Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.

SOLDATERHJEMMET

KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.

I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.

Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.

DEN SPANSKE SYGE

Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.

Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.

DA ROSKILDE GIK I SORT
I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.

For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”

50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.

HVIS KRIGEN KOMMER

Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.

I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.

En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.

SOLDATERHJEMMET

KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.

I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.

Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.

DEN SPANSKE SYGE

Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.

Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.

DA ROSKILDE GIK I SORT
I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.

For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”

50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.

HVIS KRIGEN KOMMER

Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.

I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.

En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning var håbet, at det nu ville være slut med frygten for krig. Men alligevel har verden været præget af konflikt snarere end fred lige siden, og er det stadig den dag i dag. Hvordan bevarer vi håbet om fred i en verden med krig? Med udstillingen Roskilde mellem håb og frygt – fra Den Store Krig til Den Kolde Krig giver Roskilde Museum et indblik i fortællinger fra Roskilde i krigens skygge i det 20. århundrede i håbet om, at et historisk perspektiv kan være et bidrag til omtanke og til at forholde os til den aktuelle situation med krige og konflikter i verden.

Krig påvirker menneskers handlinger, forestillinger og oplevelser, både når krigen kommer helt tæt på i Danmark, som under besættelsen, og når krigen er varm i andre lande eller forbliver kold, som under Den Store Krig og Den Kolde Krig. Hverdagen og måden, hvorpå vi tilpasser os og lever vores liv i krigens skygge, viser, hvordan vi, på trods af at truslen om krig er nærværende, bevarer håbet i frygten. Dette er og var også tilfældet i Roskilde, som museets udstilling Roskilde mellem håb og frygt giver et indblik i.

SOLDATERHJEMMET

KFUM’s Soldatermission kan fejre 25-års jubilæum, samme år som Den Store Krig eller 1. Verdenskrig bryder ud. Da sikringsstyrken, som udgjorde den danske hærs ekstraordinære styrke, blev indkaldt, betød det en stor udvidelse af KFUM’s arbejde med åbning af 15 soldaterhjem på 15 måneder. I Roskilde etableres soldaterhjemmet i Sankt Olsgade 18 allerede d. 12. november 1913, samme år som den nybyggede kaserne i Roskilde netop var åbnet. Og det er i selvsamme lokaler, hvor fortællingen om Roskilde under Den Store krig nu bliver udstillet.

I soldaterhjemmet kunne soldaterne fra kasernen og Tunestillingen få en pause fra hærens strenge disciplin. De indkaldte soldater, der byggede Tunestillingen, var lige så meget arbejdsmænd på akkord, som de var soldater. Det meste af anlægsarbejdet blev udført ved håndkraft. Der var i perioder op til 5.000 arbejdende soldater i gang. Ud over gravearbejdet havde de militær træning og vagttjeneste. Soldaterne havde også deres geværer med ved gravearbejdet, så de hurtigt kunne gribe til våben.

Soldaterne kunne i soldaterhjemmet deltage i salmesang, lytte til foredrag og bibel- og vækkelsesmøder, der skulle højne soldaternes moral og kristne opdragelse. I de mere hjemlige omgivelser var der også mulighed for at få et varmt måltid mad, læse dagens avis, fordybe sig i bibliotekets bøger eller skrive breve til familien derhjemme. Soldaterhjemmet lå i Sankt Olsgade frem til 1916, hvorefter det flyttede til Helligkorsgade 8. Med både åbningen af kasernen, der blev nedlagt i 1974, og soldaterhjemmet var soldaterne en del af bybilledet i Roskilde under Den Store Krig, hvorved krigen på trods af Danmarks neutralitet altid var nærværende.

DEN SPANSKE SYGE

Da det første tilfælde af den spanske syge blev konstateret i Roskilde i 1918, blev det tydeligt for enhver, at byen er tæt forbundet med resten af verdenssamfundet. Navnet skyldes, at epidemien først blev omtalt i spanske medier, mens omtalen af den var underlagt censur i de lande, der deltog i Den Store Krig. Det betød dog ikke, at den havde sit udspring i Spanien, men betegnelsen kom hurtigt til at hænge fast også i danske aviser. Den opstod formentlig på en kaserne i USA i begyndelsen af 1918, og den nåede med de amerikanske soldater, der kæmpede på Vestfronten, til Europa i løbet af foråret.

Den spanske syge var en voldsom influenza, der på få dage kunne dræbe unge og raske mennesker. Under Den Store Krig spredte den sig hastigt i skyttegravene til de tæt befolkede europæiske storbyer og derfra videre til mindre byer, hvor blandt andet jernbaneforbindelsen mellem Roskilde og København hjalp smitten på vej. Knap fem uger efter at det første tilfælde blev konstateret, var antallet af smittetilfælde over 500 – hvoraf 272 var soldater. Soldaterne boede tæt på kasernen og var derfor meget modtagelige over for sygdommen. Knap 100 mennesker blev ofre for sygdommen i den lille provinsby Roskilde med knap 18.000 indbyggere. Som tilfældet var med covid-19, kom sundhedsstyrelsen og andre myndigheder med smitteforebyggende råd til befolkningen på plakater, i aviser m.v.

