Tobias Mortensens Grundlovstale 2024 ved skibssætningen i Lejre

11.06.2024

Tobias Mortensen, der er leder ved Lejre Bibliotek & Arkiv, afholdte dette års Grundlovstale i den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, omgivet af Gl. Lejres smukke kulturlandskab. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

Den gamle skibssætning tæt ved Lejre Museum, beliggende i Gl. Lejres smukke kulturlandskab, var kulisse til en skøn Grundlovsdagsfejring. Her var både fællessang, kaffe og kage, godt humør og en flot tale, der blev afholdt af Tobias Mortensen, historiker & leder af Lejre Bibliotek & Arkiv. Hans tale kan du læse her.

Det er en historisk tid vi lever i. 2024. En brydningstid i en omskiftelig verden, hvor grundlæggende spørgsmål om frihed, demokratiets holdbarhed og troen på fremtiden, er blevet mere aktuelle end i flere årtier.

Selv om verdenssituationen sagtens kan give anledning til mange bekymringer, så kan netop Grundlovsfest-dagen give os et perspektiv; for den udvikling som vi ser nu, står historisk set ikke alene. Begivenheden for 175 år siden, med underskrivelsen af Grundloven den 5. juni 1849, var født ud af urolige og usikre tider. Nogen vil nok ligefrem påstå, at innovation og fremskridt ofte ligger lige i krisens kølvand, og at det netop ligger dybt i menneskets natur at være både tilpasningsdygtigt og søge mod de bedste løsninger for fællesskabet.

Hvorvidt det altid gælder, kan man nok godt diskutere. Men intentionen og tankegangen bag Grundloven, lever og består stadig den dag i dag. Og den er stærkt forankret i vores liv, og forsyner os med helt grundlæggende rettigheder i vores hverdag; for eksempel når vi dyrker vores religiøse overbevisning. Men også hvis vi netop ikke ønsker at tilhøre en religion. Det er når vi deltager som foreningsfrivillige, eller nyder godt af de mange fantastiske foreninger, der findes i Danmark. Og helt afgørende for vores liv er det når vi går til valg for at stemme, eller når vi ytrer vores tanker.

Selv om det kan virke som selvfølgeligheder, er det langt fra tilfældet. På den menneskelige tidslinje, udgør den frihed vi oplever i dag, kun et splitsekund. Som et lille fragment, og som resultat af den historiske udvikling.

Der tegnes ofte et billede af, at det var kongen, Frederik den 7., og folket som i samarbejde fandt fremtidens demokrati. Men som det så ofte er med historie, er begivenhedernes gang mere nuancerede. Bag Grundlovens hvidpigmenterede pergaments-sider, gemmer der sig en tid fyldt med konflikter. Grundloven er skabt i skyggen af en usikker, ustabil og turbulent periode i den europæiske historie. 1840’erne var præget af krise og social nød. Kulminationen kom i februar 1848, og blev til blodig opstand i de parisiske gader, rettet imod monarkiet.

Martsrevolutionerne bølgede igennem Europa – Frederik den 7. stod med en brændende platform – det var på tide at gøre noget for at undgå fysisk konflikt.

De revolutionære tilstande udeblev, da Frederik den 7. kom bevægelsen i møde ved at udnævne Martsministeriet i 1848. Ministeriets opgave blev at skabe rammerne for udarbejdelsen af en ny forfatning, det første skridt hen mod en demokratisk stat.

Resultatet blev Grundloven som endeligt markerede overgangen fra enevælde til indskrænket monarki, og dermed en styreform, der var mere demokratisk. Dog uden at være den form for demokrati, som vi kender i dag.

Men vigtigst var at bevægelsen nu var igangsat, og at folkets kontrakt med den siddende magt blev anerkendt og underskrevet. Dermed var brodden, i form af det dybfølte ønske om opgør mod centraliseringen af magten, nu fjernet.

