ARKIV

ROMU artikler

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.

læs mere
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

læs mere
Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

Stort nordisk samarbejde kaster lys over Skjoldungerne fra Lejre og Ynglingerne fra Uppsala

I det storstilede, tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år.

læs mere
Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og
revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen,
indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K.
Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

læs mere
Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

læs mere
Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

læs mere
Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest

Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.

læs mere
X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19335

Katedraler, vikingeskibe og historiske håndværk skal inspirere unge på DM i Skills – og kalde stoltheden frem

BEGIVENHED

Katedraler, vikingeskibe og historiske håndværk skal inspirere unge på DM i Skills – og kalde stoltheden frem

12.04.2024

De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet

Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.

Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.

Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.

”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.

Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight

Håndværkere som levende kulturarv

Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.

”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.

Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.

Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU

Traditionelle håndværk ind i fremtiden

Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.

”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.

Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.

Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU

Håndværk, der vækker stolthed

Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.

På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.

”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.

Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.

Program for historiske håndværk på DM i Skills:

– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl

Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. 

Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19321

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

BEGIVENHED

Gudme var et af jernalderens rigeste magtcentre

12.04.2024

Af Lene Steinbeck

Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU

På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.

Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.

”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”

Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:

”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”

Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.

Smykkeproduktion og handel ved vandet

Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.

Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.

Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.

”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.

Kultstedet i centrum

Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.

”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”

Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.

”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”

Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.

En grundbog over Gudme

Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.

”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”

”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”

For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.

”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.

Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.

”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.

Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19301

Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

BEGIVENHED

Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

01.04.2024

Af Lene Steinbeck

Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

Sandsynligvis fra Sydeuropa

Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

Banebrydende teglteknikker

Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

Ideernes byttecentral

Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-19283

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

BEGIVENHED

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

24.03.2024

Af: Lene Steinbeck

Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.

Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.

Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

To singler ude før sommerens koncerter

Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.

”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.

De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.

”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.

”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”

Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.

Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Historien bag musikken:

’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.

Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.

Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.

Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.