Nye spor fra mulden kaster lys over livet for middelalderens overklasse
Af: Linda Corfitz Jensen
10.09.2021
Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker endnu længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales i skriftlige kilder. Foto: Alexander Banck /ROMU.
Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.
De seneste uger har en mark lige vest for Rye Kirke oplevet ganske uvant aktivitet. Gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at blive klogere på fortiden. Helt præcist, for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og som muligvis blev opført af Hvideslægten. Men den historie vender vi tilbage til. Først må vi finde ud af, hvad jorden i det sydlige Hornsherred gemte på.
Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.
“Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. ” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.
Utroligt, at resterne ikke var pløjet op
Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.
“Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn. Det er overraskende, at de arkæologiske levn ikke er mere pløjet væk, end de er – det er meget positivt. Men der er også så meget tilbage i mulden, at vi heller ikke når helt i bund med den tid, vi har til rådighed. Men vi får i hvert fald undersøgt det, der er mest truet af ploven,” forklarer Jesper Langkilde.
Udgravningens første dage gik med at skrabe de øverste jordlag af med gravemaskiner og gennemgå jorden med detektor. Herefter foregik det meste af arbejdet med håndkraft og koncentrerede sig om de mest velbevarede levn. Foto: Jesper Langkilde/ROMU.
Potteskår afslører alderen
Det nye fund viser også, at gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Den nyfundne bygning har ikke været gårdens hovedhus, men var formentlig en såkaldt økonomibygning, der kan have været brugt til eksempelvis håndværk, køkken, opbevaring eller måske som beboelse for noget af gårdens tyende.
Via nogle dybe såkaldte søgegrøfter i jorden har arkæologerne også undersøgt dybereliggende jordlag. Her fandt eksperterne potteskår fra 1100-tallet, hvilket tyder på, at der under bygningen måske kan findes ældre bygningsrester.
Blev Ryegaard opført af Hvideslægten?
Vi ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.
“Men nogle spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland,” fortæller Jesper Langkilde. Historien er som følger:
Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 – altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion – hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som ”Grevens Rye”. Greven der henvises til kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.
“Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder.”
En mulig bygherre for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som netop var farfar til Cecilie Johannesdatter.
Gården er sandsynligvis endnu større
Selvom Jesper Langkilde og resten af arkæologerne fra ROMU har gravet i jorden i flere uger, er der stadig løse ender. Undersøgelser med georadar i områderne omkring udgravningsfeltet tyder nemlig på, at der findes en del koncentrationer af sten, som kunne være rester af flere bygninger end de hidtil udgravede.
Stolpehuller kan være bebyggelse fra vikingetiden
Desuden er det fortsat et åbent spørgsmål, om der har ligget bebyggelse på stedet før middelalderen, eksempelvis i vikingetiden. Arkæologerne har nemlig fundet spor efter enkelte stolpehuller i jordlagene, som kan være fra ældre huse. Men et par stolpehuller er foreløbig ikke bevis på noget som helst. Som Jesper Langkilde siger:
“Det kan jo være, at beboerne i middelalderen har sat nogle stolper i jorden af forskellige årsager. Vi kan endnu ikke se noget system i hullernes placering, som kunne tyde på huse. Vi kan derfor endnu ikke udelukke muligheden for førkristen beboelse, men på den anden side har vi heller ingen genstandsfund, der peger på det.”
De tilbageværende spørgsmål kan arkæologerne måske få svar på, næste gang de får mulighed for at grave i den historierige mark ved Rye Kirke.
Fakta:
Udgravningen har været i gang siden 23. august og afsluttes den 17. september.
Udgravningen er støttet af en særlig pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen for dyrkningstruede arkæologiske lokaliteter. Med andre ord en pulje, som har til formål at redde spor fra fortiden, der er tæt på at blive ødelagt på grund af for eksempel pløjning.
Ryegaard blev opført i 1100-tallet og i 1575 flyttet en km væk fra landsbyen. Her blev en ny herregård opført, som siden blev revet ned og en ny blev igen bygget i 1876. Men i 1974 blev også den herregård revet ned. Navnet lever dog stadig som en del af det moderne landbrugsgods Ryegaard og Trudsholm Godser, som er i dag ejes af greve Johan Scheel.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Oplev Poul Krebs helt tæt på
Oplev Poul Krebs helt tæt på 21.10.2024 Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme En aften med Poul Krebs er altid...
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard – farvel til en ener
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard - farvel til en ener 14.10.2024 Peder Bundgaard var blandt meget andet manden bag Gasolin's visuelle univers, her cover-fotoet til Gas' 6. I forbindelse med rockmuseets Gasolin'-udstilling i 2019 fortalte Bundgaard, at det var...
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet02.10.2024Andreas Mogensen havde under hele sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver...
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne 13.09.2024 Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han...
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum 11.09.2024 Kongesædet i Gamla Uppsala blev grundlagt på samme tid som kongesædet i Lejre, eksisterede i mange hundrede år og efterlod både sagnfortællinger og fantastiske fund til eftertiden -...
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum 11.09.2024 I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og...
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
Vicevært søges til museer i Roskilde og omegn
Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger
Roskilde Middelalderdage inviterer på tidsrejse tilbage til byens magtfulde fortid
I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Stumfilm og sommerståhej – købmandsgårdens kinograf viser film som for over hundrede år siden
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.