Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum
08.09.2023

Der er mange gode grunde til at kigge forbi RAGNAROCK i uge 37 – ikke mindst hvis man er ung og har et K7-kort i hånden. Så kommer man nemlig gratis ind. Foto: Rikke Reves Andersen /ROMU
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
Væk er “shhhh” og ”ikke røre”-skilte. I stedet blæser pop- og rockhits ud af højtalerne, og de besøgende må røre ved mixere, styre lysshow, danse og synge. Det er ovenikøbet meningen at de gør det.
“RAGNAROCK er faktisk den komplette modsætning til forestillingen om et traditionelt museum”, fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK og ansvarlig for museets samarbejder med unge.
RAGNAROCK leverer den både seriøse og underholdende fortælling om dansk musik- og ungdomskultur fra 1950’erne og frem.
Og kommer man i uge 37 kan man stadig lige nå at opleve særudstillingen om Roskilde Festival og få fortællingen om, hvordan festivalen gennem 50 år har fornyet sig sammen med de unge – og gjort dem til hovednavnet.
Spejler de unge i dag
Et besøg på RAGNAROCK i uge 37 er derfor lige til højrebenet for unge – for museet spejler dem selv, mener Tine Monberg:
“Der er så mange paralleller at drage mellem nutidens ungdomskultur og fortidens,” uddyber hun.
“Tobias Rahim bryder lige nu tabuer om mænds mentale helbred, og på RAGNAROCK har vi mange eksempler på, hvordan unge musikere tidligere har rykket grænserne for, hvad man kan tale om i offentligheden.”
Tine Moberg fremhæver tre oplevelser på museet, der især plejer at appellere til unge besøgende.
1. Oplev magien af koncerternes lysshow
Farverigt lys, projektører og lysglimt er det første, du møder under et besøg på RAGNAROCK. I temaet LYS får du fortællingen om lysshowets oversete betydning for musikhistorien. Her kan du opleve alt fra 1960’ernes psykedeliske effekter til nutidens computerstyrede lys. Og så kan du lave dit eget lysshow.
2. Mød fankulturens fantasifulde skabertrang
Med temaet HACK IT åbner RAGNAROCK døren til fortællinger om fankultur, hvor oftest hyper-dedikerede unge udfolder deres store skabertrang. Oplev den hånddekorerede jakke, der er skabt som en hyldest til Michael Jackson, og se, hvordan D-A-D kommer helt ind under huden på en fan – som tatoveringer på overarmen.
3. Intet hit uden produceren
Skru på knapperne i en mixerpult, og find ud af, hvordan lyden ændrer sig, når du justerer lidt på vokalen eller skruer lidt op for bassen. Temaet JAGTEN PÅ DEN FEDE LYD giver dig fortællingen om musikproduktion gennem årtier, fra primitive lydstudier over eksklusive pladestudier til hjemmestudiet, hvor man kan lave musik på sin computer.
RAGNAROCK er en udstillingsoplevelse fuld af indtryk. Får du brug for et pusterum, kan du tage dig en slapper på den gigantiske, roterende pladespiller. Eller tage et smut i cafeen, hvor du kan se direkte ind i øjnene på 51 kvindelige danske musikere – fra Brimheim til Annisette – i fotoudstillingen 50/50.
Så skaf dig et K7-kort og få en gratis museumsoplevelse på RAGNAROCK i uge 37 – hvis du altså er mellem 18 og 27 år.
K7: En uge med gratis kulturoplevelser for unge
I uge 37, fra 11. til 17. september 2023 kan alle mellem 18 og 27 år besøge 180 museer og udstillingssteder over hele landet, uden at betale. Det eneste, det kræver, er et K7-kort.
Som noget helt nyt kan du også købe billetter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik. Og på en lang række teatre kan du købe billetter til 40 kr., hvis du er 18-25 år.
Få kulturpasset
Bestil din gratis indgangsbillet til RAGNAROCK og 179 andre museer og udstillingssteder i hele landet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.