Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.

Kunne du forestille dig at få din forårsløn udbetalt i æg, nej vel? Men det var virkeligheden for karle og piger på gårdene for 100 år siden. Årets første æg var attraktive – og en gængs valuta.

”Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede deres folk med æg,” fortæller museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Nus en nyfødt kylling

I købmandsgården kan børn og voksne i dagene op til påske deltage i en spraglet vifte af aktiviteter i æggenes, hønsenes og deres dunede afkoms tegn.

”Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Kom forbi, og hils på de nyklækkede kyllinger, som du under supervision kan ae og nusse,” siger museumsinspektøren.

Tril æg, og hep på hønseklatter

Er du til konkurrence, kan du udfordre et familiemedlem i ægtrilning: Den person, hvis æg ruller længst, vinder dysten. På en stor bingoplade i gården skal hønseskidning nok få spændingen til at stige og klatterne til at falde – forhåbentlig.

”Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie,” lover Jakob Caspersen.

Lav dit eget gækkebrev

Kreative sjæle kan male æg med naturens farver. ”Skaller fra for eksempel rødløg giver en flot kulør,” fortæller museumsinspektøren og fremhæver en anden historisk påskegimmick:

”Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet.”

Shop påskeguf i butikken

I Købmandsforretningen kan du købe gammeldags påskepynt. Lækre chokoladepåskeæg og andre delikatesser til højtiden finder du også på hylderne.

”Varerne vejer vi på en vægt med lodder – ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir,” siger Jakob Caspersen.

Gå på æggejagt i købmandsgårdens krinkelkroge

På listepoter har påskeharen gemt æg i købmandsgården. De yngste kan gå på skattejagt i krinkelkrogene for at finde farvede æg i halmreder, fortæller museumsinspektøren.

Bliv klog på dig selv gennem historien

Vi bliver klogere på os selv, når vi dyrker de 100 år gamle, mener Jakob Caspersen:

”I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden.”

Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?

Du har nu en helt særlig mulighed for at være med til at forme den kommende formidling af verdensarven ved Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Til en sjælden og attraktiv opgave søger vi nemlig en erfaren projektleder for udstillingsgruppen ved det kommende Verdensarvscenter ved Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke. Her vil du være med til at skabe unikke oplevelser og fortællinger, der sætter fokus på Danmarks kulturarv og UNESCO verdensarv.

Verdensarvscentret, beliggende i dele af det historiske Lauritz de Thurahs Palæ, lige ved siden af Domkirken, vil åbne dørene for en ny æra af formidling, der forbinder fortidens storhed med nutidens nysgerrighed.

Roskilde Domkirke er et enestående monument over 800 års arkitektonisk udvikling og kongelig historie. Med sin placering på UNESCO’s verdensarvsliste er Domkirken et symbol på Danmarks rige traditioner, og Verdensarvscentret vil fungere som et centralt knudepunkt for at udforske og forstå denne arv. Vores ambition er at skabe en helstøbt oplevelse, hvor besøgende i centret og kirken går hånd i hånd, og hvor det gamle og det nye smelter sammen.

Som udstillingsleder får du operationelt ansvar for at sikre, at visionerne for formidlingen bliver realiseret i udstillingerne. Din vigtigste opgave bliver at forstå og balancere den kvalitative ambition med de praktiske og økonomiske rammer for at opnå det bedst tænkelige resultat for publikum i de fredede og historiske rammer.

Verdensarvscentret realiseres gennem fondsstøtte. Jobbet vil være en projektansættelse på tre år, med mulighed for forlængelse, når Verdensarvscentret går i drift. Dit daglige arbejde vil foregå med afsæt i Roskilde Museum, lige ved siden af Domkirken.

