ARKIV

ROMU artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-16103

Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

BEGIVENHED

Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

30/03/2022

Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU

Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.

”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”

Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.

”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.

”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”

Æg som løn

Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.

”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”

Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:

”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”

Det perfekte, u-perfekte påskeæg

I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.

”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”

Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?

Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.

Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.

Også åbent for almindelige besøg

Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:

Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00

Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-16030

UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM

BEGIVENHED

Unikt håndskrift: England udlåner Roskildes dåbsattest til Roskilde Museum

09.03.2022

Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!

Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.

Vi synes, det er mageløst!

Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
Vi har åbent tir-søn 10-16.

 

Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.

I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme

Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde. 

Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift. 

”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU. 

Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl

Skrøbeligt pergament

Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.

Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde. 

”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.” 

En dåbsattest på byen og stiftet

Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard. 

”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.” 

Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere. 

”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.

Læs mere om åbningen

 

Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”

Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.

Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.

Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.

Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-16031

TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE

BEGIVENHED

Tinas boghylder bugner af Roskildes historie – fra stenalderen til i dag

17.03.2022

Tina Sundling har sørget for et bredt udvalg af historiske bøger. Der er både læsestof til dem, der vil nørde arkæologi og til dem, der vil være klogere det moderne Roskilde. Foto: Stine Blegvad /ROMU

Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.

Hvad skete der egentlig, da arkæologer i 2019 stødte på en kælder fra Margrete 1.s tid? Og hvordan kan Kronprinsesse Marys Bro være med til at kaste lys over 7.500 års historie?

I et hjørne af museumsbutikken på Roskilde Museum er der virkelig mulighed for at blive klogere. Her har Tina Sundling, der er butiksansvarlig, samlet et godt udvalg af historiske bøger om alt fra arkitektur til frådsten. En af de nyeste, som sælger rigtig godt, er ’Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien’.

”Det er en fantastisk bog. Den er lavet på baggrund af de arkæologiske undersøgelser, der blev lavet i forbindelse med Kronprinsesse Marys Bro. Folk er meget interesseret i området – især dem, som bor lige i nærheden – og der er nogle gode billeder i.”

Den nye broforbindelse over Roskilde Fjord blev indviet i efteråret 2019, og forud for det lå et stort arbejde med at sikre, at fortidsminder ikke gik tabt under arbejdet. I bogen kan man både se billeder fra udgravningerne, læse om de fund, der er gjort, og blive klogere på, hvad arkæologien kan fortælle om området så langt som 7.500 år tilbage.

En kongelig kælder og et Kulturstrøg med kunst

Arkæologernes arbejde er også beskrevet i tidskriftet Gefjon, som udkommer seks gange årligt. Her bliver der ifølge Tina Sundling virkelig nørdet igennem, så er man interesseret i arkæologi, er der kræs for kendere. I det seneste nummer kan man læse om flere udgravninger fra Roskilde, blandt andet i Lille Grønnegade, hvor man i 2019 fandt resterne efter en kælder fra middelalderen. En kælder, som meget vel kan have tilhørt Margrete 1. Også nye undersøgelser af et våbenhus i forbindelse med Domkirken er beskrevet i Gefjon.

Vil man gerne vide lidt mere om det moderne Roskilde, er der flere gode muligheder. Tina Sundling fremhæver blandt andet den helt nye ’Alle tiders kunst’, som er en guide bog til Roskildes Kulturstrøg. Kulturstrøget går på sin vej fra Roskilde Bibliotek til Domkirken forbi byens store kulturinstitutioner – herunder også Roskilde Museum.

”Den her bog er jeg virkelig glad for. Der er et kort forrest, som viser ruten langs Kulturstrøget, med billeder af de værker, der er beskrevet i bogen. Så kan man stoppe ved alle kunstværkerne og læse om dem. Den er virkelig god. Dem, der bor i byen, kender jo værkerne, og med den her bog kan man blive klogere på dem,” fortæller Tina Sundling.

Bogen er lavet med støtte fra Roskilde Kommune. Derfor er prisen kun 50 kroner, og Tina Sundling oplever mange, der bruger den som en oplagt og lidt anderledes værtinde-gave.

