Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En så markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

[i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

[ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

[v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

[vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

[vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

[viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

[ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .