ROMU præsenterer ”Jagten” – få den nyeste viden om fortiden, hvor du bor
Af: Søren Møgelvang Nielsen
D. 27.04.2023
Arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på “Jagten”, glæder sig over, at ROMUs nyeste viden nu er tilgængelig for alle. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
ROMUs fagfolk er konstant på jagt efter ny viden. I årsskriftet ”Jagten” fortæller de passioneret om de vigtigste opdagelser og resultater fra 2022. ”Jagten” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 28. april
Hvad har Roskildes dåbsattest, genbrug, Tour de France, et lydstudie til popmusik, træbåde, oldtidshjelme fra Veksø og en skatehal i en nedlagt betonfabrik med hinanden at gøre? En hel del faktisk. I 2022 var alle disse emner i ROMUs jagt på ny viden og en bedre forståelse af tidligere tiders liv omkring Roskilde fjord. Det hele bliver nu præsenteret i en række artikler i årsskriftet ”Jagten”.
”ROMUs dygtige medarbejdere jagter konstant nye genstande, nye fund, nye erkendelser og nye spor efter fortidens mennesker, som kan præsenteres for nutidens medborgere, så vi sammen kan stræbe efter en bedre fremtid. I vores nye årsskrift ”Jagten” forsøger vi at give et bredt indblik i denne konstante stræben efter at forstå vores verden bedre i godt selskab med andre,” siger museumsdirektør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard.
Han glæder sig samtidig over, at ROMU med 169.463 gæster ind og ud ad dørene fik det tredjebedste år med publikum på de ti besøgssteder, siden museumsorganisationen udsprang af Roskilde Museumsforening i 1929.
For arkæolog og museumsinspektør Nadja Mortensen, der sammen med seniorforsker Lars Kjølhede Christensen har været redaktør på årsskriftet, er alsidigheden i ”Jagten” vigtig:
”Vi har bestræbt os på at give læseren et kig ind i vores kollegers viden på tværs af hele ROMUs område, på tværs af emner, tider og geografi,” fortæller hun.
Så uanset, om man bor i Lejre, Roskilde, Frederikssund eller Egedal kommune – eller bare generelt er interesseret i fortiden – så byder årsskriftet på spændende fortællinger at gå på opdagelse i.
Da HOFOR gravede vandledninger i Lejre Ådal fandt ROMUs arkæologer spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Fundet kaster nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark. Foto: Ole Kastholm/ROMU
Opsigtsvækkende fund i Lejre
I Lejre blev der for eksempel gjort flere bemærkelsesværdige fund i 2022. I Lejre Ådal blev der fundet spor af Lune Mølle, som stammer fra 1200-tallet. Det skete i forbindelse med HOFORS nedgravning af vandledninger i ådalen.
”Det er et vigtigt fund, som vakte en del opmærksomhed lokalt, og det kaster samtidig nyt lys på den tidligste mølledrift i Danmark”, fortæller Nadja Mortensen.
”Et andet sted i Lejre fandt dygtige detektorførere fire meget sjældne patricier. Det er forme der blev brugt til at udbanke mønstre i sølv- og guldsmykker i vikingetiden. Fundet understreger Lejres vigtige rolle som hjemsted for tidligere tiders kongemagt i Danmark, så dem kan man naturligvis også læse om i årsskriftet,” fortæller hun.
Der var gensynsglæde, da bandet TV-2 og deres tidligere producer Greg Walsh i efteråret 2022 igen kunne sætte sig foran pulten fra deres gamle studie “Have a cigar” – denne gang placeret ikke i Steffen Brandt baghus, men i udstillingen på RAGNAROCK, hvor lydstudiet nu kan opleves. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
TV-2 og jagten på den fede lyd i Roskilde
Nadja Mortensen fremhæver, at der også er artikler om nyere kulturarv. For eksempel kan man læse, hvordan ”Have a Cigar”-studiet, der var lydstudie for bandet TV-2 i 90’erne, blev en del af RAGNAROCKs permanente udstilling under overskriften ”Jagten på den fede lyd”.
”Det var en gave for RAGNAROCK at få lov at udstille TV-2’s gamle pladestudie. Studiet, der oprindeligt blev indrettet i Steffen Brandts baghus midt i Aarhus, blev op gennem 1990’erne fast base for bandet. På RAGNAROCK er selvsamme studie genopført, og i årsskriftet får du fortællingen om, hvilken vigtig rolle netop dét studie har haft for nogle af TV-2s største hits,” siger Nadja Mortensen.
Der er ikke mange, der ved, at klinkbyggede skibe, hvor hver planke overlapper hinanden, er udråbt som UNESCO verdensarv. Det årlige træf træbåde, som i år fandt sted fra Østby Havn i Frederikssund Kommune, er afsæt for fortællingen om den sejlende kulturarv i årsskriftet. Foto: Lars Kjølhede Christensen/ROMU
Verdenskulturarv på Roskilde Fjord
Men arbejdet med kulturarv finder ikke kun sted på land. Fra Østby Havn i Frederikssund Kommune fortæller årsskriftet historien om fejringen af en sejlende verdenskulturarv:
”Det er ikke mange, der ved, at der hver dag sejler verdenskulturarv rundt på Roskilde Fjord. Klinkbyggede træbåde, hvor hver planke fra oven overlapper den næste i rækken, er udnævnt til verdenskulturarv af UNESCO. De både, der i dag sejler rundt i Roskilde Fjord, bygger på en mere end 2000-årig nordisk bådebyggertradition. I årsskriftet fortæller vi historien om denne verdenskulturarv på vand med afsæt i det årlige træf for Roskilde Fjords træbåde, der i 2022 blev afholdt i Østby Havn. 500 besøgende kunne se 32 både og deres besætninger,” siger hun.