Dine ansvarsområder er at:

• Projektlede et tværfagligt, kreativt projektteam bestående af dygtige designere og fagpersoner fra projektorganisationen, museumsorganisationen ROMU samt samarbejdspartnere hos Kongernes Samling.
• Skabe engagement og sikre, at alle arbejder i samme retning mod fælles mål – med fokus på brugeroplevelsen.
• Varetage fremdriften af udstillingsprojektet, herunder budgettering og leverancer af udstillingsindhold efter tydeligt definerede mål og milepæle.
• Bidrage til udviklingen og kvalificeringen af formidlingsprogrammet og udbudsmaterialet.
• Styre processen som en del af Verdensarvscentrets eget team med udstillingsprojektet i tæt dialog og samarbejde med de byggeansvarlige projektledere.

Vi forventer, at du:

• Er en dygtig projektleder med dokumenteret erfaring (mindst tre år) med udvikling og opbygning af udstillinger i international høj klasse fra andre kulturinstitutioner.
• Har dokumenteret erfaring med projektstyring og økonomistyring.
• Er en god og engagerende teamleder, der kan omsætte kompleks kulturhistorisk viden til enestående og tilgængelige publikumsoplevelser.
• Har stor forståelse for tidssvarende udstillingsgreb og formidlingsteknikker, der engagerer og oplyser publikum.
• Har viden om det velfungerende samspil mellem fredede bygninger og udstillinger.
• Stillingen kræver fleksibilitet, og det er vigtigt, at du er lydhør, inddragende og evner at finde på gode, kreative løsninger i processer, der involverer mange forskellige fagligheder og interessenter fra kulturliv, kirkeliv, erhvervsliv mv.

Hvad kan du forvente?
Med reference til projektchefen vil du være en nøgleperson i et inspirerende projekt, der vil tiltrække besøgende fra hele verden og give dem en dybere forståelse for Roskilde Domkirke som verdensarv og som udtryk for Danmarks kongelige historie og kulturarv.

Dine beslutninger vil have direkte indflydelse på, hvordan vi præsenterer vores fælles arv for fremtidige generationer. Dine erfaringer og dine personlige kompetencer vil bidrage til, at et meget væsentligt projekt for hele nationen bliver en succes.

Stillingen er på fuld tid, 37 timer pr. uge, og forventes besat pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Har du spørgsmål, så kontakt projektchef Lena Bruun Jensen på lenabj@romu.dk eller mobil 53591966.

Ansøgning
Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til roskildedomkirke@verdensarvscenter.dk
Ansøgningsfrist: 21. april 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 28. april og 9. maj.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.

Æg, der sejler ned ad Taderød Bæk. Børn og voksne, der følger de ovale ”fartøjer” fra bredden: Heppekor og spænding vil krydre påskens æggerafting ved Tadre Mølle.

”Første og anden påskedag kan familier dekorere flamingoæg med vandfaste tuscher. De færdigmalede æg tager de med ned til den markerede bane ved åen. Her dyster de mod andre familier om, hvis æg der kommer først over målstregen,” forklarer Anne-Grethe Rødvig, der arrangerer æggerafting.

Mal billeder eller nyd naturens farver

I kreaværkstedet kan børn og voksne puste og male æg og farvelægge påskebilleder.
Netop viften af muligheder med påskeaktiviteter ved møllen og naturen, man selv kan søge ud i, giver besøgsstedet en bred appel, siger ROMUs publikumschef, Isabella Fuglø:

”Tadre Mølle er påskens alsidige udflugtsmål, hvor du kan slå dig løs med andre på aktiviteterne eller være meditativ i det grønne: Gå på vandring på Kildekalksruten. Køb en kop kaffe i møllens café, og nyd den og en bog på en bænk,” foreslår hun.

Vær sammen om noget

Isabella Fuglø fremhæver den kraft, der kendetegner naturen på den her tid.

”Tadre Mølle er et ideelt sted at opleve årstidernes skiften, ikke mindst fra vinter til forår, hvor alting genopstår. Det hele spirer jo derude lige nu.”

