I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.

Tidligere i år lancerede rockmuseet RAGNAROCK næste års udgave af talkfestivalen “Historien bag musikken – musikken bag historien”.

Nu er museet klar med tre nye navne: Søs Fenger tilføjes programmet for 2024 (hvor hun har selskab af Peter Sommer, Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Johnny Reimar), og samtidig kan museet løfte sløret for de første to navne til 2025: Hanne Boel og Michael Falch.

Det er tre af dansk musiks helt store stemmer, der her føjes til programmet:

Søs Fenger (f. 1961), der i 80erne slog sit navn fast i NEWS og som vokalist på to af årtiets mest uforglemmelige danske hits: Ticket To Peace og Den Jeg Elsker Elsker Jeg. I 1989 udgav hun sit debutalbum: Vinterdage, og indledte dermed en enestående solokarriere.

Hanne Boel (f. 1957), der i 1988 udsendte “Black Wolf” – et album, der gik stik imod en række af pladebranchens ellers ubøjelige konventioner, sendte soulmusikken op i toppen af hitlisterne og var med til at sætte retningen for årtierne, der fulgte.

Michael Falch (f. 1956), der i front for Malurt sendte den danske rockscene ind i 80erne, før han i midten af årtiet gik solo – som sanger, sangskriver og siden forfatter. Årti for årti har han siden fortalt både landets historie og sin egen. Da han tidligere i år annoncerede, at han i 2024 står bag festivalen “NÆR”, blev den udsolgt på 5 minutter.

Det er TV-vært og mediemand Clement Behrendt Kjersgaard (f. 1975), der fik idéen til festivalen, hvor han i sessions af 90 minutters varighed interviewer en række af dansk musiks største navne.

I premiereudgaven i foråret 2023 bød Clement Behrendt Kjersgaard sammen med museet velkommen til Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og Flemming Rasmussen.

Alle samtaler i ”Historien bag musikken – musikken bag historien” bliver optaget. Bagefter kan de ses kvit og frit på museets hjemmeside, hvor projektet vokser år for år og således kommer til at udgøre både en vidensbank og en “virtuel rock’n’roll hall of fame” – se med her: https://museumragnarock.dk/historien-bag-musikken/

”Historien bag musikken 2024” finder sted 22. – 23. marts 2024.
”Historien bag musikken 2025” finder sted 25. – 26. april 2025.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.

Tidligere i år lancerede rockmuseet RAGNAROCK næste års udgave af talkfestivalen “Historien bag musikken – musikken bag historien”.

Nu er museet klar med tre nye navne: Søs Fenger tilføjes programmet for 2024 (hvor hun har selskab af Peter Sommer, Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Johnny Reimar), og samtidig kan museet løfte sløret for de første to navne til 2025: Hanne Boel og Michael Falch.

Det er tre af dansk musiks helt store stemmer, der her føjes til programmet:

Søs Fenger (f. 1961), der i 80erne slog sit navn fast i NEWS og som vokalist på to af årtiets mest uforglemmelige danske hits: Ticket To Peace og Den Jeg Elsker Elsker Jeg. I 1989 udgav hun sit debutalbum: Vinterdage, og indledte dermed en enestående solokarriere.

Hanne Boel (f. 1957), der i 1988 udsendte “Black Wolf” – et album, der gik stik imod en række af pladebranchens ellers ubøjelige konventioner, sendte soulmusikken op i toppen af hitlisterne og var med til at sætte retningen for årtierne, der fulgte.

Michael Falch (f. 1956), der i front for Malurt sendte den danske rockscene ind i 80erne, før han i midten af årtiet gik solo – som sanger, sangskriver og siden forfatter. Årti for årti har han siden fortalt både landets historie og sin egen. Da han tidligere i år annoncerede, at han i 2024 står bag festivalen “NÆR”, blev den udsolgt på 5 minutter.