DA ROSKILDE GIK I SORT
I 1930’erne kom frygten for krig tæt på efter Tysklands totalt ødelæggende bombardement af den spanske by Guernica i 1937 under Den Spanske Borgerkrig. Derfor afholdt Statens Civile Luftværn både kurser og udstillinger, der kunne forberede danskerne på, hvordan en kommende krig kunne udfolde sig. Og 7. november 1938 og to dage frem indledte det danske militær og beredskab Danmarks første mørklægningsøvelse som foregik i Roskilde. Roskilde var et oplagt mål for mørklægningsøvelsen, da den som et trafikalt knudepunkt ville give rig mulighed for at afprøve mørklægning af særligt de mange tog, der passerede gennem byen.

For at hjælpe byens borgere med at orientere sig i mørket malede man kantsten langs vejen og perronkanten på stationen hvide, og byens lygtepæle fik påmalet et hvidt bælte. I byens vigtige gadekryds kom der hvide afskærmede lamper, og på Algade og Skomagergade kom der blå retningslys. Lise Nørgaard beskriver her, hvordan forberedelserne til mørklægningen var den rene feststemning:

”Indbyggerne følger fornøjet, hvordan kantstene kridtes hvide, og det bliver en ren sport at tilvejebringe ugennemsigtige stoffer eller fedt sort papir til opsætning for vinduerne i de titusinder hjem. De lokale blade giver råd og vejledning om alle de forholdsregler, der skal træffes i den særprægede folkefests anledning og oplyser samtidig om restauranters og hotellers muntre arrangementer og lækre traktementer, når byen går i sort.”

50.000 borgere fordelt på 10.000 husstande var omfattet af mørklægningen. Dertil kom, at lygterne på 300 tog, der kørte igennem byen under øvelsen, skulle være dæmpet og ruderne tildækket. Efter tre døgn i mørke ophævede man mørklægningen, og øvelsen havde været en succes. Da krigen kom d. 9. april 1940, blev danskerne pålagt fra den ene dag til den anden at mørklægge deres vinduer og begrænse al udendørs belysning. Hvad der i 1938 blev oplevet som en spændende og festligt øvelse, var nu skræmmende alvor. Mørklægningen var pålagt danskerne helt frem til befrielsen 4. maj 1945, hvor mange skyndte sig at rive mørklægningsgardinerne ned og markere besættelsens afslutning ved at afbrænde dem på bål.

HVIS KRIGEN KOMMER

Tiden efter 2. Verdenskrig var både kendetegnet ved optimisme med økonomisk fremgang og udbygning af velfærdssamfundet og den voksende frygt for 3. verdenskrig med Den Kolde Krigs oprustningskapløb og atomvåben. Civilforsvaret var en af fire grene i et komplekst totalforsvar, der skulle koordinere både militære og civile ressourcer: militæret, civilforsvaret, politiet og hjemmeværnet. Civilforsvarets hovedopgave var at beskytte befolkningens liv og ejendom under krise eller krig gennem forebyggende og afbødende indsatser. Dette gjorde CF ved at etablere beskyttelses- og sikringsrum og lave planer for flygtningelejre og nødhospitaler. Andre forebyggende opgaver inkluderede f.eks. etableringen og vedligeholdelsen af et landsdækkende varslingssystem, der kunne advare befolkningen før et angreb. I landets større byer var der sirener, som én gang om ugen blev afprøvet. På landet skulle højtalervogne og kirkeklokker advare befolkningen. Desuden var Danmarks Radio en central del af varslingsberedskabet.

I Roskilde blev der under Klostermarksskolen etableret en kommandocentral, hvorfra civilforsvarets beredskabsarbejder skulle ledes, hvis krigen blev varm. Fra centralen var der direkte telefonlinjer til udrykningsstationer, observationsposter, sygehus, politi og meldeposter. Der var køkken, toiletter, sovepladser til seks personer, nødgenerator, gasfiltre og egen vandboring. Hele centralen var beskyttet mod radioaktivt nedfald, gas- og bombeangreb. Der var planer for, hvordan beredskabet skulle aktiveres, herunder hvordan beredskabet kunne rykke ud til katastroferamte områder med en mobil kommandopostpakning og hermed etablere en fremrykket kommandocentral. Opgaven var at melde tilbage til kommandocenteret om situationen, få sårede i sikkerhed og finde et sted at gøre af de døde.

En del af beredskabet er også den borgerrettede beredskabsinformation, som den husstandsomdelte pjece Hvis krigen kommer, der blev uddelti januar 1962, er et eksempel på. Det var et forsøg fra Statsministeriets side på at oplyse befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb. Pjecen skulle komme bekymrede borgere i møde, som ønskede
information om, hvorledes man skulle forholde sig til et atomangreb på Danmark. Med covid-19 og den aktuelle situation i 2024 med krige og konflikter er efterspørgslen efter borgerrettet beredskabsinformation vokset og der er fokus på ikke at opskræmme, men som med mørklægningsøvelsen i 1938 eller den indkaldte sikringsstyrke under Den Store Krig at forberede sig og komme frygten for krig i møde og bevare håbet om fred i en verden med krige og konflikter.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.