I påsken, hvor mange familier har tradition for at ses, opfordrer Isabella Fuglø til at tage ud og få fælles oplevelser på tværs af generationer:

”Det fantastiske er at mødes om noget. Det skaber minder, man senere kan hive frem, snakke om og glæde sig over. Her er Tadre Mølle med sit varierede udbud et fint udflugtsmål. Jeg synes absolut, at folk skal bruge påsken som anledning til at opleve både det historiske sted, naturen og hinanden,” siger publikumschefen.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.

Kunne du forestille dig at få din forårsløn udbetalt i æg, nej vel? Men det var virkeligheden for karle og piger på gårdene for 100 år siden. Årets første æg var attraktive – og en gængs valuta.

”Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede deres folk med æg,” fortæller museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Nus en nyfødt kylling

I købmandsgården kan børn og voksne i dagene op til påske deltage i en spraglet vifte af aktiviteter i æggenes, hønsenes og deres dunede afkoms tegn.

”Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Kom forbi, og hils på de nyklækkede kyllinger, som du under supervision kan ae og nusse,” siger museumsinspektøren.

Tril æg, og hep på hønseklatter

Er du til konkurrence, kan du udfordre et familiemedlem i ægtrilning: Den person, hvis æg ruller længst, vinder dysten. På en stor bingoplade i gården skal hønseskidning nok få spændingen til at stige og klatterne til at falde – forhåbentlig.

”Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie,” lover Jakob Caspersen.

Lav dit eget gækkebrev

Kreative sjæle kan male æg med naturens farver. ”Skaller fra for eksempel rødløg giver en flot kulør,” fortæller museumsinspektøren og fremhæver en anden historisk påskegimmick:

”Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet.”

Shop påskeguf i butikken

I Købmandsforretningen kan du købe gammeldags påskepynt. Lækre chokoladepåskeæg og andre delikatesser til højtiden finder du også på hylderne.

”Varerne vejer vi på en vægt med lodder – ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir,” siger Jakob Caspersen.

Gå på æggejagt i købmandsgårdens krinkelkroge

På listepoter har påskeharen gemt æg i købmandsgården. De yngste kan gå på skattejagt i krinkelkrogene for at finde farvede æg i halmreder, fortæller museumsinspektøren.

Bliv klog på dig selv gennem historien

Vi bliver klogere på os selv, når vi dyrker de 100 år gamle, mener Jakob Caspersen:

”I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden.”

Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?

Du har nu en helt særlig mulighed for at være med til at forme den kommende formidling af verdensarven ved Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Til en sjælden og attraktiv opgave søger vi nemlig en erfaren projektleder for udstillingsgruppen ved det kommende Verdensarvscenter ved Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke. Her vil du være med til at skabe unikke oplevelser og fortællinger, der sætter fokus på Danmarks kulturarv og UNESCO verdensarv.

Verdensarvscentret, beliggende i dele af det historiske Lauritz de Thurahs Palæ, lige ved siden af Domkirken, vil åbne dørene for en ny æra af formidling, der forbinder fortidens storhed med nutidens nysgerrighed.

Roskilde Domkirke er et enestående monument over 800 års arkitektonisk udvikling og kongelig historie. Med sin placering på UNESCO’s verdensarvsliste er Domkirken et symbol på Danmarks rige traditioner, og Verdensarvscentret vil fungere som et centralt knudepunkt for at udforske og forstå denne arv. Vores ambition er at skabe en helstøbt oplevelse, hvor besøgende i centret og kirken går hånd i hånd, og hvor det gamle og det nye smelter sammen.

Som udstillingsleder får du operationelt ansvar for at sikre, at visionerne for formidlingen bliver realiseret i udstillingerne. Din vigtigste opgave bliver at forstå og balancere den kvalitative ambition med de praktiske og økonomiske rammer for at opnå det bedst tænkelige resultat for publikum i de fredede og historiske rammer.