Ligheden for alle befolkningsgrupper i samfundet var dog ikke en del af den oprindelige Grundlovs ordlyd. For demokratiet var begrænset til at omfatte: ”… uberygtede mænd over 30 år med egen husstand, som ikke modtog eller havde modtaget fattighjælp…”.[i]

Det svarede i 1849 til ca. 15 pct. af befolkningen.[ii] De resterende 85% af befolkningen var ikke en del af det nyoprettede demokratiske fællesskab. Dengang talte man om de 7 f’er;

Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede.[iii]

Men intet forbliver statisk i et samfund, der hele tiden ændrer sig, heller ikke Grundloven. Måske er Grundloven ligefrem det historiske dokument, der stærkest har formet vores land. Da den politiske situation allerede i 1848, balancerede på en knivsæg, blev arbejdet med Grundloven, nemlig tungen på vægtskålen. I Syddanmark lurede oprøret nemlig; Det Slesvig-holstenske oprør blev udløst af, at man fra dansk side netop inkluderede Slesvig i den nye Grundlov. Det udløste Treårskrigen.

De ændringer der er sket siden 1849 havde dramatisk effekt på samfundet. Først i 1863, med endnu et dansk forsøg på at indlemme Slesvig i Grundloven; Tyskland blandede sig i 1864, og Danmark tabte den 2. slesvigske krig. I 1915 fik kvinder (fruentimmere) og tjenestefolk (Folkehold) grundlovssikret stemmeret, først her har vi så et reelt demokrati.

Der var fyldt godt op på græsset i midten af den gamle skibssætning til Lejre Museums Grundlovsfejring, der bød på Grundlovstale, men også kaffe, kage og fællessang. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU.

I 1953, blev tokammersystemet med Landsting og Folketing afskaffet, og kvindelige tronarvinger blev ligestillet med mænd. Helt konkret betød det jo som bekendt, at Dronning Margrethe nu kunne blive regent og dronning efter sin far, Kong Frederik 9.

Her i Lejre var de første år med en ny Grundlov også historiske. Her startede traditionen med Grundlovsfester tidligt. Den første grundlovsfest blev nemlig fejret i 1851.

For 173 år siden i 1851, præcis her ved skibssætningen i Lejre, stod ingen ringere end Grundtvig. Selv om det også dengang handlede om at fejre Grundlovens tilblivelse, var tiden en anden, og krisen dengang, var som vi lige hørte – det slesvigske spørgsmål.

Faktisk var Grundtvigs tale fra 1851, en kombineret mindetale for Slaget ved Isted, Danmarkshistoriens største salg, som fandt sted året før, og så 2-året for Grundlovens underskrivelse. [iv]

For Grundtvig skilte besøget til Lejre sig ud. I hans egen beskrivelse af dagen skriver Grundtvig, at der var noget: ”…frit og livligt, udvidet og kiækt…”,[v] ved netop festen i Lejre. Han bemærkede i øvrigt at kønsfordelingen mellem de 8000 tilskuere var fifty-fifty.

Grundtvig var i samtiden en meget eftertragtet taler, og blev sikkert opfordret til at deltage i mange lignende begivenheder. Men at det blev til et ja til Lejre, er ikke overraskende. Muligheden for at kombinere Grundlovsfejringen, og 1-årsdagen for Slaget ved Isted, midt i det vigtigste mytologiske landskab for den nationale fortælling, var for ham en nationalromantisk lækkerbisken, som passede perfekt i Grundtvigs verdensbillede, og i periodens voksende nationale identitets-forståelse.

Grundtvig fremhævede selv den direkte naturlige forbindelse ved festen i Lejre, og oldtidens heltesagn, da han bemærkede en ung landsoldat fra Slaget ved Isted, der bar Dannebrog. Det var for ham et symbol på nye heltegerninger, der hvilede smukt i udsigten til de oldgamle ”…Kæmpehøie…”.[vi] I midten af 1800-tallet mente man i øvrigt at skibssætningen, som vi står her midt i – var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.

