Vi tabte ude, men kan stadig vinde hjemme
Af: Morten Thomsen Højsgaard
09.07.2021

Fodboldhelten med den formidable sparketeknik Mikkel Damsgaard er fra Jyllinge ved Roskilde Fjord. Et område med kultur og historie man med fordel kan udforske for at genvinde hømeret efter den tabte semifinale forleden. Foto: Pa Wire/PA Images/Ritzau Scanpix.
SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.
Hvor kommer Mikkel Damsgaard egentlig fra?
I Jyllinge var der ingen tvivl, da fodboldspilleren scorede elegant til 1-0 forleden i semifinalen ved EM. Damsgaard, der begyndte at spille fodbold i den lokale klub i byen ved Roskilde Fjord, var en helt – fra Jyllinge.
For andre borgere, der fulgte landsholdets kamp mod England, var der også jubel, da Damsgaard scorede direkte på frispark. Hos familier i Trekroner eller blandt folk på Stændertorvet midt i domkirkebyen kunne man lune sig ved, at manden med den formidable sparketeknik var fra Roskilde Kommune.
I resten af landet var Damsgaard fra Nordsjælland, fra Sjælland, ja, fra Danmark. Nogle kommentatorer kaldte den unge mand med det sublime spark for Damsinho, som var han fra Brasilien. Mens man i det italienske formentlig mest har bidt mærke i, at Damsgaard nu engang til daglig spiller for klubben Sampdoria i norditalienske Genova.
Alle mennesker kommer et eller andet sted fra, hvad enten de så er kendte fodboldspillere eller ukendte tilskuere foran små eller store skærme rundt omkring i verden. Vi fødes et sted. Vi vokser op. Vi flytter måske væk fra vores “hjemegn” på grund af uddannelse, arbejde, kærlighed eller udlængsel.
Men før eller siden kommer så spørgsmålet: Hvor kommer du fra? Og hvad svarer vi så? Hvad svarer du selv?
At samle sig om noget større
”Hvor kommer det fra, hvor ender det henne?”, spørger også popduoen Nik & Jay.
Vi skal ikke hjem, vi skal videre, lød parolen for landsholdet undervejs. Nu er vi så hjemme igen. For der var, og der er næsten altid et hjem, et tilhørsforhold.
Når fodboldhold spiller om trofæer, ære og værdighed, bliver spørgsmålet om, hvor vi kommer fra, særdeles tydeligt: For hvem vi holder med, afhænger som oftest netop af, hvor vi kommer fra, hvilket land, hvilken by, hvilken egn, vi føler os hjemme i eller mest knyttet til.
Fodbold kan samle nationer, som det er sket under dette EM i Danmark, fordi landsholdets mange spillere tilsammen overskrider og forener de mange lokale tilhørsforhold. Her er for en gangs skyld i den samlede trup ikke ret mange forskelle mellem by og land. Hovedstad og udkant udgør et samlet og større “vi”, når de rødhvide spiller.
Til gengæld skærpes modsætningerne mellem nationerne som et “os” mod “dem”.
“Skuffelsen kan med fordel dulmes og humøret genvindes ved at gå på hjemlig opdagelse i storheden i fortidens historier.”
Kulturens hjemsteder
På museerne har det en vigtig betydning, hvor vi kommer fra, og hvor vi hører til. Ligesom i fodbold.
Vi optager på museerne principielt kun genstande i vores samlinger, som har tilknytning til vores ansvarsområde. Og vi formidler hele tiden historien set med briller, der er farvet af, hvor ting hører til, hvor de er fundet, hvor de har været, hvem har skabt eller ejet det, hvad enten det så er fiskegrej fra Jyllinge, dragtspænder fra oldtidens Lejre, udgravninger af verdens største vikingeskibe eller samlinger af skilderier fra guldalderens Roskilde.
I en aktuel sag diskuteres det mellem museumsfolk, hvor den berømte Egtved-pige egentlig stammede fra. Hun levede godt nok i bronzealderen længe før, der var noget, som hed Danmark. Men hvor kom hun fra? Var hun lokal og en af “vore egne”? Eller var hun fra det store udland og dermed måske sværere at identificere sig med?
Det endelige svar er ikke fundet i den sag, men de mange spørgsmål og den store interesse også fra internationale forskere understreger, hvor vigtigt det er for os som mennesker at tage stilling til, hvor vi hører til, hvor vi kommer fra, hvad der er er vores hjem, hvilken gruppe vi er en del af.
Den sidste rejse ender et sted
Vi ved ikke præcis, hvor Egtved-pigen kom fra, men vi ved, hvor hun endte sine dage og blev gravlagt. Derfor vil hun altid forblive en del af vores fælles arvegods her til lands.
Flere og flere danskere oplever, at de gennem livet bor flere steder, bestrider mange forskellige jobs, og for så vidt hører til flere steder. Men ved afslutningen på livets rejse ender det for de fleste med én ceremoni, et gravsted, en sten, en jordisk forankring.
Vi har i øvrigt også et Kongehus, hvis medlemmers oprindelse har tråde ud til det meste af Europa, ja, verden. Men traditionen i Danmark byder, at regenterne til slut så at sige vender hjem og stedes til hvile i Roskilde Domkirke. Dermed bliver domkirken et sted, der også symbolsk samler os på tværs af andre skel om noget fælles, noget større, noget historisk.
Mens landsholdets bedrifter i de seneste uger med usædvanlige resultater har samlet nationen fra Jyllinge over Jyderup til Jerslev, så er det i det lange løb institutioner som netop Kongehuset og de monumentale kirkerum med deres århundredlange kulturhistorie, der stabilt kan binde os sammen.
Roskilde er som sådan ikke kun landets tiende største by. Roskilde er ej heller blot en kommune, hvor en super dygtig fodboldspiller med succes kommer fra.
“Byen med domkirken og de kongelige grave er symbolsk, formelt og konkret et forankringspunkt for landet”.
Roskilde som nationalt samlingspunkt
Byen med domkirken og de kongelige grave er symbolsk og formelt et forankringspunkt for landet. Et sted, som både kan levere svar på, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Som sådan er og vil Roskilde være et fælles stykke arvegods for nationen.
Det forpligter, det fascinerer, det kalder på nysgerrighed, ikke mindst i en sommerperiode, hvor grænserne til det store udland endnu ikke står på vid gab.
Hvad udad tabes, kan indad vindes, sagde man engang i 1800-tallet i en svær periode efter nogle forsmædelige nederlag.
Så nu, hvor landsholdet desværre trods den gode start i semifinalen alligevel endte med at tabe derovre i London til englænderne, ja, så kan skuffelsen med fordel dulmes og humøret genvindes ved at gå på hjemlig opdagelse i storheden i fortidens historier.
Og hvorfor ikke søge indad via kultur og historie i Roskilde og i området omkring Roskilde Fjord, hvor Mikkel Damsgaard tilfældigvis og heldigvis også kommer fra. Det kan der komme rigtig meget godt ud af. Helt sikkert.
Rigtig god sommer!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.