Verdensarvscentret realiseres gennem fondsstøtte. Jobbet vil være en projektansættelse på tre år, med mulighed for forlængelse, når Verdensarvscentret går i drift. Dit daglige arbejde vil foregå med afsæt i Roskilde Museum, lige ved siden af Domkirken.

Dine ansvarsområder er at:

• Projektlede et tværfagligt, kreativt projektteam bestående af dygtige designere og fagpersoner fra projektorganisationen, museumsorganisationen ROMU samt samarbejdspartnere hos Kongernes Samling.
• Skabe engagement og sikre, at alle arbejder i samme retning mod fælles mål – med fokus på brugeroplevelsen.
• Varetage fremdriften af udstillingsprojektet, herunder budgettering og leverancer af udstillingsindhold efter tydeligt definerede mål og milepæle.
• Bidrage til udviklingen og kvalificeringen af formidlingsprogrammet og udbudsmaterialet.
• Styre processen som en del af Verdensarvscentrets eget team med udstillingsprojektet i tæt dialog og samarbejde med de byggeansvarlige projektledere.

Vi forventer, at du:

• Er en dygtig projektleder med dokumenteret erfaring (mindst tre år) med udvikling og opbygning af udstillinger i international høj klasse fra andre kulturinstitutioner.
• Har dokumenteret erfaring med projektstyring og økonomistyring.
• Er en god og engagerende teamleder, der kan omsætte kompleks kulturhistorisk viden til enestående og tilgængelige publikumsoplevelser.
• Har stor forståelse for tidssvarende udstillingsgreb og formidlingsteknikker, der engagerer og oplyser publikum.
• Har viden om det velfungerende samspil mellem fredede bygninger og udstillinger.
• Stillingen kræver fleksibilitet, og det er vigtigt, at du er lydhør, inddragende og evner at finde på gode, kreative løsninger i processer, der involverer mange forskellige fagligheder og interessenter fra kulturliv, kirkeliv, erhvervsliv mv.

Hvad kan du forvente?
Med reference til projektchefen vil du være en nøgleperson i et inspirerende projekt, der vil tiltrække besøgende fra hele verden og give dem en dybere forståelse for Roskilde Domkirke som verdensarv og som udtryk for Danmarks kongelige historie og kulturarv.

Dine beslutninger vil have direkte indflydelse på, hvordan vi præsenterer vores fælles arv for fremtidige generationer. Dine erfaringer og dine personlige kompetencer vil bidrage til, at et meget væsentligt projekt for hele nationen bliver en succes.

Stillingen er på fuld tid, 37 timer pr. uge, og forventes besat pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Har du spørgsmål, så kontakt projektchef Lena Bruun Jensen på lenabj@romu.dk eller mobil 53591966.

Ansøgning
Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til roskildedomkirke@verdensarvscenter.dk
Ansøgningsfrist: 21. april 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 28. april og 9. maj.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.

Æg, der sejler ned ad Taderød Bæk. Børn og voksne, der følger de ovale ”fartøjer” fra bredden: Heppekor og spænding vil krydre påskens æggerafting ved Tadre Mølle.

”Første og anden påskedag kan familier dekorere flamingoæg med vandfaste tuscher. De færdigmalede æg tager de med ned til den markerede bane ved åen. Her dyster de mod andre familier om, hvis æg der kommer først over målstregen,” forklarer Anne-Grethe Rødvig, der arrangerer æggerafting.

Mal billeder eller nyd naturens farver

I kreaværkstedet kan børn og voksne puste og male æg og farvelægge påskebilleder.
Netop viften af muligheder med påskeaktiviteter ved møllen og naturen, man selv kan søge ud i, giver besøgsstedet en bred appel, siger ROMUs publikumschef, Isabella Fuglø:

”Tadre Mølle er påskens alsidige udflugtsmål, hvor du kan slå dig løs med andre på aktiviteterne eller være meditativ i det grønne: Gå på vandring på Kildekalksruten. Køb en kop kaffe i møllens café, og nyd den og en bog på en bænk,” foreslår hun.

