Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum
26.02.2024
Af: Malene Jensen
Foto af Ida Kudo: Sarah Sanctuary Williams
Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.
Den ene er musiker og mestrer rollerne som producer, sanger og sangskriver. Den anden kommer fra det politiske liv og er aktiv debattør i kønspolitiske sammenhænge.
Men selvom dansk-japanske Ida Kudo og Camilla Søe kommer fra to helt forskellige verdener, peger de begge på noget af det samme, når det gælder kampen for ligestilling: nemlig at vi står stærkest, hvis vi står sammen.
”Musik er en del af noget større, og den kan være med til at udvikle vores samfund. Og musikkens kulturhistorie er med til at fortælle, hvordan vi rykker og har rykket os”, siger Isabella No’omi Fuglø.
I november 2023 udgav Ida Kudo – hvis musik er en smagfuld blanding af skandinavisk coolness og produktioner i topklasse forankret i et elektronisk indiepop-univers – singlen ’’The Power that is Woman’, som allerede har fået en masse airplay på bl.a. P6 Beat.
”’The Power that is a Woman’ handler om, at vi skal sætte de feminine værdier i højsædet, og den handler om at se værdi i hinanden, om at samles og løfte i flok. Det er den perfekte titelsang til kampdagen på hele Danmarks rockmuseum,” fastslår Isabella No’omi Fuglø.
Vejen frem er at løfte i flok
I 2020 var Camilla Søe, der er seniorkonsulent, klummeskribent, forfatter og rådgiver i politisk interessevaretagelse, en af fire initiativtagere fra tre forskellige partier til det tværpolitiske tiltag #EnBlandtOs, som var et opgør mod sexisme i dansk politik.
#EnBlandtOs satte gang i en bølge, der skyllede ind over det politiske Danmark. En bølge, der førte til, at fremtrædende politikere måtte trække sig fra deres poster.
”Hun er en af dem, der har taget bladet fra munden for at pege på nogle problematikker, som kan være svære at se, fordi de er del af et system og en kultur”, siger Isabella No’omi Fuglø om Camilla Søe, der på kampdagen deler sine erfaringer på rockmuseet og peger på nødvendigheden af, at vi samler os, og af mobilisering som instrument mod uretfærdighed.
Og hvorfor er det så interessant at sætte en debattør som Camilla Søe sammen med en musiker som anmelderroste Ida Kudo?
Det er det, fortæller Isabella No’omi Fuglø, fordi musik ikke er isoleret fra samfundet, men er en del af det og opstår i det, og fordi musik også kan være kritisk over for magten og samfundet.
”En stor del af pointen for de to kvinder er, at den enkelte ikke skal stå alene og være enestemme mod et system, en norm eller den måde, tingene har været på før. Det handler rigtig meget om, at vi samler os”, siger publikumschef på Danmarks rockmuseum, Isabella No’omi Fuglø.
”De her to kvinder er nogle af dem, der er med til at rykke ved samfundet. Og derfor er det også interessant at invitere dem indenfor på vores museum og give dem lov til at rykke lidt ved os”.
Musikbranchen har også problemer
Det er nok heller ikke den store hemmelighed, at der også i den danske musikbranche er ligestillingskampe, der stadig skal kæmpes. Og på RAGNAROCK vil man gerne tage del i den kamp, fortæller Isabella No’omi Fuglø.
”Museet repræsenterer historien om en branche, som også i dag står med en række problemer. For i den danske musikbranche er det stadig sådan, at både salgstal og hitlister i høj grad er kendetegnet ved, at mænd fylder. Og det er jo ikke et problem, at mænd fylder, men det er et problem, at kvinder ikke gør”.
”Vi er jo Danmarks rockmuseum, og vi vil gerne bidrage til debatten og tør godt mene noget. Derfor inviterer vi til en kampdag, hvor der er fokus på det samfund, vi står i”, siger Isabella No’omi Fuglø og afslutter:
”Jeg håber, at folk, når arrangementet er slut, vil gå opløftede derfra, og fordi de har mødt to stærke personligheder med nogle vigtige agendaer”.
Kvindernes kampdag på RAGNAROCK blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella No’omi Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.
Kvindernes kampdag blev med succes introduceret som tradition i 2023 – og fortsættes nu. Arrangementet indledes af museumsorganisationens publikumschef, Isabella Fuglø, der sætter tonen og tegner brudflader i den danske musikscene op.
Arrangementet har den smukke 50/50 udstilling som bagtæppe, som vi åbnede på kampdag i 2023.
50/50 er en portrætserie med billeder af 51 artister og har fokus på ligestilling, diversitet og repræsentation.
Læs mere her.
Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her.
8. marts 2024 kl. 15.00 – 16.00
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
Arrangementet er gratis og foregår i museets café.
Caféen er åben, og der vil være mulighed for at købe øl, vand og kaffe.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef
Museumsorganisationen ROMU har ansat Jeanett Grau Engstrøm som ny administrationschef. Hun tiltræder den 1. oktober 2026 og får ansvar for at samle og styre organisationens administrative funktioner i en periode med betydelig udvikling.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde
I forbindelse med afdækning af mulighederne for et kommende parkeringsanlæg i Roskilde er der fundet rester af et middelalderkloster, som man antog var gået tabt.
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Feriesjov med vild mad, arkæologisk værksted og stemningsfulde mølledage
Tag på skattejagt i naturens skatkammer, prøv dine evner med en detektor og en lille børste, og kom til sjove mølledage for hele familien. Igen i år er der masser af gode aktiviteter for alle i sommerferien.
Aqua kommer på kulturarvs-museum
Rockmuseet dedikere et nyt, sommerligt univers til netop til det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’. Som har en helt særlig plads i historiebøgerne.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.




























