Erik Kristensen og Chresten Jensen. Fotografiet er taget efter krigens afslutning.
Erik var en viljestærk og modig modstandsmand, der ikke lod sig skræmme. Men modstandskampen satte sine spor og fik Erik til at flytte til det nordlige Sverige efter krigen. Langtidsvirkningerne af krigen prægede ikke kun ham, men også hans datter, den svenske kunstner Anna Kristensen. I den aktuelle udstilling på Roskilde Museum forsøger hun at forstå og belyse sin fars modstandskamp og hans efterfølgende modstand mod alt, hvad der havde med krig at gøre.
I oktober måned 1956 modtager Erik Kristensen et brev fra Oberst C.F. Løkkegaard. Et brev af stor betydning. Det er en anerkendelse af Eriks aktive deltagelse i modstandsbevægelsen. Men det er mere end det. For brevet er også Eriks nøgle til at holde sig fri af svensk militærtjeneste, og set i lyset af, hvad vi ellers ved om Erik, må det have været en stor lettelse for ham.
Brevet kommer samme år, som datteren Anna kommer til verden i hjemmet i det nordlige Sverige, hvor Erik havde bosat sig sammen med sin kone. Erik havde forladt Danmark efter krigen i 1946, hvor han som aktiv modstandsmand havde samlet og var leder af modstandsgruppen Ostedgruppen fra 1943 til krigens afslutning. Som modstandsmand deltog Erik både i sabotage, tog imod våbenforsendelser fra England og beskæftigede sig med den illegale presse Frit Danmark. Frit Danmark var en vigtig illegal organisation og et tidsskrift, som i krigsårene var præget af venstreintellektuelle, og som Erik fortsat abonnerede på op gennem 50’erne.
Sabotage på Roskilde Station
Erik voksede op i Osted som søn af byens skolelærer og var som engageret i modstandsbevægelsen kendt under navnet Osted-Erik – en mand, der havde en stærk vilje og ikke var så let at skræmme. Han har selv fortalt om en gang, hvor han deltog i et sabotageforsøg mod et tysk troppetransporttog med tyske soldater på Roskilde Station. Erik og et par andre modstandsfolk havde fået ordre til at standse toget med alle midler. De gik ind på stationen med 25 kilo sprængstof i en sæk, kravlende ind unde togvognene, der stod tomme, og bandt sprængstoffet, som var forsynet med sprængblyanter, fast på vognens aksler. De tyske vagter gik på perronen uden at opdage noget. Desværre mislykkedes aktionen, da sprængstoffet faldt af under rangering – og tyskerne opdagede sabotageforsøget – men fik ikke fat i modstandsfolkene.
Der blev ikke udgydt meget blod i forbindelse med sabotager, da modstandsfolkene gjorde sig anstrengelser for at undgå at skade tysk personel fysisk, ligesom der blev taget betydelige hensyn for at undgå skader på civile danskere. Men det ændrede ikke ved, at sabotagen både for de involverede modstandsfolk og den danske befolkning i øvrigt var ekstremt grænseoverskridende, psykisk belastende og både fysisk og politisk farlig.
Tavs, kærlig og præget af minderne
Minderne fra de grænseoverskridende oplevelser under krigen havde Erik med sig, og han var som mange andre modstandsfolk præget af den frygt for stikkeri, forhør og tortur, som fulgte med modstandskampen. Hvorvidt han var stolt eller ej af sin indsats under krigen, er svært at svare på – men han valgte som sin kammerat Chresten, at forlade Danmark efter krigen. Chresten, der sidder på fotografiet ved siden af Erik, var også fra Osted, og han flyttede til Canada, hvor han levede resten af sit liv. Erik levede sit liv i Sverige – og det som for Eriks datter Anna var hendes barndomshjem, var for Erik også et tilflugtssted.
Erik Kristensen modtog i 1956 et vigtigt brev fra Oberst C.F. Løkkegaard
Anna oplevede, at hendes far var en kærlig, men tavs mand. Samtidig oplevede hun, at han havde en total uvilje mod efter krigen nogensinde igen at skulle beskæftige sig med noget, som havde med krig at gøre.
Og netop derfor var den fritagelse fra svensk militærtjeneste, som fulgte med brevet fra Løkkegaard nok af mindst lige så stor betydning som anerkendelsen af hans modstandsarbejde.
Udstillingen ”Grethe – en våbenmodtagelse” kan opleves på Roskilde Museum frem til og med den 23. december.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse”, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