Vær sammen om noget

Isabella Fuglø fremhæver den kraft, der kendetegner naturen på den her tid.

”Tadre Mølle er et ideelt sted at opleve årstidernes skiften, ikke mindst fra vinter til forår, hvor alting genopstår. Det hele spirer jo derude lige nu.”

I påsken, hvor mange familier har tradition for at ses, opfordrer Isabella Fuglø til at tage ud og få fælles oplevelser på tværs af generationer:

”Det fantastiske er at mødes om noget. Det skaber minder, man senere kan hive frem, snakke om og glæde sig over. Her er Tadre Mølle med sit varierede udbud et fint udflugtsmål. Jeg synes absolut, at folk skal bruge påsken som anledning til at opleve både det historiske sted, naturen og hinanden,” siger publikumschefen.

Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.

”Det er Rich’s, der drik’s,” lyder det, og det er rigtigt. Der er erstatningskaffe på kanden i stuen på Smørum Gamle Skole, hvor Ledøje-Smørum Historisk Forening har inviteret til et arrangement i anledningen af 85-året for tyskernes besættelse af Danmark. Billetterne blev udsolgt på bare 20 minutter, så de ca. 25 tilhørere får en både særlig og eftertragtet oplevelse.

Efter en kort velkomst fra foreningens formand, Carsten Skovbro, tager foreningens webmaster Georg Strong over. Han er aftenens fortæller. Til lyden af bombefly og uddelingen af det tyske flyveblade Oprop! beretter han om den 9. april 1940. Hvordan tyskerne tidligt om morgenen angreb Sønderjylland, bombede Værløse Flyveplads kl. 5.45 og fortsatte, indtil den danske regering kl. 6. opgav modstanden. Danmark er besat!

”Vi har brug for et par frivillige hjælpere. Der skal mørklægges,” lyder det, inden vinduerne dækkes af mørklægningsgardiner og lyset på ordre fra tyskerne dæmpes. Stemningen i stuen ændrer sig. Der bliver mørkere og mere intimt.

Et anderledes arrangement

Det er i Georg Strongs hoved, at ideen til aftenens arrangement er vokset frem af et ønske om at markere 85-året for besættelsen, fortæller han forud for arrangementet.

”Jeg gik og tænkte over det, for jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Man kan jo sagtens lave gode foredrag og sådan noget. Men jeg var drevet af, hvordan den almindelige dansker kan have oplevet krigen. Derfor besluttede vi at prøve at give en fornemmelse af, hvordan den almindelige dansker blev udfordret af krigen på forskellig vis,” fortæller Georg Strong.

Mens Georg Strong skal tegne de store linjer i Danmarks besættelseshistorie, skal fire fra foreningens arbejdsgruppe i en dramatiseret foredragsform fortælle mere nært om dagligdagen. Meget nært, faktisk, for meget er beretninger fra lokalhistoriske kilder.

”Det har været virkelig spændende at researche til det her. Vi bruger i vid udstrækning de lokalhistoriske kilder. Der er også noget mere generelt, men der er faktisk en del om folk her fra egnen og deres oplevelser. Der var blandt andet to nedkastningssteder for modstandsbevægelsen i vores område, og så har vi en øjenvidneberetning til bombardementet af Værløse Flyveplads den 9. april 1940,” fortæller Georg Strong.

Rationeringer og kreative husmødre

I et lille stuearrangement går snakken blandt de fire lokale om krigens trængsler. Om krigens første år med isvintre så strenge, at der måtte en bunsenbrænder til at hjælpe damplokomotivet fri, da det var frosset fast på Klampenborg Station. Om varemanglen, der sætter store begrænsninger i dagligdagen og udfordrer husmødrenes kreativitet for at sikre familien den rette ernæring. Nye retter ser dagens lys. Som måge i karry, grøftekantsfrikadeller og skvalderkålskarbonader. Om bagværk med få ingredienser.

