Møller Eriksens bukser kan altid godt lappes lidt mere
Møllerens bukser har været gennem gentagne reparationer, og i årtier holdt møller Eriksen varm gennem kolde vintre. I dag ligger de i en kommodeskuffe i huset, hvor Eriksen og hans familie boede, og som i dag er en del af museet Skenkelsø Mølle. Foto: Lene Steinbeck/ROMU
Af: Lene Steinbeck
Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde
I en kommode på Skenkelsø mølle ligger et par slidte uldne bukser. De kunne nok være sendt på pension mange gange, men reparationer vidner om, at de igen og igen har fået deres anden luft og sandsynligvis i årevis – måske årtier – har holdt møller Eriksens underkrop varm.
”Han har nok brugt dem det meste af den tid, han var på møllen,” fortæller Lena Sørensen, der er arkivassistent på Skenkelsø Mølle. Hun har fundet bukserne frem til en snak om stedets sidste møller, Karl Johan Eriksen. Og hans bukser, der vinter efter vinter gjorde det udholdeligt at arbejde i den uopvarmede mølle.
”De har virkelig været brugt er blevet repareret mange gange. De er lappet med forskellige syteknikker, så man kan forestille sig, at der er flere, der gennem tiden har været med til at reparere. Måske hans kone Anna og døtrene Bitten og Alice,” fortæller Lena Sørensen.
Møller Karl Johan Eriksen overtog Skenkelsø Mølle under krigen i 1942. Han var oprindeligt sømand, men gik i land og havde arbejde på forskellige møller, inden han som 32-årig rykkede sin lille familie til Skenkelsø og overtog møllen.
Et udateret fotografi af møller Eriksen (tv) i sit hvide arbejdstøj. Han står på møllens galleri, som den ydre gangbro rundt om mølle. Herfra drejes mølles vinger, alt efter vindens retning. Foto: Lene Steinbeck/ROMU
Sparetider og ferieopsparing
At det var krigstid, satte selvfølgelig sit præg på økonomien. Bedre bliver det ikke af, at møllen allerede ved sin opførsel i 1891 var noget umoderne for sin tid. Byggestilen og teknikken var typisk i brug i midten af 1800-tallet, altså næste hundrede år inden Karl Johan Eriksen kom til. Allerede omkring år 1900 var møllererhvervet på retur, fordi konkurrencen fra industrimøller, der blev drevet af dampmaskiner, vandt frem.
Men møller Eriksen holdt ud helt til 1972. I arkiverne kan man se, at han gennem årene har haft en indtjening ved at frasælge den jord, der hørte til møllen. Og bukserne – ja, de kunne altid klare et par reparationer mere.
Selvom møller Eriksen måske har måttet arbejde hårdt for at få det til at løbe rundt, har han og familien klaret sig fint. Selv en lille ferieopsparing blev det til. Måske i en lidt utraditionel sparegris, som Lena Sørensen åbner ved at lirke en sten fra møllens ene væg fri. Et lille hulrum åbenbares.
”Herinde gemte han penge. Hans døtre har fortalt, at de kunne huske de krøllede sedler, som deres far altid fandt frem, når de skulle på ferie. De undrede sig over, hvorfor de var så krøllede, men det er først som voksne, de har fundet ud af, at det var fordi han hev dem frem herindefra,” fortæller Lena Sørensen.
Skenkelsø Mølle er en hollandsk vindmølle, der blev opført i 1891. Den var i drift helt til 1972, hvor den blev solgt til Ølstykke Kommune. Møllen er fuldt funktionsdygtig og drives i dag som museum. Foto: Lene Steinbeck/ROMU
Hele verden kom til Skenkelsø
Døtrene har for et par år siden besøgt det gamle barndomshjem på møllen og fortalt om deres far, som de husker som varm og kærlig. På trods af sin noget utilregnelige overordnede – vinden, der fik møllens vinger til at dreje og uden varsel kunne sende Eriksen på arbejde juleaften – var der også masser af tid til leg. Lena Sørensen åbner en låge ned til slisken, som sendte de fyldte melsække direkte fra møllen og ned på en ventende hestevogn.
”Her fik børnene lov til at rutsje ned, så der har også været tid til sjov og leg. Vi har haft besøg af lokale, der fortæller, at de som unge også har taget turen på den stejle rutsjebane,” fortæller hun.
I det hele taget summede stedet af liv på møller Eriksens tid. Inde i møllen vidner en kegleformet træsøjle fyldt med visitkort om besøg fra blandt andet Paris, Frankfurt og Massachusetts.
”Det er fra mølleinteresserede fra hele verden, som er kommet forbi, og så har han sikkert bedt om at få deres visitkort. Jeg tror, han har haft en stor kontaktflade, allerede inden han kom til møllen. Han har jo rejst meget som sømand,” siger Lena Sørensen.
I 1972 gik Eriksen på pension og solgte møllen til Ølstykke Kommune. Men han var stadig tilknyttet møllen og dens bygninger, som han også var med til at gøre til det museum, som stedet huser i dag. Karl Johan Eriksen døde i 1987. Men på Skenkelsø Mølle lever historierne om ham i bedste velgående.
Bag en mursten i møllens væg gemte møller Eriksen familiens ferieopsparing. Først som voksne fandt hans døtre ud af, hvorfor de altid havde krøllede pengesedler med, når de skulle holde ferie. Foto: Lene Steinbeck/ROMU
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU16.02.2026Foto: Viral Film Er du i gang med en marketing-uddannelse? Er du driftssikker og fuld af gå-på-mod? Og har du lyst til at styrke din erfaring i en stor og alsidig museumsorganisation med hjertet på rette sted? Så er du...
Spænding, sitren og smugkig på planerne: Konkurrencevindere blev behørigt fejret i Det Kongelige Palæ
Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Kom og se de første planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Vinderen er fundet: Cobe skal skabe nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn – ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Forskning skaber ny forståelse af Lejres 500 år som magtcentrum – særligt ét tidspunkt træder frem
Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
