I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.

Caféstole skraber mod det brostensbelagte torv, hvor folk sidder med næsen i deres telefoner. En cykelklokke advarer turister, der tager selfies foran domkirken i Roskilde – en moderne, pulserende by. Men byen gemmer også på en lang og imponerende historie som købstad, kongeby og kirkemagt.

Den 18.-19. april markeres Fortidsmindedagen, hvor kulturinstitutioner landet over sætter fokus på vores materielle fortidsminder. I den forbindelse sætter museumsorganisationen ROMU fokus på Roskildes rolle som et af Nordens vigtigste magtcentre i middelalderen. En guidet byvandring fører deltagerne gennem byens middelalderlige landskab – både det, der stadig står, og det, der for længst er forsvundet.

”Roskilde har bevaret sin historiske æstetik, hvilket gør det til en oplevelse bare at gå rundt i bymidten. Ingen andre byer havde så mange kirker og klostre, fordi Roskildekirken var så magtfuld. Mange af kirkerne er i dag revet ned, men nogle kan stadig ses. Mest markant er selvfølgelig Roskilde Domkirke fra sin position på toppen af byen,” fortæller historiker Mathias Kølbæk Christensen, der skal guide rundt i byens mere eller mindre skjulte fortid.

En central del af danmarkshistorien

Byvandringen går forbi nogle af de mest markante, synlige aftryk i bybilledet – men også steder, hvor historien kun antydes, som for eksempel bymidtens gadenavne. Det er nemlig ikke kun bygningsmaterialet, der giver byen en vis historisk tyngde.

”De mange skriftlige kilder om byen gør den virkelig interessant, og mange af historierne, som Blodgildet i Roskilde, er nærmest fast stof i historieundervisningen. Byen er en central del af den tidlige danmarkshistorie,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.

Byvandringen varer halvanden time i let kuperet terræn og anbefales ikke til gangbesværede og mindre børn. Undervejs besøger deltagerne blandt andet Roskilde Domkirke, Byvolden i Folkeparken og Sortebrødre Klosteret – men også steder, hvor historien kun kan anes i gadenavne eller i landskabets form.

PRAKTISK:

Tid og dato: 19. april kl. 11.00-12.30 og 13.00-14.30

Mødested: Springvandet på Stændertorvet.

Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto

Antal deltagere: 25 x 2

Turen varer ca. halvanden time og har en længde på 3-4 km

FAKTA: 

Fortidsmindedagen er en årlig landsdækkende begivenhed, hvor museer med arkæologisk ansvar formidler fortidsminder og kulturarv gennem arrangementer, ture og aktiviteter. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, som i samarbejde med de arkæologisk ansvarlige museer står bag dagen. Formålet er at styrke offentlighedens kendskab til kulturarven og at skabe opmærksomhed om Danmarks mere end 33.000 registrerede fortidsminder, som er beskyttet efter Museumsloven.

Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver det, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.

Et larmende logo, en helt ny hjemmeside og et pivskarpt nyt, visuelt look. Efter en årrække som RAGNAROCK skifter det guldbeklædte statsanerkendte museum i Rabalderstræde i Roskilde track og turnerer fremover i nye klæder. Samtidig pensioneres det gamle navn, og museet hedder nu Rockmuseet. Et navn, der som en undergrundsbas har summet blandt alt fra musikere til skoleelever – og som museumsorganisationen ROMU, der driver museet, nu skruer helt op for.

“Med det nye navn vedkender vi os den arv og den vision, vi er født ud af: At hele Danmark fortjener et rockmuseum,” fortæller direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, og uddyber:

“Alt for mange mennesker har troet, at RAGNAROCK handlede om vikinger, om dommedag eller noget helt tredje. Nu trutter vi rent og kalder os det, vi er, og det, som folk i praksis allerede har kaldt os i mange år: Rockmuseet.”

Rockens samfundsforandrende kraft

Med navneskiftet tager Rockmuseet sin identitet uden på tøjet og tuner ind på den helt rigtige frekvens, så oplevelsen passer til de forventninger, der ligger i navnet. I den prisvindende guldfirkant vil ballader, spektakel og modtryk fortsat være museets fokus, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

”Rockmuseet udspringer af den energi og samfundsforandrende kraft, som for alvor knyttede musik og ungdomskultur sammen i 1950’erne og 1960’erne. Den energi gav rocken videre til pop, til disco, punk, hip-hop, metal og al anden musik, der flytter grænser. I dag læner al populærmusik, som flytter grænser, sig ind i traditionen fra rocken. Musikken kan pille ved identiteter, flytte os i nye retninger og gøre verden større. Derfor arbejder Rockmuseet med alle former for populærmusik,” siger Rasmus Rosenørn og tilføjer, at næste store release vil være et Aqua-univers, der fortæller om 90’ernes uundgåelige soundtrack.