”Ølkagen – mmm…. Men kaffen, åh! Man kan kun drømme om rigtig kaffe.”

”Vi bruger rugkerner, som vi rister på panden og kører gennem kødhakkemaskinen. Så kan det godt drikkes.”

Luftalarmen lyder. Der er 30 minutters pause, hvor man kan gå på opdagelse i foreningens udstillede genstande fra perioden. Mens musik fra perioden strømmer ud af højttalerne, kommer et par tilhørere hen til Georg Strong og roser arrangementet.

Sang på tværs af tid

Efter pausen bliver der sat en optagelse fra et alsangsstævne på, og tilhørerne stemmer i. På tværs af 85 år synger de frie i kor med de besatte. Da tonerne til ’Den danske sang’ klinger ud, bliver det mere alvorligt. Det handler om modstandsgrupperne og om tyskerne, der skruer bissen på. Gestapo bliver mere voldelige og anvender tortur i deres forhør.

Samtidig kan man som modstandsfolk ikke vide sig sikker. En telefonpige på Ballerup-centralen overhører en snak om en aktion, og hun stikker modstandsfolkene til tyskerne.

”Dagen efter fik hun valget, om hun ville tage livet af sig selv, eller om hun ville skydes. Så valgte hun det første,” går snakken i den lille stue. Triste skæbnefortællinger er der nok af.

Pludselig hamrer det hårdt på døren, og de fire farer sammen. Gestapo! En brysk udseende mand i en lang, mørk læderfrakke kommer ind. Bevæbnet med pistol og lygte farer han frem, mens han spørger efter Henrik Olsen.

”Han er ikke her. Vi har ikke gemt ham,” lyder det fra de fire, der sidder med hænderne i vejret.

Gestapomanden tjekker deres papirer, inden han igen forlader stuen.

Befrielsens øjeblik

Over radioen kan man høre BBC, der opdaterer om verdens tilstand, inden programmet afbrydes af en kort pause. Der nikkes rundt omkring. Tilhørerne ved, hvad der kommer.

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”

Jubelen bryder løs blandt tilhørerne. Der deles flag ud, og mørklægningsgardinerne flås arrigt ned. Der stilles lys i vinduerne. Danmark er atter frit, og tilhørerne giver et begejstret bifald til aftenens fortællere.

Til duften af rigtig kaffe og sirupskage siger formanden tak for i aften.

”Jeg håber, I vil gå ud og nyde friheden. Nu er spærretiden ophævet.”

Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.

Kunne du forestille dig at få din forårsløn udbetalt i æg, nej vel? Men det var virkeligheden for karle og piger på gårdene for 100 år siden. Årets første æg var attraktive – og en gængs valuta.

”Hele vinteren, hvor hønsene satte æglægningen på pause, sukkede folk efter æg. Derfor fejrede man årets første af slagsen. Gårdmænd aflønnede deres folk med æg,” fortæller museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgaard, Jakob Caspersen.

Nus en nyfødt kylling

I købmandsgården kan børn og voksne i dagene op til påske deltage i en spraglet vifte af aktiviteter i æggenes, hønsenes og deres dunede afkoms tegn.

”Høns og kyllinger er påskens superstjerner. Derfor hylder vi dem. Kom forbi, og hils på de nyklækkede kyllinger, som du under supervision kan ae og nusse,” siger museumsinspektøren.

Tril æg, og hep på hønseklatter

Er du til konkurrence, kan du udfordre et familiemedlem i ægtrilning: Den person, hvis æg ruller længst, vinder dysten. På en stor bingoplade i gården skal hønseskidning nok få spændingen til at stige og klatterne til at falde – forhåbentlig.

”Hvor lander den næste hønselort? Den, der gætter, hvilket talfelt klatten dumper ned på, får en flot præmie,” lover Jakob Caspersen.

