Lejre Museum vil inspirere til vandreture med ny guide på nettet
19.03.2021
De mange vandreture begynder og slutter ved Lejre Museum, hvor det er muligt at parkere og fylde flasken ved vandposten. FOTO: ROMU
Kulturlandskabet i Lejre er et populært udflugtsmål, og nu bliver det lettere at planlægge vandreturen, med en ny guide fra Lejre Museum. Her er der både kortere og længere ture, der alle lægger vejen forbi historiske spor i landskabet.
Nedlukning og social afstand har gjort danskerne til et vandrefolk, men engang imellem kan det være svært at finde på nye ture. Det har medarbejderne på Lejre Museum gjort noget ved. De har nemlig skabt en digital guide over historiske og smukke ruter gennem landskabet, som alle begynder og slutter ved Lejre Museum:
“Landskabet omkring Lejre Museum er allerede en populær destination. Folk vælter til det historiske område, og ofte er parkeringspladsen er sprængfyldt. Men nu sørger vi for, at folk får muligheden for at variere deres vandreture, og vi håber også på, at endnu flere kan lære landskabet og de historiske spor at kende,” siger formidlingsinspektør Isabella No’omi Fuglø.
Der er vandreture i forskellige længder og med forskellige temaer. Nogle vandreture går i fodsporene på de gamle sagnkonger, forbi deres kolossale gravhøje, mens andre vandreture byder på bondeidyl, vandmøller og herregårde.
“Området har simpelthen det hele, så det kan måske være svært at vide, hvor man skal begynde. Så med vores nye guide har vi gjort det nemmere at vælge en rute og komme afsted,” siger Isabella No’omi Fuglø.
Vandreruterne er samlet på Lejre Museums hjemmeside, hvor ruterne kan printes eller tilgås på mobilen under turen.
Der er også link til flere vandreruter fra Nationalpark Skjoldungernes Land, Visit Fjordlandet, Naturstyrelsen, Vandreruter.dk og Dansk Vandrelaug.
Dyk ned i den digitale guide her
Vandreturene begynder her:
Lejre Museum
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
Der er vandreruter i forskellig længde. Du kan komme forbi en af Danmarks smukkeste herregårde, en idyllisk vandmølle eller Ledreborg Slotspark. FOTO: Lejre Museum/ROMU
Vandreruterne har historisk fokus og kommer forbi forskellige naturskønne områder. Du kan f.eks. tage på åvandring omkring Lejre. FOTO: Lejre Museum/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Feriesjov med vild mad, arkæologisk værksted og stemningsfulde mølledage
Tag på skattejagt i naturens skatkammer, prøv dine evner med en detektor og en lille børste, og kom til sjove mølledage for hele familien. Igen i år er der masser af gode aktiviteter for alle i sommerferien.
Aqua kommer på kulturarvs-museum
Rockmuseet dedikere et nyt, sommerligt univers til netop til det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’. Som har en helt særlig plads i historiebøgerne.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.
Administrationschef i ROMU
Administrationschef i ROMU 14.06.2026Roskilde Museum vil være et af flere arbejdssteder for den kommende administrationschef i ROMU. Foto: Kristjan Løk /ROMU Er du en erfaren leder, der brænder for både kultur og administration? Trives du i en varieret hverdag, hvor...
Tadre Mølle inviterer til kildemarked med kunsthåndværk og middelalderstemning
Til årets kildemarked, der har middelalderen som tema, kan man møde en plantekyndig kvinde, som giver gode råd om planternes helbredende kræfter – i hvert fald som man så på dem i middelalderen. Foto: Susan Skree




