Et museum med attitude

Navneskiftet kommer ikke alene. Det følges af en visuel identitet, der nægter at spille efter noderne. Logoet larmer, hjemmesiden har tilpassede brugerflader, og det grafiske udtryk giver rum for fortolkning. Men det er der en klar pointe i, forsikrer Head of Marketing i ROMU, Rikke Louise van Hauen:

”Vi skal ligne det, vi er, og det, vi formidler: pop, rock og ungdomskultur. Det indebærer nogle værdier, som vi har arbejdet bevidst med at afspejle i vores nye grafiske design. Det er ikke overgjort, men enkelt og åbent, så alle kan fortolke, hvad det betyder for dem og deres relation til musikken. Hvis vi serverer en fuldstændig fastlagt pakke, bliver der mindre rum til den individuelle oplevelse. Og netop musik og ungdomskultur er både noget fælles og noget dybt personligt.”

Rikke Louise van Hauen har stået i spidsen for forandringen, der ikke alene omfatter navneskifte og opdateret visuel identitet, men som fornyer museets fremtræden og sætter ild til publikumsoplevelsen. Fra de første klik på museets nye hjemmeside, til publikum er ude af museet igen.

”Vi har arbejdet grundigt og længe med, hvad det vil sige at være Rockmuseet. Altså hvad der forventes af os, og hvordan vi lever op til det ved bevidst at agere lidt anderledes. Fx står der ikke ”Tak for dit besøg”, når man forlader museet, men ”Episk at se dig”. For os har ungdomskultur og musik et fællestræk – nemlig at turde gå til kanten og udfordre, hvad der er rigtigt og forkert. Det leger vi løbende med at fortolke på Rockmuseet,” forklarer hun.

På den nye hjemmeside rockmuseet.dk kan man læse mere om de mange, skiftende udstillinger, om Rockmuseets arkitektur og historie, og om den kreative bydel Musicon, som museet ligger i. Fans kan finde merch i webshoppen om Gasolin’, tv-2, The Beatles og mange, mange flere. Turister, virksomheder og skoleklasser kan planlægge deres næste besøg.

I den kommende tid vil Rockmuseet erstatte RAGNAROCK i hvert et hjørne af ROMU.

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

“I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende,” udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

”At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med,” fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

”Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører,” fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.

I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.

Caféstole skraber mod det brostensbelagte torv, hvor folk sidder med næsen i deres telefoner. En cykelklokke advarer turister, der tager selfies foran domkirken i Roskilde – en moderne, pulserende by. Men byen gemmer også på en lang og imponerende historie som købstad, kongeby og kirkemagt.

Den 18.-19. april markeres Fortidsmindedagen, hvor kulturinstitutioner landet over sætter fokus på vores materielle fortidsminder. I den forbindelse sætter museumsorganisationen ROMU fokus på Roskildes rolle som et af Nordens vigtigste magtcentre i middelalderen. En guidet byvandring fører deltagerne gennem byens middelalderlige landskab – både det, der stadig står, og det, der for længst er forsvundet.

”Roskilde har bevaret sin historiske æstetik, hvilket gør det til en oplevelse bare at gå rundt i bymidten. Ingen andre byer havde så mange kirker og klostre, fordi Roskildekirken var så magtfuld. Mange af kirkerne er i dag revet ned, men nogle kan stadig ses. Mest markant er selvfølgelig Roskilde Domkirke fra sin position på toppen af byen,” fortæller historiker Mathias Kølbæk Christensen, der skal guide rundt i byens mere eller mindre skjulte fortid.

En central del af danmarkshistorien

Byvandringen går forbi nogle af de mest markante, synlige aftryk i bybilledet – men også steder, hvor historien kun antydes, som for eksempel bymidtens gadenavne. Det er nemlig ikke kun bygningsmaterialet, der giver byen en vis historisk tyngde.

”De mange skriftlige kilder om byen gør den virkelig interessant, og mange af historierne, som Blodgildet i Roskilde, er nærmest fast stof i historieundervisningen. Byen er en central del af den tidlige danmarkshistorie,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.

Byvandringen varer halvanden time i let kuperet terræn og anbefales ikke til gangbesværede og mindre børn. Undervejs besøger deltagerne blandt andet Roskilde Domkirke, Byvolden i Folkeparken og Sortebrødre Klosteret – men også steder, hvor historien kun kan anes i gadenavne eller i landskabets form.

PRAKTISK:

Tid og dato: 19. april kl. 11.00-12.30 og 13.00-14.30

Mødested: Springvandet på Stændertorvet.

Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto

Antal deltagere: 25 x 2

Turen varer ca. halvanden time og har en længde på 3-4 km

FAKTA: 

Fortidsmindedagen er en årlig landsdækkende begivenhed, hvor museer med arkæologisk ansvar formidler fortidsminder og kulturarv gennem arrangementer, ture og aktiviteter. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, som i samarbejde med de arkæologisk ansvarlige museer står bag dagen. Formålet er at styrke offentlighedens kendskab til kulturarven og at skabe opmærksomhed om Danmarks mere end 33.000 registrerede fortidsminder, som er beskyttet efter Museumsloven.

Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver det, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.

Et larmende logo, en helt ny hjemmeside og et pivskarpt nyt, visuelt look. Efter en årrække som RAGNAROCK skifter det guldbeklædte statsanerkendte museum i Rabalderstræde i Roskilde track og turnerer fremover i nye klæder. Samtidig pensioneres det gamle navn, og museet hedder nu Rockmuseet. Et navn, der som en undergrundsbas har summet blandt alt fra musikere til skoleelever – og som museumsorganisationen ROMU, der driver museet, nu skruer helt op for.

“Med det nye navn vedkender vi os den arv og den vision, vi er født ud af: At hele Danmark fortjener et rockmuseum,” fortæller direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, og uddyber:

“Alt for mange mennesker har troet, at RAGNAROCK handlede om vikinger, om dommedag eller noget helt tredje. Nu trutter vi rent og kalder os det, vi er, og det, som folk i praksis allerede har kaldt os i mange år: Rockmuseet.”

Rockens samfundsforandrende kraft

Med navneskiftet tager Rockmuseet sin identitet uden på tøjet og tuner ind på den helt rigtige frekvens, så oplevelsen passer til de forventninger, der ligger i navnet. I den prisvindende guldfirkant vil ballader, spektakel og modtryk fortsat være museets fokus, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

”Rockmuseet udspringer af den energi og samfundsforandrende kraft, som for alvor knyttede musik og ungdomskultur sammen i 1950’erne og 1960’erne. Den energi gav rocken videre til pop, til disco, punk, hip-hop, metal og al anden musik, der flytter grænser. I dag læner al populærmusik, som flytter grænser, sig ind i traditionen fra rocken. Musikken kan pille ved identiteter, flytte os i nye retninger og gøre verden større. Derfor arbejder Rockmuseet med alle former for populærmusik,” siger Rasmus Rosenørn og tilføjer, at næste store release vil være et Aqua-univers, der fortæller om 90’ernes uundgåelige soundtrack.

Et museum med attitude

Navneskiftet kommer ikke alene. Det følges af en visuel identitet, der nægter at spille efter noderne. Logoet larmer, hjemmesiden har tilpassede brugerflader, og det grafiske udtryk giver rum for fortolkning. Men det er der en klar pointe i, forsikrer Head of Marketing i ROMU, Rikke Louise van Hauen:

”Vi skal ligne det, vi er, og det, vi formidler: pop, rock og ungdomskultur. Det indebærer nogle værdier, som vi har arbejdet bevidst med at afspejle i vores nye grafiske design. Det er ikke overgjort, men enkelt og åbent, så alle kan fortolke, hvad det betyder for dem og deres relation til musikken. Hvis vi serverer en fuldstændig fastlagt pakke, bliver der mindre rum til den individuelle oplevelse. Og netop musik og ungdomskultur er både noget fælles og noget dybt personligt.”

Rikke Louise van Hauen har stået i spidsen for forandringen, der ikke alene omfatter navneskifte og opdateret visuel identitet, men som fornyer museets fremtræden og sætter ild til publikumsoplevelsen. Fra de første klik på museets nye hjemmeside, til publikum er ude af museet igen.

”Vi har arbejdet grundigt og længe med, hvad det vil sige at være Rockmuseet. Altså hvad der forventes af os, og hvordan vi lever op til det ved bevidst at agere lidt anderledes. Fx står der ikke ”Tak for dit besøg”, når man forlader museet, men ”Episk at se dig”. For os har ungdomskultur og musik et fællestræk – nemlig at turde gå til kanten og udfordre, hvad der er rigtigt og forkert. Det leger vi løbende med at fortolke på Rockmuseet,” forklarer hun.

På den nye hjemmeside rockmuseet.dk kan man læse mere om de mange, skiftende udstillinger, om Rockmuseets arkitektur og historie, og om den kreative bydel Musicon, som museet ligger i. Fans kan finde merch i webshoppen om Gasolin’, tv-2, The Beatles og mange, mange flere. Turister, virksomheder og skoleklasser kan planlægge deres næste besøg.

I den kommende tid vil Rockmuseet erstatte RAGNAROCK i hvert et hjørne af ROMU.

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

“I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende,” udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

”At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med,” fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

”Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører,” fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.