Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund
25.11.2024
Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU
Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.
I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.
”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.
Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.
På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.
Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.
Nye kulturer dominerede
Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.
Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.
”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.
Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.
Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang
Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.
Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.
Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.
Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:
”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”
Bronzealderfund i Egedal
I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Rockgiganter & Mikrobryg: Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Lærke Svendsen vil gøre Egedals lokalhistorie tilgængelig og vedkommende
Lokalarkiver er ikke kun for historienørder med smalle interessefelter. Det er parolen fra Egedal Arkiv og Museums nye arkivar, Lærke Svendsen, som vil arbejde for at åbne arkivet og vække borgernes nysgerrighed for Egedals unikke fortid.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Et unikt fondssamarbejde har givet Lejres myter kød og blod
For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.
Jagten på Lejres skjulte gåder begynder med en scanner
Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
Guld, magt og pragt er nøgleord i efterårets foredrag på Lejre Museum
Gennem tre foredrag sætter Lejre Museum spot på områdets status som magtcentrum i vikingetid og germansk jernalder. Mød tre fagpersoner, der med hvert sit forskningsfelt og perspektiv belyser magten i Lejre.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte, er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
