ARKIV

Historie artikler

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

læs mere
Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

læs mere
Nye tider

Nye tider

Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

læs mere
Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

læs mere
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand

Arkæolog Ole Kastholm har lagt sig i slipstrømmen på vikingernes skibe. Målet var at kortlægge rejsen fra sagnkongernes Lejre til de svenske naboer, Ynglingerne i Uppsala. Samtidig har Kastholm kigget på betydningen af både rejsen og sejlet, når kongernes skibe kløvede bølgerne op langs Sveriges østkyst.

læs mere
ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

læs mere
Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

læs mere
Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19636

Gl. Kongsgaard starter sæsonen på hyggeligste vis

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard starter sæsonen på hyggeligste vis

13.05.2024

Pressemeddelelse

Til sidste års sæsonåbning på Gl. Kongsgaard brød gæsterne ud i spontan folkedans. Kredit: ROMU

Som traditionen byder, inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold på Gl. Kongsgaard til en umanerlig hyggelig sæsonåbning fyldt med gamle håndværk, godt til ganen og historiske festligheder.

Søndag d. 2. juni fra kl. 11-16 vil Gl. Kongsgaard i hjertet af Gl. Lejre summe af liv. En række stadeholdere vil denne dag sælge unikke håndværksvarer og demonstrere spændende teknikker såsom plantefarvning, hørproduktion og børstenbinderi.

Dagen er pakket med aktiviteter for både store og små. Børnene kan prøve at støbe deres eget lys, gå på skattejagt eller fordybe sig i knytteværkstedet. De voksne kan prøve kræfter med at slå med le, tage med på guidet tur i huset eller den historiske have, eller blot nyde en velskænket fadøl.

Som altid byder dagen på spillemandsmusik og et lokalhistorisk teaterstykke. Lejre Museumsforening står for salg af lækre flæskestegsssandwich til sultne maver, mens frivillige fra Gl. Kongsgårds havehold vil friste med hjemmebagte kager og varm kaffe.

”Sæsonåbningen er en vidunderlig påmindelse om det stærke fællesskab i Lejre og den store fælles glæde for områdets historie”, fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum. ”I år glæder jeg mig særligt til teaterstykket, der handler om en smugkro, der lå i Gl. Lejre tilbage i 1845.

Gl. Kongsgaard vil holde åbent i sommersæsonen hver torsdag og søndag fra kl. 13:00 til 16:00 i juni, juli og august med gratis adgang til stuehuset og mulighed for at nyde en kop kaffe og en skøn kage i de historiske omgivelser.

Tid, pris og sted
2. juni 2024, kl. 11.00-16.00
Gratis
Gl. Kongsgaard, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19549

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

BEGIVENHED

Gravritualer fra jernalderens Vindinge kommer under lup i ny bog

10.05.2024

Af Lene Steinbeck

Gennem årene er mere end 100 grave blevet fundet på den store Stålmosegård-gravplads. Gravene tegnede sig som ovale/rektangulære nedgravninger i undergrunden. Foto ROMU

Udgravninger af jernaldergravpladsen Stålmosegård ved Vindinge nær Roskilde har været med til at nuancere opfattelsen af periodens begravelsesritualer. Samtidig har de givet forskerne noget nyt at tænke over. Undersøgelserne åbenbarede et grøftesystem på gravpladsen, og sådan et kender man umiddelbart ikke andre steder fra.

Stålmosegård er egentlig navnet på en gård i Vindinge, en lille landsby sydøst for Roskilde. Men siden man i 1970’erne fandt grave fra jernalderen på gårdens jorde, har gården måttet dele navnet med Sjællands største gravplads fra romersk jernalder – en periode, der i grove træk strækker sig fra år 0-400 e.Kr. Omkring 100 grave fra især den sidste del af perioden er med arkæologers mellemkomst gennem tiden dukket op. Det er piblet frem med genstande i gravene som tenvægte, knive og kamme, men også mere kostbare genstande som perler og dragtsmykker.

Sporene efter Vindinges fortid kan man læse om i udgivelsen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, der netop er udkommet.