Deltagelse i festen kostede 8 skilling, og overskuddet fra festen, skulle gå til sårede, kvæstede og efterladte efter treårskrigen i 1848-1851. [vii]

Og en lille note til ROMU. Jeg tillader mig lige at læse et par ord fra datidens aviser om rammesætningen for den første grundlovsfest, måske til fremtidig inspiration; Folkefesten dengang var jo et heldagsarrangement. Langs vejene ved Kornerup og Lejre var blomsterudsmykkede æresporte. Gravhøjene var udsmykket med Dannebrogsflag, der var telte med mad og drikke, og dertil var der indrettet danseplads. Aftenen blev sluttet af med et festfyrværkeri.[viii]

Og det passede Grundtvig fint at være til folkefest blandt folket, væk fra den arrogante elite i København. Som Grundtvig selv beskrev rejsen: ”… fra Kiøbenhavn til Folket i det Grønne…”.[ix] En vending der nærmest kunne bruges i dag om Lejre Kommunes attraktive landskab. Og for Grundtvig var det vigtigt at fremstå som landfolkets mand, og hans København-bashing var nådesløs, som han sagde til festen i Lejre:

”… Landet har Vorherre skabt, men Kiøbenhavn, og alle saadanne store Kiøbstæder, dem har Kræmmerne skabt…” [x]

Og så står vi jo her midt i gamle Lejre. Det sagnomspundne Lejre. Omgivet af mere end 1000 års nordiske fortællinger om; Kong Skjold, Rolf Krake, Helge og Roar, Ragnar Lodbrog, Harald Hildetand – alle sagnkongerne fra Lejre. Også kaldet Skjoldungerne, efter stamfaren Kong Skjold.

Det måske vigtigste og mest grundlæggende litterære værk i den vestlige kultur, er det angelsaksiske digt fra vikingetid – Bjovulf, som også fortæller om en skjoldungekonge, nemlig Roar. Selv om håndskriftet som Bjovulf er overleveret i er helt tilbage fra vikingetiden, så udspiller historien i Bjovulf sig i 500-tallet, på samme tid hvor Lejre for alvor træder ind i historien, som en afgørende lokalitet.

Og det var selvfølgelig Grundtvig, der i tællelysets skær, kæmpede sig igennem de oldengelske vers, og skabte verdens første oversættelse af det vigtige digt til et moderne sprog allerede i 1820.

Grundtvigs store forfatterskab om det nordiske åndsliv og mytologi er et helt unikt bidrag til Danmarkshistorien og dengang et vigtigt oplysningsprojekt til danskerne om deres egen kulturarv, for netop at skabe fundamentet for en fælles national identitet. En markant indsats, at han nu også selv er blevet en del af mytologien.

Men hvad kan vi i dag lærer af Grundloven?

I dag er bekymringen især rettet imod totalitære styreformer, som ikke så sjældent er hurtige til at bruge teknologi til deres nepotistiske dagsordener. AI er det næste store teknologiske kvantespring, men også en demokratisk udfordring. For med udviklingen følger en automatisering af tanker, idéer og værdier. Og her bliver det vigtigere end nogensinde før, at den samme kritiske tænkning og ånd for fællesskabets bedste, som Grundloven blev skabt i, også er til stede, når vi benytter os af de nye teknologier.

Selv om vi her i dag fejrer Grundloven gennem det talte ord, så er det jo netop den skrevne ord, som har gjort det hele muligt – for i Grundlovens linjer, findes det som binder ord til handling og konsekvens. Før de nedskrevne love, var det op til kyndige lovsigemænd at memorere lovene. Og det er heldigt for nutidens lovkyndige, at de ikke skal huske, fx ordlyden i den sidste finanslov, som fylder ca. 500 sider, og dertil bemærkningerne på 2.500 sider.[xi]

Siden Gutenberg udbredte trykpressen i midten af 1450’erne, ja, siden de norrøne sagaskrivere i 1150’erne beskrev sagnkongerne i Lejre, har den skrevne bog været fundamentet for oplysningen – demokratiets og frihedens vigtigste talerør. Fra blodige kongesagaer over Grundlovens paragraffer til modstandsbevægelsens illegale pamfletter – man skal ikke undervurdere ordets magt, når det omsættes til handling, berettiget kritik og skabelse af fælles identitet.

Nu står jeg også her i dag som leder af bibliotekerne og arkivet i Lejre Kommune. Det er ligger i vores grundlov – nemlig biblioteksloven – at vi hver dag skal:

”… Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger… til rådighed…” [xii]

På bibliotekerne arbejder vi først og fremmest med hverdagsdemokratiet og nærhedsdemokratiet. Hvor man som borger i Lejre Kommune hver dag kan deltage i samtalen, gå på opdagelse og bliver oplyst i den litterære verden, tilegne sig den viden som fører til uddannelse og et bedre liv, eller deltage aktivt i de frivillige fællesskaber, der skaber værdi, indhold og glæde for andre. Vores fem biblioteker har åbent 16 timer hver dag, hele året rundt. For vi skal tilgængelig-gøre og ikke begrænse tilgangen til den demokratiske deltagelse gennem viden.

