Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk

Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejre-kongernes uomtvistelige magt?

Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU, har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.

”I den arkæologiske udforskning af Lejre er der gennem de sidste årtier sket skelsættende opdagelser. Inden for de seneste år har vi kunnet konkludere, at kongesædet i Lejre ikke nødvendigvis skal begrænses til hverken lokal eller national kontekst, hvis vi ønsker at få det fulde billede. Derfor har mine kollegaer og jeg løftet blikket og sat Lejre ind i en international kontekst. Der findes paralleller til kongesædet i danske sammenhænge, men forbindelsen til Sverige er alligevel unik og har givet anledning til forskningsprojektet.”

Julie Nielsen er sammen med både danske og svenske fagfæller ved at lægge sidste hånd på en udgivelse, der afslutter projektet Viking Dynasties. I et banebrydende, tværnordisk samarbejde har arkæologer fra de to lande forenet kræfterne i den fælles søgen efter svar på relationen mellem to kongesæder. I Uppsala, lidt nord for Stockholm, findes spor efter et kongesæde, der på mange måder minder om det i Lejre, lidt vest for Roskilde.

”I Uppsala findes gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Og så har svenskerne – ligesom vi i Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt, kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt.”

Den svenske forbindelse

De mange sammenfald fik Julie Nielsen og hendes kollegaer til at stille sig selv spørgsmålet: Kan man virkelig have så sammenfaldende ligheder og centrale magtcentre uden at have en fællesnævner eller forbindelse til hinanden?

Nej, mente de. Det kan ikke være en tilfældighed.

”Vi har ikke beviser på en direkte sammenhæng mellem de to kongesæder i form af fx en fælles alliance. Alligevel er vi overbeviste om, at der har været en kontakt stederne imellem. Spejlingen og de mange sammenfald vidner om, at de har kendt til hinanden.”

Arkæologiske udgravningsfund fra Lejre viser, at der er sket udvekslinger på tværs af landområderne. For eksempel en bjørnekæbe, som blev udgravet i Lejre i 2009, og som viste sig at stamme fra den nordlige halvdel af Sverige.

”Om bjørnen har været levende eller død, da den kom til Lejre, ved vi ikke, men udvekslingen bekræfter de tråde, der er udgået fra kongesæderne til omverdenen. De har ikke levet en isoleret eksistens, men har haft venner og handelsforbindelser både regionalt og internationalt, som har været vigtige for opretholdelsen af magt og rigdom.”

Vejen til magten gik gennem fortiden

Den viden tapper ind i et af de spørgsmål, som forskerne i projektet Viking Dynasties var nysgerrige efter at blive klogere på: Hvordan etablerede og bevarede Skjoldungerne og Ynglingerne magten?

”Det kræver enorme ressourcer at opbygge og opretholde kongesæder som Lejre og Uppsala for derudfra at kunne cementere sin magtposition. For begge steder har adgangen til agerjord og skovområder haft en betydelige rolle. Dog er det tydeligt, at noget af det vigtigste har været muligheden for gennem ældres tiders monumenter at kunne trække tråde tilbage til forfædrene.”

Derfor var placeringen alt andet end ligegyldig. For selv om det måske er oplagt at tænke magt som en fysisk størrelse, så kendetegnes hverken Lejre eller Uppsala ved krig og togter.

”Begge steder er en repræsentation for kongemagten. De opretholdt fx ikke magten gennem store hærstyrker, men ved at opbygge alliancer, opdyrke ressourcer og ved at understøtte fortællingen om en lang og lige slægtslinje af magthavere. For Lejres vedkommende viser det sig gennem storslåede ligbålsafbrændinger og dertilhørende magtmanifestationer, som gravhøjen Grydehøj og stensætningerne er et eksempel på.”

Forenede kræfter giver pote

Nutidens samarbejde med svenskerne har været enormt frugtbart for alle parter.

”Alene inden for de seneste år er der sket en eksplosiv teknologisk udvikling inden for arkæologien. Det er meget populært nu forud for selve de arkæologiske udgravninger at foretage nondestruktive undersøgelser med fx georadarteknologi, så vi bevarer mest og bedst muligt. Inden for især dette felt er svenskerne gode til at specialisere sig,” fortæller Julie Nielsen.

På samme måde har svenskerne også kunnet draget fordel af de dygtige danske specialister.