Arkitektoniske perler og jernbanehistorie

Lidt i samme boldgade finder Tina Sundling den lille ’Arkitekturoplevelser i Roskilde’. Den guider læseren på en tur rundt blandt byens bygninger og arkitektoniske historie.

”Bogen er lille og lavet til at tage med rundt. Den går helt fra Sankt Hans til Østervangscentret og har alle de flotteste bygninger med. Der er også et afsnit om museet, som jo både har været sukkerhus og brandstation. Super spændende og masser af historie.”

Har man en 20’er, som brænder i lommen, kan man i museumsbutikken veksle den til ’Roskilde Station’. Gamle fotografier, tværsnit og plantegninger fortæller historien om Danmarks ældste stationsbygning, der udgjorde den ene ende af den første jernbanestrækning i kongeriget Danmark. Den løb mellem Roskilde og København, og det første afgangsfløjt blev blæst i 1847.

Udvalget i butikken er bredt, og om man vil blive klogere på Roskilde Syd, frådsten fra Elverdamsdalen til Roskilde eller årets gang i ROMU, så er der noget for enhver smag. Både i butikken i Sankt Ols Stræde og på webshoppen.

 I museumsbutikken på Roskilde Museum kan du købe cirka 50 forskellige bøger. Her er et udpluk:

‘Arkitekturoplevelser i Roskilde’: 90 kr.
‘Roskilde Station’: 20 kr.
‘Frådsten’: 100 kr.
‘Gefjon’: 250 kr.
‘Syd for Banen’: 100 kr.
‘Alle tiders kunst’: 50 kr.
‘Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien’: 250 kr.
‘ROMU Årbog’: 149 kr.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-15938

GENNEM 7.500 ÅR PÅ 200 SIDER – OG FEM MINUTTERS KØRETID

BEGIVENHED

Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

01.03.2022

Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

Et snit gennem landskabet

Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

I bogen kan man blandt meget andet læse…

  • At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
  • At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
  • At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

Ganske tæt på mennesket

Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

Foredrag på Færgegården

I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

Tid, pris og sted

16. marts, kl. 19.00-21.00

75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Fakta om broen

  • Indviet 28. september 2019.
  • Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
  • Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

 Fakta om udgravningerne

  • Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
  • De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
  • Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
  • Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

Fakta om bogen

  • Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
  • Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
  • ISBN: 978-87-88563-84-9.
  • Vejl. pris: 249 DKK.
  • Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
  • Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

Du kan købe bogen her.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-16103

    Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

    BEGIVENHED

    Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

    30/03/2022

    Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU

    Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.

    ”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”

    Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.

    ”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.

    ”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”

    Æg som løn

    Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.

    ”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”

    Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:

    ”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”

    Det perfekte, u-perfekte påskeæg

    I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.

    ”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”

    Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?

    Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.

    Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.

    Også åbent for almindelige besøg

    Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:

    Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00

    Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00

     

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16030

    UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM

    BEGIVENHED

    Unikt håndskrift: England udlåner Roskildes dåbsattest til Roskilde Museum

    09.03.2022

    Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!

    Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
    Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.

    Vi synes, det er mageløst!

    Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
    Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
    Vi har åbent tir-søn 10-16.

     

    Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.

    I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme

    Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde. 

    Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift. 

    ”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU. 

    Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl

    Skrøbeligt pergament

    Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.

    Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde. 

    ”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.” 

    En dåbsattest på byen og stiftet

    Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard. 

    ”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.” 

    Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere. 

    ”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

    Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.

    Læs mere om åbningen

     

    Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”

    Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.

    Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.

    Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.

    Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16031

    TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE

    BEGIVENHED

    Tinas boghylder bugner af Roskildes historie – fra stenalderen til i dag

    17.03.2022

    Tina Sundling har sørget for et bredt udvalg af historiske bøger. Der er både læsestof til dem, der vil nørde arkæologi og til dem, der vil være klogere det moderne Roskilde. Foto: Stine Blegvad /ROMU

    Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.

    Hvad skete der egentlig, da arkæologer i 2019 stødte på en kælder fra Margrete 1.s tid? Og hvordan kan Kronprinsesse Marys Bro være med til at kaste lys over 7.500 års historie?

