Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.

Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.

Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.

Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.

Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.

I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.

Troværdig viden er vigtig

De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.

Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.

Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.

Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet

Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt.  Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.

Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.

I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.

Ny artikelserie deler viden

Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.

Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.

Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.

Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.

Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.

Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.

Rigtig god læselyst!

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.

Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.

Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.

Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.

Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.

I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.

Troværdig viden er vigtig

De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.

Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.

Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.

Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet

Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt.  Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.

Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.

I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.

Ny artikelserie deler viden

Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.

Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.

Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.

Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.

Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.

Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.

Rigtig god læselyst!

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.

Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse og smage på en glemt klassiker: Glosuppen.

Igen i år triller den mobile købmandsdisk ud fra Ringstedgade, når der d. 9.-10. marts afholdes Historiske Dage i Øksnehallen. Her kan festivalens publikum møde en lang række kulturinstitutioner, som beskæftiger sig med historie. Blandt andet altså personalet fra Lützhøfts Købmandsgaard, der til dagligt driver museum i form af butik midt i Roskilde. Museet, der er en del af ROMU, er en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde. Og for en kort bemærkning kan butikken altså opleves i København.

”Man kan besøge os på standen og få en snak med købmanden og kommiserne. Vi prøver at tage så meget som muligt af oplevelsen fra købmandsgården i Ringstedgade med til Øksnehallen, så vi fungerer fuldt ud som et museum, som man kender os fra Roskilde. Vi fortæller om købmandsgårdens historie, varerne og hverdagen, vi giver selvfølgelig en god og personlig betjening, og man kan selv prøve og smage en masse i butikken,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør i Lützhøfts Købmandsgaard.

Publikumsdarling med glosuppe

Sidste år var købmanden og hans stab med på festivalen for første gang. Det gik med Jakob Caspersens egne ord ”helt fortryllende godt.” Interessen fra publikum var enorm, og de kårede efterfølgende standen som festivalens bedste.

”Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, det var meget opmuntrende at blive taget så godt imod. Jeg tror, vi lykkedes med at tage rigtig meget af publikumsoplevelsen fra museet med til Øksnehallen og at skabe et miljø, hvor man kan fornemme, hvad det er, vores lille museum kan. Derfor gør publikums anerkendelse os ekstra glade, for det betyder jo også, at museet har noget væsentligt at byde på,” siger Jakob Caspersen.

Mange af de gode erfaringer fra sidste år vil blive gentaget. Men i år vil der være endnu flere ting at prøve og smage. Blandt andet en ret, som var stor i 1920’erne, men som nu er glemt af de fleste.

”Mange kender nok udtrykket at få glosuppe til middag. Det hentyder til sagosuppe – en sødsuppe med sagogryn. Grynene kan godt minde lidt om små øjne, og derfor bliver den kaldt glosuppe. I år serverer vi smagsprøver til de interesserede. Man kan også købe ingredienserne, så man kan lave sin egen røde glosuppe til familien derhjemme.”

Scenesnak om købmandshistorien

Udover de mange forskellige stande kan publikum på festivalen møde et spændende program på festivalens fem scener. Her kan man i løbet af weekenden opleve samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Og i år kan man også opleve Jakob Caspersen på scenen i samtalen ’Kaffemøller, kræmmerhuse og kandis’. Her taler han med ROMU’s direktør, Morten Thomsen Højsgaard, om købmandsgårdens historie – og ikke mindst forvandlingen fra lukningstruet butik til blomstrende museum med flotte besøgstal og en stærk profil.

Det foregår på festivalens Rød Scene lørdag den 9. marts kl. 11.20 og varer en halv time.

På grund af festivalen holder Lützhøfts Købmandsgaard i Ringstedgade lukket fredag den 8. og lørdag den 9. marts. Butikken holder som sædvanligt lukket søndag, mandag og tirsdag, men er igen åben for gæster onsdag den 13, marts.

Historiske dage afvikles i Øksnehallen den 9.-10. marts i et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning. Hele programmet for festivalen kan ses på www.historiskedage.dk, hvor man også kan købe billet.

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

ROMU forsker i kulturarv og rige samlinger. Samtidig bidrager museumsorganisationen til at skabe en kultur, hvor viden værdsættes og går i arv som en værdi og samlende kraft i sig selv, skriver museumsdirektør som optakt til artikelserie om ny museumsforskning.

Med få tryk på nogle taster kan kunstig intelligens i dag frembringe billeder, der ser så ægte ud, at det er svært at skelne det kunstige fra det virkelige.

Ny teknologi har desværre samtidig givet kriminelle en mængde nye muligheder for at ødelægge systemer til sikkerhed, stjæle menneskers digitale identitet.

Med negative hensigter som afsæt findes tjenester, der arbejder målbevidst på at sprede misinformation, skrive historien ensidigt om, påvirke den offentlige opinion og i det hele taget kaste grus i de demokratiske processer.

Det oplyste og tillidsfulde samfund med velfærd og folkestyre, som vi møjsommeligt og i fællesskab har bygget op, er under pres fra stadig flere nye sider.

