Nye spor fra mulden kaster lys over livet for middelalderens overklasse
Af: Linda Corfitz Jensen
10.09.2021
Middelalderarkæolog Jesper Langkilde i søgegrøften, hvor arkæologerne fandt potteskår fra 1100-tallet. Skårene understøtter teorien om, at Ryegaards historie rækker endnu længere tilbage end til 1350, hvor stedet første gang omtales i skriftlige kilder. Foto: Alexander Banck /ROMU.
Udgravningen af en stormandsgård ved Rye Kirke i Lejre Kommune fortæller om den absolutte overklasses liv i højmiddelalderen. Gården trækker muligvis spor tilbage til Hvideslægten.
De seneste uger har en mark lige vest for Rye Kirke oplevet ganske uvant aktivitet. Gravkøer, detektorførere og arkæologer fra ROMU har gravet i jorden for at blive klogere på fortiden. Helt præcist, for at finde ud af mere om stormandsgården Ryegaard, som lå lige vest for kirken fra engang i 1100-tallet til 1575. Og som muligvis blev opført af Hvideslægten. Men den historie vender vi tilbage til. Først må vi finde ud af, hvad jorden i det sydlige Hornsherred gemte på.
Blot 20-30 centimeter under jordens overflade har teamet på tre arkæologer udgravet en mindst 20 meter lang bygning i bindingsværk. Selve stormandsgårdens hovedhus af frådsten, hvor herskabet boede, stammer fra 1100-tallet og blev udgravet af Roskilde Museum 1989. Men nu kan arkæologerne tilføje, at gården var meget større, end de hidtil anede.
“Det nye fund fortæller os, at det var en stor gård – med den nye bygning fylder den næsten en fodboldbane. Nu har vi altså både en udgravet stenbygning og en bindingsværksbygning. Fundet sætter to streger under, at velhavende og magtfulde personer har ejet gården. ” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog for ROMU og har ledet udgravningen.
Utroligt, at resterne ikke var pløjet op
Arkæologen har været meget begejstret for opgaven. I mulden har han og kollegerne allerede afdækket vægforløb, gulvlag, stenlægninger og rester fra et, måske to, ildsteder eller ovne.
“Det er ikke hver dag, at man får mulighed for at udgrave den type anlæg og lokalitet. Det er overraskende, at så meget er så velbevaret, netop fordi det kun ligger 20-30 centimeter under terræn. Det er overraskende, at de arkæologiske levn ikke er mere pløjet væk, end de er – det er meget positivt. Men der er også så meget tilbage i mulden, at vi heller ikke når helt i bund med den tid, vi har til rådighed. Men vi får i hvert fald undersøgt det, der er mest truet af ploven,” forklarer Jesper Langkilde.
Udgravningens første dage gik med at skrabe de øverste jordlag af med gravemaskiner og gennemgå jorden med detektor. Herefter foregik det meste af arbejdet med håndkraft og koncentrerede sig om de mest velbevarede levn. Foto: Jesper Langkilde/ROMU.
Potteskår afslører alderen
Det nye fund viser også, at gården var i aktiv drift i flere hundrede år, for den nye bygning dateres til omkring år 1300. Det afslører de forskellige typer potteskår og mønter fundet i gulvlagene. Den nyfundne bygning har ikke været gårdens hovedhus, men var formentlig en såkaldt økonomibygning, der kan have været brugt til eksempelvis håndværk, køkken, opbevaring eller måske som beboelse for noget af gårdens tyende.
Via nogle dybe såkaldte søgegrøfter i jorden har arkæologerne også undersøgt dybereliggende jordlag. Her fandt eksperterne potteskår fra 1100-tallet, hvilket tyder på, at der under bygningen måske kan findes ældre bygningsrester.
Blev Ryegaard opført af Hvideslægten?
Vi ved ikke præcis, hvem der opførte Ryegaard.
“Men nogle spekulerer i, at den stammer fra Hvideslægten, som i 1100-tallet var en meget magtfuld familie i Danmark, som ejede enormt meget jord på Sjælland,” fortæller Jesper Langkilde. Historien er som følger:
Første gang Ryegaard omtales er i år 1350 – altså på den tid hvor den netop udgravede bygning var i funktion – hvor kongen bytter gården væk til en adelsmand. Stedet omtales da som ”Grevens Rye”. Greven der henvises til kunne være grev Jakob af Halland, der blev dømt fredløs for mordet på Erik Klipping i 1286 og dermed mistede al sit gods til kongen. Grev Jakob havde sandsynligvis sit gods i området fra sin mor, Cecilie Johannesdatter, der var af Hvideslægten.
“Vi ved, at Hvideslægten ejede rigtig meget land, og at de byggede mange kirker i området. Så en af Hviderne kunne godt have bygget Rye Kirke og stormandsgården lige ved siden af. Det er ikke umuligt eller usandsynligt. Men der er altid mange usikkerheder.”
En mulig bygherre for Rye Kirke kunne være Sune Ebbesen, som netop var farfar til Cecilie Johannesdatter.
Gården er sandsynligvis endnu større
Selvom Jesper Langkilde og resten af arkæologerne fra ROMU har gravet i jorden i flere uger, er der stadig løse ender. Undersøgelser med georadar i områderne omkring udgravningsfeltet tyder nemlig på, at der findes en del koncentrationer af sten, som kunne være rester af flere bygninger end de hidtil udgravede.
Stolpehuller kan være bebyggelse fra vikingetiden
Desuden er det fortsat et åbent spørgsmål, om der har ligget bebyggelse på stedet før middelalderen, eksempelvis i vikingetiden. Arkæologerne har nemlig fundet spor efter enkelte stolpehuller i jordlagene, som kan være fra ældre huse. Men et par stolpehuller er foreløbig ikke bevis på noget som helst. Som Jesper Langkilde siger:
“Det kan jo være, at beboerne i middelalderen har sat nogle stolper i jorden af forskellige årsager. Vi kan endnu ikke se noget system i hullernes placering, som kunne tyde på huse. Vi kan derfor endnu ikke udelukke muligheden for førkristen beboelse, men på den anden side har vi heller ingen genstandsfund, der peger på det.”
De tilbageværende spørgsmål kan arkæologerne måske få svar på, næste gang de får mulighed for at grave i den historierige mark ved Rye Kirke.
Fakta:
Udgravningen har været i gang siden 23. august og afsluttes den 17. september.
Udgravningen er støttet af en særlig pulje fra Slots- og Kulturstyrelsen for dyrkningstruede arkæologiske lokaliteter. Med andre ord en pulje, som har til formål at redde spor fra fortiden, der er tæt på at blive ødelagt på grund af for eksempel pløjning.
Ryegaard blev opført i 1100-tallet og i 1575 flyttet en km væk fra landsbyen. Her blev en ny herregård opført, som siden blev revet ned og en ny blev igen bygget i 1876. Men i 1974 blev også den herregård revet ned. Navnet lever dog stadig som en del af det moderne landbrugsgods Ryegaard og Trudsholm Godser, som er i dag ejes af greve Johan Scheel.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
