MARMORMILESTEN LANGS LANDEVEJENE TIL ROSKILDE, 1778-1793 De danske landeveje var i midten af 1700-tallet i en elendig forfatning. De var snoede, dårligt vedligeholdte og blev hurtigt til en gang ælte og ufarbare. Den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr svarede, da han i 1767 vendte hjem fra sin ekspedition til Arabien og af arveprins Frederik blev spurgt, hvordan vejene havde været i de mange lande, han havde besøgt: ”Jo, Deres kongelige Højhed, fra Arabien til Roskilde kunne det gå an, men fra Roskilde til København var de ganske nederdrægtige”.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

Den gamle Roskildevej ved indkørslen til Roskilde, o. 1740. Bønderne havde pligt til at vedligeholde veje, men det blev oftest indskrænket til et minimum. Maleri af J. Rauch og H.H. Eegboerg, Nationalmuseet.

LIGE UD AF LANDEVEJEN I 1761 var det blevet vedtaget at anlægge helt nye hovedlandeveje ”… saavel til Agerdyrkningens, Handelens og den indre Samfærdsels Fremme, som til Bekvemmelighed for de Rejsende”. Frankrig var på dette tidspunkt kendt for sine fortrinlige veje – lange, lige chausséer. En chaussé er betegnelsen for en særlig vejtype, hvor kørebanen var befæstet med sten, der ikke blot gjorde kørslen behagelig, men også hurtigere til gavn for varetransport – og ikke mindst militæret!

Den danske konge Frederik 5. (1746-66) tilkaldte derfor eksperthjælp fra Frankrig, og i 1764 ankom ingeniøren Jean Marmillod til landet. I de følgende 12 år stod han i spidsen for moderniseringen af det danske vejsystem, først strækningen fra København og nordpå til Fredensborg og fra 1770-1776 vejen vestpå til Roskilde. Til at forestå selve arbejdet blev der udkommanderet soldater, mens det blev pålagt bønderne at levere sten. I 1776 forlod Marmillod Danmark, men arbejdet med at udbygge vejnettet fortsatte. I 1792 var landevejen til Korsør færdig, mens landevejen til Kalundborg forsinkedes af bl.a. Napoleonskrigene, og først kunne afsluttes i 1820.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i Købehavn til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vist muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvid, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

Strækningen fra Frederiksborg Slot i København til Roskilde skulle anlægges i lige linje ”saa vidt muligt kan ske”. På dette kort fra 1768 er den gamle, snoede landevej markeret med hvidt, mens den nye hovedvej er indtegnet med rødt. Kort- og Matrikelstyrelsen.

MILESTEN AF NORSK MARMOR Sammen med de nyanlagte veje blev der opført stenbroer over vandløb, opstillet bomhuse og fastsat takster, for det var ikke gratis at benytte hovedlandevejene. Der skulle betales bompenge for hver for mil, hvilket i Københavns-området fortsatte helt frem til 1915!

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Bro over Kornerup Å i landsbyen Kornerup vest for Roskilde. Broen blev opført 1779 i forbindelse med anlæggelsen af landevejen først til Elverdams Kro og siden videre til Kalundborg. Foto ROMU.

Og naturligvis skulle der også opstilles nye, monumentale milesten i marmor som erstatning for de små, beskedne sten, der var blevet opstillet 100 år tidligere, da astronomen Ole Rømer opmålte landet.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

Granitmilesten opstillet af Ole Rømer i 1690’erne. Foto Viggo Launbjerg.

De nye milesten blev hugget i norsk marmor, der oprindeligt var hjembragt til opførelsen af Frederikskirken (den nuværende Marmorkirke) i København. Kirkebyggeriet var af økonomiske årsager gået i stå, og i stedet kunne marmoren passende bruges til de nye milesten. De skulle tage sig imponerende ud; højt placeret på store sokler ragede de største, helmilestenene, mere end 4 meter i vejret og halvmilestenene godt 3 meter.

