ARKIV

romuweb artikler

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

læs mere
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.

læs mere
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

læs mere
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

læs mere
Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.

læs mere
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

læs mere
Valkyrien fra Kirke Hyllinge

Valkyrien fra Kirke Hyllinge

I foråret 2023 afsøgte Kaare Bøgh-Jensen et område ved Kirke Hyllinge med sin metaldetektor, og det viste sig at blive en af de ture, der for alvor gav bid. Kaare stødte nemlig på en valkyrie fra vikingetiden.

læs mere
Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19414

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

BEGIVENHED

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

 

24/04/2024

Foto: Kristian Grøndahl / ROMU

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024  

Kulturhistoriske analyser af Roskildes og Lejres historie, af verdensarv og kongelige grave. Digital kommunikation, der bryder barrieren til tusindvis af mennesker. Toppen af dansk pop og rock fra 1950’erne til i dag. Museumsorganisationen ROMU driver ti besøgssteder i flere kommuner ved Roskilde Fjord og har ca. 100 højt specialiserede ansatte.

Nu søger ROMU to universitetspraktikanter, som vil indgå i arbejdet med at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.

ROMU har et fast program, som alle praktikanter følger, der sikrer kvalitet og seriøsitet i forløbet. I det kommende semester søger ROMU to praktikanter inden for følgende udviklingsområder:

Lützhøfts Købmandsgaard, hvor du vil bidrage til den generelle udvikling af formidlingen samt at løse en hovedopgave:

  • Udvikling af en omvisning, evt. med fokus på jul.
  • Udvikle et undervisningsforløb målrettet daginstitutioner.
  • Videreudvikle og projektmodne koncept om nyudvikling af Håndværksmuseet.

Tadre Mølle, som er Sjællands smukkeste vandmølle med en historie, der går helt tilbage til 1300-tallet. Du vil komme til at bidrage til udviklingen af en ny permanent udstillingen med opgaver som:

  • Arkivundersøgelser.
  • Feltarbejde.
  • Interviews.
  • Kreativ udvikling.

Praktikstillingerne er af et semesters varighed og på op til 30 timer om ugen med tiltrædelse 1. september 2024. Vi tilpasser selvfølgelig forløbet efter din studieordning.

Som museumspraktikant får du din egen mentor blandt museets faste medarbejdere med løbende sparring, rådgivning og evaluering, som sikrer progression i forløbet. Du indgår i holdarbejde og projektforløb, hvor der i høj grad tilegnes viden gennem deltagelse, udvikling og samarbejde.

Du bliver også en del af et netværksforløb for museets praktikanter, hvor du bliver introduceret for nogle af de mange opgaver ROMU løfter og personerne bagved.

Vi giver frihed til udarbejdelse af praktikrapport. Det er en forudsætning, at den studerende opnår merit på sit studie. Stillingen er ulønnet, men ROMU yder tilskud til transport efter gældende regler.  

For at kunne komme i betragtning til stillingen skal du være indskrevet på en relevant videregående uddannelse, hvori der indgår krav om eller mulighed for praktik. Erfaring fra museumsområdet er ikke en betingelse, men ROMU forventer en grundlæggende interesse for at gøre viden tilgængelig og nærværende for mange forskellige typer af borgere.

Til gengæld tilbyder ROMU et attraktivt og vedkommende miljø for at lære og at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Gennem praktikken opnås dokumenterede færdigheder i at omsætte teori til praksis. Desuden opøves evnen til at indgå i professionelle samarbejder om produkter og projekter af høj kvalitet.

Spørgsmål om stillingen kan rettes til koordinator for videregående praktik, ph.d. og museumsinspektør Laura Maria Schütze, på telefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

Send din ansøgning vedlagt CV til romu@romu.dk med ordet ”Museumspraktik” i emnefeltet senest mandag 13. maj kl. 12.00, gerne før.

ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som beskæftiger knap 100 ansatte fordelt på omkring 55 årsværk på ti forskellige besøgssteder i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. ROMU driver blandt andet Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård, domkirkemuseet, Tadre Mølle samt RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Læs mere på romu.dk.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19397

Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

BEGIVENHED

 

Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølevand

22.04.2024

Af Lene Steinbeck

Arkæolog Ole Kastholm har tidligere selv været skipper på en række traditionelle nordiske både og rekonstruerede vikingeskibe og har en praktisk forståelse for vikingernes sejlads. Den, kombineret med eksperimentelarkæologisk data, har han brugt til at udregne den ideelle rejsetid for sagnkongernes sørejse mellem Uppsala og Lejre. Foto: Trine Sejthen. ROMU.

 

Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.

I dag kan man køre fra Lejre ved Roskilde til Uppsala nord for Stockholm på omkring 8 timer. Der er motorveje og bro, og der er ingen umiddelbar grund til at frygte bagholdsangreb.

Knap så luksuriøs var rejsen for 1500 år siden. Ikke desto mindre kan man læse i sagnlitteraturen, at konger fra Skjoldungeslægten i Lejre og fra Ynglingeslægten i Uppsala foretog rejsen for at besøge hinanden. Men hvor lang tid brugte de på at nå fra det ene kongesæde til det andet? Og hvad betød rejsen for kongerne?

Det satte Ole Kastholm, der er arkæolog og seniorforsker ved ROMU, sig for at undersøge som en del af det store, tværnordiske projekt ’Viking Dynasties’, der er udviklet af KrogagerFonden. Her har arkæologer fra Danmark og Sverige i samarbejde undersøgt kontakten mellem de to mytiske kongeslægter på hver sin side af Øresund. 

”Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”

I princippet kunne det meste af turen foregå over land, men den mulighed har Kastholm og hans kollegaer anset for så usandsynligt, at de har udelukket den.

”Det er en over 700 km lang strækning i fugleflugtslinje gennem et uvejsomt landskab. Det er ikke sådan lige at finde vej, det er bøvlet at have noget med og bøvlet at forsvare sig. Desuden er det ikke muligt for kongen at færdes standsmæssigt på den måde. Det svarer lidt til, at Dronning Margrethe ankom til en udstillingsåbning på cykel.”

Rejse med forhindringer

Derfor må turen være foregået til søs fra Roskilde Fjord og op til den østsvenske skærgård. Men den faktiske rejsetid er svær at udregne.

”Helt grundlæggende ved vi ikke, hvordan de gjorde. Skulle de ind undervejs for at besøge alliancepartnere? Var der områder med store religiøse tabuer, man skulle undgå, eller steder, man holdt sig fra, fordi andre kontrollerede farvandet? Rejsetiden bliver jo både defineret af ruten og af eventuelle stop undervejs. Men fordi vi ikke kender til den del, så er det taget ud af regnestykket.”

Det samme gælder materielle skader og dårligt rejsevejr. Et knækket ror eller en flænge i sejlet måtte repareres, før man kunne rejse videre, lige som vejret havde stor indflydelse på rejsen. Alle disse faktorer har Kastholm set bort fra for at udregne den ideelle rejsetid.

Den imaginære rejse, som Ole Kastholm har foretaget i et lige så imaginært vikingeskib, tager sit udspring i Lejre og altså Roskilde Fjord, som man må formode, at kongen selv kontrollerede. Op langs fjorden lå en koncentration af anløbspladser med maritime specialer, som vendte ud mod fjorden.

”Det er en form for indgangsportal til Lejre med en masse fund, som fortæller om vidstrakte netværk med tråde til Roskilde Fjord. Kongen har udnyttet landskabet til at kontrollere, hvem der kan komme ind, og derved gøre fjorden til et trygt rum. Det er umuligt at besejle for fremmede. Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem,” forklarer Kastholm.

