Sømandskongens begravelse er ladet med betydning
Af: Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d. i religionssociologi
24.01.2022
Den folkelig opbakning til afskeden med Frederik 9. var kolossal i både København og Roskilde. Fotografiet er indsendt til ROMU i forbindelse med indsamlingen af personlige beretninger og fotos vedrørende Frederik 9.s begravelse. Foto: Lise Evers
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
I Danmark har vi en lang tradition for at begrave vores konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Harald Blåtand blev ifølge traditionen den første konge til at blive begravet dér – og selvom nogle forskere betvivler rigtigheden af dette, har fortællingen ikke desto mindre været vigtig for eftertiden. For det er bestemt ikke lige gyldigt, hvor man begraver en regent.
I middelalderen anvendte de danske konger flere forskellige kirker som gravkirke, men da Margrete I blev flyttet fra Sorø Klosterkirke til Roskilde Domkirke i 1413, blev domkirken Kalmarunionens gravkirke. De efterfølgende konger havde dog endnu ikke én favorit gravkirke. Det var først, da Frederik 2. flyttede sin far, reformationskongen Christian 3. fra Odense Domkirke til Roskilde Domkirke i 1578, at Roskilde Domkirke blev kongehusets mausoleum per definition.
Et storslået dødsteater
Det er værd at dvæle lidt ved Frederik 2.s egen begravelse i 1588, da den kom til at danne skole for de danske kongers begravelser siden hen. Ikke bare er alle efterfølgende danske konger og dronninger begravet i Roskilde Domkirke. Også selve begravelsesoptoget, som blev indført med netop Frederik 2, er stadig en central del af traditionen.
Frederik 2.s begravelse var et storslået dødsteater i Roskildes gader, hvor alle deltagere udfyldte en vigtig rolle. Der var 1000 deltagere, og optoget kunne måle sig med de førende europæiske fyrsters begravelser. Det var en demonstration af kongens rigdom, interesser og internationale position. Faner med våbenskjolde i optoget viste den geopolitiske udstrækning af hans rige, og den nye regent Christian 4. repræsenterede med sin deltagelse kongehusets kontinuitet.
Samtidig er Frederik 2.s begravelse et mikrokosmos af det danske samfund anno 1588, hvor den politiske og religiøse magt lå hos kongen. Springer vi næsten 400 år frem i tiden til den 24. januar 1972, hvor Frederik 9. blev begravet, møder vi et ritual, der i sin grundstruktur ligner Frederik 2.s begravelse: Optoget i det offentlige rum på vej mod Roskilde Domkirke med nøje udvalgte og koreograferede deltagere.
Folket får den politiske magt
Som med alle andre traditioner gælder det også for de kongelige begravelser, at traditioner kun overlever, hvis de fornys. Castrum doloris, hvor kongens kiste ligger til offentlig fremvisning, blev en del af traditionen efter enevældens indførelse i 1660. Og siden Christian 9.s begravelse i 1906 er det blevet kutyme, at processionen bevæger sig fra Christiansborgs Slotskirke i København til Hovedbanegården, derfra i tog til Roskilde Station og siden i procession på en granbelagt rute til Roskilde Domkirke.
Den allerstørste forskel på Frederik 2.s og Frederik 9.s begravelser er dog, at den politiske og religiøse magt ikke længere ligger hos kongen, men hos de mennesker, der fulgte TV-transmissionen hjemme fra stuen, stod langs optoget, hang i lygtepæle for at overvære kongens sidste rejse eller deltog i optoget. Med indførelsen af demokratiet i 1849 flyttede den politiske magt til folket, og Frederik 9. blev den konge, der tog den fulde konsekvens af denne politiske styreform ved notorisk at optræde apolitisk. Sammen med Dronning Ingrid genfortolkede han kongehuset og rettede fokus mod kongefamilien som en slags rollemodel for hele familien Danmark frem for at optræde som den øverste politiske leder. Frederik 9. og Dronning Ingrid forstod, at forudsætningen for kongehusets overlevelse i et demokrati er folkets opbakning og kærlighed. Billederne fra begravelsen illustrerer, at folket i dén grad tog kongen til sig.
En stemme til nutidens politiske magt
For at give en stemme til folket er Museumsorganisationen ROMU og Roskilde Domkirke gået sammen om at indsamle personlige erindringer vedrørende Frederik 9.s begravelse. Vi er kun lige begyndt, men vi har oplevet en enorm positiv interesse for at dele disse historier med os. Historier, vi håber vil kunne give os et indblik i den kongelige begravelse fra de helt personlige perspektiver.
DELTAG I INDSAMLINGEN HER
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Ny udstilling på Skenkelsø Mølle: Naturen fortæller om Egedal fra istid til i dag
Gennem tiderne har mennesket levet i, med og af naturen. I en ny udstilling på Skenkelsø Mølle kan man fra 2. maj gå på opdagelse i historien om, hvordan vi har brugt naturen fra istiden til i dag. Udstillingen åbnes med en mølledag fyldt med sjove, spændende aktiviteter, der har rødder i oldtiden.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.
Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet
Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver det, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.
Ny undersøgelse: Hvis alle børn og unge skal have glæde af kulturarvsformidling, skal man fokusere på de mest sårbare
For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU16.02.2026Foto: Viral Film Er du i gang med en marketing-uddannelse? Er du driftssikker og fuld af gå-på-mod? Og har du lyst til at styrke din erfaring i en stor og alsidig museumsorganisation med hjertet på rette sted? Så er du...
Spænding, sitren og smugkig på planerne: Konkurrencevindere blev behørigt fejret i Det Kongelige Palæ
Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Kom og se de første planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Vinderen er fundet: Cobe skal skabe nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.