I 2022 var det 80 år siden, at de berømte Viksø-hjelme blev fundet i det, der i dag er Egedal kommune. Og de kaster stadig ny viden af sig. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet
80 års jubilæum for fund af imponerende oldtidshjelme i Egedal
Artiklen i årsskriftet, der rækker længst tilbage i historien, er fortællingen om fundet af to bronzehjelme fra Veksø fra yngre bronzealder ca. 900 f.Kr. I 2022 var det 80 år siden, at hjelmene blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Ifølge Nadja Mortensen er historien om Viksø-hjelme, som de kaldes, vigtig, da det er et markant fund, som stadig er genstand for jagten på ny viden.
”Hjelmene i sig selv – med deres snoede horn, der skulle give deres bærere en tyrelignende fremtoning – er fascinerende. Og derudover er det spændende, at hjelmene stadig i dag kan give os nye svar. For nylig blev forskere i stand til at opnå en mere præcis datering af hjelmene gennem analyse af bevaret organisk materiale fra den ene hjelm.”
Der er i dag flere forskningsprojekter, der skal gøre forskerne klogere på blandt andet metalsammensætningen af hjelmenes bronze og på de håndværksmæssige teknikker, som blev anvendt til at udforme hjelmene.
”Så det er et godt eksempel på, hvordan vi som forskere hele tiden er på jagt efter ny viden, også når det gælder fund, som vi længe har kendt” siger hun.
Fra hele området omkring Roskilde fjord
Alt i alt spænder ”Jagten” fra yngre bronzealder til nutid og præsenterer et udvalg af ROMUs forsknings – og formidlingsaktiviteter i Lejre, Frederikssund, Roskilde og Egedal kommuner.
Her er et samlet overblik over årsskriftets artikler:
- Forord, ROMU: ”Når jagten er sat ind”
/ Morten Thomsen Højsgaard - ”Ely-håndskriftet”
/ Jesper Langkilde - Forvandlinger – fortællinger om affald – aktivisme og etisk ansvarlighed
/ Dorthe Godsk og Julia Standly Hopf - Tour de France / Cykeludstilling
/ Jakob Caspersen - Verdenskultur på vandet
/ Lars Kjølhede Christensen - Lune Mølle i Lejre Ådal
/ Ole Thirup Kastholm - Vigtige værkstedsfund fra Vikingetiden – om fire detektorfundne patricier fra Lillebro ved Lejre
/ Julie Nielsen og Lars Grundvad - Musicons vilde sjæl – historien om Hal 12
/Cille Krause og Maria Panum Baastrup - Egedals mest ikoniske oldtidsfund fylder rundt – et gensyn med Viksø-hjelmene i anledning af 80-året for fundet
/ Emil Winther Struve - Mig og min by – det er for børn
/ Louise Dahl Christensen - Jagten på den fede lyd – Minitema
/ Rasmus Rosenørn og Tine Moberg - Arkæologisk overblik – hvor gravede arkæologerne i 2022
/ Emil Winther Struve, Jesper Langkilde, Nadja M. K. Mortensen, Ole Thirup Kastholm & Palle Østergård Sørensen
Redaktion: Nadja M. K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.
Grafisk layout/tilrettelæggelse: Trine Sejthen.
”Jagten – Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2022” kan købes fra 28. april i ROMUs museumsbutikker og webshop.
Yderligere information
Stine Blegvad
Redaktør, Formidling og Kommunikation
stinebleg@romu.dk
+45 24 26 61 72 | +45 46 31 65 00
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Oplev Poul Krebs helt tæt på
Oplev Poul Krebs helt tæt på 21.10.2024 Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme En aften med Poul Krebs er altid...
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard – farvel til en ener
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard - farvel til en ener 14.10.2024 Peder Bundgaard var blandt meget andet manden bag Gasolin's visuelle univers, her cover-fotoet til Gas' 6. I forbindelse med rockmuseets Gasolin'-udstilling i 2019 fortalte Bundgaard, at det var...
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet02.10.2024Andreas Mogensen havde under hele sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver...
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne 13.09.2024 Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han...
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum 11.09.2024 Kongesædet i Gamla Uppsala blev grundlagt på samme tid som kongesædet i Lejre, eksisterede i mange hundrede år og efterlod både sagnfortællinger og fantastiske fund til eftertiden -...
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum 11.09.2024 I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og...
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
Vicevært søges til museer i Roskilde og omegn
Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger
Roskilde Middelalderdage inviterer på tidsrejse tilbage til byens magtfulde fortid
I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.
Stumfilm og sommerståhej – købmandsgårdens kinograf viser film som for over hundrede år siden
Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.