”Efterhånden ved vi, at Vindinge har været et vigtigt sted, især efter de seneste års mange nye fund af gravpladser og bopladser. Gravene afspejler et landbrugssamfund. Nogle af dem er særdeles rige og viser, at befolkningen har haft kontakter til de omkringliggende landskaber på Sjælland og måske videre,” fortæller Mette Høj.

Hun har som museumsinspektør ved ROMU været med på flere af udgravningerne og efterfølgende været ansvarlig for udgivelsen. Den er blevet til i samarbejde med en række institutioner og eksperter, som nøje beskriver fundgrupper, udgravningshistorie og arkæologiske fortolkninger af Stålmosegårdgravpladsen.

De fleste af gravene på Stålmosegårdgravpladsen er fra 300-tallet, som er den sidste del af romersk jernalder. Her ses en 25-35-årig kvinde, som er begravet i sideleje med benene trukket op under sig. Ved brystet har hun en perlekæde. Foto: Nationalmuseet.

Nyt syn på gravskikke

I bogen kan man nærstudere de mange fund af blandt andet perler, lerkar og smykker, som er gjort på stedet. Men det er ikke kun de fysiske genstande, der kan fortælle noget om Vindinges spændende fortid. Det kan i høj grad også de arkæologiske tolkninger, som blandt andet handler om jernalderfolkets gravskikke i Vindinge.

”Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå.”

”Vi kan se, at flere af gravene har været genåbnet, og at det må være sket forholdsvist kort tid efter, at de er anlagt. Man går meget direkte ned i gravene, specifikt omkring brystregionen på de gravlagte, så man har altså vidst, hvor og hvordan de lå. I nogle grave kan man se, at der er efterladt perler og nåle af guld eller bronze,” fortæller Mette Høj.

Tidligere har man troet, at genåbninger af grave var lig med, at gravrøvere havde været på spil. Men ofte ligger der fortsat kostbare genstande i grave, som har været åbnet. Derfor er man de seneste årtier blevet opmærksom på, at genåbningerne kan have været en del af begravelsesritualer. For hvor vi i dag betragter en begravelse som en engangsforeteelse, kan man godt forestille sig, at det så anderledes ud for 2000 år siden.

”Vi kan se, at man vendte tilbage til gravene. Måske for at tage noget op, som for eksempel knoglemateriale fra den døde. Men det kan også være, at man har hentet noget, der midlertidigt var blevet deponeret ved selve begravelsen. Uanset hvad er det en del af en rituel handling, som endnu ikke fuldt ud kan afkodes. Fænomenet kendes også fra store jyske, nordtyske og polske gravpladser,” siger Mette Høj og tilføjer, at emnet er meget aktuelt i den arkæologiske debat.

I nogle af gravene fandt man personligt udstyr – som her, hvor en grav foruden lerkar indeholder smykkeudstyr med perlekæde, dragtsmykker og en romersk sølvmønt. Foto Ole Malling.

Et grøftesystem blandt gravene

Mens en del af ROMU’s forskning er med til at understøtte og nuancere eksisterende tolkninger, har Mette Høj og hendes kollegaer også gjort fund, der har givet anledning til helt nye grublerier. Blandt andet et grøftesystem, der er anlagt på gravpladsen samtidig med gravene, som grøfterne respekterer; de hverken krydser eller på andre måder forstyrrer gravene. Men hvorfor de er anlagt, kan Mette Høj ikke svare entydigt på.

“Grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra”

”En mulighed kunne være, at grøfterne inddeler gravpladsen, for eksempel i familieenheder. Grøfterne er ikke ret dybe, og de er fornyet nogle gange. Men vi kan ikke se, om det er grøfterne i sig selv eller de volde, som den overskydende jord kan danne, som har udgjort markeringen. Vi ved det ikke, for grøftesystemet er så vidt vi ved unikt og kendes ikke andre steder fra.”

Samtidig åbenbarede grøfterne en anden type begravelser end de gængse jordfæstegrave.