Lav dit eget gækkebrev

Kreative sjæle kan male æg med naturens farver. ”Skaller fra for eksempel rødløg giver en flot kulør,” fortæller museumsinspektøren og fremhæver en anden historisk påskegimmick:

”Gækkebrevet er en gammel dansk tradition med rødder i 1700-tallet. I købmandsgården kan du købe et kit med alt, du skal bruge til at lave et gækkebrev. Kopier et gammelt gækkevers, eller forfat dit eget på brevet.”

Shop påskeguf i butikken

I Købmandsforretningen kan du købe gammeldags påskepynt. Lækre chokoladepåskeæg og andre delikatesser til højtiden finder du også på hylderne.

”Varerne vejer vi på en vægt med lodder – ligesom for 100 år siden. Selvfølgelig pakker vi dem sirligt ind i vores hånddrejede kræmmerhuse af karduspapir,” siger Jakob Caspersen.

Gå på æggejagt i købmandsgårdens krinkelkroge

På listepoter har påskeharen gemt æg i købmandsgården. De yngste kan gå på skattejagt i krinkelkrogene for at finde farvede æg i halmreder, fortæller museumsinspektøren.

Bliv klog på dig selv gennem historien

Vi bliver klogere på os selv, når vi dyrker de 100 år gamle, mener Jakob Caspersen:

”I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi traditionerne håndgribelige ved at lade gæsterne sanse og udleve dem. Ved at mærke, at vi er forbundet med tidligere generationer, forstår vi bedre vores egen plads i verden.”

Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?

Du har nu en helt særlig mulighed for at være med til at forme den kommende formidling af verdensarven ved Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Til en sjælden og attraktiv opgave søger vi nemlig en erfaren projektleder for udstillingsgruppen ved det kommende Verdensarvscenter ved Danmarks kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke. Her vil du være med til at skabe unikke oplevelser og fortællinger, der sætter fokus på Danmarks kulturarv og UNESCO verdensarv.

Verdensarvscentret, beliggende i dele af det historiske Lauritz de Thurahs Palæ, lige ved siden af Domkirken, vil åbne dørene for en ny æra af formidling, der forbinder fortidens storhed med nutidens nysgerrighed.

Roskilde Domkirke er et enestående monument over 800 års arkitektonisk udvikling og kongelig historie. Med sin placering på UNESCO’s verdensarvsliste er Domkirken et symbol på Danmarks rige traditioner, og Verdensarvscentret vil fungere som et centralt knudepunkt for at udforske og forstå denne arv. Vores ambition er at skabe en helstøbt oplevelse, hvor besøgende i centret og kirken går hånd i hånd, og hvor det gamle og det nye smelter sammen.

Som udstillingsleder får du operationelt ansvar for at sikre, at visionerne for formidlingen bliver realiseret i udstillingerne. Din vigtigste opgave bliver at forstå og balancere den kvalitative ambition med de praktiske og økonomiske rammer for at opnå det bedst tænkelige resultat for publikum i de fredede og historiske rammer.

Verdensarvscentret realiseres gennem fondsstøtte. Jobbet vil være en projektansættelse på tre år, med mulighed for forlængelse, når Verdensarvscentret går i drift. Dit daglige arbejde vil foregå med afsæt i Roskilde Museum, lige ved siden af Domkirken.

Dine ansvarsområder er at:

• Projektlede et tværfagligt, kreativt projektteam bestående af dygtige designere og fagpersoner fra projektorganisationen, museumsorganisationen ROMU samt samarbejdspartnere hos Kongernes Samling.
• Skabe engagement og sikre, at alle arbejder i samme retning mod fælles mål – med fokus på brugeroplevelsen.
• Varetage fremdriften af udstillingsprojektet, herunder budgettering og leverancer af udstillingsindhold efter tydeligt definerede mål og milepæle.
• Bidrage til udviklingen og kvalificeringen af formidlingsprogrammet og udbudsmaterialet.
• Styre processen som en del af Verdensarvscentrets eget team med udstillingsprojektet i tæt dialog og samarbejde med de byggeansvarlige projektledere.