I denne ganske alvorlige situation findes der heldigvis en række institutioner i samfundet, som kan holde fast og bidrage til at sikre viden, autenticitet og redskaber til at skelne mellem ”fake news” og det, vi kan fæste lid til.

Troværdig viden er vigtig

De statsanerkendte museer hører til disse meget vigtige samfundsbevarende, videns-udviklende og tillidsskabende institutioner. For ikke alene har museerne righoldige samlinger af ægte genstande, der på godt og ondt autentisk repræsenterer historiens gang i al sin mangfoldighed. Museerne har også det krav, det ansvar og det privilegium, at de skal forske.

Samlingerne skal ikke bare hobe sig op og så udvælges på skrømt til festparader for skiftende herskere. Nej, sagligt, fagligt og lødigt skal historien fra oldtid til nutid udforskes. Ny og troværdig viden findes med anerkendte metoder. Eksisterende erkendelser udfordres. Og museernes vigtige fund og forskningsresultater skal dertil kunne tåle det kritiske blik fra fagfæller fra andre institutioner og med andre chefer og andre ansættelsesforhold. Dertil kommer publikums blik, pressens bevågenhed og spørgsmålene i den offentlige debat, som vi heldigvis stadig har.

Når ansatte fra museerne som hovedregel kan tale med en efterspurgt tyngde ind i samtidens samtaler, så skyldes det blandt andet, at de er veluddannede, dygtige og færdes i uafhængige faglige miljøer med plads til nysgerrig forskning.

Museer sikrer miljøer af konkret viden i hele landet

Også universiteterne forsker, og det er vigtigt – ja helt uundværligt.  Men museerne har den særlige fordel, at forskningen hele tiden er knyttet op på noget meget konkret, samlingerne, det geografiske eller tematiske ansvarsområde, fund, der gøres i arbejdet med udstillinger og de ofte meget specifikke spørgsmål, som de mange brugere stiller.

Det betyder, at vi som samfund har institutioner med stor viden og ambitioner om at finde yderligere viden spredt godt rundt i hele landet. Det betyder også, at vi bevarer nuancer og lokal viden med afsæt i konkrete genstande, autentiske miljøer, sikrede samlinger og i det hele taget et højt fagligt niveau. Museerne forsker i kulturarv og bidrager samtidig til at skabe en kultur, hvor viden og forskning værdsattes og går i arv som en værdi i sig selv.

I museumsorganisationen ROMU har vi i de seneste år haft en støt stigende og meget varieret produktion af fagfællebedømt forskning. Vi har indgået i en række nationale og internationale samarbejde om forskning, som har ført til mængder af ny viden.

Ny artikelserie deler viden

Denne forskningsbaserede viden vil nu gerne dele med flere. Så i en ny og ganske langstrakt artikelserie vil vi i løbet af foråret 2024 give en række aktuelle eksempler på forskningsresultater og forskningsprocesser, som ansatte i ROMU har været en del af på det seneste. Vi henviser i hver artikel til de anerkendte værker, som forskningen er udgivet i. Vi udpeger de samlende kræfter og effekter, som forskningen inden for samlingerne og de mange ansvarsfelter repræsenterer. Og vi viser vej til de steder, hvor borgerne vil kunne møde forskningens indsigter og bidrage til at stille nye spørgsmål.

Det er arkæologi, der i spil. Det er kongelige fortællinger. Det er nye naturvidenskabelige metoder. Det er indsigter fra nyere tid og vores egen samtid med digitale kulturmøder og populærkultur. Det er identitet og fællesskab. Det er fortid og nutid og alskens grænseflader herimellem. Og det hele anser vi som noget, der bidrager til at skabe værdi i videre forstand i det, der også gerne i fremtiden skal være et oplyst, historisk bevidst og tillidsfuldt folkestyre i Danmark.

Tag ikke fejl. Det har til alle tider været såvel spændende som skræmmende, hvad mennesker har frembragt af ny teknologi, af ny viden, af nye måder at forme livet og samfundet på. Men det er vigtigt, at indsigterne fra fortiden er velfunderede, tilgængelige og har hold i virkeligheden.

Misinformation skaber mistillid. Oplevelser uden basis i viden er i bedste fald bare underholdning, i værste fald folkeforførelse. Oplysning uden frihed og forskning kan ende i ren propaganda. Som statsanerkendt museum vil og skal ROMU modvirke dette og i stedet udvikle, finde og udfolde troværdig viden om kulturarven for stadig flere borgere.

Vi skal som statsanerkendt museum gøre det lettere at balance på den hårfine grænse mellem det kunstige og det virkelige i en moderne og digital tidsalder. Og vi er overbeviste om, at troværdig forskning og viden gør noget godt, gør en forskel, for rigtig mange mennesker.

Også derfor bedriver ROMU grundig og seriøs forskning, sådan som den nye artikelserie gennem eksempler og interviews vil vise en lille flig af. Vi tror og håber, at det vil være både interessant og oplysende at følge med.

Rigtig god læselyst!

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.