I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejre-kongernes uomtvistelige magt?

Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU, har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.

”I den arkæologiske udforskning af Lejre er der gennem de sidste årtier sket skelsættende opdagelser. Inden for de seneste år har vi kunnet konkludere, at kongesædet i Lejre ikke nødvendigvis skal begrænses til hverken lokal eller national kontekst, hvis vi ønsker at få det fulde billede. Derfor har mine kollegaer og jeg løftet blikket og sat Lejre ind i en international kontekst. Der findes paralleller til kongesædet i danske sammenhænge, men forbindelsen til Sverige er alligevel unik og har givet anledning til forskningsprojektet.”

Julie Nielsen er sammen med både danske og svenske fagfæller ved at lægge sidste hånd på en udgivelse, der afslutter projektet Viking Dynasties. I et banebrydende, tværnordisk samarbejde har arkæologer fra de to lande forenet kræfterne i den fælles søgen efter svar på relationen mellem to kongesæder. I Uppsala, lidt nord for Stockholm, findes spor efter et kongesæde, der på mange måder minder om det i Lejre, lidt vest for Roskilde.

”I Uppsala findes gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Og så har svenskerne – ligesom vi i Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt, kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt.”

Den svenske forbindelse

De mange sammenfald fik Julie Nielsen og hendes kollegaer til at stille sig selv spørgsmålet: Kan man virkelig have så sammenfaldende ligheder og centrale magtcentre uden at have en fællesnævner eller forbindelse til hinanden?

Nej, mente de. Det kan ikke være en tilfældighed.

”Vi har ikke beviser på en direkte sammenhæng mellem de to kongesæder i form af fx en fælles alliance. Alligevel er vi overbeviste om, at der har været en kontakt stederne imellem. Spejlingen og de mange sammenfald vidner om, at de har kendt til hinanden.”

Arkæologiske udgravningsfund fra Lejre viser, at der er sket udvekslinger på tværs af landområderne. For eksempel en bjørnekæbe, som blev udgravet i Lejre i 2009, og som viste sig at stamme fra den nordlige halvdel af Sverige.

”Om bjørnen har været levende eller død, da den kom til Lejre, ved vi ikke, men udvekslingen bekræfter de tråde, der er udgået fra kongesæderne til omverdenen. De har ikke levet en isoleret eksistens, men har haft venner og handelsforbindelser både regionalt og internationalt, som har været vigtige for opretholdelsen af magt og rigdom.”

Vejen til magten gik gennem fortiden

Den viden tapper ind i et af de spørgsmål, som forskerne i projektet Viking Dynasties var nysgerrige efter at blive klogere på: Hvordan etablerede og bevarede Skjoldungerne og Ynglingerne magten?

”Det kræver enorme ressourcer at opbygge og opretholde kongesæder som Lejre og Uppsala for derudfra at kunne cementere sin magtposition. For begge steder har adgangen til agerjord og skovområder haft en betydelige rolle. Dog er det tydeligt, at noget af det vigtigste har været muligheden for gennem ældres tiders monumenter at kunne trække tråde tilbage til forfædrene.”

Derfor var placeringen alt andet end ligegyldig. For selv om det måske er oplagt at tænke magt som en fysisk størrelse, så kendetegnes hverken Lejre eller Uppsala ved krig og togter.

”Begge steder er en repræsentation for kongemagten. De opretholdt fx ikke magten gennem store hærstyrker, men ved at opbygge alliancer, opdyrke ressourcer og ved at understøtte fortællingen om en lang og lige slægtslinje af magthavere. For Lejres vedkommende viser det sig gennem storslåede ligbålsafbrændinger og dertilhørende magtmanifestationer, som gravhøjen Grydehøj og stensætningerne er et eksempel på.”

Forenede kræfter giver pote

Nutidens samarbejde med svenskerne har været enormt frugtbart for alle parter.

”Alene inden for de seneste år er der sket en eksplosiv teknologisk udvikling inden for arkæologien. Det er meget populært nu forud for selve de arkæologiske udgravninger at foretage nondestruktive undersøgelser med fx georadarteknologi, så vi bevarer mest og bedst muligt. Inden for især dette felt er svenskerne gode til at specialisere sig,” fortæller Julie Nielsen.

På samme måde har svenskerne også kunnet draget fordel af de dygtige danske specialister.

”I Danmark er vi også i høj grad specialister inden for udviklingen af nye arkæologiske udgravningsmetoder og forskningsperspektiver. Kombineres disse egenskaber står vi med de bedst mulige forudsætninger for at udgrave, fortolke og udføre den videre forskning. Vi har ens, men også forskellige metodiske tilgange, og det har været lærerigt at få indblik i – og har været medvirkende til det bedst mulige afkast af forskningsprojektet.”

Udgivelsen ’Viking Dynasties’ forventes at udkomme i løbet af 2024.