Et moderne vikingeskib på vej ned gennem Roskilde Fjord. Maritimt Forsøgscenters ”Aslak” er inspireret af det knap 22 m lange skib fra Ladbygraven på Fyn, som er dateret til ca. 925 e.Kr. Foto: Ingeborg Stenbæk Madsen.  

På svensk udebane

Vel ude af den trygge fjord, ændrer rejsen karakter. Først venter det åbne Kattegat, som har været svært at kontrollere. Området ned til Øresundstragten har sandsynligvis til en vis grad stadig været kontrolleret af Lejrekongen og virket hjemligt. Men når man har rundet sydspidsen af Sverige, møder man op langs den svenske østkyst de fremmedartede klippekyster, som er helt anderledes at besejle. Omkring Stockholm er man tæt på målet, men her venter en sidste udfordring: En indsejling, der minder om den i Roskilde Fjord – men med omvendt fortegn. Her var Lejre-kongen på udebane.

”Uden nogen ombord, der kender sejlrenderne, er du lost. Du kommer simpelthen ikke igennem.”

 ”Det er et kontrolleret område, og du er afhængig af en ombord, der kan navigere. Det er en labyrint af små, granbevoksede øer, og man er absolut prisgivet i forhold til at finde vej. Man har også været afhængig af en form for beskyttelse – ellers har man været i en udsat position.”

Ole Kastholm har ud fra en masse eksperimentelarkæologisk data regnet sig frem til, at den ideelle rejsetid er 75 sømil i døgnet.

”Det tal ligner det vi ved fra rejsebeskrivelser fra middelhavsområdet. Men man skal tage det med et gran salt. Alle ved, at der kan være modvind, og at det kan tage en uge bare at komme ud af Roskilde Fjord. Eller at vejret er så dårligt, at du slet ikke kommer afsted. Men hvis du havde medvind, sejllykke og ikke stoppede, kunne du gøre det på syv døgn.”

Sejlruten mellem Lejre og Uppsala er ca. 500 sømil, hvilket svarer til ca. 900 km. Kort: Ole Kastholm, ROMU.

Rejse for syns skyld

Men hvad var egentlig kongernes incitament til de lange og potentielt farlige rejser? Det har Ole Kastholm også undersøgt. Blandt andet med baggrund i den amerikanske antropolog Mary Helms’ forskning i magthavernes rejser. For selvom vi måske har en tendens til at tro, at fortidens rejser altid måtte have praktiske årsager, som krig eller handel, så var der også dengang andet og mere på spil.

“Den, der besidder fremmed viden, som andre ikke besidder, får en særlig aura. Kongen opnår den her viden ved at rejse ud til steder, som andre måske kun kender på et mytologisk plan, og kommer hjem med nyt. Det er en måde at cementere sin magt på. Derfor er det rejsen i sig selv, der er kvaliteten. Det kan godt være, at man så etablerer handelsnetværk og derefter rejser primært for at handle. Men det kommer i anden række.”

 

”Jeg ser det som en markering af en elite. Det handler om at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur.”

Ole Kastholm forestiller sig, at Lejrekongen har rejst med et mindre følge af skibe og selv ladet sig transportere i et skib, der kan minde om det, der er fundet i Ladby på Fyn. Samtidig har han nok ikke stået tilbage for at gøre brug af tidens revolutionerende nybrud: Sejlet. Det dukker op i Skandinavien omkring 600-tallet. Og det er ikke bare et heldigt tilfælde. For skandinaverne må have kendt til romernes brug af sejlet længe før. Hvis det var løsningen på et funktionelt behov, ville det være dukket op tidligere, mener Kastholm.

”Jeg ser det som en markering af en elite, en måde at skille sig ud. Sejlet er noget eksotisk og fremmed, som må have virket næsten magisk i en rokultur. Det er jo en helt tyst måde at bevæge sig på, at man kan få vinden til at bevæge båden.”