”Der er fundet brandgrave, hvor de brændte knogler og gravgaver blev deponeret i nogle af markeringsgrøfterne. Og det er ret usædvanligt, for det er ellers jordfæstegrave, der er altdominerende i den her periode på Sjælland. Brandgravene er anlagt i pladsens seneste brugsperiode. En forklaring kunne være, at der er et trosskifte på vej, som indebar, at man nu brændte de døde. Der kan også være en anden mulighed, nemlig at disse grave rummer indgiftede kvinder fra områder, hvor brandgravskikken var fremherskende, og at man tog denne begravelsesskik med sig.”

Et udvalg af lerkar fra gravene. Lerkarrene er typisk blevet brugt i husholdningen, inden de er lagt i graven sammen med den døde. De vidner om gravritualer, hvor det er vigtigt at forsyne de døde med mad og drikke. Foto ROMU.

Viden til glæde for alle

Bogen om Stålmosegård-gravpladsen er første bind i en planlagt trilogi om ’Jernalderens Vindinge’. De næste to udgivelser kommer ligesom den første til at omhandle gravpladser, men i tilgift også to bopladser, som er fundet tæt på Stålmosegård.

”Først og fremmest er det vigtigt for os at komme ud med al det materiale, som vi ligger inde med, så andre kan få mulighed for at arbejde videre med det. Vi er selv dykket ned i det materiale, der ligger fra Nationalmuseets udgravninger i 1970’erne. Blandt andet havde de ikke registreret genopgravninger, men ved at gennemgå gammelt tegningsmateriale og gravebøger, har vi kunnet omtolke en del af gravene som genåbnet,” forklarer Mette Høj.

Hun håber, at oplysningerne fra Vindinge på samme måde kan hjælpe forskere videre med tolkningsprocessen fra andre udgravninger.

Mette Høj har samlet billeder og tekster om de fund, som arkæologer siden 1970’erne har fået ud af udgravningerne i Vindinge. Det er blevet til publikationen ’Stålmosegård – En gravplads fra romersk og ældre germansk jernalder’, som er første bind i en planlagt trilogi om jernalderens Vindinge. Foto: Kristian Grøndahl, ROMU

’Stålmosegård’ er første bind i trilogien ’Jernalderens Vindinge’, som samler al tilgængelig viden fra arkæologiske udgravninger ved Vindinge. Publikationerne udkommer i et samarbejde mellem ROMU, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab og Syddansk Universitetsforlag. Bind to kommer til at handle om bopladsen Vindinge Vest, mens tredje bind skal belyse boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19530

ROMU søger kulturhistorisk konservator

BEGIVENHED

ROMU søger kulturhistorisk konservator

03.05.2024

Redigering: Kristian Grøndahl /ROMU

Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.

ROMU søger en konservator, der har lyst og evne til at indgå i flere forskelligartede arbejdsgrupper på tværs af fagligheder og adresser – og som vil stortrives i et arbejdsliv, som både indbefatter udstillingsarbejde, rekvireret arbejde inden for arkæologien og generel konserveringsfaglig museumsdrift med fokus på den gode publikumsoplevelse både nu og i fremtiden.

Om jobbet

Som museets konservator kommer du til at være en del af mange arbejdsområder og projekter. Dine hovedansvarsområder er driftsopgaver med præventiv bevaring, tilsyn og overvågning i løbende samspil med udstillingsarbejde på ROMUs mange besøgssteder, hvor vi hen over året har flere skiftende udstillinger. Du vil derfor få en bred berøringsflade med mange forskellige faggrupper.

Afledt af ROMUs strategi for 2024-28 kommer du til at tage del i udvikling af magasineringsforhold med en systematisk og fremtidssikret tilgang til samling og bevaring. Projektet er forankret i museets samlingsgruppe, der bl.a. består af de samlingsansvarlige inspektører.

Jobbet indbefatter desuden en tæt dialog med museets afdeling for teknik og bygninger. Hertil kommer et tæt samarbejde med afdelingen for arkæologi og rekvireret arbejde, der i tråd med museets arkæologiske undersøgelser løbende vil rekvirere konserveringsopgaver.

