Jul på Færgegården
Der skrues helt op for julehyggen, når der alle adventsweekender er jul på den gamle Færgegård. Museet og de blå spejdere Jægerspris byder på et væld af forskellige oplevelser og aktiviteter for hele familien.
- Gå på opdagelse blandt de stemningsfulde julemarkedsboder
- Besøg de kreative juleværksteder, hvor du kan lave historisk julepynt, gardinringsnisser, binde din egen julebuk og lave dit eget gammeldags kalenderlys.
- Gå på nissejagt
- Hør juletræets historie og vær med til en vaskeægte plyndring af de spiselige lækkerier på et flot og overdådigt pyntet 1800-tals juletræ.
- Nyd lækre æbleskiver og gløgg i den stemningsfulde museumshave
- Slut eftermiddagen i havens juletræssalg og køb årets juletræ med hjem.
Hvornår: 29. & 30. november &, 6., 7., 13., 14., 20. & 21. december
Alle dage kl. 11.00-15.00
Pris: Gratis adgang
GAmmeldags julepynt og GRØNT JULEKNAS på Roskilde Museum
Juletræet venter på, at vi får begyndt – og du er med, når det skal klædes i sin fineste pynt!
Kom og vær med til at pynte juletræet i udstillingen Roskilde mellem håb og frygt, hvor vi sammen skaber ægte julestemning med smukt, gammeldags julepynt.
Når du har sat dit eget præg på træet, kan du tage et stykke af julen med hjem – læg vejen forbi museumsbutikken, hvor du kan købe klassisk julepynt inspireret af gamle traditioner. Perfekt til at skabe den helt rigtige julestemning derhjemme.
Lørdag d. 6. og 13. december kan du desuden prøve kræfter med en særlig juletradition fra besættelsestiden: at lave snydemarcipan – marcipan lavet af kartofler! I krigstidens mangelsamfund var opfindsomhed og genbrug en nødvendighed, og i udstillingen kan du se flere spændende erstatningsvarer fra perioden – alt fra sko syet af fiskeskind til hjemmelavede cigarer.
Kom og oplev en jul, hvor kreativitet, fællesskab og tradition mødes – og hvor fortidens jul får nyt liv i nutidens hænder.
Hvornår: tirsdag – søndag i november og december. (obs. marcipanværksted kun d. 6 og 13. december)
Alle dage kl. 10.00-16.00
Pris: Voksne: 60 kr. / Børn og unge 0-17 år: Gratis
JULemarked på Tadre mølle
Nu’ det snart jul igen, og så er det tid til julemarked på Tadre Mølle.
Møllegårdsnissen har hvilet sig helt siden sidste jul, så det er på tide, at vi får ham ud af fjerene!
Markedsboderne bugner med alskens håndlavede og unikke kvalitetsprodukter, mens duften fra gløgg, vafler og andet godt spreder sig på møllegårdens område.
Første søndag i december kan familie, venner og voksne som børn som altid, få en dejlig adventssøndag med oplevelser for alle Traditionen tro byder Tadre Mølles Venner og ROMU til julemarked på den historiske og smukke vandmølle.
Vi garanterer gode gaveidéer, hyggelige smagsindtryk og julens allerbedste stemninger
Hvornår: 7. december kl. 10.00 – 16.00
Pris: Voksne: 50 kr. / Børn og unge 0-17 år: Gratis
JUL PÅ ROCKMUSEET
Bliv tanket op med julestemning helt frem til jul på RAGNAROCK.
Hver søndag i advent vi Julekugle-Krea, hvor I kan dekorere jeres helt egen julekugle!
På Rockmuseet kan du også komme i julestemning med julequiz, julebingo, julefællessang og jule sing-along.
Hvornår:
Julekugle-Krea har åbent i børneværkstedet fra kl. 11.00 til 15.00 hver søndag i advent.
JUL i den gamle købmandsgård
Hestevognen er spændt for, staderne bugner af varer og æbleskiverne er klar. Smag, duft og føl julen som den var for hundrede år siden.
I gården er der fuld gang i julemarkedet. I de mange stader kan du finde masser af julede varer, der emmer og smager af godt håndværk. Her er både håndlavet keramik, fletvarer og glaskunst sammen med de lækreste marmelader, specialøl og historiske specialiteter.
Imens giver lyden af vognhjul og hestesko mod toppede brosten genklang, når I stævner ud på hestevognstur for at se byen fra sin bedste side. Hils på de smukke frieserheste og få et billede i den julepyntede kane.
Dette er noget af den skønne julestemning, du kan mærke til julemarked i Lützhøfts Købmandsgaard.
Hvornår: 29. november kl. 10.00 – 15.00
Fri entré.
Hestevogn: 30,- for børn, 50,- for voksne.
Lækkerier fra 20,-
Jul med smørklat på toppen på Skenkelsø Mølle
Ud over ROMUs egne julerier er der også ægte julestemning hos vores gode venner på Skenkelsø Mølle i Egedal.
Så mangler du et hyggeligt julemarked i Egedal, er det lørdag den 29. november, du skal slå til.
Møllen pyntes op til tænderne, og de frivillige inviterer til en festlig dag for hele familien – fyldt med varme bålfade, gløgg og æbleskiver, julesange på harmonika og hyggelige krea-værksteder.
Der er også sjove aktiviteter som smørklatskydning på risengrøden, skattejagt og besøg af gårdnissen, der fortæller historier om jul i gamle dage.
Hvornår: 29. november kl. 11-15
Hvor: Skenkelsø Mølle Museum
Pris: Gratis entré (gløgg/kaffe for voksne, gratis kakao og æbleskiver til børn)

