Søvejen fra Østersøen og ind til Uppsala er kompliceret. I yngre germansk jernalder (500-750 e.Kr.) kunne man sejle ind sydfra, men i vikingetiden (750-1050) lukker denne passage efterhånden til på grund af landhævninger, og man må i stedet sejle gennem Stocksund ved det nuværende Stockholm. Kort: Ole Kastholm, ROMU.

Sejlet som magtsymbol

Sejlet kommer til Skandinavien i en periode, hvor kongesæderne med monumentale byggerier og grave opstår i blandt andet Lejre og Uppsala. Teknologien omkring sejlet er en oplagt måde for en konge at spille med musklerne.

”Det er jo ikke bare at sætte en klud på en pind – der er et væld af specialviden i det at lave et sejl. Det kræver en dyb viden om samspillet mellem det aerodynamiske og hydrodynamiske. Hvad gør skroget, og hvad gør sejlet? Derudover er det en gigantisk investering i ressourcer at sætte sejl på skibene,” fortæller Ole Kastholm.

Andre steder i verden kan man se samme mønster. Sejlet dukker op med mange hundrede års mellemrum, men ofte i samme situation: I staters formative fase.

”Min tanke er, at der er en kobling mellem arkitekturen i kongemagten og sejlets indførelse. Der sker gerne der, hvor stater er ved at blive skabt. Der er et behov for at markere sig, så man bygger gravmonumenter, paladser og så videre. Og så kommer der altså sejl på skibene,” slutter Ole Kastholm.

Man kan altså roligt gå ud fra, at Lejre-kongen ankom standsmæssigt til Uppsala, og at det imponerende syn af et udspilet sejl gennem den drilske skærgård må have gjort indtryk.

Ole Kastholm er museumsinspektør og seniorforsker ved museumskoncernen ROMU. Artiklen ’The Dynasties at Sea in the Late Iron Age’ er publiceret i bogen ‘Viking Dynasties – Lejre and Uppsala between archaeology and text’, som udkommer i forsommeren 2024. Bogen markerer afslutningen på forskningsprojektet Viking Dynasties, der er et dansk-svensk samarbejde, som er udviklet og støttet af KrogagerFonden.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19374

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

BEGIVENHED

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

17.04.2024

Pressemeddelelse

Arkæolog Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars K. Christensen, har været redaktør på ‘Nye tider’, ser årbogen som en måde at give et indblik i det museumsarbejde, der ikke nødvendigvis er synligt i ROMUs mange udstillinger. Foto og bearbejdning: Kristian Grøndahl /ROMU

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Når man som gæst indløser billet til en museumsoplevelse, er man sjældent inviteret med helt ind i maskinrummet. Man ser måske en række genstande eller hører et foredrag og går derfra et stykke kulturhistorie rigere. Men bag hver udstilling, genstand og arrangement ligger et stort stykke arbejde og forberedelse, som hovedsageligt museets medarbejdere kender til. Det arbejde kan man komme tættere på, når ROMU hvert år udgiver sin årbog, der dykker ned i det forgangne år i museumsorganisationen.

Årbogens forside står ikke tilbage for temaet ’Nye tider’. Grafiker Trine Sejthen har skabt billedet ved hjælp af kunstig intelligens. På billedet er der blandt andet referencer til Roskilde Domkirke og til projektet Museumshackerne. Kendere vil måske bemærke, at computeren er af mærket Odin. Illustration: Trine Sejthen

”Årbogen er en glimrende måde at formidle det arbejde, så gæsterne kan lære lidt om, hvad vi gør os af tanker, når vi for eksempel skal lave en ny udstilling, eller hvad der er kommet ud af nogle af de udgravninger, hvor lokale og andre forbipasserende har kunnet følge med på sidelinjen. Det er jo ikke alt, som lige med det samme bliver formidlet i en udstilling, i en artikel eller en bog,” fortæller arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Nadja Mortensen.

