ANNAS FAR VAR MODSTANDSMAND

ANNAS FAR VAR MODSTANDSMAND

NU BLIVER HENDES JAGT PÅ HANS HISTORIE TIL EN UDSTILLING PÅ ROSKILDE MUSEUM

INTERVIEW MED DEN SVENSKE KUNSTNER ANNA KRISTENSEN

Tre år efter at svenske Anna Kristensen havde mistet sine forældre, begyndte hun at rydde ud i familiens hus i Nordsverige. Blandt forældrenes ting fandt hun en række dokumenter og håndskrevne notater, som fortalte om faderens rolle i den danske modstandsbevægelse.

“Jeg havde aldrig rigtigt fået snakket med min far om hans tid under besættelsen. Han var en kærlig, men tavs mand, og jeg fornemmede, at han var præget af minderne fra dengang,” fortæller Anna Kristensen.

Anna begyndte et sandt detektivarbejde og fandt snart ud af, at hendes danske far, Erik Kristensen, havde været lederen af Ostedgruppen, som var en del af det større Boruphold. Borupholdet modtog våben fra de allierede nedkastet på Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj under kodenavnet ‘Grethe’.
“Jeg blev imponeret over det min far og hans kammerater udrettede under krigen. De udsatte sig selv for fare i skovene sydvest for Roskilde. Og jeg kunne ikke lade være med at dykke længere ned i denne historie,” fortæller Anna Kristensen.

Mødte den sidste overlevende fra Ostedgruppen
I en bog fandt hun et foto af sin far, omringet af sine gode kammerater i Ostedgruppen, opstillet foran Roskilde Domkirke umiddelbart efter krigen.
Det lykkedes Anna at identificere fem af sine fars kammerater. Nogle af dem havde forladt Danmark efter krigen, akkurat som hendes egen far, som havde flyttet til Sverige. Helmer Clausen fra Roskilde, fandt hun i Slagelse og nåede at møde ham, inden han døde i december 2019.

“Foruden at opspore min fars gamle kammerater, tog jeg også ud til nedkastningspladserne omkring Gyldenløveshøj. Jeg vandrede i skovene og prøvede at fornemme, hvordan det måtte have været at stå og vente i mørket på våbennedkastningerne,“ forklarer Anna Kristensen. På højen er i dag rejst en sten til minde om fire lokale modstandsfolk, som mistede livet under besættelsen.

Anna Kristensen er kunstner og har tegnet og malet det meste af sit liv. Det var egentlig ikke planen, at historien om hendes far skulle ende som en udstilling. Men så blev Anna alvorligt syg:
“Jeg tænkte, at hvis jeg skulle dø uden at have fortalt den historie, så havde jeg svigtet både min far og alle dem, der var en del af modstandskampen,” fortæller Anna.

Hun blev rask og har nu, i samarbejde med Roskilde Museum, skabt særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse”, som kan opleves fra den 27. marts.

Personlig fortælling møder lokal historie
“Det er helt fantastisk, at denne fortælling nu kan udfoldes i Roskilde, få kilometer fra hvor min far og hans kammerater udførte deres modstandsarbejde,” siger Anna Kristensen.

I udstillingen kan man følge Annas detektivarbejde gennem hendes egne interviews, film, fotos, kort, malerier og collager – side om side med museets genstande fra besættelsestiden:
“Vi har fundet flere museumsgenstande frem som kan spejle sig i Annas personlige fortælling og historien om nedkastningsstedet ‘Grethe’. Vi udstiller for eksempel en stor våbencontainer, som blev kastet ned over området, og tøj syet af materiale fra de allieredes faldskærme,” fortæller Dorthe Godsk Larsen, museumsinspektør på Roskilde Museum.

Museumsinspektøren forklarer, at det har været en vigtigt pointe med særudstillingen, både at indeholde fakta og fortælling:
“I Annas personlige fortælling kan de besøgende få en følelsesmæssig og sanselig forståelse af modstandskampen. Det sammenstiller vi så med autentiske genstande og fakta, som gør folk klogere på den lokale og nationale historie. Måske er der endda nogle, der kan komme med nye brikker til fortællingen om Ostedgruppen,” forklarer Dorthe Godsk Larsen.

Svenske Anna Kristensen krydser fingre for, at de besøgende tager godt imod udstillingen på Roskilde Museum:
“Jeg håber ikke, at folk har noget imod, at jeg kommer som svensker og giver mit bud på et stykke af Danmarks historie. Forhåbentlig får folk et nyt blik på deres egen lokale historie, og historien om den danske modstandsbevægelse,” slutter Anna Kristensen.

Udstillingen åbner for et inviteret publikum den 26. marts og er herefter åben for alle fra den 27. marts på Roskilde Museum.

Kunstneren Anna Kristensen

Anna udpeger sin far Erik på et billede af Ostedgruppen opstillet foran Roskilde Domkirke

Kunstner Anna Kristensen og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen ser på et kort, der viser de allieredes våbennedkastninger syd for Roskilde

UDSTILLINGEN ANKOMMER

VIDEO FRA UDSTILLINGENS ANKOMST

Se videoen

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN

EN PERSONLIG MODSTANDSFORTÆLLING

Læs mere

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.