For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

“I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende,” udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

”At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med,” fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

”Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører,” fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.

Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Ved afsløringen kunne de inviterede se de første planer for det kommende besøgscenter og høre både dommernes begrundelse for valget og en repræsentant fra vinderholdet fortælle lidt om den store opgave, der venter.

Der er plads til en opløftet stemning i de højloftede lokaler i Det Kongelige Palæ i Roskilde. Og det blev til fulde udnyttet, da vinderen af en konkurrence om at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blev offentliggjort torsdag den 5. februar.

Fire hold havde deltaget i konkurrencen om nænsomt at omdanne dele af Lauritz de Thurahs smukke palæ, som i 2028 skal genopstå som nutidigt besøgscenter.

Med et glas bobler i den ene hånd og kransekage i den anden gik gæsterne nysgerrigt rundt blandt de fire konkurrenceforslag, der var udstillet i dagens anledning. Der blev diskuteret, peget og nærstuderet, for det er første gang, at konkrete planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter ser dagens lys.

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, tog mikrofonen for at udløse spændingen.

”Det er en glædens og en stolthedens dag. Kold udenfor, men med varme indeni. Jeg glæder mig til nu at sige: Tillykke til Cobe arkitekter med underrådgiverne Arcgency, restaureringseksperterne fra Drachmann Arkitekter, ingeniørerne fra Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard. Der må gerne klappes.”

Og det blev der.

Et godt og modigt projekt

Et blik hen over de fire konkurrenceforslag, som i øjeblikket kan ses udstillet på Roskilde Museum, viser stor kreativitet i løsningerne, men også massiv respekt for de store fodspor, arkitekterne skal træde i. Lauritz de Thurah, som tegnede og fik opført Det Kongelige Palæ i 1730’erne, var en af barokkens mest fremtrædende danske arkitekter. Derfor er bygningerne i dag fredet. En vigtig del af konkurrenceoplægget var netop at finde balancen mellem bevaring og fornyelse, restaurering og udvikling.

Næste taler var Poul Schülein, arkitekt og fagdommer med erfaring i restaurering, der fik mikrofonen for at begrunde dommernes valg. Han indledte med at fortælle om opgavens kompleksitet – men også at rose beslutningen om, at verdensarvscenteret netop skal ligge i de Thurahs ikoniske bygninger.

”Jeg synes det er rigtig, rigtig godt og modigt at man har valgt de her lokaliteter til at lave et UNESCO verdensarvscenter. I stedet for at lave en nybygning, genanvender man nogle af de bygninger, som har så høj arkitektonisk kvalitet, og som er enestående for Danmark – bygninger fra syttenhundredetallet, som kan bruges igen og igen.”

Kig til domkirkens spir

Herefter lavede Poul Schülein nogle nedslag i Cobes projektforslag, som især udmærkede sig ved et godt flow – altså, at der bliver et naturligt forløb gennem bygningerne, som fremover skal rumme alt fra billetsalg og butik, til café og selvfølgelig udstillinger. Alt sammen tilføjelser, som det 300 år gamle hus af gode grunde ikke er født med.

Cobe har ifølge dommerne følsomt og elegant løst opgaven med at give de fredede bygninger et nødvendigt løft. Men også med dristige forslag, som udfordrede både dommerne og sandsynligvis også Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne. Blandt andet foreslår arkitekterne et hul i loftet i bygningens vestlænge, så man inde fra udstillingerne kan se direkte op på domkirkens spir.

”En af grundene til, at vi valgte Cobe-gruppens projekt er at vi har tillid til, at de i den gruppe har de rigtige restaureringsfaglige og moderne indsigter i, hvordan man kan prøve at provokere lidt, så det her hus også kommer til at være et nutidigt hus,” fortalte Poul Schülein, der understregede, at det ikke er nok at overbevise dommerne – fredningsmyndighederne har sidste ord i alle ændringer.

Sitren af ydmyghed og respekt

Endelig var det tid til at høre fra vinderne, og Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe, trådte frem.