    I et hjørne af museumsbutikken på Roskilde Museum er der virkelig mulighed for at blive klogere. Her har Tina Sundling, der er butiksansvarlig, samlet et godt udvalg af historiske bøger om alt fra arkitektur til frådsten. En af de nyeste, som sælger rigtig godt, er ’Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien’.

    ”Det er en fantastisk bog. Den er lavet på baggrund af de arkæologiske undersøgelser, der blev lavet i forbindelse med Kronprinsesse Marys Bro. Folk er meget interesseret i området – især dem, som bor lige i nærheden – og der er nogle gode billeder i.”

    Den nye broforbindelse over Roskilde Fjord blev indviet i efteråret 2019, og forud for det lå et stort arbejde med at sikre, at fortidsminder ikke gik tabt under arbejdet. I bogen kan man både se billeder fra udgravningerne, læse om de fund, der er gjort, og blive klogere på, hvad arkæologien kan fortælle om området så langt som 7.500 år tilbage.

    En kongelig kælder og et Kulturstrøg med kunst

    Arkæologernes arbejde er også beskrevet i tidskriftet Gefjon, som udkommer seks gange årligt. Her bliver der ifølge Tina Sundling virkelig nørdet igennem, så er man interesseret i arkæologi, er der kræs for kendere. I det seneste nummer kan man læse om flere udgravninger fra Roskilde, blandt andet i Lille Grønnegade, hvor man i 2019 fandt resterne efter en kælder fra middelalderen. En kælder, som meget vel kan have tilhørt Margrete 1. Også nye undersøgelser af et våbenhus i forbindelse med Domkirken er beskrevet i Gefjon.

    Vil man gerne vide lidt mere om det moderne Roskilde, er der flere gode muligheder. Tina Sundling fremhæver blandt andet den helt nye ’Alle tiders kunst’, som er en guide bog til Roskildes Kulturstrøg. Kulturstrøget går på sin vej fra Roskilde Bibliotek til Domkirken forbi byens store kulturinstitutioner – herunder også Roskilde Museum.

    ”Den her bog er jeg virkelig glad for. Der er et kort forrest, som viser ruten langs Kulturstrøget, med billeder af de værker, der er beskrevet i bogen. Så kan man stoppe ved alle kunstværkerne og læse om dem. Den er virkelig god. Dem, der bor i byen, kender jo værkerne, og med den her bog kan man blive klogere på dem,” fortæller Tina Sundling.

    Bogen er lavet med støtte fra Roskilde Kommune. Derfor er prisen kun 50 kroner, og Tina Sundling oplever mange, der bruger den som en oplagt og lidt anderledes værtinde-gave.

    Arkitektoniske perler og jernbanehistorie

    Lidt i samme boldgade finder Tina Sundling den lille ’Arkitekturoplevelser i Roskilde’. Den guider læseren på en tur rundt blandt byens bygninger og arkitektoniske historie.

    ”Bogen er lille og lavet til at tage med rundt. Den går helt fra Sankt Hans til Østervangscentret og har alle de flotteste bygninger med. Der er også et afsnit om museet, som jo både har været sukkerhus og brandstation. Super spændende og masser af historie.”

    Har man en 20’er, som brænder i lommen, kan man i museumsbutikken veksle den til ’Roskilde Station’. Gamle fotografier, tværsnit og plantegninger fortæller historien om Danmarks ældste stationsbygning, der udgjorde den ene ende af den første jernbanestrækning i kongeriget Danmark. Den løb mellem Roskilde og København, og det første afgangsfløjt blev blæst i 1847.

    Udvalget i butikken er bredt, og om man vil blive klogere på Roskilde Syd, frådsten fra Elverdamsdalen til Roskilde eller årets gang i ROMU, så er der noget for enhver smag. Både i butikken i Sankt Ols Stræde og på webshoppen.