Det er TV-vært og mediemand Clement Behrendt Kjersgaard (f. 1975), der fik idéen til festivalen, hvor han i sessions af 90 minutters varighed interviewer en række af dansk musiks største navne.

I premiereudgaven i foråret 2023 bød Clement Behrendt Kjersgaard sammen med museet velkommen til Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og Flemming Rasmussen.

Alle samtaler i ”Historien bag musikken – musikken bag historien” bliver optaget. Bagefter kan de ses kvit og frit på museets hjemmeside, hvor projektet vokser år for år og således kommer til at udgøre både en vidensbank og en “virtuel rock’n’roll hall of fame” – se med her: https://museumragnarock.dk/historien-bag-musikken/

”Historien bag musikken 2024” finder sted 22. – 23. marts 2024.
”Historien bag musikken 2025” finder sted 25. – 26. april 2025.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.

I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.

Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.

Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.

Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.

”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.

Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.

”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.

Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.

”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.

Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.

”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”

Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.

Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.

”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.

Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.

Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.

”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”

Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.

”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.

Tidligere i år lancerede rockmuseet RAGNAROCK næste års udgave af talkfestivalen “Historien bag musikken – musikken bag historien”.

Nu er museet klar med tre nye navne: Søs Fenger tilføjes programmet for 2024 (hvor hun har selskab af Peter Sommer, Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Johnny Reimar), og samtidig kan museet løfte sløret for de første to navne til 2025: Hanne Boel og Michael Falch.

Det er tre af dansk musiks helt store stemmer, der her føjes til programmet:

Søs Fenger (f. 1961), der i 80erne slog sit navn fast i NEWS og som vokalist på to af årtiets mest uforglemmelige danske hits: Ticket To Peace og Den Jeg Elsker Elsker Jeg. I 1989 udgav hun sit debutalbum: Vinterdage, og indledte dermed en enestående solokarriere.

Hanne Boel (f. 1957), der i 1988 udsendte “Black Wolf” – et album, der gik stik imod en række af pladebranchens ellers ubøjelige konventioner, sendte soulmusikken op i toppen af hitlisterne og var med til at sætte retningen for årtierne, der fulgte.

Michael Falch (f. 1956), der i front for Malurt sendte den danske rockscene ind i 80erne, før han i midten af årtiet gik solo – som sanger, sangskriver og siden forfatter. Årti for årti har han siden fortalt både landets historie og sin egen. Da han tidligere i år annoncerede, at han i 2024 står bag festivalen “NÆR”, blev den udsolgt på 5 minutter.

Det er TV-vært og mediemand Clement Behrendt Kjersgaard (f. 1975), der fik idéen til festivalen, hvor han i sessions af 90 minutters varighed interviewer en række af dansk musiks største navne.

I premiereudgaven i foråret 2023 bød Clement Behrendt Kjersgaard sammen med museet velkommen til Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og Flemming Rasmussen.

Alle samtaler i ”Historien bag musikken – musikken bag historien” bliver optaget. Bagefter kan de ses kvit og frit på museets hjemmeside, hvor projektet vokser år for år og således kommer til at udgøre både en vidensbank og en “virtuel rock’n’roll hall of fame” – se med her: https://museumragnarock.dk/historien-bag-musikken/

”Historien bag musikken 2024” finder sted 22. – 23. marts 2024.
”Historien bag musikken 2025” finder sted 25. – 26. april 2025.

Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur. For hvordan opdager unge musik i en verden, hvor teknologi og platforme er i konstant forandring? Måske er de slet ikke så forskellige fra deres forældre og bedsteforældre. Måske ville Beatles også have været kæmpestore på TikTok.

Engang var det radioen og musikblade, der var katalysatorer for ny musik, og som kunne afgøre unge kunstneres skæbner. I dag slås algoritmer på alle platforme om vores opmærksomhed – også når det kommer til musik. Hvordan opdager man ny musik og bliver en del af et musikalsk fællesskab, når mulighederne nærmest er uendelige?

