Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
29.01.2025
Af Lene Steinbeck
Sværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther Struve vurderer, at der i Danmark kun er fundet en håndfuld sværd af den type. Foto: Palle Østergaard Sørensen/ROMU
På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.
En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.
”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.
Sjældent offerfund
Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.
”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,”
Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.
Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.
”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.
Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.
Egedalfundet indeholder udover sværdet også to eller tre to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe. Her ses en vulstring under udgravning nær en mose ved Veksø. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU
Fortællinger om magt og rigdom
Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.
”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”
Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.
”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”
Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024
Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Istidsjægere og stenaldermennesker ville også bo i Egedal
Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.
Roskilde Domkirke fejrer verdensarven med tre dages kunst og kultur
Roskilde Domkirke kan i år fejre 30-års jubilæum som verdensarv. Det fejres i oktober med ’Forvandling & Verdensarv’ – tre festlige dage med musik, kunst og kultur, både i kirken og i domkirkebyen Roskilde.
Skenkelsø Mølle hilser efteråret velkomment med magisk lysfest
På tærsklen til årets mørkeste tid tænder Skenkelsø Mølle lys, når museet igen i år afholder lysfest. Både børn og voksne kan komme med på et lysende eventyr, når stævningsskoven i efterårsferien omdannes til et fortryllende, magisk univers.
Udstillingen ”Forvandlinger” får nyt liv hos Fors og Frederiksberg Kommune
De seneste fire år har udstilling på Roskilde Museum fortalt om genbrug og affald gennem tiderne. Nu skal udstillingen selv forvandles. I god genbrugsånd får en del af de udstillede glas – med alt fra dyreknogler til slikpapir – nyt liv hos forsyningsselskabet Fors og Affaldsguiderne i Frederiksberg Kommune.
To praktikanter til kommunikation og markedsføring af ROMUs ti museer
Vil du være en del af et team, der skaber opmærksomhed om alt fra popdronninger til kongegrave? Er du selv glad for museer, og vil du være med til at få endnu flere gæster til ROMUs ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre? Så søg praktik hos ROMU til foråret 2026.
Når gyset bringer dig tættere på fortiden
’Allehelgen på Færgegården’ formidler historien, så den mærkes og huskes – og minder om traditioner, der ikke alene er importerede for nylig fra USA, men som har rødder langt tilbage hertillands.
En aften i Roskilde Domkirke med Ken Follett og katedralernes magi
Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv 2025.
En hovedrengøring i museets wunderkammer
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger har et håndplukket team snart været hver enkelt genstand nænsomt igennem.