”I Danmark er vi også i høj grad specialister inden for udviklingen af nye arkæologiske udgravningsmetoder og forskningsperspektiver. Kombineres disse egenskaber står vi med de bedst mulige forudsætninger for at udgrave, fortolke og udføre den videre forskning. Vi har ens, men også forskellige metodiske tilgange, og det har været lærerigt at få indblik i – og har været medvirkende til det bedst mulige afkast af forskningsprojektet.”

Udgivelsen ’Viking Dynasties’ forventes at udkomme i løbet af 2024.

ROMUs besøgssteder byder i påskeferien på sjov med æg, sæsonåbninger og aktuelle udstillinger. Et museumsbesøg kan skabe minder på tværs af generationer, siger ROMUs publikumschef.

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Museumsbesøg knytter os sammen

Et museumsbesøg er en oplagt familieaktivitet i påskeferien, hvor mange i forvejen er samlet, fremhæver ROMUs publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:
”I den sociale ramme, museet sætter, kan vi gå på opdagelse i udstillingerne, dykke ned i påskens kulturhistorie og lave aktiviteter sammen. Museumsbesøget skaber fælles minder på tværs af generationer,” siger publikumschefen.

Påskevejret har mange luner
En uforudsigelig faktor er påskevejret, påminder Isabella No’omi Fuglø.

”Lyset er tilbage; det er skønt, og det driver os ud. Men på den her årstid ved vi aldrig helt, om vi bliver overdænget med blød tøsne, eller solen bager ned. Derfor er det fedt, at ROMUs udstillingssteder har så mange forskellige kulturoplevelser at byde på, både indendørs og i det fri.”

Lejre og Færgegården åbner for sæsonen

To af ROMUs besøgssteder, Lejre Museum og Færgegården i Frederikssund, slår dørene op til en ny sæson. Begge steder sker det lørdag den 23. marts.
Færgegården fejrer sæsonåbningen med den nye spotudstilling ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger”, der viser nogle af de særlige genstande med spændende historier, som årvågne mennesker har indleveret til museet.

Overvind hekse, og styrk helsen
I Færgegårdens have er der fokus på fortidens påsketraditioner og –skikke og udfordringerne, der knyttede sig hertil: Beskyt jer mod hekse, og spis jer sunde i nikålssuppe tilberedt af ni af årstidens planter fra haven.

Mærk bruset fra Tadre Mølle

Det udendørs museumsrum ved Tadre Mølle sprudler af aktivitet: Skærtorsdag indtager en flok kåde køer den grønne eng. I påskeværksteder kan man dekorere naturpåskeæg, lave uld-lam og filte.
Det adventure-prægede ’æggerafting’ ned ad Taderød Bæk er åbent for alle interesserede påskedag og anden påskedag. For fuld skrue drejer også det store møllehjul, der ved vandets kraft maler korn til mel.

Farv æg, og nus med nyklækkede kyllinger
Historisk er påskeægget forbundet med mange aktiviteter. Besøg Lützhøfts Købmandsgård, og dekorér æg med naturens egne farver. Gå på jagt efter æg i den gamle gårds krinkelkroge. Eller hils på levende høns, og hold en blød, nyklækket påskekylling.

Oplev historisk jernbane

På Roskilde Museum kan togfans hoppe ombord i spotudstillingen om indvielsen af den første jernbane i det nuværende Danmark – med lokomotivet Odin i front. Kong Christian 8. indviede i 1847 togstrækningen, der løb mellem København og Roskilde.

Bliv skarp på unges musikvaner
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, udfolder i spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. de unges musikvaner: Bliv skarp på, hvordan unge i dag danner fællesskaber omkring musikken. Og få indblik i, hvordan de i deres måde at lytte til og dele musik på stiller sig på skuldrene af de ældre generationer.

Byd ind med en museumstur

Overordnet sætter museet rammen om oplevelser, vi kan dele i påskeferien, siger Isabella No’omi Fuglø.
”Der er noget smukt ved at træde ind i museumsrummet sammen – på tværs af aldersskel. Og museumsbesøget går jo fint i spænd med skovturen, havearbejdet, påskefrokosten eller cafébesøget.”
Så grib muligheden, opfordrer publikumschefen:
”Tag beslutningen. Byd ind med en museumstur i påskeferien, og stik snuden ind på et af besøgsstederne, som er åbne i ferien.”

