ANNAS FAR VAR MODSTANDSMAND

ANNAS FAR VAR MODSTANDSMAND

NU BLIVER HENDES JAGT PÅ HANS HISTORIE TIL EN UDSTILLING PÅ ROSKILDE MUSEUM

INTERVIEW MED DEN SVENSKE KUNSTNER ANNA KRISTENSEN

Tre år efter at svenske Anna Kristensen havde mistet sine forældre, begyndte hun at rydde ud i familiens hus i Nordsverige. Blandt forældrenes ting fandt hun en række dokumenter og håndskrevne notater, som fortalte om faderens rolle i den danske modstandsbevægelse.

“Jeg havde aldrig rigtigt fået snakket med min far om hans tid under besættelsen. Han var en kærlig, men tavs mand, og jeg fornemmede, at han var præget af minderne fra dengang,” fortæller Anna Kristensen.

Anna begyndte et sandt detektivarbejde og fandt snart ud af, at hendes danske far, Erik Kristensen, havde været lederen af Ostedgruppen, som var en del af det større Boruphold. Borupholdet modtog våben fra de allierede nedkastet på Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj under kodenavnet ‘Grethe’.
“Jeg blev imponeret over det min far og hans kammerater udrettede under krigen. De udsatte sig selv for fare i skovene sydvest for Roskilde. Og jeg kunne ikke lade være med at dykke længere ned i denne historie,” fortæller Anna Kristensen.

Mødte den sidste overlevende fra Ostedgruppen
I en bog fandt hun et foto af sin far, omringet af sine gode kammerater i Ostedgruppen, opstillet foran Roskilde Domkirke umiddelbart efter krigen.
Det lykkedes Anna at identificere fem af sine fars kammerater. Nogle af dem havde forladt Danmark efter krigen, akkurat som hendes egen far, som havde flyttet til Sverige. Helmer Clausen fra Roskilde, fandt hun i Slagelse og nåede at møde ham, inden han døde i december 2019.

“Foruden at opspore min fars gamle kammerater, tog jeg også ud til nedkastningspladserne omkring Gyldenløveshøj. Jeg vandrede i skovene og prøvede at fornemme, hvordan det måtte have været at stå og vente i mørket på våbennedkastningerne,“ forklarer Anna Kristensen. På højen er i dag rejst en sten til minde om fire lokale modstandsfolk, som mistede livet under besættelsen.

Anna Kristensen er kunstner og har tegnet og malet det meste af sit liv. Det var egentlig ikke planen, at historien om hendes far skulle ende som en udstilling. Men så blev Anna alvorligt syg:
“Jeg tænkte, at hvis jeg skulle dø uden at have fortalt den historie, så havde jeg svigtet både min far og alle dem, der var en del af modstandskampen,” fortæller Anna.

Hun blev rask og har nu, i samarbejde med Roskilde Museum, skabt særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse”, som kan opleves fra den 27. marts.

Personlig fortælling møder lokal historie
“Det er helt fantastisk, at denne fortælling nu kan udfoldes i Roskilde, få kilometer fra hvor min far og hans kammerater udførte deres modstandsarbejde,” siger Anna Kristensen.

I udstillingen kan man følge Annas detektivarbejde gennem hendes egne interviews, film, fotos, kort, malerier og collager – side om side med museets genstande fra besættelsestiden:
“Vi har fundet flere museumsgenstande frem som kan spejle sig i Annas personlige fortælling og historien om nedkastningsstedet ‘Grethe’. Vi udstiller for eksempel en stor våbencontainer, som blev kastet ned over området, og tøj syet af materiale fra de allieredes faldskærme,” fortæller Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.

Museumsinspektøren forklarer, at det har været en vigtigt pointe med særudstillingen, både at indeholde fakta og fortælling:
“I Annas personlige fortælling kan de besøgende få en følelsesmæssig og sanselig forståelse af modstandskampen. Det sammenstiller vi så med autentiske genstande og fakta, som gør folk klogere på den lokale og nationale historie. Måske er der endda nogle, der kan komme med nye brikker til fortællingen om Ostedgruppen,” forklarer Dorthe Godsk Larsen.

Svenske Anna Kristensen krydser fingre for, at de besøgende tager godt imod udstillingen på Roskilde Museum:
“Jeg håber ikke, at folk har noget imod, at jeg kommer som svensker og giver mit bud på et stykke af Danmarks historie. Forhåbentlig får folk et nyt blik på deres egen lokale historie, og historien om den danske modstandsbevægelse,” slutter Anna Kristensen.

Udstillingen åbner for et inviteret publikum den 26. marts og er herefter åben for alle fra den 27. marts på Roskilde Museum.

Kunstneren Anna Kristensen

Anna udpeger sin far Erik på et billede af Ostedgruppen opstillet foran Roskilde Domkirke

Kunstner Anna Kristensen og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen ser på et kort, der viser de allieredes våbennedkastninger syd for Roskilde

UDSTILLINGEN ANKOMMER

VIDEO FRA UDSTILLINGENS ANKOMST

Se videoen

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN

EN PERSONLIG MODSTANDSFORTÆLLING

Læs mere

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.