Halvmilestenen står i dag på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

Halvmilesten på Holbækvej på vejen til Svogerslev. Foto ROMU.

De høje, slanke obelisker blev udsmykket med en forgyldt krone og et kongeligt monogram. De første sten på strækningen København-Roskilde bar Frederiks 5. monogram.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Frederik 5.s kronede monogram på halvmilestenen på Roskildevej. Foto ROMU.

Kongen var ganske vist død i 1766 og stenene først opstillet i 1778, men som et minde om initiativtageren havde de første sten hans navnetræk indhugget. De senere blev forsynet med den siddende konge, Christian 7.s monogram. Afstanden til København (Vesterport) blev angivet i hele og halve mil, som er den gamle danske måleenhed for vejlængde og afstand (1 mil er 7,532 km).

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

Fugleskydningsskive fra Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab, 1800. Fuglekongen, en postmester afbildes ridende forbi en marmormilesten. Foto ROMU.

FORVITRING OG FLYTNING I 1803 skrev sognepræsten L.M. Wedel om Roskildevej: ”De smukke Milepæle, baade for hele og halve Mile … ere meget morsomme for den Reisende, men kaade Drenge bedærve noget af Marmorens skiønne Udhugning”. Men stenene var ikke kun udsat for hærværk fra drenge. Det viste sig snart, at marmoren ikke kunne tåle det omskiftelige, danske vejr og allerede inden Christian 7.s død i 1808 var de begyndt at forvitre. I 1842 blev det besluttet at erstatte dem med mere vejrbestandige granitsten udformet som keglestubbe.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

Marmormilestenenes afløser, den kegleformede stub. Denne står på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. Foto ROMU.

En sådan granitsten kan man bl.a. se på Københavnsvej ved Røde Port i Roskilde. I bestemmelserne var det blevet fremhævet, ”… at hvor nye Milepæle rejses i stedet for gamle, forfaldne bliver det samme kongelige Navneciffer, som var anbragt paa den gamle Milestøtte, paa de nye, der træder i dens Sted”. Derfor bærer stenen ved Røde Port Frederik 5. navnetræk som den oprindelige marmorsten, skønt opstillet 80 år efter kongens død.

I alt blev der i dette storstilede vejprojekt opsat 56 marmormilesten på Sjælland i perioden 1778-1793. Langt de fleste er gået til, men ni af de oprindelige sten står i dag langs de gamle hovedlandeveje. De tre senest genopstillede sten blev flyttet i september 2015 efter i flere menneskealdre at have stået som markante portstolper til først Lille Ladegård Mølle i Himmelev, senere ved tømmerhandlen Ringstedgade 68 i Roskilde.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

Møller S.M. Mellerup på Lille Ladegård Mølle sidder foran møllegården lænende sig op ad en milesten. Tegning af J. Kornerup, 1859. ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

De tre milesten opstillet som portstolper til Ringstedgade 68, Roskilde. I 2015 blev de restaureret og genopstillet langs de gamle hovedlandeveje til og fra Roskilde. Foto ROMU.

Milesten er fredede fortidsminder, men i 2013 blev de tre sten med Kulturstyrelsens tilladelse fjernet. Efter en nænsom restaurering foretaget af Raadvad Stenhuggeri A/S ”er de vendt hjem” og genopstillet som et minde om et stykke forsvundet danmarkshistorie.

De nyopstillede sten står på Lindenborgvej (41,4 km fra København, GPS-angivelse: 55.645959, 11.932456) Holbækvej i den vestlige udkant af Roskilde (33,9 km fra København, GPS-angivelse: 55.655958, 12.273821) Roskildevej ved tæt ved Hveen Boulevard (18,8 km fra København, GPS-angivelse: 55.635671, 12.047466).

Udabarbejdet af Museumsinspektør Mette Høj, Museumskoncernen ROMU

Læs mere om ROMU her

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.