Stillingen er placeret i museets afdeling for nyere tid og publikum med 15 fastansatte kolleger af forskellige højtspecialiserede fagligheder, der alle løser opgaver inden for museets søjleområder. Med faste opgaver i udviklingen af publikumsoplevelser indgår museets konservator naturligt i afdelingen.

Om dig

Vi forventer, at du går til dine opgaver med en fleksibilitet og et positivt engagement. Du er stolt af dit fag og vil gerne dele din viden. Du tilgår dine kollegers faglighed med nysgerrighed og er løsningsorienteret. Du kan arbejde både selvstændigt og indgå i faglige miljøer på tværs af både kompetencer og afdelinger.

Ud over en matchende profil forventer vi, at du:

  • er uddannet cand.scient.cons fra Konservatorskolen eller har en lignende anerkendt uddannelse på kandidatniveau.
  • har dokumenteret erfaring med at bistå udstillingsarbejde med fokus på både æstetiske og bevaringsmæssige forhold, herunder montering.
  • har solid erfaring med mange forskellige kulturhistoriske materialegrupper, herunder samarbejde med den rekvirerede arkæologiske praksis.
  • formår at prioritere daglige opgaver og præventiv bevaring, herunder bl.a. løbende opdatering af kemisk risikovurdering, aflæsning af dataloggere og tilsyn med ROMUs besøgssteder og magasiner.
  • har kørekort til bil (niveau B).

Vi lægger desuden vægt på:

  • at du har en både systematisk og pragmatisk tilgang til dine arbejdsopgaver med øje for planlægning og koordinering i forhold til museets igangværende og tværgående projekter.
  • at du holder dig opdateret inden for dit fagområde og oparbejder relevante netværk.
  • at du har lyst og evne til at indgå i faglige samarbejder på tværs af kompetenceområder, afdelinger og adresser.

Vi tilbyder

Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen, hvoraf fem timer finansieres gennem den rekvirerede arkæologi. Du vil få fast arbejdssted på Roskilde Museum, hvor ROMUs konservatorværksted har til huse.

Som ansat i museets afdeling for nyere tid og publikum forventes du at indgå i afdelingens og museets kollegiale fællesskab. Afdelingen er såvel som samarbejdsgrupper spredt ud over flere adresser og fagområder, hvorfor tværgående fællesskaber er kendetegnede for ROMU.

Vi tilbyder en arbejdsplads med engagerede kolleger og en åben, men respektfuld omgangstone. Du kan forvente sparring til dine opgaver, om end en del konservatorarbejde vil være selvstændigt. Vi lægger vægt på at dele viden og inspiration mellem hinanden, på tværs af faglige kompetencer og erfaringer.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis til hannelar@romu.dk senest mandag d. 3. juni 2024 kl. 12. ”konservator”. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt fredag d. 14. juni. Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter. Aflønning efter gældende overenskomst inden for det statslige område.

For yderligere oplysninger kontakt chef for afdelingen nyere tid og publikum Isabella No’omi Fuglø på isabellaf@romu.dk eller tlf. 29 32 75 41.

Tillidsrepræsentant for det akademiske område på ROMU er Jakob Caspersen.

ROMU er en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation med ansvar for det lovafledte arbejde med arkæologi og nyere tid i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU fører tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner på Midt- og Vestsjælland og udfolder et landsdækkende ansvar for populærmusikkens kulturhistorie fra 1920’erne til i dag. ROMU har desuden ledelsesansvaret for arbejdet i fondsorganisationen bag kulturarv ved Roskilde Domkirke.

Læs mere på www.romu.dk

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19498

At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

BEGIVENHED

At være praktikant hos ROMU er mere end en midlertidig stilling

02.05.2024

Af Martin Harvøe Kristensen

Lützhøfts Købmandsgaard deltager hvert år i Historiske Dage i Øksnehallen i København, og her har du også mulighed for at tage med som praktikant. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Da Sif Hermansen var praktikant hos ROMU, var det både sjovt, lærerigt og så bød det på spændende muligheder for at føre teori ud i praksis.