Så fremtiden er lys. Nærhedsdemokratiet og fællesskaber opblomstrer overalt. Vi vil hinanden. Vi har tillid til hinanden. Og det er netop den tillid, som er brændstof i nærhedsdemokratiet, og det er den tillid, vi arbejder med i vores bibliotek og arkiv, hvor borgere på tværs af sted og alder mødes. Det er vigtigere end nogensinde før, i en verden hvor skærmen er det fortrukne spejl. Men vi skal spejle os i den aktive samtale i fællesskabet. Og vi skal altid øve os i at gribe ud efter dem som famler efter de fysiske fællesskaber.

Lad mig slutte af med en lille opfordring til alle jer fremmødte i dag. Lad os sammen hylde fællesskabet.

Lad os sammen hylde hverdagsdemokratiet.

JEG ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG!

[i] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” i Danskeren et Ugeblad, bind 4, s. 483-491, København; her efter udgaven i Grundtvigs Værker, udg. af Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet (www.grundtvigsværker.dk).

[ii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 483.

[iv] Almuevennen 21. juli 1851, s. 232.

[v] Fædrelandet 29. juli 1851, s. 1, Almuevennen 21. juli 1851, s. 232 & Hansen, Hans-Ole (1988) Herthadalen I Lejre. Lejre. s. 7.

[vi] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 486.

[vii] Grundtvig, N.F.S. (1851) “ Folke-Festen ved Leire.” s. 487.

[viii] https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven (2.juni 2024).

[ix] Biblioteksloven, kap. 1 § 1.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/100 .

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Hanne Leth Andersens Grundlovstale

Hanne Leth Andersens Grundlovstale

Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

Nyd sommeren på Tadre Mølles kildemarked

Søndag d. 23. juni byder ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner velkommen til en stemningsfuld markedsdag på den historiske møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

ROMU søger håndværker til udstillinger og teknisk service

Er du en dygtig håndværker? Har du erfaring med at skabe udstillinger? Trives du i et kreativt miljø, hvor tekniske og praktiske kompetencer bruges til at fremkalde store oplevelser for publikum? Og har du lyst til at arbejde med udvikling og drift af bevaringsværdige bygninger? Så er du måske lige den, museumsorganisationen ROMU søger.

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

Oplev Lejres smukke natur og spændende historie på gratis sommervandreture

Er du nysgerrig på Lejreområdets rige historie? Vil du høre fortællinger om Beowulf, Kong Hans’ hests gravsted eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så skulle du tage med på en historisk sommervandring! I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture henover sommeren i det smukke Lejreområde.

Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

Demokratiets fødselsdag fejres med sange og taler

Vanen tro fejrer ROMU, at vi i Danmark løser vores stridigheder med pennen og ordet. I år kan man være med til fejring af Grundlovsdag på Roskilde Museum og i Lejre, hvor Lejre Museum står for et arrangement ved de gamle skibssætninger. Årets taler kommer blandt andet til at handle om at navigere i en verden i forandring.

Gl. Kongsgaard starter sæsonen på hyggeligste vis

Gl. Kongsgaard starter sæsonen på hyggeligste vis

Som traditionen byder, inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold på Gl. Kongsgaard til en umanerlig hyggelig sæsonåbning fyldt med gamle håndværk, godt til ganen og historiske festligheder.

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

Kashmirs album ’The Good Life’ vækkes til live efter 25 år

I år er det 25 år siden, at det danske rockband Kashmir udgav albummet ’The Good Life’, som blæste både anmeldere og fans omkuld. Til efteråret bliver det populære album vækket til live igen – både i en spotudstilling på Danmarks rockmuseum RAGNAROCK, som fans fra i dag kan sende bidrag til, og i en portrætbog i serien ’Danske Albums’.

ROMU søger kulturhistorisk konservator

ROMU søger kulturhistorisk konservator

Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.