”At vinde arkitektkonkurrencer er jo fantastisk. Vi går jo ind i sådan et rum, hvor vi arbejder, vi diskuterer, og vi sidder til sent ud på natten. Der er stress, og vi er trætte – og så er det der med at vinde jo fuldstændig fantastisk. Men nogle projekter er helt særlige at vinde, og det her er helt unikt. Vi sitrer af ydmyghed og respekt, men også af glæde,” lød det fra Dan Stubbergaard.

”Vi skal etablere et sted, som jo skal formidle noget af det allervigtigste, vi har i kongeriget: Vores fælles historie og vores kollektive hukommelse. Det forbinder os på tværs af generationer, så det handler også om at skabe et sted, hvor vi mennesker kan opleve noget ganske særligt sammen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, måske især lige nu i den tid, vi befinder os i.”

Han understregede, at vinderforslaget er resultatet af et samarbejde mellem firmaer med forskellige fagligheder. Cobe vinder opgaven med Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og Niels Mellergaard.

”På vegne af hele holdet vil jeg gerne sige tusind, tusind tak. Vi lover jer, at vi skal gøre os umage,” sluttede Dan Stubbergaard og bad holdet træde frem til dagens længste klapsalve.

Med spændingen udløst kunne de inviterede gæster igen dykke ned i de fire konkurrenceforslag. Denne gang med en idé om, hvad der forbliver tanker på en planche og hvad der nu skal arbejdes på at realisere. 

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk

For børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den stort set rettet mod alle.

Kultur og kulturarv handler om os alle sammen. Det er i mødet med den, vi får nye perspektiver på vores samfund, nation og identitet. Men for børn og unge med få ressourcer, funktionsnedsættelser eller diagnoser kan mødet med kulturarv have så mange benspænd, at det helt vælges fra. Den problematik har Kulturens Analyseinstitut kortlagt i forbindelse med det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge.

Det er første gang, at erfaringer og forskning på området samles, og konklusionen er overraskende simpel: Hvis kulturformidlingen er rettet mod de udsatte og sårbare, er den rettet mod alle.

”Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere. Hovedpointen er, at man skal have blik for alle de benspænd, sårbare børn og unge oplever, hvis de skal inkluderes i kulturformidlingen. Det kan være et omfattende arbejde, men til gengæld gælder det, at når man de sårbare, når man stort set alle børn og unge”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen.

Tænk hele kunderejsen igennem

Sårbare børn og unge er en blandet gruppe. Nogle har sociale udfordringer med fattigdom eller misbrug i hjemmet. Andre har diagnoser eller fysiske handicap. Derfor skal kulturinstitutionerne ikke kun tage højde for, hvad der sker lokalt på udstillingsstedet. Det er ikke nok at lave en kørestolsrampe eller have en pædagog ansat, hvis problemet fx er, at man ikke har råd til transporten eller hvis alene tanken om at besøge en kulturinstitution udfordrer trygheden i de daglige rutiner. Man er nødt til at se på hele ”kunderejsen”:

”Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine. Og en ung fra et misbrugshjem har måske ikke engang råd til madpakken. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene. Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever”, fortæller analytiker i Kulturens Analyseinstitut Kathrin Hohmaier, der har lavet undersøgelsen.

Fem fokusområder – tryghed i alle

Tryghed er et gennemgående tema, når det handler om formidling til sårbare. Tryghed sikrer adgang og deltagelse, det sikrer tillid til stedets forudsigelighed, imødekommenhed og muligheder for at navigere i. Undersøgelsen peger på fem områder, der alle bidrager til at skabe tryghed:

1. Adgang
2. Forberedelse
3. Rum
4. Pædagogik
5. Udvikling

Hvis man kan etablere tryghed indenfor hvert område, kan man inkludere sårbare børn og unge – og alle andre.

Roskilde Domkirke får hvert år besøg af mange tusind børn og unge, og man vil gerne være endnu bedre til at formidle til de unge gæster med særlige behov, og er allerede i gang med at omsætte de første resultater fra Kulturens Analyseinstitut til praksis.