     I museumsbutikken på Roskilde Museum kan du købe cirka 50 forskellige bøger. Her er et udpluk:

    ‘Arkitekturoplevelser i Roskilde’: 90 kr.
    ‘Roskilde Station’: 20 kr.
    ‘Frådsten’: 100 kr.
    ‘Gefjon’: 250 kr.
    ‘Syd for Banen’: 100 kr.
    ‘Alle tiders kunst’: 50 kr.
    ‘Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien’: 250 kr.
    ‘ROMU Årbog’: 149 kr.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-15938

    GENNEM 7.500 ÅR PÅ 200 SIDER – OG FEM MINUTTERS KØRETID

    BEGIVENHED

    Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

    01.03.2022

    Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

    Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

    Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

    Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

    Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

    Et snit gennem landskabet

    Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

    ”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

    I bogen kan man blandt meget andet læse…

    • At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
    • At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
    • At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

    At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

    Ganske tæt på mennesket

    Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

    I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

    Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

    Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

    Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

    Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

    Foredrag på Færgegården

    I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

    Tid, pris og sted

    16. marts, kl. 19.00-21.00

    75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

    Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

    Fakta om broen

    • Indviet 28. september 2019.
    • Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
    • Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

     Fakta om udgravningerne

    • Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
    • De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
    • Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
    • Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

    Fakta om bogen

    • Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
    • Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
    • ISBN: 978-87-88563-84-9.
    • Vejl. pris: 249 DKK.
    • Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
    • Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

    Du kan købe bogen her.

     

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-16103

    Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

    BEGIVENHED

    Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!

    30/03/2022

    Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU

    Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.

    ”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”

    Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.

    ”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.

    ”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”

    Æg som løn

    Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.

    ”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”

    Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:

    ”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”

    Det perfekte, u-perfekte påskeæg

    I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.

    ”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”

    Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?

    Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.

    Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.

    Også åbent for almindelige besøg

    Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:

    Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00

    Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00

     

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16030

    UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM

    BEGIVENHED

    Unikt håndskrift: England udlåner Roskildes dåbsattest til Roskilde Museum

    09.03.2022

    Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!

    Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
    Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.

    Vi synes, det er mageløst!

    Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
    Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
    Vi har åbent tir-søn 10-16.

     

    Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.

    I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme

    Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde. 

    Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift. 

    ”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU. 

    Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl

    Skrøbeligt pergament

    Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.

    Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde. 

    ”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.” 

    En dåbsattest på byen og stiftet

    Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard. 

    ”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.” 

    Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere. 

    ”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

    Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.

    Læs mere om åbningen

     

    Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”

    Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.

    Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.

    Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.

    Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-16031

    TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE

    BEGIVENHED

    Tinas boghylder bugner af Roskildes historie – fra stenalderen til i dag

    17.03.2022

    Tina Sundling har sørget for et bredt udvalg af historiske bøger. Der er både læsestof til dem, der vil nørde arkæologi og til dem, der vil være klogere det moderne Roskilde. Foto: Stine Blegvad /ROMU

    Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.

    Hvad skete der egentlig, da arkæologer i 2019 stødte på en kælder fra Margrete 1.s tid? Og hvordan kan Kronprinsesse Marys Bro være med til at kaste lys over 7.500 års historie?

    I et hjørne af museumsbutikken på Roskilde Museum er der virkelig mulighed for at blive klogere. Her har Tina Sundling, der er butiksansvarlig, samlet et godt udvalg af historiske bøger om alt fra arkitektur til frådsten. En af de nyeste, som sælger rigtig godt, er ’Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien’.

    ”Det er en fantastisk bog. Den er lavet på baggrund af de arkæologiske undersøgelser, der blev lavet i forbindelse med Kronprinsesse Marys Bro. Folk er meget interesseret i området – især dem, som bor lige i nærheden – og der er nogle gode billeder i.”

    Den nye broforbindelse over Roskilde Fjord blev indviet i efteråret 2019, og forud for det lå et stort arbejde med at sikre, at fortidsminder ikke gik tabt under arbejdet. I bogen kan man både se billeder fra udgravningerne, læse om de fund, der er gjort, og blive klogere på, hvad arkæologien kan fortælle om området så langt som 7.500 år tilbage.

