MARMORMILESTEN LANGS LANDEVEJENE TIL ROSKILDE, 1778-1793 De danske landeveje var i midten af 1700-tallet i en elendig forfatning. De var snoede, dårligt vedligeholdte og blev hurtigt til en gang ælte og ufarbare. Den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr svarede, da han i 1767 vendte hjem fra sin ekspedition til Arabien og af arveprins Frederik blev spurgt, hvordan vejene havde været i de mange lande, han havde besøgt: ”Jo, Deres kongelige Højhed, fra Arabien til Roskilde kunne det gå an, men fra Roskilde til København var de ganske nederdrægtige”.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

LIGE UD AF LANDEVEJEN I 1761 var det blevet vedtaget at anlægge helt nye hovedlandeveje ”… saavel til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme, som til Bekvemmelighed for de Rejsende”. Frankrig var på dette tidspunkt kendt for sine fortrinlige veje – lange, lige chausséer. En chaussé er betegnelsen for en særlig vejtype, hvor kørebanen var befæstet med sten, der ikke blot gjorde kørslen behagelig, men også hurtigere til gavn for varetransport – og ikke mindst militæret!

Den danske konge Frederik 5. (1746-66) tilkaldte derfor eksperthjælp fra Frankrig, og i 1764 ankom ingeniøren Jean Marmillod til landet. I de følgende 12 år stod han i spidsen for moderniseringen af det danske vejsystem, først strækningen fra København og nordpå til Fredensborg og fra 1770-1776 vejen vestpå til Roskilde. Til at forestå selve arbejdet blev der udkommanderet soldater, mens det blev pålagt bønderne at levere sten. I 1776 forlod Marmillod Danmark, men arbejdet med at udbygge vejnettet fortsatte. I 1792 var landevejen til Korsør færdig, mens landevejen til Kalundborg forsinkedes af bl.a. Napoleonskrigene, og først kunne afsluttes i 1820.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i Købehavn til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vist muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvid, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i København til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vidt muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvidt, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

MILESTEN AF NORSK MARMOR Sammen med de nyanlagte veje blev der opført stenbroer over vandløb, opstillet bomhuse og fastsat takster, for det var ikke gratis at benytte hovedlandevejene. Der skulle betales bompenge for hver for mil, hvilket i Københavns-området fortsatte helt frem til 1915!

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Og naturligvis skulle der også opstilles nye, monumentale milesten i marmor som erstatning for de små, beskedne sten, der var blevet opstillet 100 år tidligere, da astronomen Ole Rømer opmålte landet.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

De nye milesten blev hugget i norsk marmor, der oprindeligt var hjembragt til opførelsen af Frederikskirken (den nuværende Marmorkirke) i København. Kirkebyggeriet var af økonomiske årsager gået i stå, og i stedet kunne marmoren passende bruges til de nye milesten. De skulle tage sig imponerende ud; højt placeret på store sokler ragede de største, helmilestenene, mere end 4 meter i vejret og halvmilestenene godt 3 meter.

Halvmilestenen står i dag på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

Halvmilesten på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

De høje, slanke obelisker blev udsmykket med en forgyldt krone og et kongeligt monogram. De første sten på strækningen København-Roskilde bar Frederiks 5. monogram.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Kongen var ganske vist død i 1766 og stenene først opstillet i 1778, men som et minde om initiativtageren havde de første sten hans navnetræk indhugget. De senere blev forsynet med den siddende konge, Christian 7.s monogram. Afstanden til København (Vesterport) blev angivet i hele og halve mil, som er den gamle danske måleenhed for vejlængde og afstand (1 mil er 7,532 km).

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

FORVITRING OG FLYTNING I 1803 skrev sognepræsten L.M. Wedel om Roskildevej: ”De smukke Milepæle, baade for hele og halve Mile … ere meget morsomme for den Reisende, men kaade Drenge bedærve noget af Marmorens skiønne Udhugning”. Men stenene var ikke kun udsat for hærværk fra drenge. Det viste sig snart, at marmoren ikke kunne tåle det omskiftelige, danske vejr og allerede inden Christian 7.s død i 1808 var de begyndt at forvitre. I 1842 blev det besluttet at erstatte dem med mere vejrbestandige granitsten udformet som keglestubbe.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

En sådan granitsten kan man bl.a. se på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. I bestemmelserne var det blevet fremhævet, ”… at hvor nye Milepæle rejses i stedet for gamle, forfaldne bliver det samme kongelige Navneciffer, som var anbragt paa den gamle Milestøtte, paa de nye, der træder i dens Sted”. Derfor bærer stenen ved Røde Port Frederik 5. navnetræk som den oprindelige marmorsten, skønt opstillet 80 år efter kongens død.

I alt blev der i dette storstilede vejprojekt opsat 56 marmormilesten på Sjælland i perioden 1778-1793. Langt de fleste er gået til, men ni af de oprindelige sten står i dag langs de gamle hovedlandeveje. De tre senest genopstillede sten blev flyttet i september 2015 efter i flere menneskealdre at have stået som markante portstolper til først Lille Ladegård Mølle i Himmelev, senere ved tømmerhandlen Ringstedgade 68 i Roskilde.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

Milesten er fredede fortidsminder, men i 2013 blev de tre sten med Kulturstyrelsens tilladelse fjernet. Efter en nænsom restaurering foretaget af Raadvad Stenhuggeri A/S ”er de vendt hjem” og genopstillet som et minde om et stykke forsvundet danmarkshistorie.

De nyopstillede sten står på Lindenborgvej (41,4 km fra København, GPS-angivelse: 55.645959, 11.932456) Holbækvej i den vestlige udkant af Roskilde (33,9 km fra København, GPS-angivelse: 55.655958, 12.273821) Roskildevej ved tæt ved Hveen Boulevard (18,8 km fra København, GPS-angivelse: 55.635671, 12.047466).

Udabarbejdet af Museumsinspektør Mette Høj, Museumskoncernen ROMU

Læs mere om ROMU her

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.