”Projektet er en kæmpe gave – ikke kun til sårbare børn og unge, men til os alle. Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt. Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, og de vil udgøre fundamentet for udviklingen af formidlingsindsatser til ’Verdensarv for alle børn og unge’. Vi glæder os til at dele vores erfaringer med alle, der arbejder med denne målgruppe, så vi kan skabe endnu flere meningsfulde oplevelser med verdensarven,” siger formidlingschef i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.

Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.

Kulturarven er vores fælles fundament, og det er ofte i mødet med den, at vi forstår os selv i et større perspektiv. Men for børn og unge i sårbare eller udsatte positioner kan mødet med kulturarven byde på så mange barrierer, at de vælger det fra.

Den problematik arbejder man på at finde løsninger på med projektet ”Verdensarv for alle børn og unge,” der realiseres i en periode på fire år med fem millioner fra Liljeborgfonden i ryggen.

Fonden har givet den store bevilling til et særligt samarbejde mellem Formidlingsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke, Kulturens Analyseinstitut og museumsorganisationen ROMU. Parterne skal udvikle, afprøve og evaluere formidlingsindsatser, aktiviteter og særligt tilrettelagte tilbud målrettet mod børn og unge i udsatte og sårbare positioner for at blive klogere på, hvordan man styrker deres møde med kulturarven og verdensarven med afsæt i Roskilde.

“I Liljeborgfonden er vi glade for at støtte et projekt, der så tydeligt styrker de kulturelle og almennyttige muligheder i Roskilde og omegn. Ved at invitere børn og unge ind som aktive medskabere åbnes nye veje ind i kulturen for dem, der ellers sjældent opsøger den. Projektets børnekulturelle laboratorium og det langsigtede arbejde med formidling rammer direkte ind i vores ambition om at udvikle området og skabe meningsfulde oplevelser for både borgere og besøgende,” udtaler Dorthe Ploug Hansen, direktør i Liljeborgfonden.

Børn og unge som medskabere

I alt vil flere end 2000 børn og unge med særlige behov blive tilbudt at deltage i projektforløb og aktiviteter, hvor de selv skal være med til at udvikle gavnlige tiltag og initiativer, hvor kultur og verdensarv indgår.

Forløbene vil blive fulgt tæt af en ekstern ekspertgruppe. Projektet gennemføres sideløbende med, at der i Roskilde med støtte fra andre fonde arbejdes med nogle af de største udviklingsprojekter med kulturarv og verdensarv i flere årtier.

”At give kulturarven videre til nye generationer på en omsorgsfuld og spændende måde. Det er en hjertesag for os i kulturlivet. Alle børn og unge er altid meget velkomne, men den generøse donation giver os nye og bedre muligheder for at række ud til børn fra særlige baggrunde eller med diagnoser, som gør, at de er kommet lidt skævt ind på livet. Det er vi meget taknemlige for nu at kunne arbejde ekstra og meget grundigt med,” fortæller museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU, der også har ansvaret for arbejdet med verdensarv ved Roskilde Domkirke.

Viden bliver tilgængelig for mange

At Kulturens Analyseinstitut er med som partner sikrer dels, at projektet kan bygge videre på de erfaringer, der allerede findes, dels at projektets resultater bliver samlet, analyseret og gjort tilgængelige for kulturinstitutioner og andre, der vil bruge den nye viden i arbejdet med sårbare børn og unge i hele landet.

”Der er lavet en masse arbejde lokalt og hos en lang række aktører hver for sig. Men der er ikke lavet en afdækning af viden med opsamling og deling af erfaringerne i denne skala. Lidt frækt kan man sige, at man rundt omkring hver især opfinder den dybe tallerken. Nu samler vi det hele gennem dette projekt og stiller viden og læring til rådighed for rigtig mange aktører,” fortæller direktør i Kulturens Analyseinstitut, Esben Danielsen.

Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Ved afsløringen kunne de inviterede se de første planer for det kommende besøgscenter og høre både dommernes begrundelse for valget og en repræsentant fra vinderholdet fortælle lidt om den store opgave, der venter.