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk

Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejre-kongernes uomtvistelige magt?

Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU, har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.

”I den arkæologiske udforskning af Lejre er der gennem de sidste årtier sket skelsættende opdagelser. Inden for de seneste år har vi kunnet konkludere, at kongesædet i Lejre ikke nødvendigvis skal begrænses til hverken lokal eller national kontekst, hvis vi ønsker at få det fulde billede. Derfor har mine kollegaer og jeg løftet blikket og sat Lejre ind i en international kontekst. Der findes paralleller til kongesædet i danske sammenhænge, men forbindelsen til Sverige er alligevel unik og har givet anledning til forskningsprojektet.”

Julie Nielsen er sammen med både danske og svenske fagfæller ved at lægge sidste hånd på en udgivelse, der afslutter projektet Viking Dynasties. I et banebrydende, tværnordisk samarbejde har arkæologer fra de to lande forenet kræfterne i den fælles søgen efter svar på relationen mellem to kongesæder. I Uppsala, lidt nord for Stockholm, findes spor efter et kongesæde, der på mange måder minder om det i Lejre, lidt vest for Roskilde.

”I Uppsala findes gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Og så har svenskerne – ligesom vi i Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt, kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt.”

Den svenske forbindelse

De mange sammenfald fik Julie Nielsen og hendes kollegaer til at stille sig selv spørgsmålet: Kan man virkelig have så sammenfaldende ligheder og centrale magtcentre uden at have en fællesnævner eller forbindelse til hinanden?

Nej, mente de. Det kan ikke være en tilfældighed.

”Vi har ikke beviser på en direkte sammenhæng mellem de to kongesæder i form af fx en fælles alliance. Alligevel er vi overbeviste om, at der har været en kontakt stederne imellem. Spejlingen og de mange sammenfald vidner om, at de har kendt til hinanden.”

Arkæologiske udgravningsfund fra Lejre viser, at der er sket udvekslinger på tværs af landområderne. For eksempel en bjørnekæbe, som blev udgravet i Lejre i 2009, og som viste sig at stamme fra den nordlige halvdel af Sverige.

”Om bjørnen har været levende eller død, da den kom til Lejre, ved vi ikke, men udvekslingen bekræfter de tråde, der er udgået fra kongesæderne til omverdenen. De har ikke levet en isoleret eksistens, men har haft venner og handelsforbindelser både regionalt og internationalt, som har været vigtige for opretholdelsen af magt og rigdom.”

Vejen til magten gik gennem fortiden

Den viden tapper ind i et af de spørgsmål, som forskerne i projektet Viking Dynasties var nysgerrige efter at blive klogere på: Hvordan etablerede og bevarede Skjoldungerne og Ynglingerne magten?

”Det kræver enorme ressourcer at opbygge og opretholde kongesæder som Lejre og Uppsala for derudfra at kunne cementere sin magtposition. For begge steder har adgangen til agerjord og skovområder haft en betydelige rolle. Dog er det tydeligt, at noget af det vigtigste har været muligheden for gennem ældres tiders monumenter at kunne trække tråde tilbage til forfædrene.”

Derfor var placeringen alt andet end ligegyldig. For selv om det måske er oplagt at tænke magt som en fysisk størrelse, så kendetegnes hverken Lejre eller Uppsala ved krig og togter.

”Begge steder er en repræsentation for kongemagten. De opretholdt fx ikke magten gennem store hærstyrker, men ved at opbygge alliancer, opdyrke ressourcer og ved at understøtte fortællingen om en lang og lige slægtslinje af magthavere. For Lejres vedkommende viser det sig gennem storslåede ligbålsafbrændinger og dertilhørende magtmanifestationer, som gravhøjen Grydehøj og stensætningerne er et eksempel på.”

Forenede kræfter giver pote

Nutidens samarbejde med svenskerne har været enormt frugtbart for alle parter.

”Alene inden for de seneste år er der sket en eksplosiv teknologisk udvikling inden for arkæologien. Det er meget populært nu forud for selve de arkæologiske udgravninger at foretage nondestruktive undersøgelser med fx georadarteknologi, så vi bevarer mest og bedst muligt. Inden for især dette felt er svenskerne gode til at specialisere sig,” fortæller Julie Nielsen.

På samme måde har svenskerne også kunnet draget fordel af de dygtige danske specialister.

