HISTORISKE VANDRETURE MED ROMU
Vil du gerne have historiske udendørsoplevelser med dygtige tur-guides, lige der hvor historien er foregået?
Så skal du da med på en af ROMUs historiske vandringer i Roskilde eller Lejre!
Byvandring i Lise Nørgaards fodspor
For et nysgerrigt barn som Lise Nørgaard var Roskilde et slaraffenland af gode historier. Hun mødte skrappe danselærerinder, tvivlsomme tjenere og damer, der gik op og lagde sig, når det hele blev for meget.
Tag med på byvandring gennem hendes livshistorie: Fra hendes tidligste barndom til i dag, hvor Lise Nørgaard har fået sin egen plads.
Tidspunkter: Hver onsdag i juli samt d. 7. og 14. august. Turene starter kl. 15:30.
Pris: 95 kr. (+billetgebyr), billetter fås via billetto.dk
Sted: Vi mødes ved Lützhøfts Købmandsgaard, Ringstedgade 6-8 4000 Roskilde. Find os i baggården.
Sommerbyvandring: Roskildes brande
Tag med på en særlig byvandring i anledning af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum med fortællinger om de store by-brande, der hærgede Roskildes ældste historie frem mod brande i nyere tid – eksempelvis branden i Roskilde Domkirke i 1968. Byvandringen starter og slutter på Roskilde Museum. Den varer 1½ time inklusiv introduktion til udstillingen Roskilde brænder.
Tidspunkter:
- 26. juni – kl. 13-14.30
- 6. juli – kl. 13-14.30
- 10. juli – kl. 13-14.30
- 20. juli – kl. 13-14.30
- 24. juli – kl. 13-14.30
Pris: 100 kr. entre til museet inklusive (+ gebyr), børn er gratis og kræver ingen billetbooking. Billetter købes via billetto.dk.
Sted: Turen starter og slutter på Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Sommervandringer i Lejre
Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.
Tidspunkter: Torsdage og søndage i juni, juli og august. De fleste ture begynder kl. 11:00 foran Lejre Museum. Bemærk: vandreture med indledende bustur har andre mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Det er gratis at deltage!
Sted: Turene starter på parkeringspladsen foran Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Hvis du vil vide mere om de enkelte ture, så kan du besøge Lejre Museums hjemmeside, har du andre spørgsmål kan du kontakte museumsinspektør Maja Kvamm på majakv@romu.dk.
Sommerbyvandring: I middelalderens Roskilde
Tag med på en underholdende og lærerig byvandring med middelalderstemning. Bliv klogere på Roskildes betydningsfulde middelalderhistorie – lige dér, hvor den fandt sted.
Roskilde var en af landets vigtigste og mest magtfulde byer gennem flere århundreder i middelalderen. Byen vrimler med middelalderspor, både de velkendte og dem, som de færreste kender til.
Mærk fortidens vingesus og gå på opdagelse i byens middelalderhistorie lige dér, hvor den faktisk fandt sted, når ROMU den 4.-6. august inviterer til ”Roskilde Middelalderdage”.
Læs mere og køb billet til byvandringerne her: Roskilde Middelalderdage på Stændertorvet – Byvandringer
Book din egen vandretur eller rundvisning i Roskilde eller Lejre
Vi udbyder en række forskellige vandringer og rundvisninger i Roskilde og Lejre, som du selv kan booke, igennem vores hjemmesider, eller ved at kontakte vores bookingafdeling på booking@romu.dk
Læs mere om de turer du kan booke i Roskildes bymidte her: https://roskildemuseum.dk/rundvisning/
Dem du kan booke i Lejre her: https://lejremuseum.dk/rundvisninger/
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK udbyder også byvandringer i Roskildes kreative bydel Musicon, som du kan læse om her: https://museumragnarock.dk/rundvisninger-og-grupper/