ANNAS FAR VAR MODSTANDSMAND

NU BLIVER HENDES JAGT PÅ HANS HISTORIE TIL EN UDSTILLING PÅ ROSKILDE MUSEUM

INTERVIEW MED DEN SVENSKE KUNSTNER ANNA KRISTENSEN

Tre år efter at svenske Anna Kristensen havde mistet sine forældre, begyndte hun at rydde ud i familiens hus i Nordsverige. Blandt forældrenes ting fandt hun en række dokumenter og håndskrevne notater, som fortalte om faderens rolle i den danske modstandsbevægelse.

“Jeg havde aldrig rigtigt fået snakket med min far om hans tid under besættelsen. Han var en kærlig, men tavs mand, og jeg fornemmede, at han var præget af minderne fra dengang,” fortæller Anna Kristensen.

Anna begyndte et sandt detektivarbejde og fandt snart ud af, at hendes danske far, Erik Kristensen, havde været lederen af Ostedgruppen, som var en del af det større Boruphold. Borupholdet modtog våben fra de allierede nedkastet på Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj under kodenavnet ‘Grethe’.
“Jeg blev imponeret over det min far og hans kammerater udrettede under krigen. De udsatte sig selv for fare i skovene sydvest for Roskilde. Og jeg kunne ikke lade være med at dykke længere ned i denne historie,” fortæller Anna Kristensen.

Mødte den sidste overlevende fra Ostedgruppen
I en bog fandt hun et foto af sin far, omringet af sine gode kammerater i Ostedgruppen, opstillet foran Roskilde Domkirke umiddelbart efter krigen.
Det lykkedes Anna at identificere fem af sine fars kammerater. Nogle af dem havde forladt Danmark efter krigen, akkurat som hendes egen far, som havde flyttet til Sverige. Helmer Clausen fra Roskilde, fandt hun i Slagelse og nåede at møde ham, inden han døde i december 2019.

“Foruden at opspore min fars gamle kammerater, tog jeg også ud til nedkastningspladserne omkring Gyldenløveshøj. Jeg vandrede i skovene og prøvede at fornemme, hvordan det måtte have været at stå og vente i mørket på våbennedkastningerne,“ forklarer Anna Kristensen. På højen er i dag rejst en sten til minde om fire lokale modstandsfolk, som mistede livet under besættelsen.

Anna Kristensen er kunstner og har tegnet og malet det meste af sit liv. Det var egentlig ikke planen, at historien om hendes far skulle ende som en udstilling. Men så blev Anna alvorligt syg:
“Jeg tænkte, at hvis jeg skulle dø uden at have fortalt den historie, så havde jeg svigtet både min far og alle dem, der var en del af modstandskampen,” fortæller Anna.

Hun blev rask og har nu, i samarbejde med Roskilde Museum, skabt særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse”, som kan opleves fra den 27. marts.

Personlig fortælling møder lokal historie
“Det er helt fantastisk, at denne fortælling nu kan udfoldes i Roskilde, få kilometer fra hvor min far og hans kammerater udførte deres modstandsarbejde,” siger Anna Kristensen.

I udstillingen kan man følge Annas detektivarbejde gennem hendes egne interviews, film, fotos, kort, malerier og collager – side om side med museets genstande fra besættelsestiden:
“Vi har fundet flere museumsgenstande frem som kan spejle sig i Annas personlige fortælling og historien om nedkastningsstedet ‘Grethe’. Vi udstiller for eksempel en stor våbencontainer, som blev kastet ned over området, og tøj syet af materiale fra de allieredes faldskærme,” fortæller Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.

Museumsinspektøren forklarer, at det har været en vigtigt pointe med særudstillingen, både at indeholde fakta og fortælling:
“I Annas personlige fortælling kan de besøgende få en følelsesmæssig og sanselig forståelse af modstandskampen. Det sammenstiller vi så med autentiske genstande og fakta, som gør folk klogere på den lokale og nationale historie. Måske er der endda nogle, der kan komme med nye brikker til fortællingen om Ostedgruppen,” forklarer Dorthe Godsk Larsen.

Svenske Anna Kristensen krydser fingre for, at de besøgende tager godt imod udstillingen på Roskilde Museum:
“Jeg håber ikke, at folk har noget imod, at jeg kommer som svensker og giver mit bud på et stykke af Danmarks historie. Forhåbentlig får folk et nyt blik på deres egen lokale historie, og historien om den danske modstandsbevægelse,” slutter Anna Kristensen.

Udstillingen åbner for et inviteret publikum den 26. marts og er herefter åben for alle fra den 27. marts på Roskilde Museum.