfundet i mose
En januardag i 2006 blev en mose ved Trekroner oprenset, og frem dukkede resterne af 3 containere, som formentlig stammer fra en af de sidste våbenmodtagelser på Sjælland, der under kodeordet Juliane foregik ved Hove overdrev nær Hove Mølle den 22. april 1945. Gamle modtagefolk blev kontaktet, og der blev gravet dybt i hukommelsen om de kolde nætter på markerne og i skovene. Modstandsmanden Helmer Clausen huskede stedet:
”De er vores. Vi havde dem liggende alt for længe […], og en dag måtte vi have dem af vejen. Så vi kørte dem ud til mosen en nat. Min bedstefar havde en lille gård lige ved siden af, så vi kendte stedet rigtig godt. Der ligger tyve containere i det hul” (Larsen, s. 90).
Modtageholdene ved Roskilde var fra 1943 til 1945 i aktion op mod 25 gange, og omkring 250 containere plus pakker blev bjærget og fordelt. En af de tre containere fra Hove er bevaret på Roskilde Museum og kan ses på udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som åbner senere på året.
Litteratur:
Henning Bjørn Larsen (2006): Våbennedkastninger i ”Region V – Roskilde Amt” under Anden Verdenskrig” i ROMU 2006, s. 89-120
Helmuth Barner (1993): Borup-holdets bidrag til våbenmodtagelser 1943-1945, Skovbo Lokalhistoriske Forening
Kate Fleron (1964/1945): Kvinder i modstandskampen, Forlaget Sirius
Gå på opdagelse i ROMUs artikler her.
SVENSK KUNSTNER KASTER LYS OVER MODSTANDSGRUPPE FRA BORUP
I en meget personlig udstilling går den svenske billedkunstner Anna Kristensen tæt sin fars historie som en del af modstandsbevægelsen omkring Roskilde.
KOM TIL DIGITAL UDSTILLINGSÅBNING PÅ ‘GRETHE – EN VÅBENMODTAGELSE’
Roskilde Museum inviterer alle til en digital åbning af ‘Grethe – en våbenmodtagelse’ den 31. august kl. 16, hvor du kan få et smugkig i særudstillingen før alle andre. I udstillingen fortæller den svenske billedkunstner Anna Kristensen om sin danske far, der var leder af en modstandsgruppe på Roskilde-egnen.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
EN PRINSESSE FØDES – LYSPUNKTER OG STILFÆRDIGE PROTESTER I EN SVÆR TID
Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