Vi forventer, at du:

• Er en dygtig projektleder med dokumenteret erfaring (mindst tre år) med udvikling og opbygning af udstillinger i international høj klasse fra andre kulturinstitutioner.
• Har dokumenteret erfaring med projektstyring og økonomistyring.
• Er en god og engagerende teamleder, der kan omsætte kompleks kulturhistorisk viden til enestående og tilgængelige publikumsoplevelser.
• Har stor forståelse for tidssvarende udstillingsgreb og formidlingsteknikker, der engagerer og oplyser publikum.
• Har viden om det velfungerende samspil mellem fredede bygninger og udstillinger.
• Stillingen kræver fleksibilitet, og det er vigtigt, at du er lydhør, inddragende og evner at finde på gode, kreative løsninger i processer, der involverer mange forskellige fagligheder og interessenter fra kulturliv, kirkeliv, erhvervsliv mv.

Hvad kan du forvente?
Med reference til projektchefen vil du være en nøgleperson i et inspirerende projekt, der vil tiltrække besøgende fra hele verden og give dem en dybere forståelse for Roskilde Domkirke som verdensarv og som udtryk for Danmarks kongelige historie og kulturarv.

Dine beslutninger vil have direkte indflydelse på, hvordan vi præsenterer vores fælles arv for fremtidige generationer. Dine erfaringer og dine personlige kompetencer vil bidrage til, at et meget væsentligt projekt for hele nationen bliver en succes.

Stillingen er på fuld tid, 37 timer pr. uge, og forventes besat pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Har du spørgsmål, så kontakt projektchef Lena Bruun Jensen på lenabj@romu.dk eller mobil 53591966.

Ansøgning
Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til roskildedomkirke@verdensarvscenter.dk
Ansøgningsfrist: 21. april 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 28. april og 9. maj.
Vi ser frem til at høre fra dig!

Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.

Æg, der sejler ned ad Taderød Bæk. Børn og voksne, der følger de ovale ”fartøjer” fra bredden: Heppekor og spænding vil krydre påskens æggerafting ved Tadre Mølle.

”Første og anden påskedag kan familier dekorere flamingoæg med vandfaste tuscher. De færdigmalede æg tager de med ned til den markerede bane ved åen. Her dyster de mod andre familier om, hvis æg der kommer først over målstregen,” forklarer Anne-Grethe Rødvig, der arrangerer æggerafting.

Mal billeder eller nyd naturens farver

I kreaværkstedet kan børn og voksne puste og male æg og farvelægge påskebilleder.
Netop viften af muligheder med påskeaktiviteter ved møllen og naturen, man selv kan søge ud i, giver besøgsstedet en bred appel, siger ROMUs publikumschef, Isabella Fuglø:

”Tadre Mølle er påskens alsidige udflugtsmål, hvor du kan slå dig løs med andre på aktiviteterne eller være meditativ i det grønne: Gå på vandring på Kildekalksruten. Køb en kop kaffe i møllens café, og nyd den og en bog på en bænk,” foreslår hun.

Vær sammen om noget

Isabella Fuglø fremhæver den kraft, der kendetegner naturen på den her tid.

”Tadre Mølle er et ideelt sted at opleve årstidernes skiften, ikke mindst fra vinter til forår, hvor alting genopstår. Det hele spirer jo derude lige nu.”

I påsken, hvor mange familier har tradition for at ses, opfordrer Isabella Fuglø til at tage ud og få fælles oplevelser på tværs af generationer:

”Det fantastiske er at mødes om noget. Det skaber minder, man senere kan hive frem, snakke om og glæde sig over. Her er Tadre Mølle med sit varierede udbud et fint udflugtsmål. Jeg synes absolut, at folk skal bruge påsken som anledning til at opleve både det historiske sted, naturen og hinanden,” siger publikumschefen.