Seniorforsker Lars Kjølhede Christensen er den af to redaktører på ROMUs trykfriske årbog ‘Nye tider’, der samler nogle af de vigtigste fortællinger fra ROMUs virke i 2023, i Lejre, Frederikssund, Egedal og Roskilde kommuner. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Nadja Mortensen har sammen med ROMU-kollegaen seniorforsker Lars K. Christensen været redaktør på årbogen. Den har fået titlen ’Nye tider’ og bugner af eksempler på netop det.

”Dels sluttede året med en melding om et tronskifte, som jo i den grad er symbol på nye tider, men bogen omfatter også nye måder at tænke udstillinger, museum og formidling på. I forordet skriver vores direktør blandt andet ’I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.’ Det synes jeg egentlig er meget præcist formuleret,” siger Nadja Mortensen.

En drone sørger for at forevige en arkæolog i aktion. Udgravningen foregik i en højtomt i Egedal kommune, som hører under ROMU’s ansvarsområde. Det var også i Egedal, at et af årets meget omtalte fund blev gjort: Et moselig fra stenalderen. Foto: Martin Hamberg.

Nye metoder og oldgamle fund

Arkæologien er inde i en rivende udvikling, og de teknologiske fremskridt åbner for et væld af nye og spændende muligheder. Blandt andet har ROMUs arkæologer deltaget i et pilotprojekt i Lejre, hvor man ved brug af georadar-metoder kan undersøge jorden uden så meget som at løfte en spade eller starte en gravemaskine. Det kalder man en non-destruktiv metode, fordi man ikke, som man uundgåeligt gør, når man graver, ødelægger de arkæologiske lag, man undersøger. Det kan man læse om i artiklen ’Lejre uden for palisaden – forsøg med georadar’.

Men spaderne har også været i jorden på mere klassisk vis, og bogen indeholder en oversigt over alle de steder i Frederikssund, Lejre, Egedal og Roskilde kommuner, hvor ROMU som statsanerkendt museum har foretaget arkæologiske undersøgelser. Et moseoffer fra Egedal ramte forsiderne både herhjemme og internationalt, mens en tapkile, der dukkede op et usædvanligt sted, gav arkæologerne noget at tænke over. Den er for øjeblikket udstillet på Frederikssund Museum, Færgegården sammen med en række andre detektorfund.

Tapkilen her er fra yngre bondestenalder og fundet ved Jørlunde i Frederikssund Kommune. ROMUs nye årbog 2023 ‘Nye tider’ fortæller historien om, hvorfor stenredskabet er både usædvaneligt på Sjælland og endnu gådefuldt. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Musik og krig på udstillingerne

På udstillingsfronten er der også afprøvet nye måder at arbejde på. Blandt andet i form af projektet Museumshackerne, som har til formål at knytte nye målgrupper tættere til besøgsstederne. I artiklen ”Da museumshacking rockede det kreative maskinrum” kan man læse om udstillingen LYT. LIKE. DEL, som en 8. klasse har været med til at lave om unges lyttevaner til Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

I 2023 åbnede Roskilde Museum den nye permanente udstilling “Roskilde mellem håb og frygt” – i de selv samme lokaler i Sankt Ols Gade, som under Første Verdenskrig husede soldaterhjem. Foto: Roskilde Arkiverne

Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde har fået en spændende tilføjelse i form af den nye permanente udstilling ’Roskilde mellem håb og frygt’. Her kan de besøgende få indblik i fortællinger fra Roskilde i skyggen af de krige og kriser, der har præget det 20. århundrede. Det tæller blandt andet to verdenskrige, en kold krig og mere aktuelt coronapandemien, som lukkede Danmark ned for få år siden.

Øl, Lise og rumtrafik

I Roskilde Domkirke skal nye tiltag gøre formidlingen af Domkirkens 1000-årige historie lettere tilgængelig. Blandt andet så en helt ny guidebog til kirkens besøgende dagens lys i 2023, lige som en ny bog om de kongelige begravelser og gravmonumenter i kirken udkom. Også Lützhøft Købmandsgaard har fået en lille ny, som faktisk ikke er så ny. Det lille museum har genoplivet Roskilde Dom Øl, som er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra det Roskilde-baserede F.R. Frederiksens Bryggeri. Øllen langes over disken i Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade.