”I Danmark er vi også i høj grad specialister inden for udviklingen af nye arkæologiske udgravningsmetoder og forskningsperspektiver. Kombineres disse egenskaber står vi med de bedst mulige forudsætninger for at udgrave, fortolke og udføre den videre forskning. Vi har ens, men også forskellige metodiske tilgange, og det har været lærerigt at få indblik i – og har været medvirkende til det bedst mulige afkast af forskningsprojektet.”

Udgivelsen ’Viking Dynasties’ forventes at udkomme i løbet af 2024.

ROMUs besøgssteder byder i påskeferien på sjov med æg, sæsonåbninger og aktuelle udstillinger. Et museumsbesøg kan skabe minder på tværs af generationer, siger ROMUs publikumschef.

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Museumsbesøg knytter os sammen

Et museumsbesøg er en oplagt familieaktivitet i påskeferien, hvor mange i forvejen er samlet, fremhæver ROMUs publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:
”I den sociale ramme, museet sætter, kan vi gå på opdagelse i udstillingerne, dykke ned i påskens kulturhistorie og lave aktiviteter sammen. Museumsbesøget skaber fælles minder på tværs af generationer,” siger publikumschefen.

Påskevejret har mange luner
En uforudsigelig faktor er påskevejret, påminder Isabella No’omi Fuglø.

”Lyset er tilbage; det er skønt, og det driver os ud. Men på den her årstid ved vi aldrig helt, om vi bliver overdænget med blød tøsne, eller solen bager ned. Derfor er det fedt, at ROMUs udstillingssteder har så mange forskellige kulturoplevelser at byde på, både indendørs og i det fri.”

Lejre og Færgegården åbner for sæsonen

To af ROMUs besøgssteder, Lejre Museum og Færgegården i Frederikssund, slår dørene op til en ny sæson. Begge steder sker det lørdag den 23. marts.
Færgegården fejrer sæsonåbningen med den nye spotudstilling ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger”, der viser nogle af de særlige genstande med spændende historier, som årvågne mennesker har indleveret til museet.

Overvind hekse, og styrk helsen
I Færgegårdens have er der fokus på fortidens påsketraditioner og –skikke og udfordringerne, der knyttede sig hertil: Beskyt jer mod hekse, og spis jer sunde i nikålssuppe tilberedt af ni af årstidens planter fra haven.

Mærk bruset fra Tadre Mølle

Det udendørs museumsrum ved Tadre Mølle sprudler af aktivitet: Skærtorsdag indtager en flok kåde køer den grønne eng. I påskeværksteder kan man dekorere naturpåskeæg, lave uld-lam og filte.
Det adventure-prægede ’æggerafting’ ned ad Taderød Bæk er åbent for alle interesserede påskedag og anden påskedag. For fuld skrue drejer også det store møllehjul, der ved vandets kraft maler korn til mel.

Farv æg, og nus med nyklækkede kyllinger
Historisk er påskeægget forbundet med mange aktiviteter. Besøg Lützhøfts Købmandsgård, og dekorér æg med naturens egne farver. Gå på jagt efter æg i den gamle gårds krinkelkroge. Eller hils på levende høns, og hold en blød, nyklækket påskekylling.

Oplev historisk jernbane

På Roskilde Museum kan togfans hoppe ombord i spotudstillingen om indvielsen af den første jernbane i det nuværende Danmark – med lokomotivet Odin i front. Kong Christian 8. indviede i 1847 togstrækningen, der løb mellem København og Roskilde.

Bliv skarp på unges musikvaner
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, udfolder i spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. de unges musikvaner: Bliv skarp på, hvordan unge i dag danner fællesskaber omkring musikken. Og få indblik i, hvordan de i deres måde at lytte til og dele musik på stiller sig på skuldrene af de ældre generationer.

Byd ind med en museumstur

Overordnet sætter museet rammen om oplevelser, vi kan dele i påskeferien, siger Isabella No’omi Fuglø.
”Der er noget smukt ved at træde ind i museumsrummet sammen – på tværs af aldersskel. Og museumsbesøget går jo fint i spænd med skovturen, havearbejdet, påskefrokosten eller cafébesøget.”
Så grib muligheden, opfordrer publikumschefen:
”Tag beslutningen. Byd ind med en museumstur i påskeferien, og stik snuden ind på et af besøgsstederne, som er åbne i ferien.”

