Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde

01.09.2021

Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken

Af Lene Steinbeck

Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.

På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.

Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.

Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.

”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.

Helt tæt på slægtningenes skolegang

Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.

”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.

Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.

”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.

Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.

Kragetæer og gotisk håndskrift

Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:

”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”

Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.

”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.

Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.

 ”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”

På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Studentermedhjælp til formidling af verdensarv

Studentermedhjælp til formidling af verdensarv

Læser du på en videregående uddannelse, og mangler du et studierelevant job? Så læs med her! Lige nu har du mulighed for at komme bag facaden i arbejdet med verdensarven. Er du vild med historie og formidling? Har du lyst til at lære mere om kommunikation af kulturarv? Så er det måske lige dig, Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke søger som studentermedhjælp.

Museernes jul tager, igen, fortiden med ind i fremtiden

Museernes jul tager, igen, fortiden med ind i fremtiden

Populærmusikkens festlige engle, julemus og stjerneregn af sne gør op med julen, omfavner julen og fornyer julen ved at lægge nye traditioner og udtryk til de gode, gamle. Men det bliver altid og snart og endelig jul igen, før som nu, i by og på land. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på julemåneden 2023 og ønsker glædelig jul.

Kom til årets hyggeligste møllejul!

Kom til årets hyggeligste møllejul!

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den smukke og historiske Tadre Mølle, når årets traditionsrige julemarked løber af stablen den 3. december.

Alle sanser er i spil, når Færgegården juler

Alle sanser er i spil, når Færgegården juler

Juletræet er pyntet med spiselige lækkerier, bålgryden buldrer med svinefedt, og værkstederne bugner af garn, silkepapir, stearinlys og juleneg, der venter på at blive forvandlet til det fineste julepynt. Traditionen tro skal de danske juletraditioner smages, duftes og røres, når Færgegården inviterer til julearrangement den 16. og 17. december.

RAGNAROCK starter ny juletradition med udstillingen Merry Freakin’ Jul

RAGNAROCK starter ny juletradition med udstillingen Merry Freakin’ Jul

Trænger du til at få renset ørerne for bjældeklang? Så slå vejen forbi RAGNAROCK, som for første gang hylder julens musik. I udstillingen kan du støde på de uundgåelige, danske julehits og de store crooneres snebløde ørehængere om juleromancer. Men forbered dig også på at møde julens mere beskidte, perverse og spraglede lydside. Med den nye juletradition ønsker hele Danmarks rockmuseum alle en Merry Freakin’ Jul!

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.