Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde
01.09.2021
Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken
Af Lene Steinbeck
Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.
På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.
Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.
Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.
”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.
Helt tæt på slægtningenes skolegang
Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.
”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.
Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.
”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.
Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.
Kragetæer og gotisk håndskrift
Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:
”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”
Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.
”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.
Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.
”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”
På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Valkyrien fra Kirke Hyllinge
Valkyrien fra Kirke Hyllinge13.02.2025Af Cille KrauseFig. 1. Foto af for- og bagside af valkyrien fra Kirke Hyllinge. Foto: Cille Krause, ROMU. I foråret 2023 afsøgte Kaare Bøgh-Jensen et område ved Kirke Hyllinge med sin metaldetektor, og det viste sig at blive en af...
ROMU henter ny kommerciel chef fra Arbejdermuseet
Det bliver Stine Groth Rasmussen, der fra 1. marts er ny kommerciel chef for museumsorganisationen ROMU. Stine Groth Rasmussen kommer fra en stilling som ansvarlig for kommunikation og partnerskaber på Arbejdermuseet og skal fremover videreføre udviklingen af den positive gæsteoplevelse på ROMUs ti besøgssteder.
Ny fotoudstilling viser musikkens mange magiske øjeblikke
Stærke close ups af en koncentreret kunstner eller en vild energi blandt publikum – musikfotos, der fanger de stemningsfulde øjeblikke, er en kategori for sig. Fra slutningen af januar kan man opleve nogle af de bedste fra året, der er gået, når Danmarks rockmuseum udstiller en række stærke bidrag fra fotokonkurrencen Gaffa Photo Awards.
Giv verden en pause – lad musikken fylde din vinterferie på rockmuseet
Bliv MGP-klar i det kreative værksted eller giv den gas som rockstjerne. Der er ingen undskyldning for ikke at spendere en vinterferiedag eller to på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Ikke mindst, fordi musikken er en kærkommen påmindelse om, at selv om verden kan være tumultarisk, så skal det hele nok gå.
To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord
To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord29.01.2025Af Lene SteinbeckEt af de to fund, der er kommet med på listen over de to bedste fra 2024, er Egedal-fundet. En detektorfører fandt en samling genstande, der er nedlagt som et offer...
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste29.01.2025Af Lene SteinbeckSværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther...
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste
Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 202429.01.2025Af Lene SteinbeckDronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i...
Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme
Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme23.01.2025 Af Lene SteinbeckVærket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan...
Dansksproget samfundskritisk hardrock og thrash metal: Rockmuseet arrangerer koncert-række for metalfans
Danmarks rockmuseum hylder livemusikken med en koncertrække, der har hård rock og metal på programmet. Den første koncert byder på poetisk samfundskritik og tonstunge riffs, når ’Skarnet’ optræder i januar, og i marts giver ’Artillery’ en opvisning i old school thrash metal.
Sjældent og prægtigt hjelmfund cementerer Lejre-kongernes storhed
I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.