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk

Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche. Det fortæller museumsinspektør og musikekspert Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der deltager i talkfestivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

Det er en fejltagelse, hvis man tror, at musikeren, sangeren og produceren Johnny Reimar udelukkende er lig med smølfehits og dansktopsange.

Sådan lyder det fra Rasmus Rosenørn, museumsinspektør på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og ekspert i dansk musikhistorie.

”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”, siger han.

”Han var en af de allerførste, og han har på nogle tidspunkter i sin karriere også været en af de allerstørste”.

Som musiker brød Johnny Reimar i begyndelsen af 1960’erne igennem med The Cliffters, der blandt andet fik succes med debutsinglen, ’How Wonderful to Know’. Og med det instrumentale hit ’Django’ fik The Cliffters også et internationalt gennembrud.

”The Cliffters bliver virkelig, virkelig populære og er en af Danmarks første professionelle rockgrupper. Og de er de første, der rider på bølgen af rigtig guitardrevet rockmusik”, fortæller Rasmus Rosenørn.

”De havde en stribe af hits dengang, og i dag kender vi stadigvæk instrumentalnummeret ’Django’, som er et surfagtigt nummer med rigtig meget twang-guitar”.

Foregangsmand og revolutionær

Allerede tre år før debuten med The Cliffters var Johnny Reimar i gang med at lægge fundamentet for sin senere rockstjernestatus. Nemlig i 1957, da han var med til at danne Den Fynske Rockkvartet, som var en del af den allerførste bølge af danske rockmusikere.

Fra midten af 1960’erne, efter de succesfulde år med The Cliffters, skifter Johnny Reimar rockmusikerrollen ud med en rolle som pladeselskabsmand, producer og talentspejder med stor opmærksomhed rettet mod unge og spændende artister. Også her kommer han ifølge Rasmus Rosenørn til at spille en ikke ubetydelig rolle.

”Han var foregangsmand i en hel bølge i 1960’erne, hvor unge musikere selv begyndte at danne bands og slog igennem med deres musik”, siger han.

”Det var en revolution af musikbranchen, som han stod i spidsen for. For det med at rejse fra undergrund til stjerne eksisterede ikke på det her tidspunkt”.

Først med forandringen

I dag er det den naturlige fødekæde i musikbranchen, at unge musikere selv danner bands og forsøger at slå igennem med deres nye toner og visioner. Men sådan var det ikke, da Johnny Reimar var ung musiker i 1960’erne, fortæller Rasmus Rosenørn.

Dengang var professionelle sangskrivere ansat på musikforlag eller pladeselskaber, der så hyrede professionelle musikere til orkestre fra indspilning til indspilning. Og sangsolisterne var nogen, der blev udvalgt, og de valgte sjældent deres eget repertoire.

”Og der var Johnny Reimar en af de allerførste i Danmark til at forandre musikbranchen”, siger Rasmus Rosenørn om Johnny Reimar, der tog de erfaringer, han selv gjorde sig som ung musiker, der slog igennem med eget band, med om på den anden side af skrivebordet.

”Her banede han vejen for en masse unge talenter”

En magtfuld skikkelse

Et af de bands, han arbejde med, var The Hitmakers. Ligesom The Cliffters var de et populært pigtrådsorkester i 1960’erne. Med Johnny Reimar i kulissen skiftede bandet både navn og genre, og under navnet The Floor, udgiver de en af de første psykedeliske plader i Danmark.

Og det var ikke sidste gang, Johnny Reimar var med til at opdage og udgive nogle af de største danske pop- og rockartister, nogle af hvilke vi stadig hylder den dag i dag.

Hvem producerede for eksempel The Savage Roses debutalbum, ’The Savage Rose’, fra 1968, der siden kom på kulturkanonen? Det gjorde Johnny Reimar. Og i 1973 Gnags’ albumdebut, ’På vej’? Også Johnny Reimar.

”Ret hurtigt går han hen og bliver en ret magtfuld skikkelse i den danske musikbranche på det her tidspunkt”, siger Rasmus Rosenørn.

”Han har haft en kæmpestor betydning for udviklingen af rocken i Danmark. Så stor, at jeg næsten får lyst til at sige: uden Johnny Reimar – ingen dansk rockscene”.

Læs mere om og køb billetter til: Historien bag musikken med Johnny Reimar

Læs mere om: Historien bag musikken 2024

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejre-kongernes uomtvistelige magt?

Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU, har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.

”I den arkæologiske udforskning af Lejre er der gennem de sidste årtier sket skelsættende opdagelser. Inden for de seneste år har vi kunnet konkludere, at kongesædet i Lejre ikke nødvendigvis skal begrænses til hverken lokal eller national kontekst, hvis vi ønsker at få det fulde billede. Derfor har mine kollegaer og jeg løftet blikket og sat Lejre ind i en international kontekst. Der findes paralleller til kongesædet i danske sammenhænge, men forbindelsen til Sverige er alligevel unik og har givet anledning til forskningsprojektet.”

Julie Nielsen er sammen med både danske og svenske fagfæller ved at lægge sidste hånd på en udgivelse, der afslutter projektet Viking Dynasties. I et banebrydende, tværnordisk samarbejde har arkæologer fra de to lande forenet kræfterne i den fælles søgen efter svar på relationen mellem to kongesæder. I Uppsala, lidt nord for Stockholm, findes spor efter et kongesæde, der på mange måder minder om det i Lejre, lidt vest for Roskilde.

”I Uppsala findes gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Og så har svenskerne – ligesom vi i Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt, kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt.”

Den svenske forbindelse

De mange sammenfald fik Julie Nielsen og hendes kollegaer til at stille sig selv spørgsmålet: Kan man virkelig have så sammenfaldende ligheder og centrale magtcentre uden at have en fællesnævner eller forbindelse til hinanden?

Nej, mente de. Det kan ikke være en tilfældighed.

”Vi har ikke beviser på en direkte sammenhæng mellem de to kongesæder i form af fx en fælles alliance. Alligevel er vi overbeviste om, at der har været en kontakt stederne imellem. Spejlingen og de mange sammenfald vidner om, at de har kendt til hinanden.”

Arkæologiske udgravningsfund fra Lejre viser, at der er sket udvekslinger på tværs af landområderne. For eksempel en bjørnekæbe, som blev udgravet i Lejre i 2009, og som viste sig at stamme fra den nordlige halvdel af Sverige.

”Om bjørnen har været levende eller død, da den kom til Lejre, ved vi ikke, men udvekslingen bekræfter de tråde, der er udgået fra kongesæderne til omverdenen. De har ikke levet en isoleret eksistens, men har haft venner og handelsforbindelser både regionalt og internationalt, som har været vigtige for opretholdelsen af magt og rigdom.”

Vejen til magten gik gennem fortiden

Den viden tapper ind i et af de spørgsmål, som forskerne i projektet Viking Dynasties var nysgerrige efter at blive klogere på: Hvordan etablerede og bevarede Skjoldungerne og Ynglingerne magten?

”Det kræver enorme ressourcer at opbygge og opretholde kongesæder som Lejre og Uppsala for derudfra at kunne cementere sin magtposition. For begge steder har adgangen til agerjord og skovområder haft en betydelige rolle. Dog er det tydeligt, at noget af det vigtigste har været muligheden for gennem ældres tiders monumenter at kunne trække tråde tilbage til forfædrene.”

Derfor var placeringen alt andet end ligegyldig. For selv om det måske er oplagt at tænke magt som en fysisk størrelse, så kendetegnes hverken Lejre eller Uppsala ved krig og togter.

”Begge steder er en repræsentation for kongemagten. De opretholdt fx ikke magten gennem store hærstyrker, men ved at opbygge alliancer, opdyrke ressourcer og ved at understøtte fortællingen om en lang og lige slægtslinje af magthavere. For Lejres vedkommende viser det sig gennem storslåede ligbålsafbrændinger og dertilhørende magtmanifestationer, som gravhøjen Grydehøj og stensætningerne er et eksempel på.”

Forenede kræfter giver pote

Nutidens samarbejde med svenskerne har været enormt frugtbart for alle parter.

”Alene inden for de seneste år er der sket en eksplosiv teknologisk udvikling inden for arkæologien. Det er meget populært nu forud for selve de arkæologiske udgravninger at foretage nondestruktive undersøgelser med fx georadarteknologi, så vi bevarer mest og bedst muligt. Inden for især dette felt er svenskerne gode til at specialisere sig,” fortæller Julie Nielsen.

På samme måde har svenskerne også kunnet draget fordel af de dygtige danske specialister.