Sif Hermansen afsluttede sin praktik hos museumsorganisationen ROMU i december 2023. Til hverdag læser hun kulturhistorie på Aarhus Universitet, men hun har tilbragt et semester i Roskilde, som praktikant på Lützhøfts Købmandsgaard, der er et af ROMUs besøgssteder.

Rejsen begyndte lidt ved et tilfælde, da en veninde introducerede hende til ROMU. Det blev en oplevelse, der også indbefattede hendes første besøg i Roskilde, hvor hun kom i kontakt med museumsinspektør Jakob Caspersen, som hun fik et godt indtryk af.

“Jakob lød meget venlig og fortalte, at Lützhøfts Købmandsgård blandt andet formidler historisk håndværk, men også madlavning i forbindelse med den årlige begivenhed ’æbleugen’. Det syntes jeg lød virkeligt spændende,” fortæller hun.

Sif har altid haft en stor interesse for historie: ”Jeg elsker alt med historie: Dokumentarer, podcasts, videospil, historiske film osv.”

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her”

Hun besluttede at forlade det jyske for at tage til Roskilde og gøre det til en ekstra oplevelse ved sin praktik:

”Jeg ville gerne ‘lidt væk hjemmefra’ og opleve noget nyt. Og det har været sjovt at komme lidt ud af min comfort zone, lære et nyt sted at kende og få nye bekendtskaber her,” fortæller hun.

At føre teori ud i praksis

Sif har i sin praktik hos ROMU primært været tilknyttet Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet, og praktikopholdet har ikke alene været sjovt, men også lærerigt.

“Jeg har fået lov til at føre meget teori fra mit studie ud i praksis, i arbejdet med bl.a. æbleugen på Lützhøfts Købmandsgaard og Håndværksmuseet.”

“… Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

”Man kan måske sammenligne det lidt med en håndværksmæssig uddannelse. Du går fra en idé til rent faktisk at føre den ud i praksis, og så kan du tilmed se slutproduktet. Ofte i meget metodiske og teoretiske uddannelser, bliver praksissen glemt. Så at få lov til at udføre den fulde proces her i praktikken har været meget givende.”

Friheden til at anvende teori i praksis og til at stå for mange forskellige typer af opgaver, var spændende, men også en smule skræmmende.

“For det er frihed under ansvar, i højere grad end på studiet. Jeg skal jo aflevere nogle helt konkrete produkter i praktikken,” fortæller hun.

God modtagelse og godt kollegaskab

Ud over de spændende og forskelligartede opgaver oplevede Sif et godt og behageligt kollegaskab.

“Kollegerne og Jakob har taget rigtigt godt imod mig. Jeg er mest bare lidt bange for at have stillet for mange spørgsmål til Jakob. Men han siger jo, at jeg altid må komme med spørgsmål, så det bør jeg måske ikke være så bange for,” siger hun med et lille smil på læben.

Medbestemmelse i opgaver

Inden Sif startede i praktikken, indgik hun og Jakob en kontrakt, hvoraf det fremgik, hvilke typer af opgaver hun skulle løse under praktikken. Det betød, at hun selv havde ret stor indflydelse på, hvad hun skulle arbejde med. Her vægtede hun især formidling højt, da det er en del af historiefaget, som hun nu kunne få mulighed for at lære nærmere at kende.

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart”

”Jeg sidder til daglig og laver arkiveringsarbejde for Naturhistorisk Museum, derfor har jeg aldrig rigtigt beskæftiget mig med formidlingsdelen af historie før nu,” siger hun.

Formidlingsopgaverne har primært været at bidrage til events og udstillinger:

”Det har været helt perfekt for mig, da det, når jeg er færdig med studiet, i høj grad er museumsudstillinger og events, som jeg gerne vil arbejde med. Så at jeg har fået muligheden for dette i mit praktikforløb hos ROMU, er virkelig rart,” forklarer hun.

ROMU søger praktikanter til efterårssemestret 2024

Læs mere om praktikpladser på Lützhøfts Købmandsgaard og Tadre Mølle her

Læs mere om praktik på Danmarks Rockmuseum – RAGNAROCK her

Der er sidste frist for ansøgninger til ROMUs praktikpladser for efteråret 2024 d. 13. maj kl. 12.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.