Det sætter hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fokus på i udstillingen LYT. LIKE. DEL., som åbner for publikum den 19. januar. I et sanseligt og levende generationsmøde med video, lyd og billeder kan de besøgende fortabe sig i fortællinger om musikalsk nysgerrighed og fællesskab og gå på opdagelse i hitlister, fanmerch og musikafspillere. Alt sammen i et tidsspænd fra dengang unge fik deres musikfix fra Radio Luxembourg til i dag, hvor TikTok er en uundgåelig del af musikformidlingen.

”Vi ville gerne undersøge, hvordan unge opdager og bruger musik i dag, så den viden har vi indsamlet og integreret som en del af udstillingen. Det har vi koblet med et historisk lag, hvor vi ser på tidligere generationer af unge – hvilke medier de brugte, hvordan de fik musiknyheder og hvordan de brugte musikken,” fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK.

Fællesskabet er stadig afgørende

Selv om TikTok i høj grad har overtaget den musikalske førertrøje fra Radio Luxembourg, er de bagvedliggende mekanismer slet ikke så anderledes. Som en del af udstillingen har museet indsamlet personlige genstande, som for unge i dag repræsenterer deres forhold til musikken. Og ting som koncertbilletter, festivalprogrammer, autografer og pit-armbånd peger i høj grad på en fankultur, som flere generationer kan spejle sig i.

”I vores samlinger har vi mange lignende genstande, hvor principperne bag – trods tidsforskellen – jo er det samme som i dag. Det handler om at opdage musikken i fællesskab, det handler om musikken som samlingspunkt, og det handler om personlige anbefalinger. Selvom medierne og teknologien har ændret sig, er de unge generationer i dag faktisk ikke så meget anderledes end de foregående,” forklarer Tine Moberg og tilføjer:

”Hovedrysten over de unges vaner og medieforbrug er slet ikke et nyt fænomen – tværtimod.”

En bouillonterning af identitetsskabelse

Udstillingen er en del af projektet Museumshackerne, et samarbejde mellem RAGNAROCK og kulturhuset INSP. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og formålet er at gøre rockmuseet mere relevant for dem, som RAGNAROCK i høj grad handler om: de unge.

”Godt nok er vi et kulturhistorisk museum, som i mange henseender kigger bagud. Men for at være relevante og fremadrettede skal vi også kigge ind i fremtiden og se på, hvordan tingene udvikler sig. Det er fortiden, der møder nutiden og peger ind i fremtiden,” siger Isabella No’omi Fuglø, publikumsansvarlig hos museumskoncernen ROMU.

Derfor har museet i løbet af efteråret afholdt fem workshops med en 8. klasse fra Østervangskolen i Roskilde. Elevernes tanker og ideer er i samarbejde med RAGNAROCK’s garvede udstillingsfolk blevet omsat til LYT. LIKE. DEL, som kan ses frem til efteråret.

”Normalt er vi selv eksperter på ungdomskulturen og på rock- og pophistorien, men her låner vi nogle andre ind og får viden ud af dem. Vi er gået på opdagelse sammen med de unge og har sammen med dem indsamlet ny viden, som vi kan sætte i perspektiv og ind i en kulturhistorisk kontekst.”

Hun kalder udstillingen et generationsmøde, som – selv om den er lavet i samarbejde med unge – i høj grad taler bredere end blot til dem, der har en profil på TikTok.

”Teenagere som fænomen er jo en bouillonterning af identitetsskabelse. De har alle dage været kendetegnet af, at det er her, det nye og de skelsættende forandringer begynder. Så selvom fokus er på de unge, repræsenterer de noget, vi alle tapper ind i. Vi har flere gange snakket om i den her proces, at hvis det havde været en mulighed dengang, ville Beatles have været kæmpestore på TikTok.” slutter Isabella No’omi Fuglø.

LYT. LIKE. DEL. kan opleves på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fra 19. januar.