”I Danmark er vi også i høj grad specialister inden for udviklingen af nye arkæologiske udgravningsmetoder og forskningsperspektiver. Kombineres disse egenskaber står vi med de bedst mulige forudsætninger for at udgrave, fortolke og udføre den videre forskning. Vi har ens, men også forskellige metodiske tilgange, og det har været lærerigt at få indblik i – og har været medvirkende til det bedst mulige afkast af forskningsprojektet.”

Udgivelsen ’Viking Dynasties’ forventes at udkomme i løbet af 2024.

ROMUs besøgssteder byder i påskeferien på sjov med æg, sæsonåbninger og aktuelle udstillinger. Et museumsbesøg kan skabe minder på tværs af generationer, siger ROMUs publikumschef.

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

Museumsbesøg knytter os sammen

Et museumsbesøg er en oplagt familieaktivitet i påskeferien, hvor mange i forvejen er samlet, fremhæver ROMUs publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:
”I den sociale ramme, museet sætter, kan vi gå på opdagelse i udstillingerne, dykke ned i påskens kulturhistorie og lave aktiviteter sammen. Museumsbesøget skaber fælles minder på tværs af generationer,” siger publikumschefen.

Påskevejret har mange luner
En uforudsigelig faktor er påskevejret, påminder Isabella No’omi Fuglø.

”Lyset er tilbage; det er skønt, og det driver os ud. Men på den her årstid ved vi aldrig helt, om vi bliver overdænget med blød tøsne, eller solen bager ned. Derfor er det fedt, at ROMUs udstillingssteder har så mange forskellige kulturoplevelser at byde på, både indendørs og i det fri.”

Lejre og Færgegården åbner for sæsonen

To af ROMUs besøgssteder, Lejre Museum og Færgegården i Frederikssund, slår dørene op til en ny sæson. Begge steder sker det lørdag den 23. marts.
Færgegården fejrer sæsonåbningen med den nye spotudstilling ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger”, der viser nogle af de særlige genstande med spændende historier, som årvågne mennesker har indleveret til museet.

Overvind hekse, og styrk helsen
I Færgegårdens have er der fokus på fortidens påsketraditioner og –skikke og udfordringerne, der knyttede sig hertil: Beskyt jer mod hekse, og spis jer sunde i nikålssuppe tilberedt af ni af årstidens planter fra haven.

Mærk bruset fra Tadre Mølle

Det udendørs museumsrum ved Tadre Mølle sprudler af aktivitet: Skærtorsdag indtager en flok kåde køer den grønne eng. I påskeværksteder kan man dekorere naturpåskeæg, lave uld-lam og filte.
Det adventure-prægede ’æggerafting’ ned ad Taderød Bæk er åbent for alle interesserede påskedag og anden påskedag. For fuld skrue drejer også det store møllehjul, der ved vandets kraft maler korn til mel.

Farv æg, og nus med nyklækkede kyllinger
Historisk er påskeægget forbundet med mange aktiviteter. Besøg Lützhøfts Købmandsgård, og dekorér æg med naturens egne farver. Gå på jagt efter æg i den gamle gårds krinkelkroge. Eller hils på levende høns, og hold en blød, nyklækket påskekylling.

Oplev historisk jernbane

På Roskilde Museum kan togfans hoppe ombord i spotudstillingen om indvielsen af den første jernbane i det nuværende Danmark – med lokomotivet Odin i front. Kong Christian 8. indviede i 1847 togstrækningen, der løb mellem København og Roskilde.

Bliv skarp på unges musikvaner
Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, udfolder i spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. de unges musikvaner: Bliv skarp på, hvordan unge i dag danner fællesskaber omkring musikken. Og få indblik i, hvordan de i deres måde at lytte til og dele musik på stiller sig på skuldrene af de ældre generationer.

Byd ind med en museumstur

Overordnet sætter museet rammen om oplevelser, vi kan dele i påskeferien, siger Isabella No’omi Fuglø.
”Der er noget smukt ved at træde ind i museumsrummet sammen – på tværs af aldersskel. Og museumsbesøget går jo fint i spænd med skovturen, havearbejdet, påskefrokosten eller cafébesøget.”
Så grib muligheden, opfordrer publikumschefen:
”Tag beslutningen. Byd ind med en museumstur i påskeferien, og stik snuden ind på et af besøgsstederne, som er åbne i ferien.”