Der er plads til en opløftet stemning i de højloftede lokaler i Det Kongelige Palæ i Roskilde. Og det blev til fulde udnyttet, da vinderen af en konkurrence om at skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter blev offentliggjort torsdag den 5. februar.

Fire hold havde deltaget i konkurrencen om nænsomt at omdanne dele af Lauritz de Thurahs smukke palæ, som i 2028 skal genopstå som nutidigt besøgscenter.

Med et glas bobler i den ene hånd og kransekage i den anden gik gæsterne nysgerrigt rundt blandt de fire konkurrenceforslag, der var udstillet i dagens anledning. Der blev diskuteret, peget og nærstuderet, for det er første gang, at konkrete planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter ser dagens lys.

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, tog mikrofonen for at udløse spændingen.

”Det er en glædens og en stolthedens dag. Kold udenfor, men med varme indeni. Jeg glæder mig til nu at sige: Tillykke til Cobe arkitekter med underrådgiverne Arcgency, restaureringseksperterne fra Drachmann Arkitekter, ingeniørerne fra Artelia og landskabsarkitekt Niels Mellergaard. Der må gerne klappes.”

Og det blev der.

Et godt og modigt projekt

Et blik hen over de fire konkurrenceforslag, som i øjeblikket kan ses udstillet på Roskilde Museum, viser stor kreativitet i løsningerne, men også massiv respekt for de store fodspor, arkitekterne skal træde i. Lauritz de Thurah, som tegnede og fik opført Det Kongelige Palæ i 1730’erne, var en af barokkens mest fremtrædende danske arkitekter. Derfor er bygningerne i dag fredet. En vigtig del af konkurrenceoplægget var netop at finde balancen mellem bevaring og fornyelse, restaurering og udvikling.

Næste taler var Poul Schülein, arkitekt og fagdommer med erfaring i restaurering, der fik mikrofonen for at begrunde dommernes valg. Han indledte med at fortælle om opgavens kompleksitet – men også at rose beslutningen om, at verdensarvscenteret netop skal ligge i de Thurahs ikoniske bygninger.

”Jeg synes det er rigtig, rigtig godt og modigt at man har valgt de her lokaliteter til at lave et UNESCO verdensarvscenter. I stedet for at lave en nybygning, genanvender man nogle af de bygninger, som har så høj arkitektonisk kvalitet, og som er enestående for Danmark – bygninger fra syttenhundredetallet, som kan bruges igen og igen.”

Kig til domkirkens spir

Herefter lavede Poul Schülein nogle nedslag i Cobes projektforslag, som især udmærkede sig ved et godt flow – altså, at der bliver et naturligt forløb gennem bygningerne, som fremover skal rumme alt fra billetsalg og butik, til café og selvfølgelig udstillinger. Alt sammen tilføjelser, som det 300 år gamle hus af gode grunde ikke er født med.

Cobe har ifølge dommerne følsomt og elegant løst opgaven med at give de fredede bygninger et nødvendigt løft. Men også med dristige forslag, som udfordrede både dommerne og sandsynligvis også Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne. Blandt andet foreslår arkitekterne et hul i loftet i bygningens vestlænge, så man inde fra udstillingerne kan se direkte op på domkirkens spir.

”En af grundene til, at vi valgte Cobe-gruppens projekt er at vi har tillid til, at de i den gruppe har de rigtige restaureringsfaglige og moderne indsigter i, hvordan man kan prøve at provokere lidt, så det her hus også kommer til at være et nutidigt hus,” fortalte Poul Schülein, der understregede, at det ikke er nok at overbevise dommerne – fredningsmyndighederne har sidste ord i alle ændringer.

Sitren af ydmyghed og respekt

Endelig var det tid til at høre fra vinderne, og Dan Stubbergaard, arkitekt og stifter af Cobe, trådte frem.

