ROMU ÅRBOG 2018
Fra Jernaldergrave til Moske i en Domkirkeby
Med årbogen “ROMU 2018” får du mulighed for at komme tæt på de historier og viden, som museet gennem det forløbne år har beskæftiget sig med. Og museet har i 2018 været omkring både de små, nære historier og de helt store begivenheder. ROMU 2018 præsentere et godt og bredt indblik i de mange forskellige historier – fra oldtiden til i dag – der findes omkring Roskilde Fjord.
Årbogens emner spænder vidt og du kommer både tæt på jernalderens beboere i Vindinge, lige uden for Roskilde og med ned i middelalderens kældre i Tollerup. Begge spektakulære arkæologiske fund, som i hhv. 2017 og 2018 kom med på Slots- og Kulturstyrelsens top 10 over årets arkæologiske fund.
I en lidt mindre skala, men ikke mindre vedkommende, er bogens to billedreportager fra noget af den byforandring, som skete i Roskilde i 2018. Bl.a. af byens gamle Andelsslagteri, som har været lukket i en årrække, der blev revet ned for at give plads til nye muligheder. Dermed forsvandt de fysiske levn af både en væsentlig arbejdsplads i byen, men også en vigtig brik i historien om den danske andelsbevægelse.
Årbogens længste artikel er et blik ind i en aktuel forandring af samfundet. I Roskilde er der blevet opført n ny moske, og historien bag og omkring dette – måske særligt i en Domkirkeby – markante bygningsværk, foldes ud ”Moske i en Domkirkeby”. Men også samfundets befolkningssammensætning er en dynamisk størrelsen og som noget naturligt bidrager museets med dialog af nye borgere, som har et andet kulturelt afsæt. I de seneste år har museets i samarbejde med bl.a. Røde Kors gennemført en række integrations-arrangementer, som en af de studerende, som museet løbende har tilknyttet, har behandlet i sit universitetsspeciale.
Årbogens artikler viser den brede og spændende historie, som ROMU beskæftiger sig med, og det er på alle måder spændende læsning at dykke ned i, fordi det giver et rigtigt godt indblik i det liv, som har udfoldet sig gennem tusindevis af år
FAKTA:
ROMU udgiver hvert år en årbog, hvor museets medarbejdere har skrevet artikler om især de undersøgelser og projekter, som museet har været optaget af det forgangne år.
ROMU 2018 er på 192 s.
Pris: 95 kr. 75. kr for ROMU klubmedlemmer .
Årbogen kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum.
I løbet af sommeren vil årbogen desuden være tilgængelig, ganske gratis, på museets hjemmeside hvor også tidligere udgivelser findes.
FLERE NYHEDER FRA ROMU
RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER
ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her.
GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER
Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
Roskilde Middelalderdage inviterer på tidsrejse tilbage til byens magtfulde fortid
I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Stumfilm og sommerståhej – købmandsgårdens kinograf viser film som for over hundrede år siden
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.
Ny forskning: Overset aspekt kaster lys over store omvæltninger i bondestenalderen
En ny afhandling går bag om funklende fund og kigger i stedet på fortidens dagligliv og produktion. For det er primært et generelt overskud i samfundet, der kan drive fremskridt, nu såvel som historisk. Arkæolog Jens Winther Johannsen er dykket ned i bondestenalderens intensivering af landbruget, der var grundlag for fremskridt og udvikling i overgangen til bronzealderen.