    En kongelig kælder og et Kulturstrøg med kunst

    Arkæologernes arbejde er også beskrevet i tidskriftet Gefjon, som udkommer seks gange årligt. Her bliver der ifølge Tina Sundling virkelig nørdet igennem, så er man interesseret i arkæologi, er der kræs for kendere. I det seneste nummer kan man læse om flere udgravninger fra Roskilde, blandt andet i Lille Grønnegade, hvor man i 2019 fandt resterne efter en kælder fra middelalderen. En kælder, som meget vel kan have tilhørt Margrete 1. Også nye undersøgelser af et våbenhus i forbindelse med Domkirken er beskrevet i Gefjon.

    Vil man gerne vide lidt mere om det moderne Roskilde, er der flere gode muligheder. Tina Sundling fremhæver blandt andet den helt nye ’Alle tiders kunst’, som er en guide bog til Roskildes Kulturstrøg. Kulturstrøget går på sin vej fra Roskilde Bibliotek til Domkirken forbi byens store kulturinstitutioner – herunder også Roskilde Museum.

    ”Den her bog er jeg virkelig glad for. Der er et kort forrest, som viser ruten langs Kulturstrøget, med billeder af de værker, der er beskrevet i bogen. Så kan man stoppe ved alle kunstværkerne og læse om dem. Den er virkelig god. Dem, der bor i byen, kender jo værkerne, og med den her bog kan man blive klogere på dem,” fortæller Tina Sundling.

    Bogen er lavet med støtte fra Roskilde Kommune. Derfor er prisen kun 50 kroner, og Tina Sundling oplever mange, der bruger den som en oplagt og lidt anderledes værtinde-gave.

    Arkitektoniske perler og jernbanehistorie

    Lidt i samme boldgade finder Tina Sundling den lille ’Arkitekturoplevelser i Roskilde’. Den guider læseren på en tur rundt blandt byens bygninger og arkitektoniske historie.

    ”Bogen er lille og lavet til at tage med rundt. Den går helt fra Sankt Hans til Østervangscentret og har alle de flotteste bygninger med. Der er også et afsnit om museet, som jo både har været sukkerhus og brandstation. Super spændende og masser af historie.”

    Har man en 20’er, som brænder i lommen, kan man i museumsbutikken veksle den til ’Roskilde Station’. Gamle fotografier, tværsnit og plantegninger fortæller historien om Danmarks ældste stationsbygning, der udgjorde den ene ende af den første jernbanestrækning i kongeriget Danmark. Den løb mellem Roskilde og København, og det første afgangsfløjt blev blæst i 1847.

    Udvalget i butikken er bredt, og om man vil blive klogere på Roskilde Syd, frådsten fra Elverdamsdalen til Roskilde eller årets gang i ROMU, så er der noget for enhver smag. Både i butikken i Sankt Ols Stræde og på webshoppen.

     I museumsbutikken på Roskilde Museum kan du købe cirka 50 forskellige bøger. Her er et udpluk:

    ‘Arkitekturoplevelser i Roskilde’: 90 kr.
    ‘Roskilde Station’: 20 kr.
    ‘Frådsten’: 100 kr.
    ‘Gefjon’: 250 kr.
    ‘Syd for Banen’: 100 kr.
    ‘Alle tiders kunst’: 50 kr.
    ‘Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien’: 250 kr.
    ‘ROMU Årbog’: 149 kr.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-15938

    GENNEM 7.500 ÅR PÅ 200 SIDER – OG FEM MINUTTERS KØRETID

    BEGIVENHED

    Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

    01.03.2022

    Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

    Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

    Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

    Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

    Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

    Et snit gennem landskabet

    Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

    ”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

    I bogen kan man blandt meget andet læse…

    • At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
    • At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
    • At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

    At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

    Ganske tæt på mennesket

    Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

    I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

    Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

    Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

    Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

    Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

    Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

    Foredrag på Færgegården

    I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

    Tid, pris og sted

    16. marts, kl. 19.00-21.00

    75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

    Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

    Fakta om broen

    • Indviet 28. september 2019.
    • Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
    • Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

     Fakta om udgravningerne

    • Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
    • De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
    • Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
    • Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

    Fakta om bogen

    • Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
    • Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
    • ISBN: 978-87-88563-84-9.
    • Vejl. pris: 249 DKK.
    • Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
    • Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

    Du kan købe bogen her.

     

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.