MARMORMILESTEN LANGS LANDEVEJENE TIL ROSKILDE, 1778-1793 De danske landeveje var i midten af 1700-tallet i en elendig forfatning. De var snoede, dårligt vedligeholdte og blev hurtigt til en gang ælte og ufarbare. Den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr svarede, da han i 1767 vendte hjem fra sin ekspedition til Arabien og af arveprins Frederik blev spurgt, hvordan vejene havde været i de mange lande, han havde besøgt: ”Jo, Deres kongelige Højhed, fra Arabien til Roskilde kunne det gå an, men fra Roskilde til København var de ganske nederdrægtige”.
Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.
LIGE UD AF LANDEVEJEN I 1761 var det blevet vedtaget at anlægge helt nye hovedlandeveje ”… saavel til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme, som til Bekvemmelighed for de Rejsende”. Frankrig var på dette tidspunkt kendt for sine fortrinlige veje – lange, lige chausséer. En chaussé er betegnelsen for en særlig vejtype, hvor kørebanen var befæstet med sten, der ikke blot gjorde kørslen behagelig, men også hurtigere til gavn for varetransport – og ikke mindst militæret!
Den danske konge Frederik 5. (1746-66) tilkaldte derfor eksperthjælp fra Frankrig, og i 1764 ankom ingeniøren Jean Marmillod til landet. I de følgende 12 år stod han i spidsen for moderniseringen af det danske vejsystem, først strækningen fra København og nordpå til Fredensborg og fra 1770-1776 vejen vestpå til Roskilde. Til at forestå selve arbejdet blev der udkommanderet soldater, mens det blev pålagt bønderne at levere sten. I 1776 forlod Marmillod Danmark, men arbejdet med at udbygge vejnettet fortsatte. I 1792 var landevejen til Korsør færdig, mens landevejen til Kalundborg forsinkedes af bl.a. Napoleonskrigene, og først kunne afsluttes i 1820.
Strækningen fra Frederiksborg Slot i København til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vidt muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvidt, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.
MILESTEN AF NORSK MARMOR Sammen med de nyanlagte veje blev der opført stenbroer over vandløb, opstillet bomhuse og fastsat takster, for det var ikke gratis at benytte hovedlandevejene. Der skulle betales bompenge for hver for mil, hvilket i Københavns-området fortsatte helt frem til 1915!
Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.
Og naturligvis skulle der også opstilles nye, monumentale milesten i marmor som erstatning for de små, beskedne sten, der var blevet opstillet 100 år tidligere, da astronomen Ole Rømer opmålte landet.
Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.
De nye milesten blev hugget i norsk marmor, der oprindeligt var hjembragt til opførelsen af Frederikskirken (den nuværende Marmorkirke) i København. Kirkebyggeriet var af økonomiske årsager gået i stå, og i stedet kunne marmoren passende bruges til de nye milesten. De skulle tage sig imponerende ud; højt placeret på store sokler ragede de største, helmilestenene, mere end 4 meter i vejret og halvmilestenene godt 3 meter.
Halvmilesten på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.
De høje, slanke obelisker blev udsmykket med en forgyldt krone og et kongeligt monogram. De første sten på strækningen København-Roskilde bar Frederiks 5. monogram.
Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.
Kongen var ganske vist død i 1766 og stenene først opstillet i 1778, men som et minde om initiativtageren havde de første sten hans navnetræk indhugget. De senere blev forsynet med den siddende konge, Christian 7.s monogram. Afstanden til København (Vesterport) blev angivet i hele og halve mil, som er den gamle danske måleenhed for vejlængde og afstand (1 mil er 7,532 km).
Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.
FORVITRING OG FLYTNING I 1803 skrev sognepræsten L.M. Wedel om Roskildevej: ”De smukke Milepæle, baade for hele og halve Mile … ere meget morsomme for den Reisende, men kaade Drenge bedærve noget af Marmorens skiønne Udhugning”. Men stenene var ikke kun udsat for hærværk fra drenge. Det viste sig snart, at marmoren ikke kunne tåle det omskiftelige, danske vejr og allerede inden Christian 7.s død i 1808 var de begyndt at forvitre. I 1842 blev det besluttet at erstatte dem med mere vejrbestandige granitsten udformet som keglestubbe.
Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.
En sådan granitsten kan man bl.a. se på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. I bestemmelserne var det blevet fremhævet, ”… at hvor nye Milepæle rejses i stedet for gamle, forfaldne bliver det samme kongelige Navneciffer, som var anbragt paa den gamle Milestøtte, paa de nye, der træder i dens Sted”. Derfor bærer stenen ved Røde Port Frederik 5. navnetræk som den oprindelige marmorsten, skønt opstillet 80 år efter kongens død.
I alt blev der i dette storstilede vejprojekt opsat 56 marmormilesten på Sjælland i perioden 1778-1793. Langt de fleste er gået til, men ni af de oprindelige sten står i dag langs de gamle hovedlandeveje. De tre senest genopstillede sten blev flyttet i september 2015 efter i flere menneskealdre at have stået som markante portstolper til først Lille Ladegård Mølle i Himmelev, senere ved tømmerhandlen Ringstedgade 68 i Roskilde.
Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.
De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.
Milesten er fredede fortidsminder, men i 2013 blev de tre sten med Kulturstyrelsens tilladelse fjernet. Efter en nænsom restaurering foretaget af Raadvad Stenhuggeri A/S ”er de vendt hjem” og genopstillet som et minde om et stykke forsvundet danmarkshistorie.
De nyopstillede sten står på Lindenborgvej (41,4 km fra København, GPS-angivelse: 55.645959, 11.932456) Holbækvej i den vestlige udkant af Roskilde (33,9 km fra København, GPS-angivelse: 55.655958, 12.273821) Roskildevej ved tæt ved Hveen Boulevard (18,8 km fra København, GPS-angivelse: 55.635671, 12.047466).
Udabarbejdet af Museumsinspektør Mette Høj, Museumskoncernen ROMU