”At vinde arkitektkonkurrencer er jo fantastisk. Vi går jo ind i sådan et rum, hvor vi arbejder, vi diskuterer, og vi sidder til sent ud på natten. Der er stress, og vi er trætte – og så er det der med at vinde jo fuldstændig fantastisk. Men nogle projekter er helt særlige at vinde, og det her er helt unikt. Vi sitrer af ydmyghed og respekt, men også af glæde,” lød det fra Dan Stubbergaard.

”Vi skal etablere et sted, som jo skal formidle noget af det allervigtigste, vi har i kongeriget: Vores fælles historie og vores kollektive hukommelse. Det forbinder os på tværs af generationer, så det handler også om at skabe et sted, hvor vi mennesker kan opleve noget ganske særligt sammen. Og det tror jeg er rigtig vigtigt, måske især lige nu i den tid, vi befinder os i.”

Han understregede, at vinderforslaget er resultatet af et samarbejde mellem firmaer med forskellige fagligheder. Cobe vinder opgaven med Arcgency, Drachmann Arkitekter, Artelia og Niels Mellergaard.

”På vegne af hele holdet vil jeg gerne sige tusind, tusind tak. Vi lover jer, at vi skal gøre os umage,” sluttede Dan Stubbergaard og bad holdet træde frem til dagens længste klapsalve.

Med spændingen udløst kunne de inviterede gæster igen dykke ned i de fire konkurrenceforslag. Denne gang med en idé om, hvad der forbliver tanker på en planche og hvad der nu skal arbejdes på at realisere. 

Der er stadig noget tid til, at Roskilde Domkirke Verdensarvscenter slår dørene op for gæster i 2028. Men i kulisserne sker der hele tiden noget, og nu inviteres alle til et kig ind i maskinrummet. I hele februar kan du på Roskilde Museum se skitserne til de første planer for verdensarvscenteret, og i uge 9 inviterer vi på to guidede rundvisninger i palæet og en status på projektet.

Endelig kan sløret løftes for de første konkrete planer for Det Kongelige Palæ, der i fremtiden også skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Det er nemlig blevet offentliggjort, at arkitektfirmaet Cobe med underrådgivere har vundet konkurrencen om at omdanne de fredede bygninger til nutidig besøgssted. Det betyder også, at vi nu kan vise det vindende holds forslag til, hvordan verdensarvscenteret skal se ud.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter bliver ikke bare byens nye udstillingssted, hvor Domkirkens historie skal formidles. Med en transformation af portbygningen og Palæhaven vil byens historiske centrum samtidig få et nyt samlingssted med cafe, butik og et helt nyt, grønt byrum, der binder miljøet omkring Domkirken og Stændertorvet sammen.

Cobes vinderforslag vil sammen med de tre øvrige forslag blive udstillet på Roskilde Museum resten af februar. Det er gratis at komme ind og se den midlertidige udstilling.

Kom på guidet rundvisning i palæet
I uge 9 inviterer vi til to arrangementer, hvor du kan få en guidet tur i palæet og en status på projektet – og måske en fornemmelse af, hvad det nye verdensarvscenter kommer til at betyde for byen.

Det foregår:

• Tirsdag den 24. februar kl. 10-11 v/ Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU
• Torsdag den 26. februar kl. 15-16 v/ Lena Bruun Jensen, projektchef for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter

Mødested er på Roskilde Museum, hvor de fire konkurrenceforslag inklusiv vinderforslaget kan ses.

Efterfølgende går turen over til Det Kongelige Palæ og rundt i nogle af de lokaler, der i fremtiden skal huse Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Undervejs vil henholdsvis Morten Thomsen Højsgaard og Lena Bruun Jensen fortælle om arbejdet med at skabe det nye besøgssted. Arrangementet har en varighed af en times tid. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via billetto.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter forventes at åbne i 2028. Bygherre er fondsorganisationen bag kulturarv Roskilde Domkirke med museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. Det Kongelige Palæ skal også fortsat rumme biskoppens bolig og administrationen for Roskilde Stift.

Læs mere om vinderforslaget.

Læs mere og følg tilblivelsen af Roskilde Domkirke Verdensarvscenter på www.verdensarvscenter.dk