I 2023 lancerede Lützhøfts Købmandsgaard med stor succes en historisk bitterøl, kaldet Dom-øl. Den populære øl kan kun købes i en radius af max 1 kilometer fra Roskilde Domkirke. Foto: Jakob Caspersen /ROMU

Vi slutter, hvor årbogen begynder, nemlig med bogens første artikel, som handler om Lise Nørgaard og den nordiske gud Odin. To ikoniske skikkelser med tilknytning til ROMU’s ansvarsområde i henholdsvis Roskilde og Lejre. Hver især har de præget Roskilde, både for 1000 år siden og de seneste 100 år. Det kan man læse om i artiklen ’Lise Nørgaard og Odin fra Lejre’. Førstnævnte mistede vi på årets første dag i 2023, og journalist og forfatter Lise Nørgaard blev mindet med både byvandring og en særudstilling på Roskilde Museum. Sidstnævnte var en tur i rummet. En kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur var nemlig med i kufferten, da den danske astronaut Andreas Mogensen satte kursen mod det uendelige univers.

Arkæologer har mange forskellige metoder til at blive klogere på fortiden. Ikke alle indbefatter gravearbejde. I ROMUs nye årbog ‘Nye tider’ kan du læse om undersøgelser med georadar i landskabet i Gl. Lejre, hvor der gennem 500 år i jernalder og vikingetid var et magtcentrum. Foto: Ole Kastholm/ROMU

ROMU 2023 er på 180 sider og koster 75 kr. Årbogen udkommer den 18. april 2024 og kan købes i museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, samt på shop.romu.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19364

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

BEGIVENHED

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

15.04.2024

Restaureringen af Øm Jættestue er gået igang. Her er det ROMUs arkæolog, Emil Struve, som bryder væggen ind til jættestuen ned. Foto: Kristjan Løk /ROMU

Med sit omtrent syv meter lange kammer er Øm Jættestue et af Danmarks største og mest imponerende fortidsminder fra stenalderen. Siden 1832, hvor jættestuen blev genopdaget, fredet og åbnet for offentligheden, har gæster valfartet til fortidsmindet, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm.

Tidens tand har sat sine spor på gravhøjen, og i august 2020 blev anlægget lukket på grund af fare for sammenstyrtning. Sten i gærdet omkring anlægget og i stykket mellem jættestuegangen og gærdet var løse, og en enkelt sten var allerede væltet ud.

Således har jættestuen i næsten fire år været lukket af, og udsigterne til en genåbning har været lange. Lige indtil november 2023, hvor Kulturministeriet bragte den glædelige nyhed, at restaureringen af Øm Jættestue var på finansloven for 2024.

”Der har i en årrække været stor lokal interesse for jættestuen, som har stået stille hen. Derfor er det igangværende restaureringsarbejde både glædeligt og fagligt interessant. Det bliver tydeligt, at vi har at gøre med et af Danmarks bedst bevarede fortidsminder fra stenalderen, der med denne istandsættelse igen kan åbnes for offentligheden til glæde for både lokale og det brede kulturpublikum,” udtaler arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen.

Restaureringen af Øm Jættestue udføres i april og maj – og falder dermed sammen med årets fortidsmindeweekend. Søndag d. 21. april kl. 11.00-12.30 inviterer Slots- og Kulturstyrelsen og ROMU til åbent hus ved jættestuen, hvor besøgende kan høre om restaureringsarbejdet.

Derudover er jættestuen afspærret under restaureringsarbejdet.

Øm Jættestue, der ligger naturskønt mellem Lejre og Øm, er en af Danmarks bedst bevarede jættestuer fra stenalderen. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Foto: Kristjan Løk / ROMU

Læs mere på Lejre Museums hjemmeside

Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016 for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for Danmarkshistorien.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.